L 80 - svar på spm. 2 om begrundelsen for behovet for afgivelse af beslutningskompetence til Energistyrelsen

Side 1/2
Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 2. maj stillet mig følgende
spørgsmål 2 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 2
Med lovforslaget afgiver Folketinget beslutningskompetence til Energistyrelsen. Vil
ministeren redegøre for, hvad begrundelsen er for behovet for denne kompetence-
delegering, samt hvordan Folketinget fremadrettet kan kontrollere beslutninger om
forundersøgelser og indvinding i dansk søterritorium?
Svar
Det antages, at spørgeren i den første del af sit spørgsmål henviser til lovforslagets
forslag til bemyndigelser til at fastsætte regler i en række konkrete tilfælde. Disse
bemyndigelser skyldes følgende forhold:
1. Med bemyndigelserne i lovforslagets § 1, nr. 3 og 7 (den foreslåede § 3 f), § 2,
nr. 8 og § 3, nr. 3, kan ministeren fastsætte regler, der vedrører implementering
af EU-ret. Det er vurderingen, at implementering heraf, herunder af naturbe-
skyttelsesdirektiver, ifølge EU-retten vil kræve en direktivnær implementering i
dansk ret. Fastsættelse af disse regler har en teknisk, frem for politisk karakter,
og derfor mest hensigtsmæssigt delegeres til embedsværket. Derved vareta-
ges blandt andet smidigheds- og effektiviseringshensyn. For så vidt angår im-
plementering af naturbeskyttelsesdirektiverne, er der allerede i dag bemyndi-
gelser til implementering heraf i undergrundsloven og kontinentalsokkelloven,
hvor beslutningskompetencen er delegeret til Energistyrelsen.
2. Der indsættes i rørledningsloven en bemyndigelse for ministeren til efter høring
af ejeren og brugerne samt forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg at
fastsætte regler om tidspunktet for ophævelse af loven eller dele heraf. Be-
stemmelsen har blandt andet til formål at sikre en effektiv proces, der kan tage
hensyn til, at ejeren af rørledningen ikke skal varetage sine pligter efter loven
længere end nødvendigt. Ejeren har ifølge loven en række forpligtelser til
blandt andet at transportere og separere råolie. På grund af nedgang i oliepro-
duktionen vil det på et tidspunkt blive relevant at ophæve disse pligter, når der
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. maj 2023
J nr. 2022 - 3149
Offentligt
L 80 - endeligt svar på spørgsmål 2
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
ikke længere er et transport- eller separationsbehov. Andre pligter, såsom mil-
jømæssig forsvarlig afvikling, vil skulle bestå i en længere periode. Tilsynsmyn-
digheden, som i dette tilfælde er Energistyrelsen, vil have viden om, hvornår
der vil være behov for at ophæve de relevante bestemmelser, hvorfor denne
kompetence delegeres til embedsværket. For at sikre parlamentarisk kontrol og
inddragelse af interessenter, når der tages skridt til ophævelse af loven eller
dele heraf, er der i bemyndigelsen truffet den forholdsregel, at sådanne skridt
skal forelægges det relevante udvalg nedsat af Folketinget, ligesom ejeren og
brugerne af faciliteterne forinden skal høres.
3. Der foreslås i undergrundsloven en bemyndigelse til, at ministeren kan fast-
sætte regler om afbrænding af kulbrinter (flaring), herunder forbud mod rutine-
mæssig afbrænding af kulbrinter (rutineflaring). Der er således tale om, at Dan-
mark, når metanforordningen træder i kraft, ikke vil kunne fastsætte egne reg-
ler, der fraviger fra EU-retten. Disse regler er af teknisk karakter, som egner sig
til delegation. Jeg bakker dog op om ændringsforslag om, at ministeren skal
orientere et af Folketinget nedsat udvalg inden udstedelse af regler. Dette vil
fremgå af ændringsforslagets § 3, nr. 9.
Der spørges endvidere til, hvordan Folketinget fremadrettet kan kontrollere beslut-
ninger om forundersøgelser og indvinding i dansk søterritorium. Det antages, at der
her spørges til lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, hvorefter ministeren kan træffe afgø-
relse om udforskning af naturforekomster, dvs. primært sedimentprøver af havbun-
den og seismiske undersøgelser, når denne ikke foretages med henblik på udnyt-
telse samt forundersøgelser med henblik på nedlæggelse eller ændring af transitel-
kabler eller transitrørledninger til transport af kulbrinter. Det er nødvendigt, at der
etableres en godkendelseskompetence til disse forhold for bl.a. at sikre mulighed
for, at aktiviteterne vurderes i henhold til habitatregler. Disse tilladelser bliver offent-
liggjort på Energistyrelsens hjemmeside. Såfremt Folketinget ønsker at føre tættere
kontrol med disse tilladelser, vil dette for eksempel kunne ske ved, at Folketinget
efterspørger konkrete oplysninger.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard


Side 1/2
Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 2. maj stillet mig følgende
spørgsmål 2, L 80, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 2
Med lovforslaget afgiver Folketinget beslutningskompetence til Energistyrelsen. Vil
ministeren redegøre for, hvad begrundelsen er for behovet for denne kompetence-
delegering, samt hvordan Folketinget fremadrettet kan kontrollere beslutninger om
forundersøgelser og indvinding i dansk søterritorium?
Svar
Det antages, at spørgeren i den første del af sit spørgsmål henviser til lovforslagets
forslag til bemyndigelser til at fastsætte regler i en række konkrete tilfælde. Disse
bemyndigelser skyldes følgende forhold:
1. Med bemyndigelserne i lovforslagets § 1, nr. 3 og 7 (den foreslåede § 3 f), § 2,
nr. 8 og § 3, nr. 3, kan ministeren fastsætte regler, der vedrører implementering
af EU-ret. Det er vurderingen, at implementering heraf, herunder af naturbe-
skyttelsesdirektiver, ifølge EU-retten vil kræve en direktivnær implementering i
dansk ret. Fastsættelse af disse regler har en teknisk, frem for politisk karakter,
og derfor mest hensigtsmæssigt delegeres til embedsværket. Derved vareta-
ges blandt andet smidigheds- og effektiviseringshensyn. For så vidt angår im-
plementering af naturbeskyttelsesdirektiverne, er der allerede i dag bemyndi-
gelser til implementering heraf i undergrundsloven og kontinentalsokkelloven,
hvor beslutningskompetencen er delegeret til Energistyrelsen.
2. Der indsættes i rørledningsloven en bemyndigelse for ministeren til efter høring
af ejeren og brugerne samt forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg at
fastsætte regler om tidspunktet for ophævelse af loven eller dele heraf. Be-
stemmelsen har blandt andet til formål at sikre en effektiv proces, der kan tage
hensyn til, at ejeren af rørledningen ikke skal varetage sine pligter efter loven
længere end nødvendigt. Ejeren har ifølge loven en række forpligtelser til
blandt andet at transportere og separere råolie. På grund af nedgang i oliepro-
duktionen vil det på et tidspunkt blive relevant at ophæve disse pligter, når der
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. maj 2023
J nr. 2022 - 3149
Offentligt
L 80 - endeligt svar på spørgsmål 2
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
ikke længere er et transport- eller separationsbehov. Andre pligter, såsom mil-
jømæssig forsvarlig afvikling, vil skulle bestå i en længere periode. Tilsynsmyn-
digheden, som i dette tilfælde er Energistyrelsen, vil have viden om, hvornår
der vil være behov for at ophæve de relevante bestemmelser, hvorfor denne
kompetence delegeres til embedsværket. For at sikre parlamentarisk kontrol og
inddragelse af interessenter, når der tages skridt til ophævelse af loven eller
dele heraf, er der i bemyndigelsen truffet den forholdsregel, at sådanne skridt
skal forelægges det relevante udvalg nedsat af Folketinget, ligesom ejeren og
brugerne af faciliteterne forinden skal høres.
3. Der foreslås i undergrundsloven en bemyndigelse til, at ministeren kan fast-
sætte regler om afbrænding af kulbrinter (flaring), herunder forbud mod rutine-
mæssig afbrænding af kulbrinter (rutineflaring). Der er således tale om, at Dan-
mark, når metanforordningen træder i kraft, ikke vil kunne fastsætte egne reg-
ler, der fraviger fra EU-retten. Disse regler er af teknisk karakter, som egner sig
til delegation. Jeg bakker dog op om ændringsforslag om, at ministeren skal
orientere et af Folketinget nedsat udvalg inden udstedelse af regler. Dette vil
fremgå af ændringsforslagets § 3, nr. 9.
Der spørges endvidere til, hvordan Folketinget fremadrettet kan kontrollere beslut-
ninger om forundersøgelser og indvinding i dansk søterritorium. Det antages, at der
her spørges til lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, hvorefter ministeren kan træffe afgø-
relse om udforskning af naturforekomster, dvs. primært sedimentprøver af havbun-
den og seismiske undersøgelser, når denne ikke foretages med henblik på udnyt-
telse samt forundersøgelser med henblik på nedlæggelse eller ændring af transitel-
kabler eller transitrørledninger til transport af kulbrinter. Det er nødvendigt, at der
etableres en godkendelseskompetence til disse forhold for bl.a. at sikre mulighed
for, at aktiviteterne vurderes i henhold til habitatregler. Disse tilladelser bliver offent-
liggjort på Energistyrelsens hjemmeside. Såfremt Folketinget ønsker at føre tættere
kontrol med disse tilladelser, vil dette for eksempel kunne ske ved, at Folketinget
efterspørger konkrete oplysninger.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard