L 80 - svar på spm. 5 om, hvordan klagemulighederne er i dag, og hvordan de ser ud efter lovændringen

Side 1/3
Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 2. maj stillet mig følgende
spørgsmål 13 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 13
I loven bliver en række EU-direktiver gennemgået, og det nævnes, at ambitionen
er, at loven skal implementere disse. Det er imidlertid uklart, hvordan denne imple-
mentering skal ske. Det konkretiseres ikke ud fra, hvilke kriterier og vilkår der vil
blive vægtet. Kan ministeren redegøre for, hvordan habitatdirektivet, fuglebeskyttel-
sesdirektivet, miljøvurderingsdirektivet, vandrammedirektivet, havstrategidirektivet,
metanforordningen, havretskonventionen og miljøstraffedirektivet bliver implemen-
teret i konkrete regler, som er administrerbare for embedsfolk? Dette er særligt vig-
tigt set i lyset af, at Kammeradvokaten netop har kritiseret 30 års politik i forhold til
olieudvindinger for at begå lovbrud i forhold til manglende miljøvurderinger. I for-
længelse af dette bør det noteres, at det er en ministerbemyndigelse, og der bør så
udførligt som muligt redegøres for den påtænkte anvendelse af bemyndigelsen,
herunder for de hensyn, som der i den forbindelse skal lægges vægt på. jf. Justits-
ministeriets lovkvalitetsvejledning, afsnit 2.7.2 om bemyndigelsesbestemmelser.
Svar
Der er i alle tre love indsat bemyndigelser til, at naturbeskyttelsesdirektiverne (habi-
tatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet) kan implementeres. Denne implemente-
ring sker i offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen, som allerede nu bliver
administreret af Energistyrelsen. I forhold til kriterier og vilkår, der vil blive vægtet,
så har Miljøstyrelsen udarbejdet en habitatvejledning, der bliver inddraget i Energi-
styrelsens arbejde med reglerne. Habitatvejledningen er et bidrag til fortolkningen
af habitatbekendtgørelsen og de EU-regler, der fastsætter kravene til beskyttelse af
Natura 2000-områder og en række plante- og dyrearter, de såkaldte bilag IV-arter,
der er beskyttet i og uden for Natura 2000-områderne.
Der foretages ikke en implementering af miljøvurderingsdirektivet, hvilket heller ikke
fremgår af lovforslaget. En kort beskrivelse af direktivet er indsat i lovforslaget, da
det har været vurderet, om lovforslaget skulle underlægges en strategisk miljøvur-
dering, hvilket ikke var tilfældet.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. maj 2023
J nr. 2022 - 3149
Offentligt
L 80 - endeligt svar på spørgsmål 13
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
Der foretages ikke en implementering af vandrammedirektivet, hvilker heller ikke
fremgår af lovforslaget. Såfremt et projekt udføres tæt på kysten vil der i forbindel-
sen med miljøkonsekvensvurderingen foretages en vurdering af, om gennemførel-
sen af projektet sker i overensstemmelse med vandrammedirektivet. Miljøministe-
riet er ressortmyndighed for vandrammedirektivet.
Der foretages ikke en implementering af havstrategidirektivet, hvilket heller ikke
fremgår af lovforslaget. Havstrategidirektivet er implementeret i havstrategiloven.
Miljømyndighederne er forpligtigede til at foretage vurderinger herefter, hvilket også
sker. Vurderingen foretages ud fra de 11 emner (deskriptorer), der fremgår af hav-
strategidirektivet. Miljøministeriet er ressortmyndighed for havstrategiloven.
Der foretages ikke en implementering af metanforordningen, hvilket heller ikke
fremgår af lovforslaget. Metanforordningen er endnu ikke trådt i kraft, men er ved at
blive forhandlet i EU. Når denne træder i kraft, har den direkte virkning for med-
lemsstaterne, herunder også Danmark.
Der foretages ikke en implementering af havretskonventionen, hvilket heller ikke
fremgår af lovforslaget. Havretskonventionen er ratificeret i dansk ret i 2004 og er
blandt andet gennemført i kontinentalsokkelloven. Havretskonventionen giver kyst-
staterne ret til at udlægge undersøiske kabler og rørledninger på kontinentalsoklen.
Miljøstraffedirektivet indeholder regler om strafferetlige sanktioner ved overtræ-
delse af reglerne om miljøbeskyttelse. Med lovforslaget implementeres dele af mil-
jøstraffedirektivet ved, at der indsættes en strafbestemmelse i den foreslåede be-
stemmelse i rørledningslovens § 5 c, hvorefter der fremover vil være mulighed for
at straffe overtrædelse af miljøvilkår fastsat i afgørelser efter loven. Overtrædelse
vil fremover kunne straffes med bøde. Bødens størrelse skal stå i rimeligt forhold
overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning. Bøden størrelse vil som
udgangspunkt minimum være 50.000 kr., men den endelig strafudmåling vil være
op til domstolene. Hvis der er tale om overtrædelse af vilkår, der har medført skade
på miljøet eller der er en potentiel risiko herfor, vil der være tale om skærpende om-
stændigheder. Af lovforslaget fremgår følgende eksempler:
”vilkår om, at materialet til stabilisering af rørledningen, ikke må kunne skade flora
og fauna i Nordsøen, som for eksempel ved inslæbning af invasive arter i forbin-
delse med anbringelse af sten, eller at der i forbindelse med anlægsarbejde skal
anvendes boblegardiner, som dæmper undervandsstøjen og der dermed undgås
skade på havpattedyrene.”
Slutteligt kan det anføres, at det i de specielle bemærkninger til de enkelte bemyn-
digelser er beskrevet, hvordan denne forventes anvendt, herunder indholdet af de
forventede regler, som udstedes som følge heraf.
Side 3/3
Med venlig hilsen
Lars Aagaard


Side 1/2
Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 2. maj stillet mig følgende
spørgsmål 5, L 80, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 5
Med lovforslaget ændres klagemulighederne, således at de bliver ensartet mellem
de tre love, men det er uklart, hvad indholdet af klagemulighederne er. Kan ministe-
ren præcist redegøre for, hvordan klagemulighederne er i dag, og hvordan de ser
ud efter lovændringen?
Svar
I den gældende kontinentalsokkellov kan der klages over afgørelse truffet efter lo-
ven eller regler udstedt i henhold til loven. Lokale og landsdækkende foreninger el-
ler organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som
efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, er klageberettigede,
når en afgørelse berører sådanne interesser. Det betyder, at disse foreninger og
organisationen også kan klage over den væsentlighedsvurdering, der foretages ef-
ter habitatregler. En afgørelse om væsentlighedsvurdering tager stilling til, om et
projekt kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt. En tilla-
delse efter den gældende kontinentalsokkelov kan ikke udnyttes før klagefristen på
fire uger er udløbet (stand still-periode).
For så vidt angår de foreslåede ændringer af kontinentalsokkelloven, er der tale om
en sproglig ensretning samt en ophævelse af stand still-perioden. Stand still-perio-
den ophæves, da det medfører en byrdelettelse for erhvervslivet, uden at dette
modsvares af en reel forringelse af klagemuligheden. Der er ikke i praksis tale om
en klagemæssig forringelse, da klagenævnet i praksis næppe vil kunne træffe afgø-
relse om opsættende virkning forinden udløbet af de 4 uger. Endvidere vil Energi-
nævnet fortsat have mulighed for selvstændigt at træffe afgørelse om opsættende
virkning.
I den gældende undergrundslov kan der klages over afgørelser truffet efter loven
eller regler udstedt i henhold til loven. Lokale og landsdækkende foreninger eller or-
ganisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter
deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, er klageberettigede, når
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. maj 2023
J nr. 2022 - 3149
Offentligt
L 80 - endeligt svar på spørgsmål 5
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
en afgørelse berører sådanne interesser. For at disse foreninger og organisationer
er klageberettigede er det dog en betingelse, at afgørelsen tillige er omfattet af en
konsekvensvurdering efter habitatreglerne eller afgørelsen er omfattet af miljøvur-
deringsloven. En tilladelse efter den gældende undergrundslov kan ikke udnyttes
før klagefristen på fire uger er udløbet.
For så vidt angår de foreslåede ændringer af undergrundsloven, vil det fremover
blive muligt for lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som
hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål vareta-
ger væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser,
at kunne klage over den væsentlighedsvurdering, der foretages efter habitatregler.
Herudover ophæves stand still-perioden, da det er min vurdering, at fjernelse af
denne stand still-periode medfører en byrdelettelse for erhvervslivet, som ikke mod-
svares af nogen reel forbedret klagemulighed.
I den gældende rørledningslov kan der klages over en afgørelse truffet efter loven
eller regler udstedt i henhold til loven. Lokale og landsdækkende foreninger eller or-
ganisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter
deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, er klageberettigede, når
en afgørelse berører sådanne interesser. Det er dog en betingelse, at afgørelsen
tillige er omfattet af en vurdering efter VVM-reglerne eller habitatreglerne.
For så vidt angår de foreslåede ændringer af rørledningsloven, vil det fremover
blive muligt for lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som
hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål vareta-
ger væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser,
at kunne klage over den væsentlighedsvurdering og eventuel konsekvensvurde-
ring, der foretages efter habitatregler. Herudover ophæves stand still-perioden, da
det er min vurdering, at fjernelse af denne stand still-periode medfører en byrdelet-
telse for erhvervslivet, som ikke modsvares af nogen reel forbedret klagemulighed.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard