L 17: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse).

Formålet med lovforslaget er at sikre, at kommunerne forbereder unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse på overgangen til voksenlivet. Dette skal sikre, at der den unge ikke står med et udækket hjælpebehov, når den pågældende fylder 18 år. Lovforslaget pålægger således kommunerne at påbegynde en tværgående og helhedsorienteret forberedelse i dialog med den unge og forældrene, når den unge fylder 16 år. Lovforslaget udmønter initiativet ”Bedre rammer for overgangen til voksenlivet for unge med handicap” og er en opfølgning på aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance fra november 2019. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2021.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 97 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Sagstrin

  • 3. behandling
    2020-12-21T00:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2020-12-21T00:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2020-12-17T00:00:00.000Z

    Resultat: ikke vedtaget

    Resultat: ikke vedtaget

  • Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
    2020-12-17T00:00:00.000Z

  • Betænkning
    2020-12-10T00:00:00.000Z

  • Frist for politiske bemærkninger
    2020-12-08T00:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2020-12-03T00:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2020-11-30T00:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2020-11-27T00:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2020-11-20T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2020-11-13T00:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2020-10-07T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2020-10-07T00:00:00.000Z

Dokumenter

Ældre dokumenter vises muligvis ikke