Lovudkast: Forslag om ændring af lov om social service (Forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med varig og betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse), fra social- og indenrigsministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
sim@sim.dk
Folketinges Social- og Indenrigsudvalg
Orientering om høring over udkast til lovforslag
Vedlagt sendes til udvalgets orientering forslag om ændring af lov om social service
(Forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med varig og betydeligt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse), der
den 29. maj 2020 blev sendt i høring med frist mandag den 29. juni 2020, kl. 10.00.
Endvidere vedlægges høringsbrev og høringsliste til udvalgets orientering.
Social- og Indenrigsministeriet skal beklage, at lovforslaget, høringsbrevet og
høringslisten ved en fejl fra ministeriets side ikke blev oversendt til udvalget den 29.
maj 2020, samtidig med at lovforslaget blev sendt i ekstern høring.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
 Udkast til lovforslag
 Høringsbrev
 Høringsliste
Sagsnr.
2020 - 2853
Doknr.
348313
Dato
01-12-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2020-21
L 17 Bilag 7
Offentligt


1
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med varig og betydeligt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse)
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019, som ændret senest ved lov nr. 137 af
25. februar 2020 foretages følgende ændring:
1. Efter § 19 indsættes i kapitel 6:
»Forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med varig og betydeligt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse
§ 19 a. Når en ung med varig og betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende
kronisk eller langvarig lidelse, som modtager hjælp efter denne lov, fylder 16 år, skal kommunalbestyrelsen
påbegynde forberedelsen af overgangen til voksenlivet. Forberedelsen skal være tværgående og
helhedsorienteret og skal foregå i dialog med den unge og dennes forældre. Forberedelsen skal ikke være
mere omfattende, end formålet i det enkelte tilfælde tilsiger.
Stk. 2. I forberedelsen, jf. stk. 1, skal indgå overvejelser om følgende forhold:
1) Uddannelse.
2) Beskæftigelse.
3) Boligforhold.
4) Sociale forhold.
5) Den unges behov for hjælp og støtte som følge af funktionsnedsættelsen.
6) Øvrige relevante forhold.
Stk. 3. Forberedelsen af overgangen, jf. stk. 1 og 2, skal være afsluttet, således at kommunalbestyrelsen kan
træffe afgørelse om den fremtidige hjælp og støtte, og således at denne kan iværksættes umiddelbart efter
den unge er fyldt 18 år.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for personer, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden endnu ikke er
fyldt 16 år.
Social- og Indenrigsudvalget 2020-21
L 17 Bilag 7
Offentligt
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Lovforslaget vedrører rammerne for forberedelsen af overgangen til voksenlivet for unge mellem 16 og 18 år
med varig og betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig
lidelse, som modtager ydelser efter lov om social service (herefter benævnt unge med betydelig
funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse).
Lovforslaget udmønter initiativet ”Bedre rammer for overgangen til voksenlivet for unge med handicap”,
som indgår i den politiske aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet 2020-2023. Aftalen er indgået af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance
den 20. november 2019.
Overgangen til voksenlivet er forbundet med særlige udfordringer for unge med betydelig
funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, da det ofte vil have stor praktisk betydning for deres hverdag,
at de fylder 18 år og dermed formelt bliver voksne og myndige. Partierne bag aftalen er derfor enige om, at
det er særligt vigtigt at understøtte overgangen til voksenlivet for denne gruppe af unge, fordi rammerne for
den hjælp og støtte, den unge kan få, både efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7.
august 2019 (herefter serviceloven) og andre regelsæt, ændrer sig væsentligt, når den unge fylder 18 år.
Serviceloven indeholder en række bestemmelser om hjælpe- og støtteforanstaltninger, som er inddelt i afsnit
målrettet nærmere afgrænsede målgrupper. Servicelovens afsnit IV omhandler hjælp og støtte til børn og
unge med særlige behov samt deres familier. En del af bestemmelserne i dette afsnit regulerer hjælp og støtte
med et rent handicapkompenserende sigte, som alene er målrettet børn og unge under 18 år med nedsat
funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelser. Børn og unge med betydelig
funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse er også en del af målgruppen for andre af servicelovens
bestemmelser, eksempelvis de overordnede regler om formål mv. samt reglerne i servicelovens § 11 om
forebyggende foranstaltninger og reglerne om mere indgribende, sociale foranstaltninger i servicelovens §
52. Herudover vil unge med betydelig funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse også ofte kunne få støtte
efter andre regelsæt, eksempelvis på uddannelsesområdet, både før og efter de fylder 18 år.
På en række områder vil den unges muligheder for hjælp og støtte ændre sig, når den unge fylder 18 år, da
hjælpen efter dette tidspunkt som altovervejende hovedregel ydes efter andre bestemmelser i serviceloven,
hvor målgruppen er voksne med nedsat funktionsevne. De indsatser, og den hjælp og støtte, der er rettet mod
voksne i servicelovens afsnit V, har i et vist omfang et andet indhold. Endvidere kan grundlaget for bevilling
af hjælp efter bestemmelser i servicelovens afsnit VI, som ikke er aldersafhængige, eksempelvis tilkendelse
af hjælpemidler efter servicelovens § 112, også ændre sig i forbindelse med overgangen til voksenlivet.
Overgangen til voksenlivet vil ligeledes kunne betyde væsentlige ændringer i mulighederne for at få hjælp og
støtte efter anden lovgivning.
Når den unge fylder 18 år, skal den unge som udgangspunkt til at træffe beslutninger på egne vegne samtidig
med, at overgangen til voksenlivet medfører, at der skal tages stilling til en række nye eller ændrede
problemstillinger, blandt andet vedrørende uddannelse, beskæftigelse, boligforhold og sociale forhold.
3
Formålet med lovforslaget er at skabe sikkerhed for, at kommunalbestyrelsen igangsætter planlægningen af
overgangen til voksenlivet for unge med betydelig funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, når den
unge fylder 16 år, således at både kommunen, den unge og forældrene er godt forberedte på overgangen, og
således at den unge ikke står med et udækket hjælpebehov, når den pågældende fylder 18 år. Forslaget har
endvidere til formål at sikre, at forberedelsen bliver tværgående og helhedsorienteret, og at den foregår i
dialog med den unge og dennes forældre. Det er således en del af formålet med lovforslaget at sikre, at
kommunalbestyrelsen i forbindelse med forberedelsen blandt andet overvejer den unges uddannelses-,
beskæftigelses- og boligforhold samt om behovet for hjælp og støtte som følge af nedsat funktionsevne efter
serviceloven og/eller anden lovgivning.
2. Forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med nedsat funktionsevne eller lidelse
2.1. Gældende ret
De gældende regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser til at yde hjælp og støtte til unge med betydelig
funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse findes blandt andet i serviceloven og i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019 (herefter
retssikkerhedsloven). I serviceloven er de forskellige støtteforanstaltninger reguleret, og rammerne for
kommunalbestyrelsens afgørelseskompetence er fastsat. I retssikkerhedsloven fastlægges den overordnede
ramme for sagsbehandlingen af sager efter sociallovgivningen og øvrige sociale indsatser.
Retssikkerhedsloven og serviceloven indeholder endvidere bestemmelser vedrørende kommunernes ansvar
for at sikre sammenhæng mellem de indsatser, som iværksættes efter serviceloven og efter andre regelsæt.
Det fremgår af servicelovens § 1, stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge hjælpen efter service-
loven på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og
i samarbejde med den enkelte.
Retssikkerhedslovens § 3 slår desuden fast, at kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så
hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken, mens
retssikkerhedslovens § 4 pålægger kommunalbestyrelsen en pligt til at sikre, at borgeren har mulighed for at
medvirke ved behandlingen af sin sag. Endvidere følger det af retssikkerhedslovens § 5, at
kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der
findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Det følger
ligeledes af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der kan søges om hjælp
hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Det følger heraf, at hjælpen skal tilrettelægges ud fra
en samlet vurdering af borgerens situation. Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger om hjælp bredt
og ikke altid kun i forhold til den konkrete form for hjælp, som borgeren har søgt om.
Af retssikkerhedslovens § 6 fremgår det, at hvis en borger har brug for hjælp i længere tid, skal
kommunalbestyrelsen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af
pågældendes situation og behov på længere sigt. Det kan heraf udledes, at kommunalbestyrelsen skal være
opmærksom på betydningen af, at hjælpen tidligt i forløbet målrettes efter borgerens behov, både her og nu
og på længere sigt, fordi den tidlige og målrettede hjælp ofte vil afværge yderligere problemer for borgeren.
Det kan ligeledes udledes, at kommunalbestyrelsen allerede tidligt i forløbet skal foretage en kvalificeret
vurdering af omfanget af støttebehovet samt af, hvilke indsatser der bør iværksættes på såvel kort som lang
sigt. Bestemmelsen omfatter alle former for længerevarende hjælp.
Det fremgår af servicelovens § 19, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der
omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det
fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Kommunalbestyrelsen skal efter
4
bestemmelsen sikre, at den indsats over for børn og unge og deres familier, der iværksættes efter
serviceloven, indgår som en del af den samlede indsats over for børn og unge. Det fremgår endvidere af
servicelovens § 19, stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal se den særlige indsats over for børn og unge med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte i tæt sammenhæng med
de tilbud, der iværksættes over for de samme børn og unge efter anden lovgivning. Det kan heraf udledes, at
den indsats, der iværksættes over for unge med nedsat funktionsevne og kronisk/langvarig lidelse, skal være
sammenhængende og udføres på tværs af lovgivning, administrative strukturer og faglige kompetencer, samt
at indsatsen skal udføres i samarbejde med den unge og forældrene.
Det følger af servicelovens § 46, stk. 1, at formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt
behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling,
sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre
barnets eller den unges bedste og skal blandt andet have til formål at understøtte barnets eller den unges
skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, og forberede barnet eller den unge til et
selvstændigt voksenliv. Af § 46, stk. 2, fremgår det, at støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så
problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert
enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges
og familiens forhold. Endelig følger det af § 46, stk. 3, at støtten skal bygge på barnets eller den unges egne
ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i
overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i
samarbejde med familien og med dennes medvirken.
I medfør af servicelovens § 76 a kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at opretholde et døgnophold,
jf. servicelovens § 52, for unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som
umiddelbart inden det fyldte 18. år er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i servicelovens kapitel 11 eller
efter § 14 i lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i en plejefamilie efter
servicelovens § 66, stk. 1, nr. 1-4. Bestemmelsen giver ret til døgnophold i en plejefamilie efter det fyldte 18.
år for unge i alderen 18 til 22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det
må anses at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge eller
dennes værge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder
have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste boform.
Kommunalbestyrelsen har ud over de forpligtelser, som fremgår af ovennævnte bestemmelser, desuden en
forpligtelse til at udarbejde en helhedsorienteret handleplan for en ung med betydelig funktionsnedsættelse
eller indgribende lidelse, som er fyldt 16 år, hvis den unge får foranstaltninger efter servicelovens §§ 52, 76
eller 76 a. Det følger således af servicelovens § 140, stk. 3, 4. pkt., at handleplanen for unge, som er fyldt 16
år, skal opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og
uddannelse.
De gældende regler i såvel retssikkerhedsloven som serviceloven indeholder således en række bestemmelser,
der regulerer kommunernes sagsbehandling og tilrettelæggelse af hjælp, herunder kommunernes pligt til at
sikre sammenhæng i indsatserne og inddragelse af borgerne. Ovenstående bestemmelser indebærer blandt
andet, at kommunalbestyrelsen har et generelt ansvar for at sikre, at en borger får afdækket og imødekommet
et eventuelt støttebehov så grundigt og hurtigt som muligt, samt et ansvar for at sikre borgerens mulighed for
at modtage den nødvendige hjælp og støtte, således at borgeren ikke efterlades med et udækket hjælpebehov,
heller ikke i forbindelse med overgangen fra ung til voksen.
2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Partierne bag aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet 2020-2023 er enige om, at der er behov for at styrke rammerne for overgangen til
5
voksenlivet for unge med betydelig funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, for at sikre en rettidig
forberedelse af de ændringer, der sker i den unges liv, for eksempel i forhold til uddannelse, bolig og hjælp
og støtte efter relevant lovgivning. Det følger af den politiske aftale, at kommunerne via en lovændring skal
forpligtes til at påbegynde forberedelsen af overgangen til voksenlivet, når den unge fylder 16 år.
Forberedelsen skal bl.a. understøtte kommunerne i at løfte deres eksisterende forpligtelse til at sikre, at unge
med betydelig funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse får den nødvendige hjælp og støtte efter
relevant lovgivning – også i overgangen til voksenlivet. Dermed kan både den unge og forældrene være
trygge ved, at rammerne for denne vigtige overgang er på plads.
En sådan konkret forpligtelse gælder i dag alene for unge, som på grund af funktionsnedsættelse eller sociale
problemer er berettigede til at få udarbejdet en handleplan efter servicelovens § 140, mens der ikke er krav
om, at forberedelsen skal igangsættes for andre unge med betydelig funktionsnedsættelse eller indgribende
lidelse, når de fylder 16 år.
Ud over bestemmelsen i servicelovens § 140, stk. 3, 3. og 4. pkt., samt § 76 a, indeholder serviceloven og
retssikkerhedsloven således ikke regulering som specifikt er målrettet forberedelsen af overgangen til
voksenlivet for unge med betydelig funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, ligesom de eksisterende
bestemmelser ikke angiver et tidspunkt for, hvornår arbejdet med at tilrettelægge den rigtige hjælp og støtte
bør iværksættes, eller sætter konkrete rammer for håndteringen af de særlige udfordringer, som gælder for
unge med et særligt støttebehov på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse i
forbindelse med overgangen til voksenlivet.
Social- og Indenrigsministeriet finder på den baggrund, at det bør sikres, at kommunerne indleder
forberedelserne af overgangen til voksenlivet for alle unge med betydelig funktionsnedsættelse eller
indgribende lidelse, som modtager ydelser efter serviceloven, i god tid inden de unge fylder 18 år, med
henblik på at skabe det bedst mulige afsæt for en helhedsorienteret og tværgående indsats, som kan
iværksættes, når den unge overgår til voksenlivet.
Der er behov for en lovgivningsmæssig forpligtelse til, at kommunalbestyrelsen skal igangsætte
forberedelsen af overgangen til voksenlivet for unge med betydelig funktionsnedsættelse eller indgribende
lidelse, når den unge fylder 16 år samt en tydeliggørelse af, at forberedelsen skal være tværgående og
helhedsorienteret og skal ske med inddragelse af den unge og dennes forældre.
2.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslagets § 1 foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse (§ 19 a) i serviceloven, hvori det
fastsættes, at kommunalbestyrelsen vil skulle påbegynde forberedelsen af overgangen til voksenlivet, når en
ung med betydelig funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse fylder 16 år. Bestemmelsen vil omfatte
unge med varig og betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse, som modtager hjælp efter serviceloven.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen med den nye bestemmelse vil blive pålagt en forpligtelse til at
igangsætte forberedelsen af overgangen til voksenlivet, når den unge fylder 16 år.
Den foreslåede bestemmelse vil herudover tydeliggøre og konkretisere kommunernes eksisterende ansvar for
at sikre en helhedsorienteret, velforberedt og inddragende proces, også i forbindelse med den vigtige
overgang til voksenlivet, for unge med betydelig funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, herunder
tydeliggøre forpligtelsen til at sikre, at der kan træffes en rettidig afgørelse, så den unge ikke står uden
nødvendig hjælp i forbindelse med overgangen til voksenlivet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1.
6
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes at medføre kommunale merudgifter på 2,0 mio. kr. i 2021 (2021 pl.) og årligt herefter. De
økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.
Forslaget berører ikke staten og regionerne og medfører ikke økonomiske konsekvenser for staten og
regionerne.
Lovforslaget vurderes at medføre visse mindre negative implementeringskonsekvenser for kommunerne i
form af ændrede sagsgange.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige digitaliseringsrelaterede konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget følger således seks ud af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Således
indeholder lovforslaget forslag til klare og enkle regler. Lovforslaget ændrer ikke på, hvorvidt der kan
kommunikeres digitalt med kommunerne. Lovforslaget ændrer heller ikke på sammenhæng på tværs.
Lovforslaget ændrer endelig ikke på mulighederne for tryg og sikker datahåndtering og anvendelse af
offentlig infrastruktur, idet der fortsat kan kommunikeres med kommunerne via Digital Post. Lovforslaget
har dermed ikke betydning i forhold til disse principper. Lovforslaget muliggør dog ikke automatisk
sagsbehandling, da kommunalbestyrelsen vil skulle behandle hver sag individuelt, hvilket vil indebære
faglige skøn. Der kan således ikke sagsbehandles efter objektive kriterier, hvorfor der ikke er mulighed for at
automatisere sagsgangene. Baggrunden herfor er hensynet til at sikre fagligt korrekte afgørelser af hensyn til
borgernes retssikkerhed.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder tiltag, som vil have positive konsekvenser for borgernes retssikkerhed.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. maj til den 29. juni 2020 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, #enmillionstemmer, For Lige Vilkår, HK-Kommunal, Institut
for Menneskerettigheder, KL, Sammenslutningen Unge med Handicap (SUHM), Sjældne Diagnoser,
Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF).
9. Sammenfattende skema
7
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Forslaget skønnes at medføre
kommunale merudgifter på 2,0
mio. kr. (2021 pl.) i 2021 og årligt
herefter. De økonomiske
konsekvenser skal forhandles med
kommunerne.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Ingen Lovforslaget vurderes at medføre
visse mindre negative
implementeringskonsekvenser for
kommunerne i form af ændrede
sagsgange.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Forslaget indeholder tiltag, som vil
have positive konsekvenser for
borgernes retssikkerhed.
Ingen
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-regulering
/Går
videre end
minimumskrav i
EU-regulering
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af servicelovens § 1, stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge hjælpen efter serviceloven
på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i
samarbejde med den enkelte.
8
Det følger af servicelovens § 19, at den indsats, der iværksættes over for børn og unge, skal udføres i
samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børnenes og de unges udvikling, trivsel og
selvstændighed. Endvidere skal kommunalbestyrelsen se den særlige indsats over for børn og unge med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte i tæt sammenhæng med
de generelle tilbud, der iværksættes over for de samme børn og unge efter anden lovgivning, således at
indsatsen bliver sammenhængende på tværs af lovgivning, administrative strukturer og faglige kompetencer.
Af servicelovens § 46, stk. 3, fremgår det, at støtten til børn og unge, som har et særligt behov herfor, skal
bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages
med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.
Ud over bestemmelsen om handleplaner i servicelovens § 140, stk. 3, som alene omhandler unge, der
modtager støtte efter servicelovens §§ 52, 76 eller 76 a, er der i den gældende lovgivning ingen faste rammer
for, hvornår kommunerne skal iværksætte forberedelsen af overgangen til voksenlivet for en ung med
betydelig funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, således at overgangen kan ske på en
sammenhængende og velforberedt måde, når den unge fylder 18 år.
For yderligere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse (§ 19 a) i serviceloven.
Det foreslåede stk. 1 vil pålægge kommunalbestyrelsen at påbegynde forberedelsen af overgangen til
voksenlivet for unge med varig og betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende
kronisk eller langvarig lidelse, som modtager støtte efter serviceloven, når den unge fylder 16 år, uanset
hvilke bestemmelser i serviceloven, støtten gives efter. Den foreslåede bestemmelse vil også indeholde en
tydeliggørelse og konkretisering af forpligtelsen til at sikre, at forberedelsen er tværgående og
helhedsorienteret samt til at sikre, at forberedelsen sker i dialog med den unge selv og vedkommendes
forældre. Endeligt fremgår det af det foreslåede, stk. 1, sidste pkt., at forberedelsen ikke vil skulle være mere
omfattende, end formålet i det enkelte tilfælde tilsiger.
Efter det foreslåede stk. 2, vil der at der i kommunalbestyrelsens forberedelse skulle indgå overvejelser om
følgende forhold: Uddannelse, beskæftigelse, boligforhold, sociale forhold, den unges behov for hjælp og
støtte som følge af funktionsnedsættelsen og øvrige relevante forhold, jf dog det foreslåede, stk. 1, sidste pkt.
Forberedelsen af overgangen vil skulle ske i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige
regler, herunder reglerne om indhentelse og behandling af almindelige og følsomme personoplysninger.
Det forslåede stk. 3 vil pålægge kommunalbestyrelsen at påse, at forberedelsen vil skulle være afsluttet i så
god tid at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om den fremtidige hjælp og støtte, og således at denne
vil kunne iværksættes umiddelbart efter den unge er fyldt 18 år.
Det overordnede formål med den foreslåede § 19 a er at skabe et godt grundlag for den unges overgang til
voksenlivet samt at forebygge, at den unge kommer til at stå uden hjælp i en periode i forbindelse med
overgangen.
Det foreslåede krav i stk. 1 om, at kommunalbestyrelsen vil skulle påbegynde forberedelsen, når den unge
fylder 16 år, vil indebære, at kommunen vil skulle påbegynde forberedelsen så hurtigt som muligt efter den
unges 16 års fødselsdag.
Formålet med det foreslåede krav i stk. 1, 2. pkt., om, at forberedelsen vil skulle foregå i dialog med den
unge og dennes forældre, er at sikre, at både den unge og forældrene bliver inddraget og hørt i forbindelse
med forberedelsen af den unges overgang til voksenlivet.
9
Den foreslåede forpligtelse til dialog vil indebære, at kommunalbestyrelsen kort efter den unges 16 års
fødselsdag skal kontakte den unge og dennes forældre med henblik på at påbegynde forberedelsen.
Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse indgå i dialog med den unge og forældrene om overvejelserne
om overgangen, herunder overvejelserne om de konkrete temaer, som nævnes i bestemmelsen: Uddannelse,
beskæftigelse, boligforhold, sociale forhold, den unges behov for hjælp og støtte som følge af
funktionsnedsættelsen eller den indgribende lidelse. Herudover bør kommunalbestyrelsen i forbindelse med
forberedelsen tilbyde en drøftelse med den unge og forældrene om forældrenes eventuelle fremtidige rolle i
den unges dialog med myndighederne. I denne sammenhæng kan det være relevant at orientere den unge og
forældrene om reglerne vedrørende værgemål, fuldmagt og bisidder-rollen eller andre forhold, der findes
relevante i det konkrete tilfælde.
Omfanget og tilrettelæggelsen af dialogen vil bero på de konkrete forhold, samt på den unges og denne
families formåen/overskud til inddragelse og den unges og forældrenes egne ønsker om inddragelse.
Forberedelsen må således ikke blive unødigt ressourcekrævende i forhold til den enkelte sag samtidig med,
at der tages hånd om samtlige relevante forhold. Endvidere må forberedelsen ikke kunne begrunde en
udsættelse af et øjeblikkeligt behov for ændring af de allerede igangværende indsatser.
Det foreslåede krav i stk. 1, 2. pkt., om, at forberedelsen skal være tværgående og helhedsorienteret, som er
uddybet i stk. 2, vil indebære en tydeliggørelse af kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sikre, at alle
relevante forhold er afdækket og vurderet i den enkelte sag. De konkrete forhold, som er oplistet i det
foreslåede stk. 2, vil altid skulle overvejes i forbindelse med forberedelsen. Det følger af det foreslåede stk.
2, pkt. 6, at kommunalbestyrelsen blandt andet vil skulle overveje øvrige relevante forhold. Det vil
eksempelvis kunne dreje sig om sundhedsmæssige forhold, som ikke har direkte relation til
funktionsnedsættelsen, men som har betydning for den unges overgang til voksenlivet. I det omfang det er
relevant for den enkelte unge, vil det for eksempel kunne overvejes at give eller henvise til sundhedsmæssig
vejledning, herunder vejledning om kost, motion eller seksualitet.
Idet overvejelserne omfatter forhold, som er reguleret efter forskellig lovgivning, kan der for den enkelte
kommunalbestyrelse være behov for, at forberedelsen varetages på tværs af kommunens forvaltninger, og
med inddragelse af personale med forskellige ekspertiseområder/kompetencer/fagligheder. Det forudsættes,
at kommunalbestyrelsen forholder sig til og eventuelt fastsætter nærmere interne retningslinjer og processer
for tilrettelæggelsen på baggrund af forvaltningernes indretning.
Det foreslåede stk. 2, vil forpligte kommunalbestyrelsen til at sikre, at forberedelsen omfatter alle relevante
forhold, men det foreslåede, stk. 1, sidste pkt., slår samtidig fast, at forberedelsen ikke vil skulle være mere
omfattende, end formålet i det enkelte tilfælde tilsiger. Omfanget af forberedelsen vil således skulle afspejle
den enkelte unges ressourcer og behov og tage afsæt i en konkret og individuel vurdering af disse.
For unge med betydelig funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, som er omfattet af servicelovens §
140 om handleplaner til børn og unge, vil forpligtelsen til at igangsætte forberedelsen af overgangen til
voksenlivet, når den unge fylder 16 år, kunne imødekommes via udfærdigelse af handleplanen.
For unge med betydelig funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, som er omfattet af lov om kommunal
indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 825 af 16. august 2019, vil forpligtelsen til at
igangsætte forberedelsen af overgangen til voksenlivet, når den unge fylder 16 år, helt eller delvist kunne
imødekommes via iværksættelse af initiativer i regi af den sammenhængende ungeindsats.
Det foreslåede stk. 3 indeholder et krav om, at forberedelsen af overgangen vil skulle være afsluttet i så godt
tid, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om den fremtidige hjælp og støtte, og således at denne vil
kunne iværksættes umiddelbart efter den unge er fyldt 18 år. Formålet med dette krav er tydeliggøre
kommunalbestyrelsens ansvar for at sikre en grundig og rettidig sagsbehandling som opfølgning på den
forberedelse af overgangen til voksenlivet, som er iværksat i forbindelse med den unges 16 års fødselsdag.
10
Ved at sikre dette kan kommunalbestyrelsen forebygge, at den unge kommer til at stå uden hjælp i en periode
i forbindelse med overgangen til voksenlivet. Den konkrete vurdering af, hvordan dette sikres i forhold til
den enkelte unge, vil dog kunne variere fra sag til sag, blandt andet afhængigt af hvilken hjælp og støtte der
konkret skal træffes afgørelse om og iværksættes for den enkelte. Afgørelsen herom skal tage afsæt i
dialogen med den unge og forældrene samt i de overvejelser og vurderinger, som kommunalbestyrelsen har
gennemført i forbindelse med den tværgående og helhedsorienterede forberedelsen af overgangen.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås med stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2021. Det vil medføre, at
kommunalbestyrelsen vil blive pålagt en pligt til at påbegynde planlægningen af overgangen til voksenlivet
for unge med varig og betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse, som modtager hjælp efter serviceloven, og som fylder 16 år på denne dato eller senere.
Det foreslås således med stk. 2, at den foreslåede nye § 19 a i serviceloven alene vil skulle finde anvendelse
for unge med varig og betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden endnu ikke er fyldt 16 år. Det betyder, at
kommunalbestyrelsens pligt til at påbegynde planlægningen af overgangen til voksenlivet ikke vil omfatte
unge, som er fyldt 16 år inden lovens ikrafttræden. Kommunalbestyrelsen vil dog i medfør af de eksisterende
bestemmelser i serviceloven og retssikkerhedsloven være forpligtede til at sikre en god, inddragende og
velforberedt overgang til voksenlivet også for de unge, som ved lovens ikrafttræden er mellem 16 og 18 år.
…
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, fordi serviceloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og
ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, jf. servicelovens § 196.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse
nr. 798 af 7. august 2019, som ændret senest
ved lov nr. 137 af 25. februar 2020 foretages
følgende ændring:
1. Efter § 19 indsættes i kapitel 6:
»Forberedelse af overgangen til voksenlivet
for unge med varig og betydeligt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller
indgribende kronisk eller langvarig lidelse
§ 19 a. Når en ung med varig og betydeligt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller indgribende kronisk eller langvarig
lidelse, som modtager hjælp efter denne lov,
fylder 16 år, skal kommunalbestyrelsen
påbegynde forberedelsen af overgangen til
voksenlivet. Forberedelsen skal være
tværgående og helhedsorienteret og skal
foregå i dialog med den unge og dennes
forældre. Forberedelsen skal ikke være mere
omfattende, end formålet i det enkelte
tilfælde tilsiger.
Stk. 2. I forberedelsen, jf. stk. 1, skal indgå
overvejelser om følgende forhold:
1) Uddannelse.
2) Beskæftigelse.
3) Boligforhold.
4) Sociale forhold.
5) Den unges behov for hjælp og støtte
som følge af funktionsnedsættelsen.
6) Øvrige relevante forhold.
Stk. 3. Forberedelsen af overgangen, jf. stk.
1 og 2, skal være afsluttet, således at
12
kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse
om den fremtidige hjælp og støtte, og
således at denne kan iværksættes
umiddelbart efter den unge er fyldt 18 år.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar
2021.
Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for
personer, der på tidspunktet for lovens
ikrafttræden endnu ikke er fyldt 16 år.


Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
sim@sim.dk
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Høring over forslag om ændring af lov om social service (Forberedelse af
overgangen til voksenlivet for unge med varig og betydeligt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig
lidelse)
Social- og Indenrigsministeriet sender hermed udkast til lovforslag om ændring af lov
om social service (Forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med varig og
betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse) i høring.
Lovforslaget udmønter initiativet ”Bedre rammer for overgangen til voksenlivet for
unge med handicap”, som indgår i den politiske aftale om udmøntning af reserven til
foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023. Aftalen
er indgået af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance
den 20. november 2019.
Med udkastet til lovforslag foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om
social service, som pålægger kommunerne en forpligtelse til at igangsætte for-
beredelsen af overgangen til voksenlivet, når en ung med betydelig funktionsnedsæt-
telse eller indgribende lidelse, som modtager hjælp efter serviceloven, fylder 16 år.
Med den foreslåede lovbestemmelse tydeliggøres det desuden, at forberedelsen skal
være helhedsorienteret og skal ske i dialog med den unge og dennes forældre, samt at
forberedelserne skal afsluttes, så kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om
fremtidig hjælp og støtte og iværksætte denne umiddelbart efter, at den unge er fyldt
18 år.
Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om, at eventuelle bemærkninger er
ministeriet i hænde senest mandag den 29. juni 2020 kl. 10.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt pr. e-mail til lbr@sim.dk med kopi til p-
handicap@sim.dk. Ministeriet anmoder i den forbindelse om, at bemærkninger ikke
fremsendes både pr. brevpost og pr. mail.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til specialkonsulent Lene Brøcker på telefon 41 85 11
32 eller mail lbr@sim.dk.
Med venlig hilsen
Sagsnr.
2020 - 2853
Doknr.
246213
Dato
29-05-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2020-21
L 17 Bilag 7
Offentligt
2
Lene Brøcker


Høringsliste
Udkast til lov om ændring af lov om social service (Forberedelse af overgangen til
voksenlivet for unge med varig og betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse) er sendt i høring til følgende
myndigheder og organisationer mv.
1. Advokatrådet
2. Ankestyrelsen
3. Børne- og Kulturchefforeningen
4. Børnerådet
5. Dansk Socialrådgiverforening
6. Danske Handicaporganisationer
7. Danske Regioner
8. Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet
9. Det Centrale Handicapråd
10. #enmillionstemmer
11. For Lige Vilkår
12. HK-Kommunal
13. Institut for Menneskerettigheder
14. KL
15. Sammenslutningen Unge med Handicap (SUHM)
16. Sjældne Diagnoser
17. Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF)
Enhed
Handicap
Sagsbehandler
Lene Brøcker
Sagsnr.
2020 - 2853
Doknr.
246213
Dato
29-05-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2020-21
L 17 Bilag 7
Offentligt