L 59: Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. (Regulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser).

Lovforslaget er en konsekvens af »Aftale om reduktion af engelsksprogede videregående uddannelser« som blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 25. juni 2021. Aftalen har til formål at nedbringe SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere ved at reducere tilgangen til engelsksprogede uddannelser. På erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes engelsksprogede uddannelser er der en stor andel af engelsksprogede studerende, og disse studerende finder kun i ringe omfang beskæftigelse i Danmark efter afsluttet uddannelse. Det foreslås således, at erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fremover som hovedregel kun kan udbydes på dansk. Visse konkrete udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser undtages fra denne hovedregel, hvilket indebærer, at uddannelserne også fremover kan udbydes på engelsk. Endelig foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelseselementer, der udbydes på et undervisningssprog, der afviger fra det sprog, som en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse udbydes på. Det vil gøre det muligt for institutionerne at indgå udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2022.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 82 (S, V, DF, SF, KF, NB og LA), imod stemte 11 (Henrik Dam Kristensen (S), RV, FG og ALT), hverken for eller imod stemte 7 (EL). Ved en fejl er Rasmus Helveg Petersens (RV) stemme registreret i Henrik Dam Kristensens (S) navn.

Sagstrin

  • 3. behandling
    2021-12-21T00:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2021-12-21T00:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2021-12-16T00:00:00.000Z

    Resultat: ikke vedtaget

  • Betænkning
    2021-12-14T00:00:00.000Z

  • Frist for politiske bemærkninger
    2021-12-10T00:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2021-12-10T00:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2021-12-06T00:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2021-11-29T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2021-11-18T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2021-11-10T00:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2021-11-10T00:00:00.000Z

Dokumenter