Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 14. december 2021

Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 14. december 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser
(Regulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser)
[af uddannelses- og forskningsministeren (Jesper Petersen)]
1. Ændrinsgforslag
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 3 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, DF, SF, KF, NB og LA) indstil-
ler lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (RV og FG) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (EL) vil ved 3. behandling
stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
lovforslaget er en udløber af EU᾽s regler om rettigheder
for borgere i EU, som er defineret som vandrende arbejds-
tagere. Regler, som betyder, at hvis man som EU-borger
kommer til Danmark og tager et arbejde bare nogle få timer
om ugen, får man en række rettigheder, herunder retten til
at søge ind på en uddannelse betalt af de danske skatteydere
og retten til at få SU betalt af danske skatteydere. Nogle vil
sige, at den ret også gælder den anden vej. Hvis danske unge
rejste til Rumænien, ville de også have ret til at søge ind
på uddannelser dér. Der er bare ikke de samme muligheder
for at modtage SU i Rumænien, som der er i Danmark, og
derfor bliver det selvfølgelig meget mere attraktivt for unge
i Rumænien og øvrige EU-lande at rejse til Danmark og få
en uddannelse, end det er for danske unge at rejse den anden
vej.
På baggrund af en dom ved EU-Domstolen i 2012 kræve-
de og fik vi fra Dansk Folkepartis side et punkt herom med
i den aftale om SU, som den daværende radikale uddannel-
sesminister indgik i 2013. I aftalen står der følgende:
»Partierne konstaterer, at dommen medfører merudgifter
til SU, og tager til efterretning, at regeringen vil indarbejde
det nuværende skøn på 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb
på de kommende finanslove. Partierne er enige om at følge
udviklingen, og Ministeriet for Forskning, Innovation og
Videregående Uddannelser vil fremlægge en årlig status for
udviklingen i antallet af EU- og EØS-borgere, der modta-
ger SU i kraft af status som arbejdstagere, og udgifterne
hertil, og ministeren vil på den baggrund mødes med for-
ligskredsen. Såfremt udviklingen afviger væsentligt fra det
forudsatte, forpligter partierne sig til i forligskredsen at sikre
finansiering inden for SU-området og iværksætte relevante
værnsinitiativer. I den forbindelse vil Danmark arbejde ak-
tivt i enhver relevant europæisk sammenhæng for at fremme
forudsætningerne for at opretholde det nuværende danske
SU-system. I sidste ende forpligter partierne sig om nødven-
digt til at omlægge SU-systemet.«
I Dansk Folkeparti så vi allerhelst, at EU-reglerne blev
ændret, så Danmark selv kan bestemme, hvem Danmark vil
invitere hertil for at studere, som vi gjorde før 2012. Men
skiftende regeringer har ikke haft det store held med at på-
virke EU-reglerne. Man kan være usikker på, hvor ihærdigt
de skiftende ministre på området reelt har arbejdet for at
opfylde punktet i aftalen. I Dansk Folkeparti ønsker vi ikke
at omlægge SU-systemet, og vi ønsker heller ikke at sætte
Til lovforslag nr. L 59 Folketinget 2021-22
AX027129
SU᾽en ned for de danske studerende for at finansiere SU til
unge fra EU, og derfor ender vi med værnsinitiativer.
Lovforslaget er et værnsinitiativ, som skal begrænse an-
tallet af EU-studerende og dermed begrænse omfanget af de
skattepenge, som Danmark bruger på SU til EU-studeren-
de. Forslaget betyder, at uddannelser på professionshøjsko-
ler og erhvervsakademier for fremtiden som hovedregel kun
udbydes på dansk.
I Dansk Folkeparti havde vi gerne set, at vi kunne have
udbredt reglen til alle bacheloruddannelser og uddannelser
på universiteterne, men nu tager vi første skridt. Samtidig
justeres reglerne, så vi fremadrettet på de dansksprogede
uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler
kan have særlige tilfælde af enkelte elementer på et andet
sprog end dansk. Det kunne være, fordi man havde en særlig
dygtig gæstelærer fra et andet land, og det kunne være for at
have udvekslingsstuderende, som kom her, samtidig med at
danske studerende kom på udveksling ude i verden. Vi skal
ikke lukke os for verden; vi skal bare sikre os, at vi bruger
vores skatteyderes penge på en forsvarlig måde.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (EL) tiltrådt af et mindretal (RV og FG):
Til § 1
1) I det under nr. 2 foreslåede § 7 c, stk. 1, ændres »2 og
3« til: »2-4«.
[Udvidelse af mulighed for at udbyde visse professionsba-
cheloruddannelser på engelsk]
2) Efter det under nr. 2 foreslåede § 7 c, stk. 3, indsættes:
»Stk. 4. Professionsbacheloruddannelser tilrettelagt som
overbygningsuddannelser (top-up), og som ikke fremgår af
bilag 1, kan til og med 1. september 2023 udbydes på et
andet sprog end dansk.«
[Forlængelse af mulighed for udbud af visse engelsksproge-
de professionsbacheloruddannelser]
Til § 2
3) I det foreslåede stk. 2 indsættes efter »stk. 3«: »og 4«.
[Yderligere undtagelse fra ikrafttrædelsesbestemmelsen]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag
nr. 2 og indebærer en yderligere undtagelse til det under § 1,
nr. 2, foreslåede § 7 c, stk. 1.
Til nr. 2
Ændringsforslaget har til formål at give studerende på
engelsksprogede erhvervsakademiuddannelser mulighed for
at gennemføre en engelsksproget professionsbacheloruddan-
nelse som overbygningsuddannelse (top-up).
Ændringsforslaget har til formål at sikre, at mulighederne
for at færdiggøre den planlagte uddannelse ikke forringes
for nuværende studerende. Det sikres derfor, at studerende,
der senest den 1. september 2021 er indskrevet på en er-
hvervsakademiuddannelse, kan optages på en engelskspro-
get top-up-uddannelse senest den 1. september 2023, således
at studerende, der er gået i gang med en engelsksproget
erhvervsakademiuddannelse med forventning om at kunne
færdiggøre en uddannelse på niveau 6 i den europæiske
kvalifikationsramme, ikke afskæres denne mulighed.
Til nr. 3
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag
nr. 2 og indebærer en yderligere undtagelse til den foreslåe-
de ikrafttrædelsesbestemmelse i § 2, stk. 2.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2021 og var
til 1. behandling den 18. november 2021. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelses- og
Forskningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og uddannelses- og forskningsministeren
sendte den 9. august 2021 dette udkast til udvalget, jf. UFU
alm. del – bilag 110 (folketingsåret 2020-21). Den 10. no-
vember 2021 sendte uddannelses- og forskningsministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til
uddannelses- og forskningsministeren til skriftlig besvarelse,
som ministeren har besvaret.
Ida Auken (S) Jens Joel (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S) fmd. Rasmus Horn Langhoff (S)
Rasmus Stoklund (S) Anne Paulin (S) Troels Ravn (S) Jan Bjergskov Larsen (SF) Astrid Carøe (SF)
Abbas Razvi (RV) Katrine Robsøe (RV) Victoria Velasquez (EL) Eva Flyvholm (EL) Uffe Elbæk (FG)
2
Bertel Haarder (V) Kenneth Mikkelsen (V) Carsten Kissmeyer (V) Mads Fuglede (V) Heidi Bank (V) Ulla Tørnæs (V)
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marie Krarup (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Britt Bager (KF) Birgitte Bergman (KF)
Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA)
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
Dansk Folkeparti (DF) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 12
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
Alternativet (ALT) 1
Kristendemokraterne (KD) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
3