Fremsat den 10. november 2021 af uddannelses- og forskningsministeren (Jesper Petersen)

Fremsat den 10. november 2021 af uddannelses- og forskningsministeren (Jesper Petersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser
(Regulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser)
§ 1
I lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
1343 af 10. december 2019, som ændret ved § 1 i lov nr.
363 af 9. marts 2021, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Varighed, struktur og sprog«
2. Efter § 7 b indsættes i kapitel 2:
Ȥ 7 c Erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser omfattet af denne lov udbydes på dansk, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Uddannelsesudbud, der fremgår af bilag 1, kan
udbydes på engelsk.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan i sær-
lige tilfælde godkende, at et udbud af en erhvervsakade-
miuddannelse eller professionsbacheloruddannelse, der ikke
er omfattet af stk. 2, kan udbydes på et andet sprog end
dansk.«
3. I § 22, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) Uddannelseselementer, der udbydes på et undervis-
ningssprog, der afviger fra det sprog, som den samlede
uddannelse udbydes på.«
Nr. 3-9 bliver herefter nr. 4-10.
4. Som Bilag 1 indsættes bilag 1 til denne lov.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2022 og har
virkning for uddannelser, der udbydes fra og med studieåret
2022-23.
Stk. 2. Godkendelsen af erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, der er udbudt på et andet
sprog end dansk, og som ikke fremgår af bilag 1, jf. § 7 c,
stk. 2, bortfalder, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Studerende, der den 1. januar 2022 er optaget på
en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbachelorud-
dannelse, der er udbudt på et andet sprog end dansk, og som
ikke fremgår af bilag 1, jf. § 7 c, stk. 2, har ret til at fær-
diggøre uddannelsen i henhold til reglerne for uddannelsen
og på det sprog, som uddannelsen blev udbudt på, da den
studerende blev optaget på uddannelsen.
Lovforslag nr. L 59 Folketinget 2021-22
Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 2021-4895
CE001141
Bilag 1
Uddannelsesinstitution og udbudssted Uddannelsesudbud
Det Kongelige Akademi - Design, Bornholm Bachelor’s Degree Programme in Crafts in Glass
and Ceramics
Erhvervsakademiet Cphbusiness, Lyngby Bachelor’s Degree Programme in Web Develop-
ment (top-up)
Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg Academy Profession Degree Programme in Com-
puter Science
Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg Academy Profession Degree Programme in Multi-
media Design
Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg Bachelor’s Degree Programme in Software Deve-
lopment (top-up)
Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg Bachelor’s Degree Programme in Web Develop-
ment (top-up)
Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd Academy Profession Degree Programme in Multi-
media Design
Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd Bachelor’s Degree Programme in Digital Concept
Development (top-up)
Professionshøjskolen Absalon, Campus Kalund-
borg
Bachelor of Engineering in Biotechnology
Professionshøjskolen VIA University College,
Campus Herning
Academy Profession Degree Programme in De-
sign, Technology and Business
Professionshøjskolen VIA University College,
Campus Herning
Bachelor’s Degree Programme in Design and
Business (top-up)
Professionshøjskolen VIA University College,
Campus Horsens
Bachelor’s Degree Programme in Architectural
Technology and Construction Management
Professionshøjskolen VIA University College,
Campus Horsens
Bachelor of Engineering in Software Technology
Professionshøjskolen VIA University College,
Campus Horsens
Bachelor of Engineering in Climate and Supply
Engineering
Professionshøjskolen VIA University College, Ka-
sernevej Viborg
Bachelor’s Degree Programme in Animation
Professionshøjskolen VIA University College, Ka-
sernevej Viborg
Bachelor’s Degree Programme in Graphic Story-
telling
Syddansk Universitet, Sønderborg Bachelor of Engineering in Electronics
Syddansk Universitet, Sønderborg Bachelor of Engineering in Mechatronics
Syddansk Universitet, Sønderborg Bachelor of Engineering in Mechanical Enginee-
ring
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Reduktion af engelsksprogede erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Undervisningssprog på elementer af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 25. juni 2021 indgik regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti ”Aftale om reduk-
tion af engelsksprogede videregående uddannelser”. Aftalen
har til formål at nedbringe SU-udgifterne til vandrende ar-
bejdstagere ved at reducere tilgangen til engelsksprogede
uddannelser.
Dette lovforslag er en konsekvens af aftalen.
Det foreslås således, at erhvervsakademiuddannelser og pro-
fessionsbacheloruddannelser fremover som hovedregel kun
kan udbydes på dansk.
Det foreslås, at visse konkrete udbud af erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser undtages fra
denne hovedregel, hvilket indebærer, at uddannelserne også
fremover kan udbydes på engelsk.
Endvidere foreslås det, at uddannelses- og forskningsmini-
steren i særlige tilfælde kan godkende, at en erhvervsakade-
mi- eller professionsbacheloruddannelse kan udbydes på et
andet sprog end dansk.
Endelig foreslås det, at uddannelses- og forskningsministe-
ren kan fastsætte regler om uddannelseselementer, der ud-
bydes på et undervisningssprog, der afviger fra det sprog,
som den samlede uddannelse udbydes på. Dette har til
formål at gøre det muligt, at der kan indgå f.eks. engelsk-
sprogede elementer på erhvervsakademiuddannelser og pro-
fessionsbacheloruddannelser, bl.a. således at uddannelsesin-
stitutionerne fortsat vil have mulighed for at indgå aftaler
om udveksling med uddannelsesinstitutioner i udlandet, og
således at det fortsat understøttes, at studerende på disse
uddannelser også fremover kan deltage i udveksling.
2. Lovforslagets baggrund
Den 18. april 2013 indgik den daværende regering (Social-
demokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti)
sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance aftale om ”Reform af SU-sy-
stemet og rammerne for studiegennemførelse”.
Aftalen, der har karakter af et forlig, omfattede ti initiati-
ver til reform og målretning af SU-systemet, herunder en
opfølgning på EU-Domstolens dom i sag C-46/12 (”L. N. -
dommen”). L. N. -dommen fastslog, at EU-borgere, der
studerer i Danmark og samtidig udøver reel og faktisk be-
skæftigelse af en karakter, hvor den pågældende studerende
opnår status af arbejdstager efter EU-retten, ikke kan nægtes
studiestøtte svarende til den støtte, der gives til danske stats-
borgere.
Konsekvensen af dommen er, at EU/EØS-borgere, der rejser
til en anden EU/EØS-medlemsstat med det hovedformål at
studere, har ret til studiestøtte, hvis de samtidig har status
som vandrende arbejdstagere efter EU-retten.
Det følger af aftalen fra 2013, at der som følge af dommen
vil blive indarbejdet merudgifter til SU på 200 mio. kr.
(2013-pl) efter skat og tilbageløb på de kommende finanslo-
ve, og at partierne bag aftalen vil følge udviklingen i antal-
let af EU/EØS-borgere, der modtager SU i kraft af deres
status som vandrende arbejdstagere og udgifterne hertil. Det
følger endvidere af aftalen, at såfremt udviklingen afviger
3
væsentligt fra det forudsatte, forpligter partierne sig til i
forligskredsen at sikre finansiering inden for SU-området og
iværksætte relevante værnsinitiativer.
De videregående uddannelsesinstitutioner kan i dag udby-
de erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud-
dannelser på andre udbudssprog end dansk. Uddannelser,
der ikke udbydes på dansk, udbydes helt overvejende på
engelsk. I 2019 blev der optaget studerende på ca. 110 en-
gelsksprogede udbud af erhvervsakademi- og professionsba-
cheloruddannelser.
Som følge af et stigende optag på de engelsksprogede ud-
dannelser er SU-udgifterne til EU/EØS-borgere med status
som vandrende arbejdstagere steget betydeligt de senere
år. Til trods for flere tiltag med henblik på at stoppe stignin-
gen i udgifterne peger udviklingen på, at udgifterne vil stige
yderligere i de kommende år. På erhvervsakademiernes og
professionshøjskolernes engelsksprogede uddannelser er der
en stor andel af engelsksprogede studerende, og disse stude-
rende finder kun i ringe omfang beskæftigelse i Danmark
efter afsluttet uddannelse.
SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere udgjorde i 2019
ca. 528 mio. kr. (2021-pl), og udgifterne skønnes at stige
yderligere til ca. 576 mio. kr. i 2025.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Reduktion af engelsksprogede erhvervsakademiuddan-
nelser og professionsbacheloruddannelser
3.1.1. Gældende ret
Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er re-
guleret af lov om erhvervsakademiuddannelser og professi-
onsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af
10. december 2019.
Lovens kapitel 1 fastlægger uddannelsernes formål m.v.,
mens der i lovens kapitel 2 er fastsat bestemmelser om
uddannelsernes varighed og struktur. Loven indeholder ikke
bestemmelser, der regulerer uddannelsernes udbudssprog,
undervisningssprog eller lignende.
Der er med hjemmel i loven udstedt en generel og flere
specifikke uddannelsesbekendtgørelser. I bekendtgørelse nr.
15 af 9. januar 2020 om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser fastlægges generelle regler
om uddannelsernes længde, indhold, praktikkens længde,
løn under praktik, titler m.v. Der er fastsat nærmere regler
for de enkelte erhvervsakademi- og professionsbachelorud-
dannelser i uddannelsesspecifikke bekendtgørelser.
Der er i de nævnte uddannelsesbekendtgørelser ikke fast-
sat bestemmelser, der nærmere regulerer uddannelsernes ud-
budssprog, undervisningssprog eller lignende, udover at det
i § 20, stk. 2, nr. 11, i bekendtgørelse om erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastlæg-
ges, at studieordningens institutionsdel skal indeholde regler
om eventuelle krav om læsning af tekster på fremmedsprog
og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsprog dette
forudsætter.
Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser udbydes i al overvejende grad af henholdsvis er-
hvervsakademier og professionshøjskoler, men professions-
bacheloruddannelser kan også udbydes af universiteter, me-
die- og journalisthøjskolen samt maritime uddannelsesinsti-
tutioner. Der henvises til § 4, stk. 1, i lov om medie- og
journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 8. au-
gust 2019, § 7 i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
778 af 7. august 2019, samt § 1, stk. 3, i lov om maritime
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019.
Ved optagelsen til de videregående uddannelser sommeren
2019 blev der udbudt 68 professionsbacheloruddannelser på
engelsk ud af et samlet udbud på 368 professionsbachelor-
uddannelser, og på samme tidspunkt blev der udbudt 42 er-
hvervsakademiuddannelser på engelsk ud af et samlet udbud
på 212 erhvervsakademiuddannelser. Der blev ved optagel-
sen 2019 ikke udbudt erhvervsakademi- eller professionsba-
cheloruddannelser på andre sprog end dansk eller engelsk.
Forud for oprettelsen af nye uddannelser og uddannelsesud-
bud skal disse prækvalificeres og godkendes af uddannelses-
og forskningsministeren. Prækvalifikationen er en vurdering
af, om den nye uddannelse eller det nye uddannelsesud-
bud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigts-
mæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav. Der
henvises til § 18 i lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af
12. august 2021.
Der er i henhold til lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner fastsat nærmere regler om akkredi-
tering og godkendelse i bekendtgørelse nr. 1558 af 2. juli
2021 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitu-
tioner og godkendelse af videregående uddannelser. Efter
bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 1, skal uddannelsesinstitu-
tionerne søge om prækvalifikation, før en institution opretter
en ny videregående uddannelse eller ændrer udbudssproget i
en eksisterende uddannelse fra dansk til et fremmedsprog.
I bilag 4 til bekendtgørelse om akkreditering af videregåen-
de uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående
uddannelser er der fastlagt kriterier for prækvalifikation af
nye uddannelser. Det anføres her, at hvis udbudssproget er
engelsk, skal uddannelsesinstitutionen i ansøgningen doku-
mentere et behov, som ikke i tilstrækkelig omfang kan op-
fyldes af en uddannelse på dansk.
Bekendtgørelse nr. 97 af 25. januar 2021 om adgang til
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser vedrører adgangskrav, optagelse, indskrivning og ud-
skrivning ved erhvervsakademiuddannelser, professionsba-
cheloruddannelser og selvstændige overbygningsuddannel-
ser (professionsbachelor) tilrettelagt som heltidsuddannel-
se. Bekendtgørelsens § 29, stk. 1, fastlægger, at hvis uddan-
4
nelsens godkendte udbudssprog er engelsk, skal ansøgeren
have bestået engelsk på B-niveau med et vægtet gennemsnit
på 3,0 uden oprunding. Visse prøver kan efter bestemmel-
sens 2. pkt. erstatte kravet, forudsat at ansøgeren har opnået
et anført mindsteresultat, og at institutionen ikke har fastsat
krav om højere karakterer eller testresultater.
Bekendtgørelsens §§ 13 og 14 fastlægger bestemmelser om
ansøgningsproces ved sommeroptag og i § 15 om ansøg-
ningsproces ved vinteroptag. I bekendtgørelsens § 20 fast-
lægges bestemmelser om meddelelse af afgørelse, herunder
dato for meddelelse af afgørelse til ansøgeren. Studieåret
påbegyndes almindeligvis i august eller september.
Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, samt bekendtgø-
relse nr. 1515 af 13. december 2017 om statens uddannel-
sesstøtte (SU-bekendtgørelsen) fastlægger de retlige rammer
for tildeling af SU til uddannelser i Danmark, herunder er-
hvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Det føl-
ger heraf, at EU/EØS-borgere, som har status som vandren-
de arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende efter
EU-retten, eller som har haft sammenhængende ophold i
Danmark i mindst 5 år, og visse familiemedlemmer hertil,
har ret til SU på samme vilkår som danske statsborgere. Der
henvises i øvrigt til redegørelsen for L. N. -dommen i afsnit
2.
3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere fra EU/EØS-lan-
de er steget betydeligt de senere år, og udgifterne ser kun ud
til at stige yderligere de kommende år, trods flere tiltag med
henblik på at stoppe stigningen i udgifterne.
På de engelsksprogede erhvervsakademi- og professions-
bacheloruddannelser er 72 pct. af de studerende engelsk-
sprogede, og kun 21 pct. af disse studerende finder beskæfti-
gelse i Danmark efter afsluttet uddannelse.
På baggrund af den politiske aftale af 25. juni 2021 lægges
der op til, at SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere ned-
bringes ved at reducere tilgangen til engelsksprogede uddan-
nelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og andre
udbydere af erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser. Denne reduktion af tilgangen til engelsk-
sprogede uddannelser kan ske ved, at engelsksprogede er-
hvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser lukkes
eller omlægges, således at disse som udgangspunkt udbydes
på dansk.
På denne baggrund foreslås det med § 1, nr. 2, at der indsæt-
tes en ny § 7 c i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser.
Den foreslåede § 7 c, stk. 1, fastlægger, at erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser omfattet
af denne lov udbydes på dansk. Den foreslåede bestemmelse
omfatter erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser, der er tilrettelagt på heltid, hvilket vil sige
uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets om-
råde, der finansieres med fuldt statstilskud i form af heltids-
taxameter.
Det foreslåede har således ikke til formål at ændre uddan-
nelsesinstitutionernes mulighed for at udbyde efter- og vide-
reuddannelse efter reglerne i lov om videregående uddannel-
se (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1038 af 30. august 2017, eller i lov om åben
uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 609 af 28. maj 2019.
Den foreslåede § 7 c, stk. 2, vil indebære, at visse, konkre-
te udbud af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddan-
nelser vil blive undtaget fra hovedreglen i den foreslåede
§ 7 c, stk. 1. Disse konkrete udbud af erhvervsakademi-
og professionsbacheloruddannelser, der fremgår af bilag 1,
vil dermed også efter lovens ikrafttræden kunne udbydes på
engelsk.
Der er med de konkret undtagne udbud af erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser tale om
en nærmere udmøntning af den politiske aftale af 25. juni
2021, der indeholder en angivelse af konkret undtagne fag-
områder på specifikke uddannelsesinstitutioner og udbuds-
steder. Det anføres i aftalen, at undtagelserne er foretaget på
baggrund af en politisk helhedsvurdering med vægt på føl-
gende kriterier: De engelsksprogede studerende på fagområ-
det har god beskæftigelse, uddannelsen er unik, uddannel-
sen/fagområdet har en væsentlig betydning for udbudsste-
det, uddannelsen/fagområdet har en særlig betydning for det
regionale arbejdsmarked, samt at uddannelsen/fagområdet
vil være vanskelig at opretholde på dansk, f.eks. pga. sin
geografiske placering. De undtagne uddannelsesudbud sva-
rer til ca. 650 studiepladser.
Endvidere foreslås det med § 1, nr. 2, at der indsættes en
ny § 7 c, stk. 3, hvorefter uddannelses- og forskningsmi-
nisteren i særlige tilfælde kan godkende, at et udbud af
en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbachelorud-
dannelse, der ikke er omfattet af stk. 2, kan udbydes på et
andet sprog end dansk. Bestemmelsen kan f.eks. anvendes,
hvis udbuddet af en uddannelse, der fremgår af bilag 1,
ophører, eller hvis der i øvrigt er væsentlige grunde hertil,
herunder henset til, om det vurderes hensigtsmæssigt at god-
kende en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddan-
nelse med et andet udbudssprog end dansk set i forhold til
de aktuelle samt forventede udgifter til SU til EU/EØS-bor-
gere med status som vandrende arbejdstagere. Der henvises i
den forbindelse til formålet med den bagvedliggende aftale i
forhold til at reducere SU-udgifterne til vandrende arbejdsta-
gere og dermed følge op på forpligtelserne i SU-forliget fra
2013.
Uddannelses- og forskningsministeren vil orientere partierne
bag ”Aftale om reduktion af engelsksprogede videregåen-
de uddannelser”, inden en uddannelse godkendes efter den
foreslåede § 7 c, stk. 3.
5
Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre den praksis for
udmøntning af § 25 i lov om erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser, hvorefter uddannelses-
og forskningsministeren kan fastsætte antallet af studieplad-
ser for uddannelser omfattet af denne lov (almindeligvis be-
tegnet ”dimensionering”). Der vil dermed som hidtil kunne
foretages dimensionering af de omhandlede uddannelsesin-
stitutioners udbud.
Det er som udgangspunkt ikke hensigten, at antallet af stu-
derende på de uddannelser, der fremgår af bilag 1, eller som
på baggrund af uddannelses- og forskningsministerens god-
kendelse efter den foreslåede § 7 c, stk. 3, kan udbydes på et
andet sprog end dansk, fremover skal overstige det niveau,
der har været lagt til grund for undtagelsen af uddannelses-
udbuddene.
Det foreslås med dette lovforslags § 2, stk. 1, at loven træder
i kraft den 1. januar 2022 og har virkning for uddannelser,
der udbydes fra og med studieåret 2022-23.
Den foreslåede ordning indebærer således, at erhvervsaka-
demiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fra og
med det ordinære sommeroptag 2022 kun kan udbydes på
dansk, medmindre uddannelsesudbuddet fremgår af bilag 1,
eller uddannelses- og forskningsministeren har godkendt, at
uddannelsen kan udbydes på et andet sprog end dansk.
Det foreslås med § 2, stk. 2, at godkendelsen af erhvervs-
akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der
er udbudt på et andet sprog end dansk, bortfalder, medmin-
dre uddannelsesudbuddet fremgår af bilag 1, jf. § 7 c, stk.
2. Bestemmelsen har til formål at understøtte, at det med
dette lovforslags § 1, nr. 2, og den foreslåede ny § 7 c,
foreslås, at uddannelser omfattet af loven fremover udbydes
på dansk. I den foreslåede bestemmelse henvises dog afslut-
ningsvist til § 2, stk. 3, om studerendes retsstilling.
Med henblik på at allerede optagne studerende på engelsk-
sprogede erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddan-
nelser har mulighed for at færdiggøre den (engelsksprogede)
uddannelse, som de er optaget på, foreslås det således med
dette lovforslags § 2, stk. 3, at studerende, der den 1. januar
2022 er optaget på en erhvervsakademiuddannelse eller pro-
fessionsbacheloruddannelse, der er udbudt på et andet sprog
end dansk, og som ikke fremgår af bilag 1, har ret til at fær-
diggøre uddannelsen i henhold til reglerne for uddannelsen
og på det sprog, som uddannelsen blev udbudt på, da den
studerende blev optaget på uddannelsen.
Den foreslåede § 7 c vil indgå i kapitel 2 i lov om erhvervs-
akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der
har overskriften ”Varighed og struktur”. Med henblik på at
afspejle den emnemæssige udvidelse, der er en konsekvens
af den foreslåede § 7 c, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2,
foreslås det med § 1, nr. 1, at kapiteloverskriften ændres til
”Varighed, struktur og sprog”.
3.2. Undervisningssprog på elementer af erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser
3.2.1. Gældende ret
Efter § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser fastsætter uddannelses-
og forskningsministeren regler om uddannelserne, herunder
om 1) lønnet og ulønnet praktik, 2) kvalitetssikring og kva-
litetsudvikling, 3) studieordninger, 4) adgang, indskrivning,
orlov, prøver og eksamen, tilmelding til og afmelding fra
prøver, herunder eventuelle krav til studieaktivitet, bedøm-
melse og censorer, 5) anvendelse af det fælleseuropæiske
pointsystem (ECTS), 6) studerendes pligt til at deltage i ud-
dannelsesforløbet, 7) kriterier for udvælgelse af talentfulde
studerende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter,
jf. § 7 a, og om udstedelse af eksamensbeviser, der kan
påføres udmærkelse og anerkendelse, 8) adgangskursus og
adgangseksamen til ingeniøruddannelserne og til lignende
tekniske uddannelser, samt 9) forberedelseskurser for ind-
vandrere og flygtninge.
Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser – eller bekendtgørelser udstedt i medfør af
loven – indeholder ikke bestemmelser, der regulerer uddan-
nelsernes udbudssprog, undervisningssprog eller lignende.
Det er praksis i den administrerende og tilsynsførende sty-
relse under Uddannelses- og Forskningsministeriet (Uddan-
nelses- og Forskningsstyrelsen), at udbud af erhvervsaka-
demi- og professionsbacheloruddannelser, der er godkendt
med dansk som udbudssprog, også gennemføres med dansk
som undervisningssprog. Dette indebærer, at der undervises
på dansk i alle obligatoriske fag, mens der i valgfag kan
undervises på engelsk, også uden at der er et tilsvarende
valgfag på dansk, men forudsat at der også er et tilstrække-
ligt udbud af relevante dansksprogede valgfag.
Ovennævnte praksis har bl.a. til formål at understøtte, at
personer, der ikke har engelsk på B-niveau i den adgangsgi-
vende eksamen, også har mulighed for at få adgang til visse
videregående uddannelser.
Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, skal efter lovens § 8 tilret-
telægge den enkelte uddannelse således, at den studerende
inden for den normerede studietid har mulighed for at gen-
nemføre dele af uddannelsen i udlandet. Bestemmelsen in-
debærer, at en del af uddannelsen skal tilrettelægges sådan,
at en studerende, der ønsker at gennemføre forløbet gennem
et udlandsophold, ved hjemkomst vil kunne fortsætte uddan-
nelsen på samme trin, som studerende på samme årgang er
nået til. Der kan f.eks. være tale om ét eller flere valgfrie
uddannelsesmoduler eller praktikophold.
De studerende kan således enten på eget initiativ, eller
som led i en udvekslingsaftale mellem den danske uddannel-
sesinstitution og en udenlandsk uddannelsesinstitution eller
praktikvirksomhed, gennemføre et relevant uddannelses- el-
ler praktikforløb i udlandet.
Den danske uddannelsesinstitution modtager tilskud for de
dele af uddannelsen, der gennemføres på institutionen i
6
Danmark, og det er forudsat, at der er balance mellem ind-
og udgående udvekslingsstuderende.
3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det foreslås med dette lovforslags § 1, nr. 2, jf. afsnit 3.1, at
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser udbydes på dansk. Det forventes, at en lang række
af de engelsksprogede uddannelsesforløb, som udenlandske
udvekslingsstuderende har kunnet gennemføre som led i en
udvekslingsaftale, dermed som udgangspunkt vil bortfalde.
Uanset det foreslåede bør det fortsat være muligt for uddan-
nelsesinstitutioner, der udbyder erhvervsakademi- og profes-
sionsbacheloruddannelser, at indgå i gensidigt forpligtende
udvekslingsaftaler med uddannelsesinstitutioner i udlandet,
og dermed fortsat understøtte, at studerende på disse uddan-
nelser kan deltage i udveksling som en del af deres uddan-
nelse, jf. lovens § 8.
På den baggrund foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 3, at
der indsættes en ny § 22, stk. 1, nr. 3, i lov om erhvervsaka-
demiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, hvor-
efter uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler
om uddannelseselementer, der udbydes på et undervisnings-
sprog, der afviger fra det sprog, som den samlede uddannel-
se udbydes på.
Det er hensigten med det foreslåede, at der fastsættes be-
stemmelser, der gør det muligt at udbyde erhvervsakademi-
og professionsbacheloruddannelser, hvor dele af den enkelte
uddannelse kan gennemføres på et andet undervisningssprog
end det godkendte udbudssprog. Forslaget vil herunder mu-
liggøre engelsksprogede elementer i uddannelser, der er
godkendt med dansk som udbudssprog.
Det indgår heri, at der kan fastsættes regler om, i hvilket
omfang fremmedsproglige elementer kan indgå i uddannel-
sen (opgjort i ECTS-point). Det er hensigten, at der i den
forbindelse tages højde for, at de enkelte uddannelsesudbud
bevarer deres sproglige identitet, og herudover at der ikke
skabes systemiske barrierer for studerende fra erhvervsud-
dannelserne, som ønsker optagelse på en erhvervsakademi-
eller professionsbacheloruddannelse, således at det under-
støttes, at personer, der ikke har engelsk på B-niveau i
den adgangsgivende eksamen, også har mulighed for at få
adgang til visse videregående uddannelser.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslagets økonomiske konsekvenser forventes at være
et samlet offentligt mindreforbrug sammensat af mindrefor-
brug på SU og taxameterudgifter. Før tilbageløb af skatter
og afgifter er mindreudgiften på SU på 26 mio. kr. i 2022,
73 mio. kr. i 2023, 110 mio. kr. i 2024, 127 mio. kr. i 2025,
131 mio. kr. i 2026, 132 mio. kr. i 2027 og 133 mio. kr.
varigt fra 2028. Dette svarer til udgifter efter tilbageløb af
skatter og afgifter på 14 mio. kr. i 2022, 39 mio. kr. i 2023,
58 mio. kr. i 2024, 67 mio. kr. i 2025, 69 mio. kr. i 2026, 70
mio. kr. i 2027 og 70 mio. kr. varigt fra 2028 efter tilbageløb
af skatter og afgifter.
Dertil kommer et forventet mindreforbrug på taxameterud-
gifter på 98 mio. kr. i 2023, 166 mio. kr. i 2024, 193 mio. kr.
i 2025 og 211 mio. kr. varigt fra 2026.
Dette svarer i alt til mindreudgifter på 14 mio. kr. i 2022,
137 mio. kr. i 2023, 224 mio. kr. i 2024, 260 mio. kr. i 2025,
280 mio. kr. i 2026 og 281 mio. kr. varigt fra 2027.
Lovforslaget forventes ikke at have implementeringskonse-
kvenser for det offentlige.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke rele-
vante for dette lovforslag.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. august
2021 til den 2. september 2021 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrå-
det, Akademikerne, Ankestyrelsen, Akkrediteringsrådet, Ar-
kitektskolen Aarhus, Copenhagen Business School, Dan-
marks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd, Danmarks Medie- og Journalist-
højskole, Danmarks Private Skoler – grundskoler og gym-
nasier, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universi-
tet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Er-
hverv, Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsakademier,
Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Bestyrelserne, Dan-
ske Erhvervsskoler og Gymnasier – lederne, Danske For-
lag, Danske Gymnasier, Danske HF & VUC, Danske Land-
brugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier,
Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Revisorer –
FSR, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler-Bestyrel-
serne, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter,
7
Datatilsynet, Designskolen Kolding, Det Kongelige Danske
Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konser-
vering, DI, Djøf, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsaka-
demi Midt-Vest, Erhvervsakademi Zealand, Erhvervsakade-
mi Syd-Vest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi
Copenhagen Business Academy, Erhvervsakademi Dania,
EVA-Danmarks Evalueringsinstitut, Fagligt Fælles Forbund
– 3F, FGU Danmark, FH-Fagbevægelsens Hovedorganisa-
tion, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet,
Fredericia Maskinmesterskole, Gymnasiernes Bestyrelses-
forening, HK/Stat, Ingeniørforeningen, IDA, IT-Universite-
tet i København, KL, Københavns Erhvervsakademi, Kø-
benhavns Maskinmesterskole, Københavns Professionshøj-
skole, Københavns Universitet, Marstal Navigationsskole,
MARTEC, OpenDenmark, Professionshøjskolen Absalon,
Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannel-
ser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevi-
sionen, Roskilde Universitet, Rådet for Erhvervsakademiud-
dannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for
de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for
Voksen og Efteruddannelse, SIMAC, Skagen Skipperskole,
Skoleskibet Georg Stage, Studievalg Danmark, Svendborg
Søfartsskole, Syddansk Universitet, Teknisk Landsforbund,
University College Lillebælt, University College Nordjyl-
land, University College Syddanmark, VIA University Col-
lege, VUC Bestyrelsesforeningen, Aalborg Universitet, År-
hus Maskinmesterskole og Aarhus Universitet.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Samlede mindreudgifter for staten: Ingen
2022: 14 mio. kr.
2023: 137 mio. kr.
2024: 224 mio. kr.
2025: 260 mio. kr.
2026: 280 mio. kr.
2027 og derefter: 281 mio. kr.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regu-
lering / Går videre end minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
8
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Kapitel 2 i lov om erhvervsakademiuddannelser og pro-
fessionsbacheloruddannelser har overskriften ”Varighed og
struktur”.
Det foreslås med § 1, nr. 1, at kapiteloverskriften ændres til
”Varighed, struktur og sprog”.
Forslaget har til formål at afspejle den emnemæssige udvi-
delse af kapitlets indhold, der er en konsekvens af den fore-
slåede § 7 c, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2, hvormed der
fastsættes nye retlige rammer for udbudssprog på erhvervs-
akademi- og professionsbacheloruddannelser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, afsnit 3.1.2.
Til nr. 2
Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er re-
guleret af lov om erhvervsakademiuddannelser og professi-
onsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af
10. december 2019. Loven indeholder ikke bestemmelser,
der regulerer uddannelsernes udbudssprog, undervisnings-
sprog eller lignende.
Der er med hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser udstedt en generel og
flere specifikke uddannelsesbekendtgørelser. Bekendtgørel-
serne regulerer ikke uddannelsernes udbudssprog, undervis-
ningssprog eller lignende, bortset fra at det i § 20, stk. 2,
nr. 11, i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser fastlægges, at studieordnin-
gens institutionsdel skal indeholde regler om eventuelle krav
om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af,
hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter.
Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne ud-
bydes overvejende på dansk, men visse uddannelser udby-
des også på engelsk, og enkelte uddannelser udbydes alene
på engelsk.
Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser udbydes af erhvervsakademier og professionshøjsko-
ler, men kan også udbydes af universiteter, medie- og jour-
nalisthøjskolen samt maritime uddannelsesinstitutioner.
Det foreslås med § 1, nr. 2, at der i lov om erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser indsættes
§ 7 c, stk. 1, hvorefter erhvervsakademiuddannelser og pro-
fessionsbacheloruddannelser omfattet af denne lov udbydes
på dansk, jf. dog stk. 2 og 3.
Bestemmelsen pålægger således udbydere af erhvervsakade-
mi- og professionsbacheloruddannelser, at uddannelser om-
fattet af loven skal udbydes på dansk.
Det foreslås med § 1, nr. 2, at der indsættes § 7 c, stk. 2,
der – som en modifikation til den foreslåede § 7 c, stk. 1 –
fastlægger, at uddannelsesudbud, der fremgår af bilag 1, kan
udbydes på engelsk.
De pågældende uddannelsesudbud, som foreslås undtaget
fra den foreslåede generelle begrænsning i § 7 c, stk. 1, er et
resultat af den politiske aftale af 25. juni 2021.
Det fremgår af aftalen, at undtagelserne er foretaget på bag-
grund af en politisk helhedsvurdering med vægt på følgen-
de kriterier: De engelsksprogede studerende på fagområdet
har god beskæftigelse, uddannelsen er unik, uddannelsen/fa-
gområdet har en væsentlig betydning for udbudsstedet, ud-
dannelsen/fagområdet har en særlig betydning for det regi-
onale arbejdsmarked, samt at uddannelsen/fagområdet vil
være vanskelig at opretholde på dansk, f.eks. pga. sin geo-
grafiske placering. De undtagne uddannelsesudbud svarer til
ca. 650 studiepladser.
Herudover foreslås det med § 1, nr. 2, at der indsættes § 7 c,
stk. 3, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren i sær-
lige tilfælde kan godkende, at et udbud af en erhvervsakade-
miuddannelse eller professionsbacheloruddannelse, der ikke
er omfattet af stk. 2, kan udbydes på et andet sprog end
dansk.
Som det fremgår af ordlyden af den foreslåede § 7 c, stk. 3,
vil bemyndigelsen alene kunne anvendes i særlige tilfælde,
f.eks. hvis udbuddet af en uddannelse, der fremgår af bilag
1, ophører, eller hvis der i øvrigt er væsentlige grunde hertil,
herunder henset til, om det vurderes hensigtsmæssigt at god-
kende en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddan-
nelse med et andet udbudssprog end dansk set i forhold til
de aktuelle samt forventede udgifter til SU til EU/EØS-bor-
gere med status som vandrende arbejdstagere. Der henvises i
den forbindelse til formålet med den bagvedliggende aftale i
forhold til at reducere SU-udgifterne til vandrende arbejdsta-
gere og dermed følge op på forpligtelserne i SU-forliget fra
2013. I forhold til den konkrete uddannelse, der godkendes,
kan der herunder lægges vægt på et eller flere kriterier,
der svarer til de kriterier, der indgik i overvejelserne bag
den politiske aftale, herunder f.eks. forventet beskæftigelse
for færdiguddannede fra uddannelsen, betydningen for det
regionale arbejdsmarked m.v.
Det bemærkes i øvrigt, at Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet vil følge udviklingen og på den baggrund selv tage
initiativ til eventuelt at bringe den foreslåede § 7 c, stk. 3, i
anvendelse.
Endeligt bemærkes det, at det foreslåede ikke har til hensigt
at ændre den praksis for udmøntning af § 25 i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet
af denne lov (almindeligvis betegnet ”dimensionering”). Der
vil dermed som hidtil kunne foretages dimensionering af de
omhandlede uddannelsesinstitutioners udbud.
9
Det er som udgangspunkt ikke hensigten, at antallet af stu-
derende på de uddannelser, der fremgår af bilag 1, eller som
på baggrund af uddannelses- og forskningsministerens god-
kendelse efter den foreslåede § 7 c, stk. 3, kan udbydes på et
andet sprog end dansk, fremover skal overstige det niveau,
der har været lagt til grund for undtagelsen af uddannelses-
udbuddene.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, afsnit 3.1.2.
Til nr. 3
Efter § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser fastsætter uddannelses- og
forskningsministeren regler om uddannelserne, herunder om
praktik, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, studieordnin-
ger, adgang og eksamen m.v.
Ifølge praksis i den administrerende og tilsynsførende sty-
relse (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen) skal udbud af
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, der er
godkendt med dansk som udbudssprog, også gennemføres
med dansk som undervisningssprog. Der skal dermed under-
vises på dansk i alle obligatoriske fag, mens der i valgfag
kan undervises på engelsk, også uden at der er et tilsvarende
valgfag på dansk, men forudsat at der også er et tilstrække-
ligt udbud af relevante dansksprogede valgfag.
Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, skal efter § 8 i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den
studerende inden for den normerede studietid har mulighed
for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Dette in-
debærer, at en del af uddannelsen skal tilrettelægges sådan,
at en studerende, der ønsker at gennemføre forløbet gennem
et udlandsophold, ved hjemkomst vil kunne fortsætte uddan-
nelsen på samme trin, som studerende på samme årgang er
nået til. Der kan f.eks. være tale om ét eller flere valgfrie
uddannelsesmoduler eller praktikophold.
Med henblik på at understøtte, at uddannelsesinstitutionerne
fortsat vil have mulighed for at indgå aftaler om udveksling
af studerende med uddannelsesinstitutioner i udlandet, fore-
slås det med § 1, nr. 3, at der indsættes en ny § 22, stk. 1,
nr. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professions-
bacheloruddannelser, hvorefter uddannelses- og forsknings-
ministeren fastsætter regler om uddannelseselementer, der
udbydes på et undervisningssprog, der afviger fra det sprog,
som den samlede uddannelse udbydes på.
Det er hensigten med det foreslåede, at der fastsættes be-
stemmelser, der gør det muligt at udbyde erhvervsakademi-
og professionsbacheloruddannelser, hvor dele af den enkelte
uddannelse kan gennemføres på et andet undervisningssprog
end det godkendte udbudssprog. Forslaget vil herunder mu-
liggøre engelsksprogede elementer i uddannelser, der er
godkendt med dansk som udbudssprog.
Det indgår heri, at der kan fastsættes regler om, i hvilket
omfang fremmedsproglige elementer kan indgå i uddannel-
sen (opgjort i ECTS-point). Det er hensigten, at der i den
forbindelse tages højde for, at de enkelte uddannelsesudbud
bevarer deres sproglige identitet, hvilket vil indebære, at
størstedelen af undervisningen skal foregå på det sprog, som
udbuddet er godkendt til. Bemyndigelsen vil blive udmøntet
efter dialog med institutionerne.
Fastlæggelsen af de konkrete rammer for brugen af frem-
medsprog på dansksprogede udbud skal endvidere ske under
hensyntagen til, at der ikke skabes systemiske barrierer for
studerende fra erhvervsuddannelserne, som ønsker optagelse
på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannel-
se. Det forudsættes derfor, at der i forbindelse med overve-
jelser om, hvilke uddannelsesudbud der hensigtsmæssigt vil
kunne udbydes med engelsksprogede elementer, vil indgå en
vurdering af efterspørgsel og behov for engelsksprogede ud-
dannelseselementer, og at der dermed også fortsat skal være
mulighed for at opretholde en praksis, som understøtter, at
personer, der ikke har engelsk på B-niveau i den adgangsgi-
vende eksamen, også har mulighed for at få adgang til visse
videregående uddannelser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, afsnit 3.2.2.
Til nr. 4
Det foreslås med § 1, nr. 4, at der i lov om erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser indsættes
et bilag 1, der indeholder oplysning om de uddannelsesinsti-
tutioner, udbudssteder og uddannelsesudbud, som efter den
foreslåede § 7 c, stk. 2, kan udbydes på engelsk, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, afsnit 3.1.2, samt bemærkninger til § 1, nr. 2.
Til § 2
I §§ 13 og 14 i bekendtgørelse nr. 97 af 25. januar 2021 om
adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser fastlægges bestemmelser om ansøgnings-
proces ved sommeroptag og i § 15 om ansøgningsproces
ved vinteroptag. I bekendtgørelsens § 20 fastlægges bestem-
melser om meddelelse af afgørelse, herunder dato for med-
delelse af afgørelse til ansøgeren. Studieåret påbegyndes
almindeligvis i august eller september, og der kan alminde-
ligvis indgives ansøgning om optagelse ved sommeroptaget
fra den 1. februar samme år.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2022 og har virkning for uddannelser, der udbydes fra og
med studieåret 2022-23.
Det foreslåede indebærer – sammenholdt med den foreslå-
ede § 7 c, stk. 1-3, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2 – at
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser fra og med det ordinære sommeroptag 2022 kun kan
10
udbydes på dansk, medmindre uddannelsesudbuddet frem-
går af bilag 1, eller uddannelses- og forskningsministeren
har godkendt, at uddannelsen kan udbydes på et andet sprog
end dansk.
Det foreslås i stk. 2, at godkendelsen af erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser, der er udbudt
på et andet sprog et dansk, og som ikke fremgår af bilag 1,
jf. § 7 c, stk. 2, bortfalder.
De omhandlede uddannelsesinstitutioner vil blive underret-
tet særskilt om bortfaldet af godkendelserne.
Det foreslås i stk. 3, at studerende, der den 1. januar 2022
er optaget på en erhvervsakademiuddannelse eller professi-
onsbacheloruddannelse, der er udbudt på et andet sprog end
dansk, og som ikke fremgår af bilag 1, har ret til at fær-
diggøre uddannelsen i henhold til reglerne for uddannelsen
og på det sprog, som uddannelsen blev udbudt på, da den
studerende blev optaget på uddannelsen.
Det foreslåede indebærer, at studerende, der den 1. januar
2022 er optaget på en erhvervsakademiuddannelse eller en
professionsbacheloruddannelse, der er udbudt på engelsk el-
ler et andet sprog, der ikke er dansk, kan fortsætte deres
uddannelsesforløb i henhold til reglerne for uddannelsen.
Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser gælder ikke for Færøerne og Grønland og
indeholder ikke en hjemmel til at sætte loven i kraft for
Færøerne og Grønland.
Derfor gælder nærværende lov heller ikke for Færøerne og
Grønland.
11
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. de-
cember 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 363 af 9. marts
2021, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
Kapitel 2
Varighed og struktur
»Kapitel 2
Varighed, struktur og sprog«
§ 7 b. --- 2. Efter § 7 b indsættes i kapitel 2:
Ȥ 7 c. Erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser omfattet af denne lov udbydes på dansk, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Uddannelsesudbud, der fremgår af bilag 1, kan
udbydes på engelsk.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan i særlige
tilfælde godkende, at et udbud af en erhvervsakademiuddan-
nelse eller professionsbacheloruddannelse, der ikke er om-
fattet af stk. 2, kan udbydes på et andet sprog end dansk.«
§ 22. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter
regler om uddannelserne, herunder om:
1) ---
2) --- 3. I § 22, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) Uddannelseselementer, der udbydes på et undervisnings-
sprog, der afviger fra det sprog, som den samlede uddannel-
se udbydes på.«
3)-9) --- Nr. 3-9 bliver herefter nr. 4-10.
4. Som Bilag 1 indsættes bilag 1 til denne lov.
12