Skriftlig fremsættelse (10. november 2021)

Tilhører sager:

Aktører:


    CE1139

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l59/20211_l59_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (10. november 2021)
    Uddannelses- og forskningsministeren (Jesper Petersen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af
    lov om erhvervsakademiuddannelser og
    professionsbacheloruddannelser (Regulering af udbuds-
    og undervisningssprog på erhvervsakademi- og
    professionsbacheloruddannelser)
    (Lovforslag nr. L 59)
    Som følge af et stigende optag på engelsksprogede, vide-
    regående uddannelser er SU-udgifterne til EU/EØS-borgere
    med status som vandrende arbejdstagere steget betydeligt
    de senere år. Trods flere tiltag forventes udgifterne at stige
    yderligere i de kommende år.
    På erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes en-
    gelsksprogede uddannelser er der en stor andel af engelsk-
    sprogede studerende, og disse studerende finder kun i ringe
    omfang beskæftigelse i Danmark efter afsluttet uddannelse.
    Derfor indgik regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,
    Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance
    og Det Konservative Folkeparti den 25. juni 2021 ”Aftale
    om reduktion af engelsksprogede videregående uddannel-
    ser”. Aftalen har til formål at nedbringe SU-udgifterne til
    vandrende arbejdstagere ved at reducere tilgangen til en-
    gelsksprogede uddannelser.
    Dette lovforslag er en konsekvens af aftalen.
    Det foreslås således, at erhvervsakademiuddannelser og
    professionsbacheloruddannelser fremover som hovedregel
    kun kan udbydes på dansk.
    Det foreslås, at visse konkrete udbud af erhvervsakade-
    miuddannelser og professionsbacheloruddannelser undtages
    fra denne hovedregel, hvilket indebærer, at uddannelserne
    også fremover kan udbydes på engelsk.
    Herudover foreslås det, at uddannelses- og forskningsmi-
    nisteren i særlige tilfælde kan godkende, at en erhvervsaka-
    demi- eller professionsbacheloruddannelse kan udbydes på
    et andet sprog end dansk.
    Endelig foreslås det, at uddannelses- og forskningsmini-
    steren kan fastsætte regler om uddannelseselementer, der
    udbydes på et undervisningssprog, der afviger fra det sprog,
    som en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddan-
    nelse udbydes på. Dette har til formål at understøtte, at
    institutionerne fortsat kan indgå aftaler om udveksling med
    uddannelsesinstitutioner i udlandet, således at studerende på
    disse uddannelser kan deltage i udveksling som en del af
    deres uddannelse.
    Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2022.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 59 Folketinget 2021-22
    Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 2021-4895
    CE001139