L 117: Forslag til lov om klima.

Forslaget implementerer aftalen om en klimalov, der blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet. Forslaget indeholder mål om en reduktion af drivhusgasudledningen på 70 pct. i 2030 i forhold til i 1990. Forslaget indeholder ligeledes et langsigtet mål om klimaneutralitet senest i 2050. Der etableres med forslaget en mekanisme, som medfører, at der hvert femte år skal fastsættes delmål med et tiårigt perspektiv. Et nyt delmål, der fastsættes, må ikke være mindre ambitiøst end det senest fastsatte delmål. Regeringen skal mindst hvert femte år og som minimum i forbindelse med fastsættelse af delmålene udarbejde en klimahandlingsplan med et tiårigt perspektiv. Der knyttes en handlepligt til bl.a. klimalovens målsætninger om 70 pct. reduktion i 2030 og det langsigtede mål om klimaneutralitet i senest 2050. Delmålene skal fastsættes efter inddragelse af Klimarådet. Med forslaget styrkes Klimarådet og gøres mere uafhængigt.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 90 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, ALT, Sikandar Siddique (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), imod stemte 5 (NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Sagstrin

  • 3. behandling
    2020-06-18T00:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2020-06-18T00:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2020-06-16T00:00:00.000Z

  • Betænkning
    2020-06-11T00:00:00.000Z

  • Frist for politiske bemærkninger
    2020-06-09T00:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2020-06-04T00:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2020-05-29T00:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2020-05-29T00:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2020-05-20T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2020-05-14T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2020-02-26T00:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2020-02-26T00:00:00.000Z

Dokumenter