Skriftlig fremsættelse (26. februar 2020)

Skriftlig fremsættelse (26. februar 2020)
Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om klima
(Lovforslag nr. L 117)
Lovforslaget udmønter aftale om klimalov, der blev ind-
gået den 6. december 2019 mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, So-
cialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folke-
parti og Alternativet.
Med lovforslaget får Danmark for første gang juridisk
bindende klimamål om, at Danmark skal reducere udlednin-
gen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til niveau-
et i 1990, og et langsigtet mål om klimaneutralitet i senest
2050 og med Parisaftalens målsætning om at begrænse den
globale temperaturstigning til 1,5 grader for øje.
Lovforslaget tilsiger, at klimaindsatsen skal ske under
hensynstagen til en række guidende principper:
Klimaudfordringerne er en global problemstilling. Derfor
skal Danmark være et foregangsland i den internationale kli-
maindsats, som kan inspirere og påvirke resten af verden.
Danmark har derudover både et historisk og moralsk ansvar
for at gå forrest. Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske
så omkostningseffektivt som muligt, under hensyntagen til
både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig er-
hvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentli-
ge finanser og beskæftigelse, samt at dansk erhvervsliv skal
udvikles og ikke afvikles. Danmark skal vise, at der kan la-
ves en grøn omstilling og samtidig bibeholdes et stærkt vel-
færdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale
balance sikres. De tiltag, der skal anvendes for at reducere
udledningen af drivhusgasser, skal medføre reelle, inden-
landske reduktioner, men samtidig skal det sikres, at danske
tiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen uden for
Danmarks grænser.
Der etableres med lovforslaget en mekanisme, som med-
fører, at der hvert femte år skal fastsættes delmål med et tiå-
rigt perspektiv. Delmålene skal fastsættes efter inddragelse
af Klimarådet. Et nyt delmål, der fastsættes, må ikke være
mindre ambitiøst end det senest fastsatte delmål. Regeringen
skal mindst hvert femte år og som minimum i forbindelse
med fastsættelse af delmålene udarbejde en klimahandlings-
plan med tiårigt perspektiv.
For at sikre klimahandling på kort sigt fastsættes i 2020
et indikativt delmål for 2025 i forbindelse med den kom-
mende klimahandlingsplan. 2025-målet indgår ikke i dette
lovforslag. Delmål i 2025 og frem fastsættes efterfølgende
ved lov.
Der knyttes en handlepligt til klimalovens målsætninger
om 70 pct. reduktion i 2030 i forhold til 1990, det langsigte-
de mål om klimaneutralitet i senest 2050 samt delmål, som
fastsættes af ovenstående mekanisme efter 2030. Handle-
pligten indtræder, hvis det ikke kan anskueliggøres, at kli-
malovens mål nås. Dette under hensyntagen til, at man end-
nu ikke kender de præcise virkemidler, der skal til for at nå
målet om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold
til 1990 under hensyntagen til klimalovens principper for
klimaindsatsen.
Med lovforslaget styrkes Klimarådet og gøres mere uaf-
hængigt. Klimarådet får således flere eksperter samt vælger
selv ny formand, næstformænd og medlemmer. Derudover
etableres et klimadialogforum i tilknytning til Klimarådet.
Aftale om klimalov fastsætter et systematisk årshjul for
opfølgning og monitorering af klimaindsatsen. Klimarådet
skal i februar komme med anbefalinger til regeringens kli-
maindsats og give en faglig vurdering af, om regeringens
klimaindsats anskueliggør, at klimalovens mål nås og der-
med rådets faglige vurdering af, om handlepligten indtræ-
der. I april kommer en årlig klimastatus og -fremskrivning
fra Energistyrelsen, som bl.a. indeholder fremskrivninger af
drivhusgasser, samlet og fordelt på sektorer. Heri indgår en
særskilt global afrapportering på Danmarks klimaindsats. I
september skal klima-, energi- og forsyningsministeren
fremlægge et klimaprogram. I klimaprogrammet giver kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren sin vurdering af, om
det kan anskueliggøres, at klimalovens mål nås. Hvis dette
ikke kan anskueliggøres, skal klima-, energi- og forsynings-
ministeren i klimaprogrammet fremlægge konkrete nye initi-
ativer og initiativer besluttet i årets løb, som viser vejen mod
opfyldelsen af klimalovens mål. Der skal fremlægges initia-
tiver med effekt på både kort og lang sigt. Frem mod 2030
skal der over årene i klimaprogrammet ske en øget konkreti-
sering i de fremlagte initiativer. I klimaprogrammet skal
endvidere indgå en global klimastrategi.
Klima-, energi- og forsyningsministeren udfærdiger efter
indgåelse af den årlige aftale om finansloven en redegørelse
til Folketinget med beskrivelse af effekterne af regeringens
Til lovforslag nr. L 117 Folketinget 2019-20
Klima-, Energi- og Forsyningsmin., j.nr. 2019-2855
DB000110
klimapolitik og stiller sig til rådighed for en forespørgsels-
debat. Folketinget vil på det grundlag have mulighed for at
vurdere, om regeringen lever op til klimaloven.
Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørel-
sen i Lovtidende.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
2