Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 11. juni 2020

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 11. juni 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om klima
[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)]
1. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB og
LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (NB og LA) indstiller lovforsla-
get til forkastelse ved 3. behandling.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-
rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget noterer sig, at vi står
over for alvorlige klimaforandringer, som kræver politisk
handling. Med dette lovforslag implementeres aftalen om
klimaloven, og der sættes et mål om en 70-procentsreduk-
tion af drivhusgasser i Danmark i 2030 sammenlignet med
1990. Det bakker Venstre fuldt op om.
For Venstre er det vigtigt, at grøn omstilling går hånd i
hånd med sunde finanser. For gør vi Danmark fattigere, ta-
ber både klimaet og Danmark. Der vil være færre penge til
den grønne omstilling, og der vil være færre lande, der vil se
Danmark som et grønt globalt foregangsland, som de vil
vælge at følge. Venstre tror på, at den grønne omstilling i
stedet kan være en vækstmotor for danske virksomheder,
som eksempelvis kan eksportere grønne løsninger og grøn
teknologi. Og især oven på coronakrisen er det ekstra vigtigt
for Danmark at sikre vækst og eksport.
Derfor ser Venstre særlig positivt på, at der med klimalo-
ven sættes fokus på, at indfrielsen af Danmarks klimamål
skal ske så omkostningseffektivt som muligt under hensyn-
tagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig
erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offent-
lige finanser og beskæftigelse, samt at dansk erhvervsliv
skal udvikles og ikke afvikles.
Venstre noterer sig, at disse principper ligger i forlængel-
se af Venstres klimapolitik. Venstre ønsker, at Danmark skal
være med til at vise vejen i den grønne omstilling for andre
lande. Det betyder, at vi skal sikre en ægte grøn omstilling,
hvor vi ikke bare flytter udledning til udlandet i kampen for
at reducere udledningerne i Danmark. Det betyder også, at
vi skal bruge virksomhederne aktivt i den grønne omstilling.
Danske virksomheder skal opfattes som en del af den grøn-
ne løsning og ikke som en modsætning. Derfor står Venstre
også fast på et skatte- og byrdestop, som betyder, at vi ikke
samlet set vil gøre det dyrere at være dansker eller at drive
virksomhed.
Selv om erhvervslivet og investorer i høj grad vil være en
stor finansieringskilde i den grønne omstilling, kommer det
ikke til at være gratis for Danmark. Derfor har Venstre alle-
rede meldt ud, at vi er klar til at bruge af råderummet for at
sikre den grønne omstilling.
Derudover mener Venstre, at vi skal bruge forskning og
innovation for at sikre, at Danmark hele tiden er foran, når
det gælder de nye grønne løsninger. På den måde kan vi sti-
mulere, at de nye grønne teknologiske kvantespring også
sker i Danmark i fremtiden.
For at sikre den fortsatte folkelige opbakning til den
grønne omstilling mener Venstre også, at vi skal gøre det så
attraktivt og nemt som muligt at være grøn.
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af
udvalget ser nærværende klimalov som et nybrud for dansk
klimapolitik. For SF og Enhedslisten er det helt centralt, at
de nationale drivhusgasreduktionsmål bliver juridisk bin-
dende ved at blive indskrevet i en lovtekst, som det er tilfæl-
det her. Det er partiernes opfattelse, at nærværende klimalov
vil forpligte nuværende og kommende regeringer på løbende
at sætte ambitiøse drivhusgasreduktionsmål for at bekæmpe
Til lovforslag nr. L 117 Folketinget 2019-20
AX024770
klimaforandringerne. SF og Enhedslisten havde dog gerne
set, at den globale komponent havde været stærkere. Særlig
Danmarks forpligtelser i forhold til international klimabi-
stand er vigtige at honorere, og dette sker ikke med lovfor-
slaget. Samtidig så SF og Enhedslisten gerne, at den årlige
globale afrapportering specifikt inkluderede Danmarks in-
ternationale forpligtelser.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
verden i sommeren 2020 er en anden end et halvt år før, da
et bredt folketingsflertal indgik aftalen om den nye klima-
lov. Økonomien er rystet, og Finansministeriet forventer et
finanslovsunderskud på mere end 200 mia. kr. Op mod
200.000 danskere har enten mistet eller står til at miste deres
job. Alvoren kan ikke overvurderes, og Folketinget har pligt
til at tage bestik af denne nye bekymrende situation, som vil
præge dansk økonomi i årene frem.
Dansk Folkeparti er derfor nervøs for, om klimalovens
ambition om at reducere dansk CO2-udledning med 70 pct. i
2030 vil forværre dansk økonomi yderligere. En stor del af
det råderum, som var til stede i december 2019, er nu væk.
Det er derfor nu mere afgørende end nogensinde, at klimalo-
ven bæres af en tanke om at skabe vækst og arbejdspladser
og ikke straffe erhvervslivet og sende arbejdspladser ud af
Danmark.
Af aftalen om klimalov fra december 2019 fremgår:
»Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkost-
ningseffektivt som muligt, under hensyntagen til både den
langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvik-
ling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og
beskæftigelse. Dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke af-
vikles. Danmark skal vise, at vi kan lave en grøn omstilling
og samtidig bibeholde et stærkt velfærdssamfund, hvor sam-
menhængskraften og den sociale balance sikres. De tiltag, vi
skal anvende for at reducere udledningen af drivhusgasser,
skal medføre reelle, indenlandske reduktioner, men vi skal
samtidig sikre, at danske tiltag ikke blot flytter hele drivhus-
gasudledningen uden for Danmarks grænser«.
Dette er fuldstændig afgørende. Dansk Folkeparti ønsker
derfor til klimaloven at knytte et grønt skattestop, der som
princip følger tanken bag regeringens forståelsespapir af 25.
juni 2019, og som vi derfor forventer opbakning til fra parti-
erne bag dette papir. I forståelsespapiret står der, at »initiati-
ver, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre
– men ikke nødvendigvis samtidige – tiltag, der som mini-
mum øger beskæftigelsen tilsvarende«.
Dansk Folkeparti bemærker ministerens svar på spørgs-
mål 3 til lovforslaget: »Med forslag til lov om klima indfø-
rer vi en række guidende principper, som vi skal tage hen-
syn til, når vi indretter den danske klimaindsats. Det er for-
nuftigt, da Danmark internationalt skal være et grønt fore-
gangsland. Det bliver vi kun, hvis vi kan vise, at det er mu-
ligt at reducere udledningerne på en måde, hvor vi samtidig
tager hensyn til eksempelvis bæredygtig erhvervsudvikling,
dansk konkurrencekraft, beskæftigelse, mens sammen-
hængskraften og den sociale balance sikres. Hvis den dan-
ske klimaindsats skal inspirere andre, skal vi vise, at kli-
maindsatsen kan gennemføres med klimalovens vigtige
principper for øje. Derfor står jeg ved de principper, som er
indskrevet i forslaget til lov om klima, og jeg mener, det er
både muligt og nødvendigt, at vi indfrier klimalovens mål-
sætninger på en måde, der tager hensyn til disse«.
Dansk Folkeparti forstår dette sådan, at hensynet til er-
hvervslivet og konkurrenceevnen er helt i front, og ønsker
derfor, at der oprettes en klimafond, hvor midlerne fra nord-
søolien placeres med henblik på grønne investeringer. Viser
det sig hen ad vejen mod 2030, at udfordringerne eksempel-
vis som følge af coronakrisen påvirker muligheden for at re-
alisere det fulde ambitionsniveau, som klimaloven lægger
op til, må der derfor løbende tages fornyede drøftelser af
målets betimelighed og de virkemidler, der er taget i brug.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. februar 2020 og var til
1. behandling den 14. maj 2020. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og For-
syningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren
sendte den 10. januar 2020 dette udkast til udvalget, jf. KEF
alm. del – bilag 160. Den 26. februar 2020 sendte klima-,
energi- og forsyningsministeren høringssvarene og et hø-
ringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til
klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarel-
se, som ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Tanja Larsson (S) Henrik Møller (S) Jesper Petersen (S)
Jens Joel (S) Orla Hav (S) Ruben Kidde (RV) Zenia Stampe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) fmd. Signe Munk (SF)
Carl Valentin (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Rasmus Nordqvist (SF) Gitte Willumsen (V)
2
Christoffer Aagaard Melson (V) Lars Christian Lilleholt (V) Marie Bjerre (V) Tommy Ahlers (V)
Carsten Kissmeyer (V) nfmd. Morten Messerschmidt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mette Abildgaard (KF)
Orla Østerby (KF) Katarina Ammitzbøll (KF) Peter Seier Christensen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
Dansk Folkeparti (DF) 16
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
3