Fremsat den 26. februar 2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Fremsat den 26. februar 2020 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)
Forslag
til
Lov om klima
Kapitel 1
Formål
§ 1. Formålet med denne lov er, at Danmark skal reducere
udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til
niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneu-
tralt samfund i senest 2050 og med Parisaftalens målsætning
om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 gra-
der for øje.
Stk. 2. Danmark skal arbejde aktivt for Parisaftalens mål-
sætning om at begrænse den globale temperaturstigning til
1,5 grader.
Stk. 3. Klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til en
række guidende principper:
1) Klimaudfordringerne er en global problemstilling. Der-
for skal Danmark være et foregangsland i den internati-
onale klimaindsats, som kan inspirere og påvirke resten
af verden. Danmark har derudover både et historisk og
moralsk ansvar for at gå forrest.
2) Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkost-
ningseffektivt som muligt, under hensyntagen til både
den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig er-
hvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde of-
fentlige finanser og beskæftigelse, samt at dansk er-
hvervsliv skal udvikles og ikke afvikles.
3) Danmark skal vise, at der kan laves en grøn omstilling
og samtidig bibeholdes et stærkt velfærdssamfund,
hvor sammenhængskraften og den sociale balance sik-
res.
4) De tiltag, der skal anvendes for at reducere udlednin-
gen af drivhusgasser, skal medføre reelle, indenlandske
reduktioner, men samtidig skal det sikres, at danske til-
tag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen uden
for Danmarks grænser.
§ 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
mindst hvert 5. år en national klimamålsætning med tiårigt
perspektiv. En ny klimamålsætning må ikke være mindre
ambitiøs end den senest fastsatte målsætning.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren offentlig-
gør mindst hvert 5. år, og som minimum i forbindelse med
fastsættelse af klimamålsætningerne, jf. stk. 1, en klima-
handlingsplan med tiårigt perspektiv.
Kapitel 2
Klimarådets opgaver
§ 3. For at fremme uvildig rådgivning om klimaindsatsen
bistås klima-, energi- og forsyningsministeren af Klimarå-
det.
Stk. 2. Klimarådet bistår klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren ved fastsættelse af nationale klimamålsætninger, jf.
§ 2, stk. 1.
§ 4. Klimarådet skal årligt afgive anbefalinger til klima-,
energi- og forsyningsministeren om klimaindsatsen. Klima-
rådet skal i anbefalingerne forholde sig til principperne
nævnt i § 1, stk. 3.
Stk. 2. Klimarådet skal i anbefalingerne endvidere vurde-
re, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at klimamåle-
ne, jf. § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, nås.
Stk. 3. Klimarådet skal i forbindelse med anbefalingerne
give en status på Danmarks internationale målsætninger.
§ 5. Klimarådet skal kommentere den årlige klimastatus
og -fremskrivning, jf. § 6, og klima-, energi- og forsynings-
ministerens årlige klimaprogram, jf. § 7, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Klimarådet skal udarbejde et katalog over mulige
virkemidler.
Stk. 3. Klimarådet skal bidrage til den offentlige debat.
Stk. 4. Klimarådet kan udarbejde analyser af og anbefalin-
ger til klimaindsatsen mv.
Kapitel 3
Klimastatus og -fremskrivning
§ 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren udarbejder
årligt en klimastatus og -fremskrivning, der som minimum
skal indeholde følgende:
Lovforslag nr. L 117 Folketinget 2019-20
Klima-, Energi- og Forsyningsmin., j.nr. 2019-2855
DB000111
1) Historiske drivhusgasudledninger samlet og fordelt på
sektorer.
2) Fremskrivninger for drivhusgasudledninger samlet og
fordelt på sektorer.
3) Global afrapportering for de internationale effekter af
den danske klimaindsats.
Kapitel 4
Klimaprogram, redegørelse til Folketinget og handlepligt
§ 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren udarbejder
årligt et klimaprogram til Folketinget.
Stk. 2. Klimaprogrammet skal indeholde følgende:
1) Status på opfyldelse af de nationale klimamål, jf. § 1,
stk. 1, og § 2, stk. 1.
2) Planlagte klimatiltag og virkemidler med effekt på kort
og lang sigt og forventet fremtidig effekt heraf.
3) En redegørelse for Klimarådets anbefalinger, jf. § 4, og
klima-, energi- og forsyningsministerens stillingtagen
hertil.
4) Status på forskning og udvikling af nye klimatiltag.
5) Status på klimavidenskabelig udvikling, herunder ny-
este rapporter fra FN’s Klimapanel.
6) Beskrivelse af og status for opfyldelse af internationale
klimamålsætninger.
7) En global klimastrategi.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i kli-
maprogrammet give sin vurdering af, om det kan anskuelig-
gøres, at de nationale klimamål nævnt i § 1, stk. 1, og § 2,
stk. 1, nås.
Stk. 4. Kan det ikke anskueliggøres, at de nationale klima-
mål nås, skal klima-, energi- og forsyningsministeren i kli-
maprogrammet tillige fremlægge nye initiativer med reduk-
tionseffekt på kortere sigt og initiativer med reduktionsef-
fekt på længere sigt, som viser vejen mod opfyldelse af de
nationale klimamål.
§ 8. Klima-, energi- og forsyningsministeren udarbejder
en årlig redegørelse til Folketinget om effekterne af den
samlede klimapolitik, når klimaprogrammet er offentlig-
gjort.
§ 9. Danmarks Meteorologiske Institut er regeringens råd-
giver i relation til den klimavidenskabelige udvikling.
Kapitel 5
Klimarådets organisering
§ 10. Klimarådet er et uafhængigt rådgivende ekspertor-
gan.
Stk. 2. Klimarådet består af 1 formand og 8 øvrige med-
lemmer. Klimarådet vælger én kandidat til hver ledig post,
som herefter udpeges af klima-, energi- og forsyningsmini-
steren.
Stk. 3. Klimarådet sammensættes af eksperter med bred
ekspertise og et højt klimarelevant fagligt niveau inden for
energi, bygninger, transport, landbrug, miljø, natur, økono-
mi, klimavidenskabelig forskning og adfærdsforskning af
relevans for klimaområdet.
Stk. 4. To af Klimarådets øvrige medlemmer konstitueres
som næstformænd.
Stk. 5. Formand og næstformænd udtaler sig på vegne af
Klimarådet.
Stk. 6. Medlemmerne af Klimarådet udpeges for en perio-
de af 4 år. Genudpegning kan ske én gang. Hvis formanden
eller et af de øvrige medlemmer udtræder af rådet før perio-
dens udløb, kan et nyt medlem udpeges for mindre end 4 år i
overensstemmelse med proceduren nævnt i stk. 2.
Stk. 7. Klimarådet fastsætter en forretningsorden.
§ 11. Klimarådet bistås af et sekretariat.
Stk. 2. Sekretariatet ledes af en sekretariatschef, som an-
sættes af Klimarådets formand.
§ 12. Klimarådet etablerer et klimadialogforum, som skal
bistå Klimarådet i deres arbejde.
Stk. 2. Medlemmerne af Klimarådets klimadialogforum
udnævnes af Klimarådet for indtil 3 år ad gangen.
Stk. 3. Klimarådet og klimadialogforummet skal træde
sammen mindst én gang årligt inden afgivelse af Klimarå-
dets årlige rapport med anbefalinger, jf. § 4, stk. 1, og forud
for øvrige væsentlige udgivelser fra Klimarådet. Drøftelser-
ne ledes af formanden.
Stk. 4. Den årlige rapport med anbefalinger, jf. § 4, stk. 1,
og øvrige væsentlige udgivelser fra Klimarådet suppleres af
et referat af synspunkter fremført i forbindelse med drøftel-
serne som nævnt i stk. 3.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilke organisationer og institutioner
der indstiller medlemmer til klimadialogforummet.
Kapitel 6
Ikrafttræden m.v.
§ 13. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Klimarådets nuværende formand og medlemmer
fortsætter indtil udløbet af den periode, de er udpeget for, og
kan efter udløbet af deres første periode genudpeges én gang
for yderligere 4 år. Klimarådets formand kan beslutte, at to
af de medlemmer, som er medlemmer af Klimarådet ved lo-
vens ikrafttræden, efter udløbet af deres anden periode, kan
udpeges for yderligere 2 år.
Stk. 3. Lov nr. 716 af 25. juni 2014 om Klimarådet, kli-
mapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klima-
målsætninger ophæves.
§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Juridisk bindende klimamål om reducering af udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. ift.
1990 og klimaneutralitet i senest 2050 med Parisaftalens 1,5 graders målsætning for øje
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Fastsættelse af juridisk bindende klimamål (delmål) og offentliggørelse af klimahandlingsplaner
hvert 5. år med tiårigt perspektiv
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Klimarådets årlige anbefalinger og øvrige opgaver
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Klimastatus og -fremskrivning
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Klimaprogram, redegørelse til Folketinget og handlepligt
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Klimarådets organisering
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at udmønte den politiske aftale
om klimalov af 6. december 2019 mellem regeringen (So-
cialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konser-
vative Folkeparti og Alternativet (herefter benævnt: aftale
om klimalov).
Aftalen indeholder nedenstående hovedelementer. Den fulde
aftaletekst fremgår af aftale om klimalov.
Danmark tager lederskab for den grønne omstilling. Dan-
mark skal arbejde aktivt for Parisaftalens målsætning om at
begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.
Med lovforslaget får Danmark en ny klimalov med et mål
om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 i
forhold til 1990 og et langsigtet mål om klimaneutralitet i
senest 2050 og med 1,5 graders målsætningen for øje.
Derudover etableres der med klimaloven en mekanisme,
som medfører, at der hvert femte år skal fastsættes delmål
med et tiårigt perspektiv. Delmålene skal fastsættes efter
inddragelse af Klimarådet.
For at sikre klimahandling på kort sigt fastsættes i 2020 et
indikativt delmål for 2025 i forbindelse med den kommende
klimahandlingsplan. 2025 målet indgår ikke i dette lovfor-
slag. Det fastsættes efter, at Klimarådet har afgivet sin anbe-
faling om et delmål for 2025. Fastsættelsen af det indikative
delmål i 2025 vil indgå i forhandlingerne om klimahand-
lingsplanen i 2020.
3
Delmålet i 2025 og delmål, som fastsættes efter ovenstående
mekanisme, fastsættes efterfølgende ved lov.
Der knyttes en handlepligt til klimalovens målsætninger om
70 pct. reduktioner i 2030, det langsigtede mål om klima-
neutralitet i senest 2050 samt delmål, som fastsættes efter
ovenstående mekanisme. Handlepligten indtræder, hvis det
ikke kan anskueliggøres, at klimalovens mål nås. Dette
under hensynstagen til, at man endnu ikke kender de præcise
virkemidler, der skal til for at nå målet om 70 pct. reduktion
af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990 under hensyntagen
til klimalovens principper for klimaindsatsen.
Samtidig styrkes Klimarådet og gøres mere uafhængigt. Kli-
marådet får således flere eksperter samt vælger selv ny for-
mand, næstformænd og medlemmer. Derudover etableres et
klimadialogforum i tilknytning til Klimarådet.
Klimarådet skal i starten af hvert år give en faglig vurdering
af, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at klimalo-
vens mål nås og dermed rådets faglige vurdering af, om
handlepligten indtræder.
I løbet af foråret kommer en årlig klimastatus og -fremskriv-
ning fra Energistyrelsen, som bl.a. indeholder fremskrivnin-
ger af drivhusgasser.
Derudover indgår i klimastatus og -fremskrivningen en sær-
skilt global afrapportering på Danmarks klimaindsats i for-
hold til de globale udledninger, herunder reduktioner i inter-
national skibs- og luftfart og reduktioner fra eksport af el fra
vedvarende energikilder.
Senere på året skal klima-, energi- og forsyningsministeren
fremlægge et klimaprogram. I klimaprogrammet giver kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren sin vurdering af, om
det kan anskueliggøres, at klimalovens mål nås. Hvis dette
ikke kan anskueliggøres, er klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren forpligtet til at fremlægge konkrete nye initiativer
og initiativer besluttet i årets løb, som viser vejen mod op-
fyldelsen af klimalovens mål. Der skal fremlægges initiati-
ver med effekt på både kort og lang sigt.
Frem mod 2030 skal der over årene i klimaprogrammet ske
en øget konkretisering i de fremlagte initiativer, hvor balan-
cen skal gå mod, at der i tiltagende grad fremsættes initiati-
ver med effekter på kortere sigt med henblik på at sikre mål-
opfyldelsen i 2030. Initiativer med effekt på længere sigt vil
efterhånden som 2030 nærmer sig i stigende grad sigte mod
at nå 2035-målet eller mål længere fremme.
I klimaprogrammet skal endvidere indgå en global klima-
strategi. I strategien redegøres for Danmarks globale klima-
og energisamarbejder, samt hvordan regeringens udenrigs-,
udviklings- og handelspolitik bidrager til at sikre, at Dan-
mark spiller en rolle som global drivkraft i international kli-
mapolitik.
Klima-, energi- og forsyningsministeren udfærdiger efter
indgåelse af den årlige aftale om finansloven en redegørelse
til Folketinget med beskrivelse af effekterne af regeringens
klimapolitik og stiller sig til rådighed for en forespørgsels-
debat. Folketinget vil på det grundlag have mulighed for at
vurdere, om regeringen lever op til klimaloven. Det er såle-
des i sidste ende Folketinget, som vurderer, om initiativerne
er tilstrækkelige. Et flertal i Folketinget vil altid kunne ved-
tage at kræve andre initiativer iværksat.
Klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til følgende gui-
dende principper:
Klimaudfordringerne er en global problemstilling. Derfor
skal Danmark være et foregangsland i den internationale kli-
maindsats, som kan inspirere og påvirke resten af verden.
Danmark har derudover både et historisk og moralsk ansvar
for at gå forrest.
Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostnings-
effektivt som muligt, under hensyntagen til både den lang-
sigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og
dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og be-
skæftigelse. Dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvik-
les. Danmark skal vise, at der kan laves en grøn omstilling
og samtidig bibeholdes et stærkt velfærdssamfund, hvor
sammenhængskraften og den sociale balance sikres. De til-
tag, der skal anvendes for at reducere udledningen af driv-
husgasser, skal medføre reelle, indenlandske reduktioner,
men samtidig skal det sikres, at danske tiltag ikke blot flyt-
ter hele drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Juridisk bindende klimamål om reducering af udlednin-
gen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. ift. 1990 og klima-
neutralitet i senest 2050 med Parisaftalens 1,5 graders mål-
sætning for øje
2.1.1. Gældende ret
Den gældende klimalov, jf. lov nr. 716 af 25. juni 2014 om
klimarådet, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nati-
onale klimamålsætninger, blev vedtaget i 2014 af Socialde-
mokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten og Det Konservative Folkeparti. Loven indehol-
der ingen bindende klimamål, men har til hensigt at etablere
en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
For at sikre en ambitiøs klimaomstilling i Danmark indføres
der med forslaget til en klimalov juridisk bindende klima-
mål.
Med forslaget til § 1, stk. 1, får Danmark for første gang ju-
ridisk bindende klimamål om, at Danmark skal reducere
drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 i forhold til ni-
veauet i 1990 og et langsigtet mål om klimaneutralitet i se-
nest 2050 med Parisaftalens 1,5 graders målsætning for øje.
4
Drivhusgasser er en fælles betegnelse for de luftarter, der bi-
drager til drivhuseffekten. Når koncentrationen af drivhus-
gasser i atmosfæren øges, medfører det ændringer i drivhu-
seffekten, der samlet set får jordens temperatur til at stige og
dermed ændrer klimaet på jorden. Luftarterne omfatter gas-
serne kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) og F-
gasser.
Klimaneutralitet betyder, at der ikke udledes flere drivhus-
gasser, end der optages.
Danmark skal arbejde aktivt for Parisaftalens målsætning
om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 gra-
der, jf. forslaget til § 1, stk. 2.
Klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til en række gui-
dende principper, som fremgår af forslaget til § 1, stk. 3, nr.
1-4. Det vil sige, at der skal tages hensyn til principperne i
tilrettelæggelsen af klimaindsatsen, og at principperne skal
være vejledende for klimaindsatsen. Nummereringen angi-
ver ikke en prioritering. Der fastsættes ikke nærmere ret-
ningslinjer for, hvordan principperne bør vægtes i forhold til
hinanden og de opstillede mål. Dette vil bero på en konkret
vurdering.
Klimalovens mål omfatter udelukkende drivhusgasudlednin-
ger fra dansk grund. Drivhusgasudledningerne opgøres i
overensstemmelse med FN’s opgørelsesmetoder. Klimalo-
vens mål omfatter Danmarks samlede drivhusgasudlednin-
ger inklusiv kulstofoptag/-emissioner fra jord og skov (LU-
LUCF), negative emissioner fra teknologiske processer
(f.eks. lagring af CO2 i undergrunden) og indirekte CO2-
emissioner (stoffer, som senere omdannes til CO2 i atmo-
sfæren). Målene omfatter ikke udledninger fra international
skibs- og luftfart.
I forhold til vurderingen af, om Danmark har nået 70 pct.-
målet, vil målet blive opgjort som et gennemsnitsmål over
tre år for at minimere udsving i enkeltår, dvs. et gennemsnit
af årene 2029-2031.
Aftaleparterne bag aftale om klimalov ønsker ikke at anven-
de reduktionsmekanismer til opfyldelse af 70 pct.-målet i
klimaloven, herunder reduktionsmekanismer som EU-fleksi-
bilitetsmekanismer, danske reduktioner fra international
luft- og skibsfart og øvrige danske tiltag med international
effekt, som f.eks. eksport af el. Reduktionsmekanismer er
tiltag, der ikke nødvendigvis har en direkte reduktionseffekt
på drivhusgasudledningerne fra dansk grund, men kan bidra-
ge til at reducere de globale drivhusgasudledninger.
Hvis det i de sidste år frem mod 2030 viser sig, at man ikke
kan leve op til 70 pct.-målet under hensyntagen til de i kli-
maloven angivne principper for klimaindsatsen, må aftale-
partierne inden for forliget bag klimaloven træde sammen
med henblik på at drøfte, om der kan opnås enighed om at
anvende fleksible mekanismer og andre virkemidler. Det
sker i erkendelse af, at 70 pct.-målet er meget ambitiøst, og
at der endnu ikke findes kendte løsninger til at nå helt i mål,
og at aftaleparterne ikke ønsker at være tvunget til at tage
beslutninger, som kan have uhensigtsmæssige konsekvenser
for det danske samfund.
Aftaleparterne er enige om i 2030 at revidere aftale om kli-
malov i forhold til brugen af reduktionsmekanismer under
hensyntagen til udviklingen i reduktionsmekanismerne med
hensyn til deres reelle klimaeffekt.
2.2. Fastsættelse af juridisk bindende klimamål (delmål) og
offentliggørelse af klimahandlingsplaner hvert 5. år med tiå-
rigt perspektiv
2.2.1. Gældende ret
Den gældende klimalov fra 2014 indeholder ingen bindende
klimamål, men har til hensigt at etablere en overordnet stra-
tegisk ramme for Danmarks klimapolitik.
Det fremgår af bemærkningerne til loven, jf. Folketingsti-
dende 2013-14, A, L161 som fremsat, side 4, at det forud-
sættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren - på rege-
ringens vegne - mindst hvert 5. år udarbejder nationale kli-
mamålsætninger med et tiårigt perspektiv. Den første klima-
målsætning skulle hermed sættes i 2019.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at de politiske
klimamålsætninger om reduktion af de fremtidige danske
drivhusgasudledninger udarbejdes i lyset af videnskabens
anbefalinger, herunder anbefalinger fra FN’s Klimapanel
(IPCC). Det fremgår herudover, at klimamålsætningerne
som minimum skal være i overensstemmelse med de til en-
hver tid gældende internationale klimaforpligtelser, der på-
hviler Danmark i henhold til EU-retten eller internationale
aftaler, som den danske stat er eller bliver aftalepart i.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning.
Aftaleparterne er enige om, at der i loven skal indskrives en
mekanisme for fastsættelse af delmål.
Som følge af aftale om klimalov er der med forslaget i § 2,
stk. 1, indskrevet en mekanisme for fastsættelse af fremtidi-
ge klimamål. Mekanismen medfører, at den til enhver tid
siddende klima-, energi- og forsyningsminister hvert femte
år skal fastsætte et klimamål med et tiårigt perspektiv. Et nyt
delmål, der fastsættes, må ikke være mindre ambitiøst end
det senest fastsatte delmål. Dette flugter med Parisaftalens
princip om "no backsliding".
Det indgår som en del af aftale om klimalov, at delmålene
forhandles i forbindelse med klimahandlingsplanerne og ef-
terfølgende fastsættes ved lov, og at dette vil ske ved en æn-
dring af den foreslåede klimalov.
Med forslaget til § 1, stk. 1, sættes i 2020 70 pct.-målet for
2030. I 2025 skal der således fastsættes et mål for 2035 og
så fremdeles.
5
Det fremgår endvidere af aftale om klimalov, at regeringen
efter hvert folketingsvalg skal forholde sig til det senest fast-
satte delmål. Delmålene skal fastsættes under hensynstagen
til rammerne i Parisaftalen, den klimavidenskabelige udvik-
ling, det langsigtede mål om klimaneutralitet i senest 2050
med 1,5 graders målsætningen for øje og efter inddragelse af
Klimarådet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal med forslaget
til § 2, stk. 2, mindst hvert femte år, og som minimum i for-
bindelse med fastsættelse af delmålene, offentliggøre en kli-
mahandlingsplan med tiårigt perspektiv. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeren fremlægger et udspil til delmålene,
der forhandles i forbindelse med klimahandlingsplanerne.
De delmål, der fremadrettet fastsættes efter forslaget til § 2,
stk. 1, vil i overensstemmelse med aftale om klimalov efter-
følgende skulle fastsættes ved en lovændring af klimaloven.
Dermed vil de forpligtelser, som fremgår af lovforslaget,
herunder klima-, energi- og forsyningsministerens handle-
pligt og Klimarådets pligter i relation til klimalovens mål,
også gælde for disse delmål.
Det vurderes, at kadencen for fastsættelse af mål medfører,
at målene fastsættes med en afbalanceret hyppighed og en
håndterbar tidshorisont for målene. Samtidig sikres der et
vedvarende og tilbagevendende fokus på at fastsætte bin-
dende nationale klimamål frem mod målet om klimaneutra-
litet i senest 2050.
For at sikre klimahandling på kort sigt er det, som en del af
aftale om klimalov aftalt, at regeringen i 2020, efter at Kli-
marådet har afgivet anbefaling om et delmål for 2025, fore-
slår et indikativt delmål for 2025 i forbindelse med regerin-
gens kommende klimahandlingsplan. Med indikativt mål for
2025 forstås, at målet fastlægges som et interval og ikke
som et fast punktmål.
Fastsættelsen af det indikative delmål i 2025 vil indgå i for-
handlingerne om klimahandlingsplanen og vil efterfølgende
blive indskrevet i klimaloven ved en lovændring.
2.3. Klimarådets årlige anbefalinger og øvrige opgaver
2.3.1. Gældende ret
Klimarådet er et uafhængigt rådgivende ekspertorgan, der
blev nedsat i forbindelse med den gældende klimalov fra
2014. Klimarådet har bl.a. til opgave at vurdere status på
Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og in-
ternationale forpligtelser. Derudover leverer rådet analyser
om klimaforandringerne og afgiver anbefalinger til klimapo-
litikken, herunder valg af virkemidler og omstillingsveje.
Det følger af den gældende klimalovs § 2, stk. 4, at Klimarå-
det mindst 1 gang årligt fremsender og offentliggør anbefa-
linger til klima-, energi- og forsyningsministeren om rege-
ringens klimaindsats, så indsatsen kan indrettes omkost-
ningseffektivt og under hensyn til vækst, konkurrenceevne,
beskæftigelse, herunder jobskabelse, og under hensyn til vi-
denskabens anbefalinger, herunder anbefalinger fra IPCC,
om den nødvendige klimaindsats.
Ud over de årlige anbefalinger udgiver Klimarådet løbende
rapporter og analyser om omstillingsveje og mulige virke-
midler for at opnå drivhusgasreduktioner.
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftale om klimalov, at Klimarådet skal være
et stærkt og uafhængigt råd. Klimarådet videreføres derfor
som et styrket råd bestående af eksperter, som giver uvildig
rådgivning til regeringen om klimaindsatsen.
Klimarådet skal yde uafhængig rådgivning om opfyldelsen
af de nationale klimamål, dvs. målet om, at Danmark i 2030
skal have reduceret sine drivhusgasudledninger med 70 pct.
i forhold til niveauet i 1990, samt målet om, at Danmark
skal være et klimaneutralt samfund i senest 2050 og med Pa-
risaftalens 1,5 graders målsætning for øje.
Klimarådet vil ligeledes skulle yde uafhængig rådgivning
om opfyldelsen af de delmål, som skal fastsættes hvert fem-
te år med tiårigt perspektiv.
Der lægges op til, at Klimarådet i februar skal vurdere rege-
ringens klimaindsats. Vurderingen skal ske på grundlag af
det forudgående års klimaprogram fra klima-, energi- og
forsyningsministeren samt det forudgående års redegørelse
til Folketinget om effekterne af regeringens samlede klima-
politik. Klimarådet skal samtidig komme med anbefalinger
til den fremadrettede indsats.
Klimarådet skal i deres anbefalinger forholde sig til de prin-
cipper, der fremgår af forslaget til § 1, stk. 3, nr. 1-4.
Klimarådet skal desuden i anbefalingerne give en vurdering
af, om regeringens klimaindsats, jf. klimaprogram og rede-
gørelse fremlagt året før, anskueliggør, at klimalovens mål
nås, og dermed deres faglige vurdering af, om klima-, ener-
gi- og forsyningsministerens handlepligt indtræder. Handle-
pligten er nærmere beskrevet nedenfor under pkt. 2.5.
Endelig skal Klimarådet i forbindelse med anbefalingerne
give en status på Danmarks internationale målsætninger.
Ud over de årlige anbefalinger skal Klimarådet i løbet af
året kommentere på klimastatus og -fremskrivning og kli-
ma-, energi- og forsyningsministerens klimaprogram. End-
videre skal Klimarådet over tid udarbejde et katalog over
mulige virkemidler. Herudover kan Klimarådet i relevant
omfang løbende udarbejde analyser af og anbefalinger til
klimaindsatsen mv.
2.4. Klimastatus og -fremskrivning
2.4.1. Gældende ret
Som en del af opfølgningen på de nuværende klima- og
energimål fremskrives Danmarks drivhusgasudledninger år-
6
ligt. Dette sker i Energistyrelsens basisfremskrivning, hvor
den fremtidige udvikling i relevante sektorer vurderes på
baggrund af udvikling i vækst, brændselspriser og besluttede
politiske tiltag med effekter på udledningerne.
Monitoreringen af de faktiske udledninger sker i forbindelse
med, at Danmark løbende, som led i de internationale for-
pligtelser, skal overvåge og afrapportere på den nationale
klimaindsats.
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Der er grundlag for at videreudvikle rapporteringen i den
nuværende basisfremskrivning og styrke dens fokus på kli-
ma med henblik på at få et bedre overblik over den gennem-
førte indsats og fremskridt i de enkelte sektorer. Dertil vil
det være en fordel at udbygge basisfremskrivningens data-
grundlag.
Der lægges derfor op til, at der i april kommer en årlig kli-
mastatus og -fremskrivning fra Energistyrelsen, som erstat-
ter den nuværende basisfremskrivning, og som blandt andet
vil indeholde fremskrivninger af drivhusgasser samlet og
fordelt på sektorer, jf. forslaget til § 6. Denne klimastatus og
-fremskrivning vil i forhold til Energistyrelsens nuværende
basisfremskrivning blive styrket med et mere omfattende
datagrundlag inden for landbrug, transport, byggeri og er-
hverv.
I klimastatus og -fremskrivning skal indgå historiske driv-
husgasudledninger samlet og fordelt på sektorer samt frem-
skrivninger for drivhusgasudledninger samlet og fordelt på
sektorer. Derudover skal der indgå en særskilt global afrap-
portering for de internationale effekter af den danske klima-
indsats.
Den årlige klimastatus og -fremskrivning vil blive sendt i
ekstern høring, og relevant bagvedliggende data vil blive of-
fentliggjort. I forbindelse med den eksterne høring kan aktø-
rer, herunder Klimarådet, kommentere på forudsætninger,
antagelser mv. I forbindelse med høringen vil Energistyrel-
sen afholde et møde, hvor antagelser og forudsætninger i
fremskrivningen præsenteres.
2.5. Klimaprogram, redegørelse til Folketinget og handle-
pligt
2.5.1. Gældende ret
Det blev med den gældende klimalov i 2014 besluttet, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren årligt skal udarbejde
en klimapolitisk redegørelse, der skal indeholde status for en
række forhold, som giver et samlet overblik over klimapoli-
tikken og klimaindsatsen samt indholdet af Klimarådets an-
befalinger. Klima-, energi- og forsyningsministeren redegør
i den klimapolitiske redegørelse for regeringens holdning til
indholdet af Klimarådets anbefalinger og for indhold af og
status for de nationale klimamålsætninger og internationale
klimaforpligtelser.
Den klimapolitiske redegørelse bliver oversendt til Folketin-
get og indgår således i den løbende klimapolitiske debat.
2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Der er på nuværende tidspunkt ikke en fast kadence for op-
følgning på klimaindsatsen. Med aftale om klimalov fast-
lægges en systematisk opfølgning på klimaindsatsen.
Det foreslås med lovforslagets § 7, stk. 1, at der indføres et
klimaprogram, som sammen med en årlig redegørelse til
Folketinget om effekterne af regeringens klimapolitik, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 8, vil erstatte den nuværende
klimapolitiske redegørelse.
Derudover knyttes en handlepligt til klimalovens målsætnin-
ger om 70 pct. reduktioner i 2030, det langsigtede mål om
klimaneutralitet i senest 2050 og delmål, som fastsættes ef-
ter ovenstående mekanisme. Handlepligten indtræder, hvis
det ikke kan anskueliggøres, at klimalovens mål nås. Dette
under hensynstagen til, at man endnu ikke kender de præcise
virkemidler, der skal til for at nå hele vejen i mål i forhold
til 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til
1990 samt klimalovens principper for klimaindsatsen.
Klimaprogrammet vil altid skulle indeholde en række oplys-
ninger, jf. forslaget til § 7, stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med det årlige
klimaprogram altid skulle give en status på opfyldelse af de
nationale klimamål om, at Danmark i 2030 skal have redu-
ceret sine drivhusgasudledninger med 70 pct. i forhold til ni-
veauet i 1990, samt målet om, at Danmark skal være et kli-
maneutralt samfund i senest 2050 og med Parisaftalens 1,5
grader målsætning for øje. Når der fastsættes nye klimamål i
medfør af forslaget § 2, stk. 1, vil klimaprogrammet ligele-
des skulle indeholde en status for opfyldelse af disse mål.
Herudover vil klima-, energi- og forsyningsministeren i kli-
maprogrammet altid skulle redegøre for planlagte klimatil-
tag og virkemidler og forventede fremtidige effekter heraf.
Endvidere vil klima-, energi- og forsyningsministeren altid
skulle forholde sig til anbefalingerne fra Klimarådet, herun-
der redegøre for og tage stilling til anbefalingerne.
Endvidere skal klimaprogrammet altid indeholde en status
på forskning og udvikling af nye klimatiltag samt en status
på den klimavidenskabelige udvikling, herunder nyeste rap-
porter fra FN’s Klimapanel (IPCC). Danmarks Meteorologi-
ske Institut (DMI) vil som regeringens klimavidenskabelige
rådgiver afgive bidrag hertil.
Endelig vil klimaprogrammet altid indeholde beskrivelse af
og status på opfyldelse af internationale klimamålsætninger.
Herudover skal det årlige klimaprogram altid indeholde en
global klimastrategi.
7
Klimalovens lovfæstelse af klimamålene forpligter, sammen
med den i § 7, stk. 3 og 4 foreslåede handlepligt, den til en-
hver tid siddende klima-, energi- og forsyningsminister.
Som følge af aftale om klimalov knyttes handlepligten op på
en fast årlig kadence. Den indledes med, at Klimarådet, efter
planen hvert år i februar, giver en vurdering af, om regerin-
gens klimaindsats anskueliggør, at klimalovens mål nås, og
dermed deres faglige vurdering af, om handlepligten indtræ-
der, jf. ovenfor i punkt 2.3.
Vurderingen skal ske på grundlag af det forudgående års kli-
maprogram fra klima-, energi- og forsyningsministeren samt
det forudgående års redegørelse til Folketinget for effekter-
ne af regeringens samlede klimapolitik jf. nedenfor.
Det efterfølgende element i handlepligten medfører, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren i klimaprogrammet gi-
ver sin vurdering af, om det kan anskueliggøres, at klima-
målene nås. Dette under hensynstagen til, at man endnu ikke
kender de præcise virkemidler, der skal til for at nå hele ve-
jen i mål i forhold til 70 pct. reduktion af drivhusgasser i
2030 i forhold til 1990 samt klimalovens principper for kli-
maindsatsen.
Det påhviler således klima-, energi- og forsyningsministeren
i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7,
stk. 3, i klimaprogrammet at offentliggøre sin vurdering af,
om igangsatte og fremsatte initiativer og klimatiltag samt en
række antagelser om forventede effekter af f.eks. teknolo-
gisk udvikling anskueliggør, at klimamålene nås.
Kan det ikke anskueliggøres, at klimamålene nås, er mini-
steren forpligtet til i klimaprogrammet at fremlægge nye ini-
tiativer med kort og langt sigt, som viser vejen mod opfyl-
delse af klimalovens mål, jf. herved den foreslåede bestem-
melse i lovforslagets § 7, stk. 4.
Det indgår i aftale om klimalov, at hvis klima-, energi- og
forsyningsministeren vurderer, at handlepligten indtræder,
skal ministeren i klimaprogrammet fremlægge konkrete nye
initiativer og initiativer besluttet i årets løb, som viser vejen
mod opfyldelsen af klimalovens mål. Der skal fremlægges
initiativer med effekt på både kort og lang sigt.
Aftaleparterne bag aftale om klimalov er enige om, at der
frem mod 2030 over årene i klimaprogrammet skal ske en
øget konkretisering i de fremlagte initiativer, hvor balancen
skal gå mod, at der i tiltagende grad fremsættes initiativer
med effekter på kortere sigt med henblik på at sikre målop-
fyldelsen i 2030. Initiativer med effekt på længere sigt vil
efterhånden som 2030 nærmer sig i stigende grad sigte mod
at nå 2035-målet eller mål længere fremme.
Klimaprogrammet vil efter planen tilgå Folketinget i sep-
tember, så dets indhold kan tages i betragtning i forbindelse
med finanslovsprocessen. Samtidig vil Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget kunne indkalde relevante fagministre til
gennemgang af de dele af regeringens klimaprogram, som
den enkelte fagminister har ansvar for, herunder på både det
nationale og det internationale område.
Det indgår som en del af aftale om klimalov, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren sidst på året, efter offentliggø-
relse af klimaprogrammet, og når der er indgået en finans-
lovsaftale for det kommende år, redegør over for Folketinget
for effekterne af regeringens klimapolitik, jf. forslaget til §
8. Klima-, energi- og forsyningsministeren stiller sig i den
forbindelse til rådighed for en forespørgselsdebat i Folketin-
get.
Det er i sidste ende Folketinget, der vurderer, om regeringen
lever op til handlepligten. Hermed får Folketinget mulighed
for årligt at vurdere, om regeringens initiativer er tilstrække-
lige til, at Folketinget vurderer, at handlepligten efterleves.
Et flertal i Folketinget vil altid kunne vedtage at kræve an-
dre initiativer iværksat, og i yderste konsekvens kan et fler-
tal i Folketinget udtrykke mistillid til klima-, energi- og for-
syningsministeren.
2.6. Klimarådets organisering
2.6.1. Gældende ret
Som følge af klimaloven fra 2014 består Klimarådet i dag af
seks medlemmer og en formand, der alle udpeges for en fi-
reårig periode af den til enhver tid siddende minister på kli-
ma- og energiområdet. Derudover bistås Klimarådet af et se-
kretariat, der pt. består af ti medarbejdere. Den siddende mi-
nister kan efter reglerne genudpege formanden og medlem-
merne én gang. Det fremgår af klimaloven fra 2014, at Kli-
marådet sammensættes af eksperter med bred ekspertise og
et højt klimarelevant fagligt niveau inden for energi, bygnin-
ger, transport, landbrug, miljø eller natur og økonomi.
2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Klimarådets arbejde kan styrkes på en række punkter, her-
under i forhold til eksempelvis en øget interessentinddragel-
se i rådets udarbejdelse af anbefalinger, samt at rådets kom-
petencer udvides. Klimarådets uafhængighed kan ligeledes
styrkes, da det i dag er klima-, energi- og forsyningsministe-
ren, der udpeger Klimarådets formand og rådets medlem-
mer, samt at ministeren har mulighed for at genudpege for-
manden.
Det foreslås, at Klimarådet fortsat ledes af en formand, og at
rådet udvides fra 6 til 8 medlemmer, hvoraf to medlemmer
konstitueres som næstformænd.
Formanden og medlemmerne kan, som det er tilfældet i dag,
udpeges for en 4-årig periode med mulighed for genudpeg-
ning én gang. Formålet med at udvide antallet af medlem-
mer af Klimarådet er at sikre, at rådet fortsat kan sammen-
sættes af eksperter med bred ekspertise og et højt klimarele-
vant fagligt niveau inden for energi, bygninger, transport,
landbrug, miljø, natur og økonomi, men at der fremadrettet
også tilføres rådet kompetencer inden for klimavidenskabe-
8
lig forskning og adfærdsforskning af relevans for klimaom-
rådet.
Som led i aftale om finanslov for 2020 er det besluttet at til-
føre ekstra midler til Klimarådet og dermed øge Klimarådets
klimafaglige kompetencer og kapacitet til at vurdere sam-
fundsøkonomiske konsekvenser af klimapolitiske forslag.
Det er endvidere besluttet, at Klimarådet kan bestille analy-
ser i Energistyrelsen inden for rammerne af den afsatte be-
villing.
Klimarådets uafhængighed foreslås styrket ved, at forman-
den og medlemmer af Klimarådet fremover vælges efter
enighed af Klimarådets medlemmer.
Det foreslås, jf. forslaget til § 10, stk. 2, at Klimarådet væl-
ger én kandidat til hver ledig post.
Formanden og medlemmer af rådet udnævnes formelt af kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren. Det forudsættes imid-
lertid, at klima-, energi- og forsyningsministeren kun helt
undtagelsesvis ikke vil følge rådets indstilling. I et sådant
tilfælde orienterer klima-, energi- og forsyningsministeren
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg herom og
begrunder over for udvalget, hvorfor ministeren ikke vil føl-
ge rådets indstilling. Klimarådet indstiller herefter en ny
kandidat til udpegelse.
Klimarådet konstituerer selv to af rådets medlemmer som
næstformænd.
Klimarådet skal, ligesom i dag, betjenes af et sekretariat
under ledelse af en sekretariatschef. Sekretariatschefen an-
sættes af Klimarådets formand.
Endeligt foreslås det, jf. forslaget til § 12, stk. 1, at der for at
sikre større interessentinddragelse i Klimarådets arbejde
etableres et klimadialogforum i tilknytning til rådet. Med-
lemmerne af klimadialogforummet udnævnes for en periode
på 3 år.
Klimadialogforummet mødes forud for, at Klimarådet udgi-
ver deres årlige anbefalinger og forud for øvrige væsentlige
udgivelser fra Klimarådet, jf. forslaget til § 12, stk. 3. Med-
lemmerne af forummet har mulighed for at afgive skriftlige
kommentarer til Klimarådets anbefalinger og øvrige udgi-
velser.
Der lægges op til, at medlemmer af klimadialogforummet
udpeges af Klimarådet, og sammensættes af repræsentanter
fra blandt andet brancheorganisationer, tænketanke, grønne
organisationer, arbejdstager og -giverorganisationer og mi-
nisterier. Klimadialogforummet forventes at bestå af i stør-
relsesordenen 30-40 medlemmer.
Organisationer og institutioner, som kan indstille medlem-
mer af Klimadialogforummet, foreslås konkret fastsat i en
bekendtgørelse, jf. forslaget til § 12, stk. 5, som udarbejdes
efter forståelse med partierne bag aftale om klimalov. Be-
kendtgørelsen revideres i samarbejde med aftalekredsen
hvert 3. år, når den foreslåede udpegningsperiode for med-
lemmerne af klimadialogforummet udløber.
3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Lovforslaget medfører ikke i sig selv igangsættelse af kon-
krete initiativer til reduktion af Danmarks eller andre landes
drivhusgasudledninger, men vil skabe et grundlag herfor.
Dertil kan lovforslaget bidrage til at øge ambitionerne glo-
balt samt inspirere og påvirke andre lande. Lovforslaget har
ikke direkte positive konsekvenser for FN’s verdensmål,
men der forventes på sigt at opstå afledte positive konse-
kvenser for en række af FN’s verdensmål, herunder verdens-
mål 7 for bæredygtig energi og verdensmål 13 for klimaind-
sats.
I forhold til verdensmål 7 kan der være afledte positive kon-
sekvenser specifikt i forhold til delmål 7.2, hvorefter ande-
len af vedvarende energi i det globale energimix skal øges
væsentligt inden 2030, og delmål 7.3, hvorefter den globale
hastighed for forbedring af energieffektivitet skal fordobles
inden 2030.
Opfyldelse af et ambitiøst reduktionsmål på 70 pct. i 2030
kræver omstilling i alle sektorer, derfor må det forventes og-
så at have betydning for den danske energisektor, herunder
andelen af vedvarende energi. Endvidere fremgår det af af-
tale om klimalov, at aftaleparterne ønsker et styrket interna-
tionalt myndighedssamarbejde om klima med fokus på ver-
dens store udledere af drivhusgasser og udviklingslande, og
desuden et fokus på øget dansk eksport af energiteknologi,
hvilket vil forventes at have en positiv effekt på delmål 7.2
og 7.3.
I forhold til verdensmål 13 kan der være afledte positive
konsekvenser i forhold til delmål 13.2, om at tiltag mod kli-
maforandringer skal integreres i nationale politikker, strate-
gier og planlægning. Lovforslaget danner rammerne for den
danske klimaindsats med et ambitiøst reduktionsmål på 70
pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990 og klimaneutralitet i
senest 2050, hvilket på sigt kan medføre, at tiltag mod kli-
maforandringer kan blive integreret i nationale politikker,
strategier og planlægning.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Udgifterne til udvidelse og styrkelse af Klimarådet indgår i
aftale om finanslov for 2020. Heraf fremgår det, at der af-
sættes midler til at styrke Klimarådets sekretariats kompe-
tencer inden for samfundsøkonomiske vurderinger samt ana-
lyse og dermed øge Klimarådets klimafaglige kompetencer
og kapacitet til at vurdere samfundsøkonomiske konsekven-
ser af klimapolitiske forslag. Klimarådet kan bestille analy-
ser i Energistyrelsen inden for rammerne af den afsatte be-
villing. Der afsættes 10 mio. kr. i 2020 og 15 mio. kr. årligt i
perioden 2021-2023.
Lovforslaget medfører en række opgaver for Klima-, Ener-
gi- og Forsyningsministeriet, herunder udarbejdelse af kli-
9
mastatus og -fremskrivning, klimaprogram samt redegørelse
for effekterne af regeringens klimapolitik.
Forslaget vurderes ikke direkte at have økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for regioner og kommuner, da
lovforslaget alene udgør en overordnet ramme for den dan-
ske klimaindsats.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget pålægger ikke direkte erhvervslivet nye økono-
miske eller administrative byrder eller lettelser, da lovforsla-
get alene udgør en overordnet ramme for den danske klima-
indsats.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen direkte retsvirkning over for borger-
ne og pålægger derfor ikke borgerne nye administrative byr-
der eller lettelser. Lovforslaget har således ikke nogen admi-
nistrative konsekvenser for borgerne, da lovforslaget alene
udgør en overordnet ramme for den danske klimaindsats.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke direkte at have miljømæssige konse-
kvenser, da lovforslaget alene udgør en overordnet ramme
for den danske klimaindsats.
Lovforslaget udgør en central strategisk ramme for den dan-
ske klimaindsats og fastsætter ved lov bl.a. et ambitiøst kli-
mamål om 70 pct. drivhusgasreduktion i 2030.
Den konkrete udmøntning af lovforslaget følger bl.a. med de
kommende klimaprogrammer og klimahandlingsplaner.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 10. januar
2020 til den 3. februar 2020 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer.
92-Gruppen, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Arbejder-
bevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Biogas,
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Cepos, Cevea,
CO-industri, Concito, Dakofa, Danish Offshore Industry,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Tekniske
Universitet, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affalds-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek,
Dansk Byggeri, Dansk Elbilalliance, Dansk El-forbund
(DEF) Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Ma-
nagement (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri,
Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC),
Dansk Geotermi Aps, Dansk Industri, Dansk Luftfart, Dansk
Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Skovforening, Dansk
Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Danske
Advokater, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Re-
gioner, De Danske Bilimportører, De Frie Energiselskaber,
Debra – Energibranchen, DENFO – Danske Energiforbruge-
re, De Økonomiske Råd, Det Økologiske Råd, Drivkraft
Danmark, Energi Danmark, Energi- og olieforum.dk, Ener-
giforum Danmark, Energinet, Energisammenslutningen,
Evida, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles
Forbund (3F), Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forene-
de Danske El-bilister (FDEL), Foreningen Biogasbranchen,
Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slut-
brugere af Energi, Forsyningstilsynet, Greenpeace, iEnergi,
IDA, KL (Kommunernes Landsforening), Klimarådet, Kø-
benhavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Lederne Sø-
fart, Ledernes Hovedorganisation, NOAH Energi og Klima,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordsøfonden,
Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Plastindustrien, Reel
Energi Oplysning (REO), Roskilde Universitet, Rådet for
Grøn Omstilling, Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiver-
forening, SMV Danmark, Statens Byggeforsknings Institut,
Syddansk Universitet, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknolo-
gisk Institut, Ungeklimarådet, Varmepumpefabrikantfor-
eningen, Vedvarende Energi, Verdens Skove, Vindmøllein-
dustrien, Wind Denmark, WWF Verdensnaturfonden, Øko-
logisk Landsforening, Aalborg Portland A/S, Aalborg Uni-
versitet og Aarhus Universitet.
10
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgif-
ter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Der er en række økonomiske konse-
kvenser forbundet med udvidelse af
og styrkelse af Klimarådet, som fi-
nansieres via aftale om finanslov for
2020. Der afsættes 10 mio. kr. i 2020
og 15 mio. kr. årligt i perioden
2021-2023.
Forslaget vurderes ikke at have øko-
nomiske konsekvenser for regioner
og kommuner.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Forslaget medfører en række opgaver
for Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet, herunder udarbejdelse af
klimastatus og -fremskrivning, kli-
maprogram samt redegørelse for ef-
fekterne af regeringens klimapolitik.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen
Forslaget udgør en strategisk ramme
for den danske klimaindsats.
Den konkrete udmøntning af forsla-
get vil følge af bl.a. de kommende
klimaprogrammer og klimahand-
lingsplaner.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
11
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den gældende klimalov, jf. lov nr. 716 af 25. juni 2014 om
Klimarådet, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af na-
tionale klimamålsætninger, blev vedtaget i 2014 af Socialde-
mokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten og Det Konservative Folkeparti. Loven indehol-
der ingen bindende klimamål, men har til hensigt at etablere
en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik
med henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050,
dvs. et ressourceeffektivt samfund med en energiforsyning
baseret på vedvarende energi og markant lavere udledninger
af drivhusgasser fra øvrige sektorer, som samtidig understøt-
ter vækst og udvikling.
Med lovforslagets § 1, stk. 1, foreslås det, at Danmark skal
reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i
forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et
klimaneutralt samfund i senest 2050 og med Parisaftalens
målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning
til 1,5 grader for øje.
Det betyder, at Danmark for første gang får juridisk binden-
de klimamål om, at Danmark skal reducere udledningen af
drivhusgasser her i landet i 2030 med 70 pct. reduktion af
drivhusgasudledningerne i forhold til 1990 og et langsigtet
mål om, at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund
senest i 2050 med Parisaftalens målsætning om at begrænse
den globale temperaturstigning til maksimalt 1,5 grader for
øje.
Drivhusgasser er en fælles betegnelse for de luftarter, der bi-
drager til drivhuseffekten. Når koncentrationen af drivhus-
gasser i atmosfæren vokser, medfører det ændringer i driv-
huseffekten, der samlet set får jordens temperatur til at stige
og dermed ændrer klimaet på jorden. Luftarterne omfatter
gasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) og
F-gasser.
Året 1990 er valgt som basisår, da det er FN’s basisår for
drivhusgasopgørelser og for EU’s samlede klimamål i 2030.
I forhold til vurderingen af, om Danmark har nået 70 pct.-
målet, vil målet blive opgjort som et gennemsnitsmål over
tre år for at minimere udsving i enkeltår, dvs. et gennemsnit
af årene 2029-2031. Frem for at anvende et punktmål, hvor
udledningerne i 2030 sammenholdes med udledningerne i
1990, lægges der derfor op til, at man fastsætter og opgør
2030-målet som et gennemsnit over flere år og sammenhol-
der det med udledningerne i 1990, da et gennemsnitsmål vil
tage højde for udsving i udledningerne.
Reduktionerne skal ske på dansk grund. Drivhusgasudled-
ninger, som omfattes af klimalovens mål, opgøres i overens-
stemmelse med FN’s opgørelsesmetoder. Klimalovens mål
omfatter Danmarks samlede drivhusgasudledninger inklusiv
kulstofoptag/-emissioner fra jord og skov (LULUCF), nega-
tive emissioner fra teknologiske processer (f.eks. lagring af
CO2 i undergrunden) og indirekte CO2-emissioner (stoffer
som senere omdannes til CO2 i atmosfæren). Målene omfat-
ter ikke udledninger fra international skibs- og luftfart.
Klimaneutralitet vurderes ud fra en sammenligning af opgø-
relser af drivhusgasser, der udledes, og drivhusgasser, der
optages i Danmark. Der er opnået klimaneutralitet, når der
ikke udledes flere drivhusgasser, end der optages.
Med Parisaftalen er der enighed om at arbejde for at be-
grænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Dan-
marks klimaindsats skal understøtte denne målsætning.
Aftaleparterne bag aftale om klimalov ønsker ikke at anven-
de reduktionsmekanismer til opfyldelse af 70 pct.-målet i
klimaloven, herunder reduktionsmekanismer som EU-fleksi-
bilitetsmekanismer, danske reduktioner fra international
luft- og skibsfart og øvrige danske tiltag med international
effekt, som f.eks. eksport af el. Reduktionsmekanismer er
tiltag, der ikke nødvendigvis har en direkte reduktionseffekt
på drivhusgasudledningerne fra dansk grund, men kan bidra-
ge til at reducere de globale drivhusgasudledninger.
Hvis det i de sidste år frem mod 2030 viser sig, at man ikke
kan leve op til 70 pct.-målet under hensyntagen til de i kli-
maloven angivne principper for klimaindsatsen, må aftale-
partierne inden for forliget bag klimaloven træde sammen
med henblik på at drøfte, om der kan opnås enighed om at
anvende fleksible mekanismer og andre virkemidler. Det
sker i erkendelse af, at 70 pct.-målet er meget ambitiøst, og
at der endnu ikke findes kendte løsninger til at nå helt i mål,
og at aftaleparterne ikke ønsker at være tvunget til at tage
beslutninger, som kan have uhensigtsmæssige konsekvenser
for det danske samfund.
Aftaleparterne er enige om i 2030 at revidere aftalen om kli-
malov i forhold til brugen af reduktionsmekanismer under
hensyntagen til udviklingen i reduktionsmekanismerne med
hensyn til deres reelle klimaeffekt.
Det følger af forslaget til stk. 2, at Danmark skal arbejde ak-
tivt for Parisaftalens målsætning om at begrænse den globa-
le temperaturstigning til 1,5 grader. Danmarks arbejde for
Parisaftalens målsætninger vil ske igennem både nationale
og internationale indsatser, herunder særligt igennem EU-
samarbejdet. Med den foreslåede klimalovs nationale klima-
målsætninger indføres der juridisk bindende mål om en re-
ducering af drivhusgasudledninger fra dansk grund. Med
den foreslåede klimalov sættes der i tillæg hertil fokus på
Danmarks internationale klimaindsats, der også skal bidrage
til at sikre, at de globale drivhusgasudledninger begrænses.
Danmark arbejder i EU-samarbejdet på klimaområdet og
deltager i internationale klimaforhandlinger igennem EU-
samarbejdet. Danmark har en række bilaterale landesamar-
bejder, hvor Danmark assisterer en række udviklings- og
vækstøkonomier med at forbedre deres energiplanlægning
ved at fremvise konkrete danske løsninger på, hvordan driv-
husgasudledninger kan reduceres igennem en omstilling til
vedvarende energikilder. Der vil gennem udviklingsbistan-
12
den også være fokus på både reduktioner og klimatilpasning
for at bidrage til at sikre udviklingslandenes muligheder for
bæredygtig udvikling og efterlevelse af Parisaftalen.
Der fremgår af den gældende klimalovs bemærkninger en
række principper for klimaindsatsen, herunder et mål om at
Danmarks udledninger af drivhusgasser i 2020 skal reduce-
res med 40 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at klimaind-
satsen skal skabe jobs og ikke koste jobs.
Den foreslåede bestemmelse til stk. 3, nr. 1-4, indeholder en
række principper, som sammen skal virke guidende for kli-
maindsatsen, dvs. at de skal være vejledende for klimaind-
satsen. Det fremgår af forslaget til nr. 1, at klimaudfordrin-
gerne er en global problemstilling. Derfor skal Danmark væ-
re et foregangsland i den internationale klimaindsats, som
kan inspirere og påvirke resten af verden. Danmark har der-
udover både et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest.
Det fremgår af forslaget til nr. 2, at indfrielsen af Danmarks
klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt,
under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstil-
ling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrence-
kraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, samt at
dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles.
Det fremgår herefter af forslaget til nr. 3, at Danmark skal
vise, at der kan laves en grøn omstilling og samtidig bibe-
holdes et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraf-
ten og den sociale balance sikres.
Endeligt fremgår det af forslaget til nr. 4, at de tiltag, der
skal anvendes for at reducere udledningen af drivhusgasser,
skal medføre reelle, indenlandske reduktioner, men samtidig
skal det sikres, at danske tiltag ikke blot flytter hele drivhus-
gasudledningen uden for Danmarks grænser.
Nummereringen angiver ikke en prioritering. Der fastsættes
ikke nærmere retningslinjer for, hvordan principperne bør
vægtes i forhold til hinanden og de opstillede mål. Dette vil
bero på en konkret vurdering.
Til § 2
Den gældende klimalov fra 2014 indeholder ingen bindende
klimamål, men har til hensigt at etablere en overordnet stra-
tegisk ramme for Danmarks klimapolitik.
Det fremgår af bemærkningerne til loven, jf. Folketingsti-
dende 2013-14, A, L161 som fremsat, side 4, at det forud-
sættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren - på rege-
ringens vegne - mindst hvert 5. år udarbejder nationale kli-
mamålsætninger med et tiårigt perspektiv. Den første klima-
målsætning skulle hermed sættes i 2019.
De politiske klimamålsætninger angående reduktion af de
fremtidige danske drivhusgasudledninger udarbejdes i lyset
af videnskabens anbefalinger, herunder anbefalinger fra
FN’s Klimapanel (IPCC). Klimamålsætningerne har som
minimum skullet være i overensstemmelse med de til enhver
tid gældende internationale klimaforpligtelser, der påhviler
Danmark i henhold til EU-retten eller internationale aftaler,
som den danske stat er eller bliver aftalepart i.
Med lovforslagets § 2, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at klima-,
energi- og forsyningsministeren mindst hvert 5. år skal fast-
sætte en national klimamålsætning med tiårigt perspektiv.
Det betyder, at der i klimaloven indskrives en mekanisme
for fastsættelse af delmål frem mod det langsigtede mål om,
at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund i senest
2050.
Mekanismen medfører, at den til enhver tid siddende klima-,
energi- og forsyningsminister mindst hvert femte år skal fo-
reslå et klimamål med et tiårigt perspektiv, og at målene ef-
terfølgende forhandles i forbindelse med klimahandlingspla-
nerne. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget
til § 1, stk. 1, hvorefter 70 pct.-målet i 2020 sættes for 2030.
I 2025 vil næste mål blive sat for 2035 og så fremdeles. Nye
klimamålsætninger omfatter samme udledninger og opgøres
på samme måde, som 70-pct. målet.
Det følger af forslaget til stk. 1, 2. pkt., at en ny klimamål-
sætning ikke må være mindre ambitiøs end den senest fast-
satte målsætning. Dette flugter med Parisaftalens princip om
"no backsliding". Det betyder, at der for 2035 ikke kan fast-
sættes et mindre ambitiøst mål, end målet om at Danmark
skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70
pct. i forhold til niveauet i 1990, der fremgår af stk. 1.
Det indgår som en del af aftale om klimalov, at målene ef-
terfølgende fastsættes ved lov, og at dette vil ske ved en æn-
dring af den foreslåede klimalov. De forpligtelser som i øv-
rigt fremgår af lovforslaget, som eksempelvis klima-, ener-
gi- og forsyningsministerens handlepligt og Klimarådets
pligter i relation til afgivelse af anbefalinger og vurdering af,
om regeringens klimaindsats anskueliggør, at klimamålene
nås, vil således også gælde for disse mål.
Det vil sige, at de delmål, der fastsættes for 2035 og frem,
vil indgå med samme status som 70 pct.-målet i 2030. Det
medfører eksempelvis, at Klimarådet, når 2035-målet er lov-
fæstet, årligt vil skulle forholde sig til, om regeringens kli-
maindsats anskueliggør, at 2035-målet kan nås, jf. den fore-
slåede bestemmelse i § 4, stk. 2.
Delmålene skal fastsættes under hensynstagen til rammerne
i Parisaftalen, den klimavidenskabelige udvikling, det lang-
sigtede mål om klimaneutralitet i senest 2050, med Parisaf-
talens målsætning om en temperaturstigning på maksimalt
1,5 grader for øje og efter inddragelse af Klimarådet. Et nyt
mål, der fastsættes, må, jf. forslaget til § 2, stk. 1, ikke være
mindre ambitiøst end det seneste fastsatte mål. Dette flugter
med Parisaftalens princip om ”no backsliding”.
Det vurderes, at den valgte kadence for fastsættelse af mål
medfører, at målene fastsættes med en afbalanceret hyppig-
hed og en håndterbar tidshorisont for målene. Samtidig sik-
res der et vedvarende og tilbagevendende fokus på at fast-
13
sætte bindende nationale klimamål frem mod målet om kli-
maneutralitet i senest 2050.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at klima-, energi- og
forsyningsministeren forpligtes til mindst hvert femte år, og
som minimum i forbindelse med fastsættelse af klimamål-
sætningerne, at udarbejde en klimahandlingsplan med tiårigt
perspektiv. I klimahandlingsplanen skal regeringen frem-
lægge sin klimaindsats for de næste ti år.
Til § 3
Klimarådet er et uafhængigt rådgivende ekspertorgan, der
blev nedsat med klimaloven fra 2014. Klimarådet har bl.a.
til opgave at vurdere status på Danmarks opfyldelse af nati-
onale klimamålsætninger og internationale forpligtelser.
Derudover leverer rådet analyser om klimaforandringerne
og kommer med anbefalinger til klimapolitikken, herunder
valg af virkemidler og omstillingsveje.
Med lovforslagets § 3, stk. 1, foreslås det, at klima-, energi-
og forsyningsministeren fortsat skal bistås af Klimarådet for
at fremme uvildig rådgivning om klimaindsatsen.
Det følger af stk. 2, at Klimarådet skal bistå klima-, energi-
og forsyningsministeren ved fastsættelse af nationale klima-
målsætninger, jf. forslaget til § 2, stk. 1. Det betyder, at Kli-
marådet yder faglig bistand til klima-, energi- og forsynings-
ministeren om det konkrete delmål, der som minimum skal
fastsættes hvert femte år med et tiårigt perspektiv.
Til § 4
Det følger af den gældende klimalovs § 2, stk. 4, at Klimarå-
det mindst én gang årligt fremsender og offentliggør anbefa-
linger til klima-, energi- og forsyningsministeren om rege-
ringens klimaindsats, så indsatsen kan indrettes omkost-
ningseffektivt og under hensyn til vækst, konkurrenceevne,
beskæftigelse, herunder jobskabelse, og under hensyn til vi-
denskabens anbefalinger, herunder anbefalinger fra FN’s
Klimapanel (IPCC), om den nødvendige klimaindsats.
Klimarådet udgiver hvert år en analyse af, hvordan det går
med opfyldelsen af Danmarks nationale klimamålsætninger
og internationale forpligtelser, herunder de forpligtelser
Danmark har som medlem af EU. Klimarådet afgiver i den
sammenhæng anbefalinger til regeringen om klimaindsat-
sen. Klimarådet udgiver dertil løbende analyser og rapporter
om udvalgte temaer med anbefalinger til regeringens klima-
indsats.
Det er centralt for den danske klimaindsats, at Klimarådet
fortsat bistår regering og Folketing med uafhængig, faglig
rådgivning og udarbejder årlige anbefalinger til regeringens
klimapolitik, som det er praksis i dag.
Med lovforslagets § 4, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at Klima-
rådet fortsat en gang årligt skal afgive anbefalinger til kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren om klimaindsatsen.
Klimarådet skal i anbefalingerne forholde sig til principper-
ne jf. § 1, stk. 3. Det betyder, at rådet fortsat skal udgive en
årlig rapport, som indeholder rådets anbefalinger til klima-,
energi- og forsyningsministeren om klimaindsatsen. Konkret
lægges der i aftale om klimalov op til, at den årlige rapport
skal udkomme i februar med henblik på, at Klimarådets an-
befalinger kan danne grundlag for det årlige klimaprogram,
som foreslås med lovforslagets § 7, stk. 1.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., at
Klimarådet i dets anbefalinger skal forholde sig til de gui-
dende principper, som fremgår af forslaget til § 1, stk. 2. Det
betyder, at Klimarådet som en del af deres anbefalinger skal
anføre overvejelser omkring, hvordan anbefalingerne forhol-
der sig til de angivne principper.
For at styrke klimaindsatsen overordnet set lægges der i af-
tale om klimalov op til, at der i praksis fastlægges et syste-
matisk årshjul for opfølgning på og monitorering af kli-
maindsatsen.
I den eksisterende klimalov fra 2014 er der ikke fastsat kon-
krete frister for, hvornår henholdsvis basisfremskrivningen
og ministerens afrapportering til Folketinget skal foreligge.
Et årshjul vil bidrage til at skabe sammenhæng i monitore-
ring og opfølgning på klimaindsatsen.
Der lægges derfor op til, at Klimarådets anbefalinger i prak-
sis kommer i februar. Herefter udkommer efter planen i april
den årlige klimastatus- og fremskrivning, jf. nedenfor til § 6.
Endelig følger klima-, energi- og forsyningsministerens kli-
maprogram i september, jf. nedenfor til § 7, stk. 1.
Et sådant årshjul skal understøtte, at klimaprogrammet vil
blive prioriteret sammen med regeringens øvrige prioriteter i
forbindelse med udarbejdelse af det årlige finanslovsforslag.
Endeligt afsluttes året efter planen med en redegørelse fra
klima-, energi- og forsyningsministeren til Folketinget, jf.
den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 8, når klima-
programmet er offentliggjort. I redegørelsen skal klima-,
energi- og forsyningsministeren redegøre for effekterne af
regeringens klimapolitik.
Det er som en del af aftale om klimalov besluttet, at det sy-
stematiske årshjul evalueres af aftaleparterne efter 3 år med
henblik på at vurdere, om det fungerer hensigtsmæssigt.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at Klimarådet i de-
res anbefalinger skal vurdere om regeringens klimaindsats
anskueliggør, at klimamålene, jf. § 1, stk. 1 og § 2, stk. 1,
nås.
Det betyder, at Klimarådet skal give en vurdering af, om re-
geringens samlede klimaindsats anskueliggør, at klimalo-
vens mål nås. Heri ligger Klimarådets uafhængige faglige
vurdering af regeringens klimaindsats, og om regeringen er
på rette vej mod at nå klimalovens mål, eller om klima-,
energi- og forsyningsministerens handlepligt indtræder.
Handlepligten er nærmere beskrevet nedenfor under forsla-
get til § 7, stk. 3 og stk. 4.
14
Klimarådet kan basere dets vurdering på den årlige klimare-
degørelse, hvor de samlede effekter af regeringens klimapo-
litik fremgår.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at Klimarådet i for-
bindelse med deres anbefalinger skal give en status på Dan-
marks internationale målsætninger. Det medfører, at Klima-
rådet, samtidig med at Klimarådet kommer med deres anbe-
falinger, skal offentliggøre en status for Danmarks internati-
onale klimaforpligtelser, dvs. de til enhver tid gældende in-
ternationale klimaforpligtelser, der påhviler Danmark i hen-
hold til EU-retten eller internationale aftaler, som den dan-
ske stat er eller bliver aftalepart i.
Til § 5
Det foreslås som noget nyt med bestemmelsen i lovforsla-
gets § 5, stk. 1, at Klimarådet skal kommentere den årlige
klimastatus og –fremskrivning, jf. forslaget til lovforslagets
§ 6, og klima-, energi- og forsyningsministerens årlige kli-
maprogram, jf. lovforslagets § 7. Det må forventes, at Kli-
marådet kommenterer på klimastatus og –fremskrivning
samt klimaprogram umiddelbart efter offentliggørelse.
Den årlige klimastatus og –fremskrivning udarbejdes af
Energistyrelsen, jf. nedenfor til § 6.
Som noget nyt foreslås det med stk. 2, at Klimarådet skal
udarbejde et katalog over mulige virkemidler. Heri ligger, at
Klimarådet over tid skal udarbejde et katalog over virkemid-
ler med klimaeffekt i forhold til opnåelse af Danmarks nati-
onale og internationale klimamål.
Det fremgår af bestemmelsen i § 2, stk. 4, 1. pkt., i den gæl-
dende klimalov, at Klimarådet skal bidrage til den offentlige
debat. Det foreslås, at idet Klimarådet bidrager væsentligt til
den offentlige debat om klimaområdet i kraft af rådets uaf-
hængige ekspertviden, analyser og anbefalinger, videreføres
denne bestemmelse med forslaget i stk. 3.
Dertil foreslås med stk. 4, at Klimarådet fortsat kan udarbej-
de analyser af og anbefalinger til klimaindsatsen. Det bety-
der, at Klimarådet inden for rammerne af deres opgaver lø-
bende kan udarbejde analyser og anbefalinger til klimaind-
satsen.
Til § 6
Energistyrelsen udgiver årligt en basisfremskrivning. Basis-
fremskrivningen er en teknisk, faglig vurdering af, hvordan
energiforbrug og energiproduktion samt udledning af driv-
husgasser vil udvikle sig i perioden frem mod 2030 under
forudsætning af et såkaldt ”Frozen Policy” scenarie. ”Frozen
Policy” betyder, at udviklingen beskrives på basis af vedta-
get politik.
Basisfremskrivningen tjener dermed til at undersøge, i hvil-
ket omfang Danmarks klima- og energimålsætninger og -
forpligtelser forventes at blive opfyldt inden for rammerne
af gældende regulering.
Basisfremskrivningen kan således anvendes som teknisk re-
ference ved planlægning og konsekvensvurdering af nye til-
tag på klima- og energiområdet.
Som led i aftale om klimalov er det besluttet at omdøbe og
styrke den nuværende basisfremskrivning. Basisfremskriv-
ningen vil fremover være en klimastatus og -fremskrivning
som ift. Energistyrelsens nuværende basisfremskrivning bli-
ver styrket med et mere omfattende datagrundlag inden for
landbrug, transport, byggeri og erhverv.
Med lovforslagets § 6, stk. 1, foreslås det, at klima-, energi-
og forsyningsministeren årligt skal udarbejde en klimastatus
og -fremskrivning. Det vil, som det er tilfældet med basis-
fremskrivningen, være Energistyrelsen, som udarbejder og
offentliggør den årlige klimastatus og -fremskrivning. Kli-
mafremskrivningen koordineres tværministerielt inden of-
fentliggørelse.
Klimastatus og -fremskrivning vil, som basisfremskrivnin-
gen, indeholde data for historisk drivhusgasudledning sam-
let og fordelt på sektorer, tilbage til basisåret 1990, jf. for-
slaget til stk. 1, nr. 1. Med sektorer menes eksempelvis ener-
gi, landbrug, transport og erhverv.
Som et centralt element skal klimastatus og -fremskrivning
indeholde Energistyrelsens fremskrivninger af drivhusga-
sudledninger samlet og fordelt på sektorer, jf. forslaget til
stk. 1, nr. 2. Med sektorer menes eksempelvis energi, land-
brug, transport og erhverv.
Som noget nyt foreslås det med stk. 1, nr. 3, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren i tillæg til den årlige klimastatus
og -fremskrivning skal udarbejde en global afrapportering
for de internationale effekter af den danske klimaindsats.
Der skal herunder fremgå oplysninger om reduktioner i in-
ternational skibs- og luftfart og reduktioner fra eksport af el
fra vedvarende energikilder. Desuden kan effekterne af de
danske bilaterale energisamarbejder med store CO2-udlede-
re indgå, ligesom effekterne af dansk import og forbrug sø-
ges belyst. Hertil redegøres der for den danske bistand på
klimaområdet.
Formålet med afrapporteringen er at synliggøre Danmarks
globale påvirkning af klimaet. Der vil både være tale om ne-
gativ påvirkning eksempelvis i forhold til forbrug, men også
positiv påvirkning, eksempelvis i forhold til konkrete bilate-
rale landesamarbejder, hvor Danmark bl.a. bidrager med at
omstille landenes energisektor.
Som led i det systematiske årshjul, lægges der i aftale om
klimalov op til, at den årlige klimastatus og -fremskrivning
udkommer i april i sammenhæng med Danmarks Konver-
gensprogram, som typisk offentliggøres i april.
Forinden offentliggørelse af den årlige klimastatus og -frem-
skrivning vil denne blive sendt i ekstern høring, og relevant
bagvedliggende data offentliggøres. I forbindelse med den
eksterne høring kan aktører, herunder Klimarådet, kommen-
tere på forudsætninger, antagelser mv. I forbindelse med hø-
15
ringen afholdes et møde, hvor antagelser og forudsætninger
i fremskrivningen præsenteres.
Til § 7
Efter den gældende klimalov fra 2014 skal klima-, energi-
og forsyningsministeren årligt udarbejde en klimapolitisk re-
degørelse, der skal indeholde status for en række forhold,
som giver et samlet overblik over klimapolitikken og kli-
maindsatsen og indholdet af klimarådets anbefalinger. Kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren redegør i den klimapo-
litiske redegørelse for regeringens holdning til indholdet af
Klimarådets anbefalinger og for indhold af og status for de
nationale klimamålsætninger og internationale klimaforplig-
telser.
Den klimapolitiske redegørelse bliver oversendt til Folketin-
get og indgår i den løbende klimapolitiske debat. Redegørel-
sen er på denne baggrund medvirkende til at skabe gennem-
sigtighed og offentlighed om klimaindsatsen og klimapoli-
tikken. Kravene til indholdet af den klimapolitiske redegø-
relse fremgår af den gældende klimalovs § 5.
Med lovforslagets § 7, stk. 1, foreslås det, at klima-, energi-
og forsyningsministeren årligt udarbejder et klimprogram til
Folketinget. Klimaprogrammet vil, sammen med en årlig re-
degørelse til Folketinget om effekterne af regeringens kli-
mapolitik, jf. forslaget til § 8, erstatte den nuværende klima-
politiske redegørelse. Klimaprogrammet bliver det helt cen-
trale redskab for den løbende vurdering og justering af den
danske klimaindsats.
Klima-, energi- og forsyningsministeren forpligtes således
med bestemmelsen i stk. 1 til årligt at offentliggøre et klima-
program til Folketinget. I aftale om klimalov indgår, at kli-
maprogrammet efter planen vil tilgå Folketinget i septem-
ber, så dets indhold kan tages i betragtning i forbindelse
med finanslovsprocessen. Samtidig sikres det, at klimapro-
grammet tager afsæt i opdateret data om udledninger og de
fremskrivninger, som bliver offentliggjort hvert år i april
med Energistyrelsens klimastatus og -fremskrivning. Endvi-
dere sikres det, at regeringen i klimaprogrammet har mulig-
hed for at indarbejde Klimarådets anbefalinger til den frem-
adrettede klimaindsats, som efter planen offentliggøres år-
ligt i februar, jf. ovenfor til § 4 om det systematiske årshjul.
I forslaget til stk. 2, nr. 1 fremgår det, at klimaprogrammet
skal indeholde en status på opfyldelse af de nationale klima-
mål, jf. § 1, stk. 1 og § 2, stk. 1. Dette vil være et centralt
element i klimaprogrammet som vil indeholde klima-, ener-
gi- og forsyningsministerens redegørelse for status på opfyl-
delse af de nationale klimamål i § 1, stk. 1, og de klimamål,
som fastsættes efter § 2, stk. 1. I de første år vil det således
være en status for målet om, at Danmark i 2030 skal have
reduceret sine drivhusgasudledninger med 70 pct. i forhold
til niveauet i 1990, og målet om at Danmark skal være et
klimaneutralt samfund i senest 2050 med Parisaftalens 1,5
graders målsætning for øje. I takt med at der fastsættes nye
klimamål efter bestemmelsen i § 2, stk. 1 vil klimaprogram-
met også skulle indeholde status for opfyldelse af disse mål.
Det fremgår af forslaget til stk. 2, nr. 2, at klimaprogrammet
herudover skal indeholde planlagte klimatiltag og virkemid-
ler med effekt på kort og lang sigt og forventet fremtidig ef-
fekt heraf. Med en sådan redegørelse tilvejebringes en sam-
let oversigt over planlagte klimatiltag og virkemidler samt
forventet effekt heraf.
Herudover lægges der med lovforslagets stk. 2, nr. 3, op til
en redegørelse for Klimarådets anbefalinger, jf. § 4, og kli-
ma-, energi- og forsyningsministerens stillingtagen hertil.
Det betyder, at klima-, energi- og forsyningsministeren i kli-
maprogrammet skal forholde sig til Klimarådets anbefalin-
ger til klimaindsatsen, herunder redegøre for og tage stilling
til, om disse vil blive fulgt. Formålet med denne bestemmel-
se er at sikre, at klima-, energi og forsyningsministeren of-
fentliggør sin stillingtagen til Klimarådets anbefalinger. Kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren kan i den forbindelse
høre andre fagministerier i det omfang Klimarådets anbefa-
linger vedrører sektorer der hører under andre fagministeri-
er.
Det følger af forslaget til stk. 2, nr. 4, at der i det årlige kli-
maprogram skal redegøres for en status på forskning og ud-
vikling af nye klimatiltag. Formålet hermed er at bringe fo-
kus på udvikling af nye klimatiltag, da realisering af klima-
målene utvivlsomt kræver udvikling af endnu ukendte virke-
midler.
Som noget nyt foreslås det med stk. 2, nr. 5, at der på bag-
grund af Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) arbejde
redegøres for status på den klimavidenskabelige udvikling,
herunder nyeste rapporter fra FN’s Klimapanel (IPCC).
Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med forslaget
til bestemmelsen i § 9 om DMI’s rolle som regeringens kli-
mavidenskabelige rådgiver.
Endvidere foreslås det med bestemmelsen i stk. 2, nr. 6, at
klimaprogrammet skal beskrive indhold og status for opfyl-
delse af Danmarks internationale klimamålsætninger, dvs.
de til enhver tid gældende internationale klimaforpligtelser,
der påhviler Danmark i henhold til EU-retten eller internati-
onale aftaler, som den danske stat er eller bliver aftalepart i.
Med forslaget til stk. 2, nr. 7 vil der i klimaprogrammet ind-
gå en global klimastrategi I strategien beskrives blandt andet
Danmarks globale klima- og energisamarbejder, og hvordan
regeringens udenrigs-, udviklings- og handelspolitik bidra-
ger til at sikre, at Danmark spiller en rolle som global driv-
kraft i international klimapolitik. Der vil gennem udvik-
lingsbistanden også være fokus på både reduktioner og kli-
matilpasning for at bidrage til at sikre udviklingslandenes
muligheder for bæredygtig udvikling og efterlevelse af Pari-
saftalen. Formålet med strategien er at sætte fokus på Dan-
marks internationale klimaindsats i tillæg til den nationale
indsats. Strategien vil have fokus på Danmarks indsatser og
16
projekter, som har til formål at drive den internationale kli-
mapolitik.
For at forpligte den til enhver tid siddende klima-, energi-
og forsyningsminister til konkret handling foreslås det i stk.
3, at det skal fremgå af klimaprogrammet, om det kan an-
skueliggøres, at de nationale klimamål i § 1, stk. 1, og § 2,
stk. 1 nås. Det påhviler således klima-, energi- og forsy-
ningsministeren at offentliggøre sin vurdering af, om det på
grundlag af igangsatte og fremsatte klimatiltag samt forven-
tet effekt af f.eks. forskning og udviklingstiltag og teknolo-
gisk udvikling kan anskueliggøres, at klimamålene nås.
Igangsatte og fremsatte initiativer vil eksempelvis dække
over initiativer vedtaget gennem lovgivning eller initiativer,
som offentligt i anden sammenhæng er foreslået igangsat af
regeringen, mens antagelser om forventede effekter af f.eks.
teknologisk udvikling vil have karakter af fagligt baserede
antagelser og forventninger til fremtidig teknologisk udvik-
ling.
Anskueliggørelsen af, om klimamålene nås, baseres altså på
en samlet vurdering af effekterne af initiativer på kort og
lang sigt, hvor det for kortsigtede initiativer vil være muligt
at estimere en konkret reduktionseffekt, mens der for lang-
sigtede initiativer foretages en vurdering af forventningerne
til reduktionseffekten baseret på faglige antagelser.
Klimarådet skal også give dets uafhængig faglige vurdering
af, om handlepligten indtræder i forbindelse med rådets årli-
ge anbefalinger til klimaindsatsen. Inden ministeren frem-
lægger sit klimaprogram, vil der altså forelægge en offentlig
vurdering af, om regeringens klimaindsats er tilstrækkelig,
som ministeren skal forholde sig til.
Kan det ikke anskueliggøres, at klimamålene nås, forpligtes
klima-, energi- og forsyningsministeren med bestemmelsens
stk. 4, til at fremlægge nye initiativer med kort og langt sigt,
som viser vejen mod opfyldelse af klimalovens mål.
Det indgår i aftale om klimalov, at hvis klima-, energi- og
forsyningsministeren vurderer, at handlepligten indtræder,
skal ministeren i klimaprogrammet fremlægge konkrete nye
initiativer og initiativer besluttet i årets løb, som viser vejen
mod opfyldelsen af klimalovens mål. Der skal fremlægges
initiativer med effekt på både kort og lang sigt.
Det forudsættes, at der frem mod 2030 over årene i klima-
programmet skal ske en øget konkretisering i de fremlagte
initiativer, hvor balancen skal gå mod, at der i tiltagende
grad fremsættes initiativer med effekter på kortere sigt med
henblik på at sikre målopfyldelsen i 2030. Initiativer med ef-
fekt på længere sigt vil, efterhånden som 2030 nærmer sig, i
stigende grad sigte mod at nå 2035-målet eller mål længere
fremme.
Til § 8
Med lovforslagets § 8, foreslås det at klima-, energi- og for-
syningsministeren udarbejder en årlig redegørelse til Folke-
tinget om effekterne af den samlede klimapolitik, når klima-
programmet er offentliggjort
I den forbindelse stiller klima-, energi- og forsyningsmini-
steren sig til rådighed for en forespørgselsdebat i Folketin-
get. Der lægges op til, at denne redegørelse skal oversendes
til Folketinget sidst på året, når der er indgået en finanslovs-
aftale for det kommende år.
Det betyder, at det i sidste ende er Folketinget, der vurderer,
om klima-, energi- og forsyningsministeren lever op til
handlepligten, jf. § 7, stk. 3 og 4.
Hermed får Folketinget mulighed for årligt at vurdere, om
regeringens initiativer er tilstrækkelige til, at Folketinget
vurderer, at handlepligten efterleves. Et flertal i Folketinget
vil altid kunne vedtage at kræve andre initiativer iværksat,
og i yderste konsekvens kan et flertal i Folketinget udtrykke
mistillid til ministeren.
Til § 9
DMI er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI skaber og formidler viden om vejr, hav og klima til
gavn for samfundet. DMI᾽s varsler, udsigter og services sik-
rer liv og infrastruktur og skaber grundlag for optimal plan-
lægning i et klima under forandring.
Det fremgår af DMI’s anmærkningstekst på finansloven, at
DMI er national myndighed og videnscenter inden for vejr,
hav og klima i Danmark og Grønland. Opgaven som klima-
videnskabelig rådgiver har dog i dag ikke hjemmel i klima-
loven.
Med lovforslagets § 9, foreslås det, at DMI er regeringens
rådgiver i relation til den klimavidenskabelige udvikling.
Det betyder, at DMI’s rolle tydeliggøres ved, at det indskri-
ves i klimaloven, at DMI fungerer som regeringens klimavi-
denskabelige rådgiver. Hermed tydeliggøres DMI’s aktive
rolle i klimaindsatsen.
DMI vil årligt bidrage til klima-, energi- og forsyningsmini-
sterens klimaprogram, jf. forslaget til § 7, stk. 2, nr. 5, hvor
der redegøres for status på den klimavidenskabelige udvik-
ling, herunder udlægning af de nyeste rapporter fra FN’s kli-
mapanel. Dermed fremhæves Danmarks klimavidenskabeli-
ge arbejde, og udviklingen heraf ses i sammenhæng med
den årlige monitering og opfølgning på klimaområdet.
Til § 10
Klimarådet består i dag af 6 medlemmer og 1 formand, der
alle udpeges for en fireårig periode af den til enhver tid sid-
dende minister på klima- og energiområdet. Derudover bi-
stås Klimarådet af et sekretariat, der pt. består af ti medar-
bejdere. Den siddende minister kan efter reglerne genudpege
formanden og medlemmerne én gang. Det fremgår af den
gældende klimalovs § 3, stk. 3, at Klimarådet sammensættes
af eksperter med bred ekspertise og et højt klimarelevant
17
fagligt niveau inden for energi, bygninger, transport, land-
brug, miljø eller natur og økonomi.
Med lovforslagets § 10, stk. 1, foreslås det, at Klimarådet vi-
dereføres som et uafhængigt rådgivende ekspertorgan.
Det betyder, at Klimarådet videreføres som et råd af eksper-
ter, som giver uvildig rådgivning til regeringen om kli-
maindsatsen. Klimarådet er en offentlig uafhængig institu-
tion og er i den forbindelse underlagt de samme regler, som
andre offentlige institutioner, herunder f.eks. offentligheds-
loven, forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.
Det foreslås med stk. 2, at Klimarådet består af 1 formand
og 8 øvrige medlemmer. Klimarådet vælger én kandidat til
hver ledig post, som herefter udpeges af klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Det betyder, at Klimarådet fortsat ledes af en formand, og at
rådet udvides fra 6 til 8 medlemmer. Klimarådets uafhæn-
gighed foreslås styrket ved, at formanden og nye medlem-
mer af Klimarådet vælges ved indstilling af Klimarådet selv,
og herefter alene formelt udpeges af klima-, energi- og for-
syningsministeren. Rådets indstilling bør være begrundet, og
det bør fremgå af rådets indstilling, hvis der har været ue-
nighed om indstillingen.
Det foreslås, at Klimarådet vælger én kandidat til besættelse
af hver ledig post. Det forudsættes, at ministeren kun helt
undtagelsesvis ikke vil følge rådets indstilling. I et sådant
tilfælde orienterer ministeren Folketingets Klima-, Energi-
og Forsyningsudvalg herom og begrunder over for udvalget,
hvorfor ministeren ikke vil følge rådets indstilling. Herefter
vil Klimarådet skulle vælge en ny kandidat efter proceduren
i stk. 1.
Medlemmerne af Klimarådet skal i udøvelsen af deres hverv
være uafhængige af myndigheds-, organisations-, erhvervs-
og politiske interesser og er således ikke underlagt instrukti-
onsbeføjelser fra evt. arbejdsgivere. Klimarådets medlem-
mer er ikke underlagt instruktionsbeføjelser fra klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren.
Udvidelsen af medlemskredsen i Klimarådet skal ses i sam-
menhæng med den foreslåede bestemmelse i stk. 3, hvor det
foreslås, at Klimarådet sammensættes af eksperter med bred
ekspertise og et højt klimarelevant fagligt niveau inden for
energi, bygninger, transport, landbrug, miljø, natur, økono-
mi, klimavidenskabelig forskning og adfærdsforskning af
relevans for klimaområdet. Denne udvidelse vil styrke Kli-
marådets faglige kompetencer, i og med at Klimarådet frem-
adrettet sammensættes af eksperter med bred ekspertise og
et højt klimarelevant fagligt niveau inden for energi, bygnin-
ger, transport, landbrug, miljø, natur, økonomi, klimaviden-
skabelig forskning og adfærdsforskning af relevans for kli-
maområdet. Det er områder, der forventes at være centrale i
klimaindsatsen.
Det foreslås med stk.4, at Klimarådet selv konstituerer to af
sine medlemmer som næstformænd.
Det foreslås med stk. 5, at formand og næstformænd udtaler
sig på vegne af Klimarådet. Dette udelukker ikke, at for-
manden i konkrete tilfælde kan beslutte, at andre medlem-
mer af rådet udtaler sig på rådets vegne.
Det fremgår af forslaget til stk. 6, at medlemmerne af Kli-
marådet udpeges for en periode af 4 år. Genudpegning kan
ske én gang. Hvis formanden eller et af de øvrige medlem-
mer udtræder af rådet før periodens udløb, kan et nyt med-
lem udpeges for mindre end 4 år i overensstemmelse med
proceduren nævnt i stk. 2. Det betyder, at formanden og
medlemmerne, som det er tilfældet i dag, udpeges for en 4-
årig periode. For at muliggøre en vis kontinuitet blandt med-
lemmerne foreslås det, at det fastholdes, at genudpegning
kan ske én gang. Af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse
af Klimarådets funktionalitet foreslås, at hvis formanden el-
ler et medlem udtræder af rådet, før periodens udløb, kan et
nyt medlem udpeges for mindre end 4 år i overensstemmel-
se med den foreslåede procedure i stk. 2.
I forslaget til stk. 7, videreføres den gældende klimalovs § 2,
stk. 8, hvorefter Klimarådet fastsætter en forretningsorden.
Forretningsorden kan blandt andet indeholde regler for be-
slutningsdygtighed, inhabilitet, mødefrekvens, afstemnings-
regler, forholdet mellem sekretariat og Klimarådet og for-
mandens kompetencer i forhold til de øvrige medlemmer.
Til § 11
Det fremgår af den gældende klimalovs § 4, stk. 1, at Klima-
rådet bistås af et sekretariat.
Med lovforslagets § 11, stk. 1, foreslås det, at Klimarådet
fortsat bistås af et sekretariat.
Det betyder, at sekretariatet udarbejder de vurderinger og
analyser m.v., som Klimarådet finder hensigtsmæssige. Ud
over at betjene Klimarådet i dets arbejde sørger sekretariatet
for den praktiske tilrettelæggelse af Klimarådets møder, rej-
ser, konferencer og lign. Sekretariatet betjener således Kli-
marådet i alle sager vedrørende rådets virksomhed. Sekreta-
riatet bemandes af medarbejdere med ekspertise inden for
rådets arbejdsfelt. Sekretariatet er underlagt Klimarådets in-
struktionsbeføjelser.
Det fremgår af den gældende klimalovs § 4, stk. 2, at Klima-
rådet ledes af en sekretariatschef, som udnævnes af klima-,
energi- og forsyningsministeren efter indstilling fra Klima-
rådets formand.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at sekretariatet ledes
af en sekretariatschef, som fremover ansættes af Klimarå-
dets formand. Det betyder, at det fremadrettet ikke længere
vil være klima-, energi- og forsyningsministeren, der for-
melt udpeger sekretariatschefen.
Til § 12
Til Klimarådet er der i dag etableret en interessentgruppe
med f.eks. repræsentanter fra relevante interesseorganisatio-
18
ner, brancheforeninger, virksomheder, NGO’er, kommuner
og regioner m.v., jf. den gældende klimalovs § 2, stk. 6.
Med lovforslagets § 12, stk. 1, foreslås det, at Klimarådet
etablerer et klimadialogforum, som skal bistå Klimarådet i
deres arbejde. Klimadialogforummet vil således erstatte den
eksisterende interessentgruppe. Etablering af Klimadialog-
forummet skal sikre interessentinddragelse i forbindelse
med, at Klimarådet udgiver årlige anbefalinger, jf. forslaget
til § 4, stk. 1, og i forbindelse med Klimarådets øvrige væ-
sentlige udgivelser. Klimarådet er uafhængigt, jf. ovenfor til
§ 10, og Klimadialogforummet har derfor ingen instrukti-
onsbeføjelse over for Klimarådet og skal ikke godkende Kli-
marådets udgivelser eller anbefalinger.
Klimadialogforum vil, ligesom Klimarådet, være en offent-
lig uafhængig institution og er i den forbindelse underlagt de
samme regler, som andre offentlige institutioner, herunder
f.eks. offentlighedsloven, forvaltningsloven og databeskyt-
telsesloven.
Det foreslås med bestemmelsens stk. 2, at medlemmerne af
Klimarådets klimadialogforum udnævnes for indtil på 3 år
ad gangen. Klimadialogforum sammensættes af repræsen-
tanter fra bl.a. brancheorganisationer, tænketanke, grønne
organisationer, arbejdstager- og giverorganisationer og mi-
nisterier. De enkelte organisationer og institutioner indstiller
ét medlem til klimadialogforummet, som udpeges af Klima-
rådet. Klimadialogforummet vil bestå af 30-40 medlemmer.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, at Klima-
rådet og klimadialogforummet skal træde sammen mindst én
gang årligt inden afgivelse af Klimarådets årlige rapport
med anbefalinger, jf. lovforslagets § 4, stk. 1, og forud for
øvrige væsentlige udgivelser fra Klimarådet. Drøftelserne
ledes af formanden for Klimarådet. Det vil bero på en kon-
kret vurdering fra Klimarådets formand, om der er tale om
en væsentlig udgivelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, at den årli-
ge rapport med anbefalinger, jf. § 4, stk. 1, og øvrige væ-
sentlige udgivelser fra Klimarådet suppleres af et referat af
synspunkter fremført i forbindelse med drøftelserne nævnt i
stk. 3. Det betyder, at medlemmerne af forummet har mulig-
hed for at afgive skriftlige kommentarer til Klimarådets an-
befalinger og øvrige væsentlige udgivelser. Disse vil således
blive optrykt i tillæg til Klimarådets anbefalinger og øvrige
væsentlige udgivelser, i lighed med hvad der kendes fra ud-
givelser fra De Økonomiske Råd.
Det foreslås med den foreslåede bestemmelse i stk. 5, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere
regler om, hvilke organisationer og institutioner, der indstil-
ler medlemmer til klimadialogforummet. Det betyder, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at ud-
stede en bekendtgørelse som angiver de konkrete organisati-
oner og institutioner med indstillingsret til klimadialogfor-
ummet. Bekendtgørelsen udarbejdes efter forståelse med
partierne bag aftale om klimalov. Bekendtgørelsen revideres
herefter i samarbejde med aftalekredsen hvert 3. år, når den
foreslåede udpegningsperiode for medlemmerne af klima-
dialogforummet udløber.
Til § 13
Med lovforslagets § 13, stk. 1, foreslås det, at loven, på
grund af klimaområdets høje prioritet, træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Som følge af at loven forventes at træde i kraft i foråret
2020, vil årshjulet, som indgår i aftale om klimalov, iværk-
sættes således, at det første element i 2020 er, at regeringen
skal offentliggøre et klimaprogram forventeligt i september
2020 og en klimaredegørelse i slutningen af 2020. I den
sammenhæng stiller klima-, energi- og forsyningsministeren
sig til rådighed for en forespørgselsdebat i Folketinget.
Det følger af stk. 2, 1. pkt., at Klimarådets nuværende for-
mand og medlemmer fortsætter indtil udløbet af den perio-
de, de er udpeget for, og at de efter udløbet af deres første
periode kan genudpeges én gang for yderligere 4 år.
Det følger af stk. 2, 2. pkt., at Klimarådets formand kan be-
slutte, at to af de medlemmer, som er medlemmer af Klima-
rådet ved lovens ikrafttræden, efter udløbet af deres anden
periode kan udpeges for yderligere to år.
Formålet med overgangsbestemmelsen er at sikre kontinui-
tet i Klimarådets arbejde. Bestemmelsen i 2. pkt. sikrer, at
Klimarådet i 2023 ikke, som det ellers ville ske som følge af
udpegningsreglerne, skal udskifte fem af otte medlemmer.
Udnævnelse af nye medlemmer af Klimarådet og konstitue-
ring af næstformænd forventes at ske umiddelbart efter lo-
vens ikrafttræden og vil ske i overensstemmelse med proce-
duren i § 10, stk. 2 og 4.
Lov nr. 716 af 25. juni 2014 om Klimarådet, klimapolitisk
redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger
foreslås ophævet med stk. 3.
Til § 14
Den foreslåede bestemmelse indeholder bestemmelse om lo-
vens territoriale gyldighedsområde. Det foreslås, at loven ik-
ke gælder for Færøerne og Grønland, fordi sagsområdet va-
retages af de færøske og grønlandske myndigheder.
19