L 206: Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven. (Begrænsning af ressourcereglen ved kræftscreeninger, udvidelse af lægemiddelskadeordningen i nød- og beredskabssituationer m.v.).

Med forslaget foreslås det for det første at begrænse anvendelsesområdet for ressourcereglen i klage- og erstatningsloven, således at de personer, der fremadrettet påføres en skade som følge af forsinket indkaldelse til screeningsundersøgelse for brystkræft, får adgang til patienterstatning, hvis klage- og erstatningslovens øvrige erstatningsbetingelser er opfyldt. Det foreslås samtidig at lade begrænsningen i ressourcereglens anvendelse omfatte samtlige screeningsundersøgelser for kræft. Det foreslås derfor, at tilbuddene om undersøgelse for livmoderhalskræft og tyktarms- og endetarmskræft indskrives i sundhedsloven som patientrettigheder. Det foreslås for det andet at fritage specialtandlæger i ortodonti og tand-, mund- og kæbekirurgi fra krav om at afholde udgifter til klage- og erstatningssager, der kan henføres til disse tandlæger. For det tredje foreslås det at udvide dækningsområdet for patienterstatningsordningen i forhold til en række særlige grupper af lægemidler, f.eks. lægemiddel fra en medicinkiste i redningsbåde og redningsflåder om bord på dansk indregistreret maritime fartøjer, lægemidler indkøbt og udleveret af det militære forsvar, det statslige redningsberedskab eller øvrige beredskabsmyndigheder uden for apotek. For det fjerde foreslås det at foretage mindre tilpasninger af klage- og erstatningsloven. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2019.

Sagstrin

  • 3. behandling
    2019-05-08T22:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2019-05-06T22:00:00.000Z

  • Betænkning
    2019-04-30T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2019-03-28T23:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2019-03-14T00:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2019-03-14T00:00:00.000Z

Dokumenter