Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og
sundhedsloven (begrænsning af ressourcereglen ved
kræftscreeninger, udvidelse af lægemiddelskadeordningen i nød-
og beredskabssituationer m.v.)
1. Høring over lovforslag
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet og sundhedsloven (begrænsning af ressourcereglen ved
kræftscreeninger, udvidelse af lægemiddelskadeordningen i nød- og beredskabs-
situationer m.v.) har i perioden 13. december 2018 til 11. januar 2019 været sendt i høring
hos nedenstående myndigheder, organisationer og virksomheder:
3F, 3F Sømændene, Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Amgros I/S, Ankestyrelsen,
Arbejdstilsynet, Ansatte Tandlægers Organisation, Bedre Psykiatri, Beredskabsstyrelsen,
Danmarks Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Brystkræft Organisation
(DBO), Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT-og
persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk
Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Radiologisk Selskab, Dansk
Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for
Kvalitet i Sundhedssektoren, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for
Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk
Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Dental
Laboratorier, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske
Handicaporganisationer, Danske Maritime, Danske Patienter, Danske Rederier, Danske
Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Den
Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, DK SeaSafety,
Diabetesforeningen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Ergoterapeutforeningen,
Farmakonomforeningen, Finanstilsynet, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske
Diætister, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark, Forsikring & Pension, Forsvarsministeriets materiel- og indkøbsstyrelse,
Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen,
Hjerteforeningen, HK Service, Høreforeningen, IKAS, Industriforeningen for Generiske og
Biosimilære Lægemidler, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse,
Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og
selvskade (LMS), Landsforeningen SIND, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen,
Lægemiddelstyrelsen, National Videnskabsetisk Komité, Maskinmesterforeningen,
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPCBO
Koordineret med: SPOLD
Sagsnr.: 1809034
Dok. nr.: 797001
Dato: 30-01-2019
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 206 Bilag 1
Offentligt
Side 2
Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Patientforeningen i
Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Pharmadanmark, Praktiserende Lægers
Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet,
Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region
Syddanmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rådet for Digital
Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser,
Socialpædagogernes Landsforbund, Sundhed Danmark, Statens Serum Institut,
Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Søfarten ledere, Søfartens Arbejdsmiljøråd,
Søfartsstyrelsen, Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning,
Tarmkræftforeningen, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Viking Life-Saving
Equipments, Yngre Læger, ÆldreForum og Ældre Sagen.
2. Høringssvar og ministeriets kommentarer
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra Danmarks Apotekerforening,
Dansk Brystkræft Organisation (DBO), Dansk Radiologisk Selskab, Danske Fysioterapeuter,
Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Det Etiske Råd, Forbrugerrådet,
Institut for Menneskerettigheder, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræftens
Bekæmpelse, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP),
Lægeforeningen, Patienterstatningen, Region Hovedstaden, Sundheds- og
Indenrigsministeriet i Grønland, Tandlægeforeningen og Ældre Sagen.
Der er desuden modtaget bemærkninger i form af et samlet svar fra Styringsgruppen for
Dansk Kvalitetsdatabase for mammografiscreening (DKMS), Dansk Forening for
Radiologisk Mammadiagnostik (DFRM) og de lægelige medlemmer af den regionale
mammografiscreeningsstyringsgruppe i Region Hovedstaden samt Dansk Radiologisk
Selskab.
Danmarks Apotekerforening, Danske Fysioterapeuter. FOA, Grønlands Selvstyre,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder og Ældre Sagen har
ikke bemærkninger til lovforslaget.
Følgende høringsparter har indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget:
Dansk Brystkræft Organisation (DBO), Danske Patienter, Danske Regioner, Danske
Seniorer, Det Etiske Råd, Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af
nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Lægeforeningen, Patienterstatningen,
Region Hovedstaden, Tandlægeforeningen, Sundheds- og Indenrigsministeriet i Grønland
samt høringssvar fra Styringsgruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for
mammografiscreening (DKMS), Dansk Forening for Radiologisk Mammadiagnostik (DFRM)
og de lægelige medlemmer af den regionale mammografiscreeningsstyringsgruppe i
Region Hovedstaden med opbakning fra Dansk Radiologisk Selskab.
I det følgende gennemgås hovedbetragtninger i forhold til lovforslaget og dets
bemærkninger. Sundheds- og Ældreministeriets kommentarer hertil er kursiverede.
2.1 Generelt
Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Dansk Brystkræftorganisation (DBO) og
Danske Seniorer støtter lovforslagets del om begrænsning af ressourcereglen ved
Side 3
kræftscreeninger samt indskrivning af ret til tilbud om screening for hhv.
livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft i sundhedsloven.
Forbrugerrådet og Lægeforeningen er positivt indstillet over for lovforslag del om
rettighedsudvidelsen i forhold til erstatning.
Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening (DKMS), Dansk
Forening for Radiologisk Mammadiagnostik (DFRM) og de lægelige medlemmer af den
regionale mammografiscreeningsstyregruppe i Region Hovedstaden samt Det Etiske Råd
er kritiske over for forslaget om begrænsning af ressourcereglen og mener, at lovforslaget
er udtryk for meget dårlig prioritering af sundhedsfaglige ressourcer.
Patienterstatningen mener, at forslag til udvidelse af lægemiddelskadeordningen er et
godt forslag, som støttes fuldt ud.
Tandlægeforeningen er meget positiv over for lovforslaget del om specialtandlæger.
2.2 Begrænsning af ressourcereglen
Kræftens Bekæmpelse anfører, at den aktuelle retstilstand er særdeles uhensigtsmæssig
og urimelig, når en region kan fritages for ansvar ved at påberåbe sig ressourcereglen, og
regionen ikke rettidig indkalder til screening for brystkræft, selvom indkaldelsen til
screening inden for fastsatte tidsfrister er en lovfæstet patientrettighed efter
sundhedsloven.
Patienterstatningen mener, at det bør fremgå mere klart af lovforslaget, om forsinket
indkaldelse til screening som følge af strejke i sundhedsvæsenet, brand, naturkatastrofe
og andre force majeure-forhold vil fritage regionerne fra ansvar efter begrænsningen af
ressourcereglen.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 3, at manglende overholdelse af sundhedslovens §§ 85-85 b på grund af
ekstraordinære forhold som krig, strejke og naturkatastrofe også efter lovforslaget vil
udelukke et erstatningsansvar. Ministeriets har indsat en yderligere præcisering i
forslagets almindelige bemærkninger, således at det fremgår, at der kan forekomme
ekstraordinære forhold (force majeure), fx strejke, naturkatastrofe og krig, hvor
regionerne, på trods af tilstrækkelig planlægning og prioritering, ikke vil være i stand til at
foretage rettidig indkaldelse til kræftscreeninger. I sådanne tilfælde vi den forslåede
begrænsning i ressourcereglens anvendelse ikke gælde.
Danske Patienter mener med henvisning til Højesteretsdom af 28. august 2018, at den
nuværende retstilstand er yderst kritisk for patienternes retssikkerhed. Foreningen finder,
at man med lovforslag sikrer sig mod afgørelser af tilsvarende karakter på kræftområdet.
Danske Patienter er dog bekymret for, om patienternes rettigheder udover kræftområdet
de facto kan ophæves på grund af ovenstående dom.
Sundheds- og Ældreministeriet ønsker med lovforslaget at gøre op med den retstilstand,
som var resultatet af Højesteretsdom af 28. august 2018, fordi ministeriet ikke finder det
rimeligt, at regionerne, der er ansvarlige for at tilbyde screening for bryst-, livmoderhals-
og tyk- og endetarmskræft, ved forsinket indkaldelse kan fritages for erstatningsansvar
efter patienterstatningsordningen med henvisning til ressourcemæssige begrænsninger i
regionen.
Side 4
Danske Regioner bemærker, at det er Patienterstatningens opgave at vurdere, om de
behandlende sundhedspersoner, inden for de ressourcemæssige rammer, de har til
rådighed, har handlet efter erfarenspecialiststandard. Hvis Patienterstatningen vurderer,
at der er tale om manglende ressourcer til behandlingen, tager Patienterstatningen efter
regionernes opfattelse ikke stilling til, om der foreligger en patientskade i de anmeldte
sager; altså om patienterne har fået skader ved, at f.eks. kræft ikke blev behandlet inden
for fristen for mammografiscreeningen.
Danske Regioner anfører yderligere, at en begrænsning i ressourcereglen, skaber et
udvidet ansvar (et objektivt ansvar) for regionerne. Såfremt Patienterstatningen vurderer,
at patienten har fået en skade som følge af en forsinket indkaldelse vil regionen, ifølge
Danske Regioner, fremover skulle udbetale erstatning, også selvom forsinkelserne skyldes
ekstra ordinære situationer som f.eks. strejke, IT-nedbrud m.v. (force majeure).
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at der ikke indføres et objektivt ansvar
(ansvar uden skyld) ved den foreslået begrænsning af ressourcereglen i klage- og
erstatningsloven. Der skal således fortsat foreligge en ansvarspådragende fejl før en skade
som følge af forsinket indkaldelse til kræftscreening kan anerkendes efter loven. Det er en
betingelse for tilkendelse af erstatning, at den erfarne specialist på det pågældende
område, ville have handlet anderledes ved undersøgelser, behandling el. lign., og at skaden
med overvejende sandsynlighed ville være undgået som følge heraf.
Sundheds- og Ældreministeriet henviser desuden til betragtningerne om force majeure
ovenfor og understreger, at det ikke er hensigten med lovforslaget at afskaffe
ressourcereglen i klage- og erstatningsloven, men at begrænse anvendelse af reglen i
forbindelse med indkaldelse til kræftscreeningerne.
Det Etiske Råd anfører, at rådet umiddelbart mener, det er vanskeligt at retfærdiggøre
forslagets prioriteringer i forhold til ressourcereglen og kræftscreeninger, fordi
screeningerne tilbydes til personer, der som udgangspunkt må betragtes som raske. På
den anden side vurderer Det Etiske Råd, at prioriteringen kan godtgøres, hvis
screeningerne skaber en stor sundhedsgevinst i forhold til udgifterne.
Sundheds- og Ældreministeriet henviser til, at det overordnede formål med
kræftscreeningsprogrammerne er at opdage sygdommen i et tidligt stadium. Det giver
bedre mulighed for behandling og helbredelse, og dermed nedsættelse af dødeligheden.
Ministeriet henviser yderligere til, at det af Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat –
datagrundlag for tal anvendt i pjecen: ”Tilbud om screening for brystkræft fremgår, at det
årlige antal tilfælde af brystkræft i Danmark er 4700 og at der årlige antal dødsfald er
1100. Det fremgår yderligere af notatet, at 31 ud af 10.000 kvinder i alderen 50-59 år vil
dø af brystkræft indenfor 10 år. 5 af de 31 kvinder undgår at dø af brystkræft, hvis de
deltager i screeningsprogrammet. 40 ud af 10.000 kvinder i alderen 60-69 år vil dø af
brystkræft indenfor 10 år. 14 af de 40 kvinder undgår at dø af brystkræft, hvis de deltager i
screeningsprogrammet.
Sundheds- og Ældreministeriet henviser yderligere til, at der er for hvert af de tre nationale
kræftscreeningsprogrammer er oprettet kliniske kvalitetsdata-baser i regi af Regionernes
Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). De tre kliniske kvalitetsdatabaser for screening
på kræftområdet er:
Side 5
• Dansk Tarmkræftscreening Database (DTS)
• Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening (DKLS)
• Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening (DKMS)
Årsrapporterne fra de kliniske kvalitetsdatabaser på screeningsområdet gør det muligt
løbende at følge med i og monitorere screeningsprogrammernes resultater med henblik på
eventuelle justeringer af programmerne.
Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening (DKMS), Dansk
Forening for Radiologisk Mammadiagnostik (DFRM) de lægelige medlemmer af den
regionale mammografiscreeningsstyregruppe i Region Hovedstaden anfører, at det ikke
har betydning for patienterne prognose at indføre et erstatningskrav.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at det er hensigten med forslaget at sikre
patienters erstatningsadgang, således at patienter får adgang til materiel prøvelse af
deres sag i Patienterstatning, hvis de mener, at de har fået en skade som følge af den
forsinkede indkaldelse til screening. Patienter vil være berettiget til erstatning, hvis de
opfylder klage- og erstatningslovens øvrige betingelser herfor.
2.2.1 Tilbagevirkende kraft
Kræftens Bekæmpelse, Dansk Brystkræft Organisation og Danske Patienter foreslår at
lovgivningen tillægges virkning med tilbagevirkende kraft. Kræftens Bekæmpelse og Dansk
Brystkræft Organisation ønsker, at de 22 kvinder, som i 2015 fik Patienterstatningens
afslag på erstatning med henvisning til ressourcereglen, får mulighed for materiel prøvelse
af deres krav om erstatning.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at det ud fra almindelige
retssikkerhedsmæssige betragtninger kan give anledning til væsentlige principielle
betænkeligheder at gennemføre bebyrdende love med tilbagevirkende kraft. En sådan
fremgangsmåde bør derfor kun benyttes, når afgørende hensyn gør det påkrævet, og
således at det tidsrum, hvori loven har tilbagevirkende kraft, bliver så kort som muligt.
Ministeriet finder ikke, at der i den konkrete situation er sådanne afgørende hensyn, som
giver grundlag for at ændre det i lovforslaget anførte ikrafttrædelsestidspunkt.
2.3 Ret til tilbud om screening for livmoderhalskræft og tyk- og
endetarmskræft efter sundhedsloven
Det Etiske Råd mener, at man bør overveje, hvad der kan begrunde, at der skal være et
retskrav på en given undersøgelse eller behandling. Sammenlignet med øvrige retskrav på
fx svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion, sterilisation eller kastration mener rådet, at
det er sværere at se, hvad begrundelsen er for at lade screeningsundersøgelserne være
omfattet af et retskrav.
Sundheds- og Ældreministeriet henviser til betragtningerne ovenfor , hvor det blandt andet
fremgår, at det overordnede formål med kræftscreeningsprogrammerne er at opdage
sygdommen i et tidligt stadium. Det giver bedre mulighed for behandling og helbredelse,
og dermed nedsættelse af dødeligheden.
2.3 Screeningsintervaller
Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening (DKMS), Dansk
Forening for Radiologisk Mammadiagnostik (DFRM) de lægelige medlemmer af
Side 6
den regionale mammografiscreeningsstyregruppe i Region Hovedstaden anfører, at
tidsintervallet for den periode, der må gå imellem to screeninger for fx livmoderhalskræft,
er fastlagt ved nationale kliniske retningslinjer, men at dette ikke er ensbetydende med, at
det lægefagligt er forkert at screene med et andet interval. Parterne bemærker desuden,
at lovforslaget lægger op til en 100 % målopfyldelse modsat de nationale
kvalitetsindikator, som ifølge parterne har en målopfyldelse hos ≥ 98 % inden
formammografi-screeningsprogrammet.
Sundheds- og Ældreministeriet henviser til, at hensigten med forslaget er, at patienter får
adgang til materiel prøvelse af deres sag i Patienterstatning, hvis de mener, at de har fået
en skade som følge af den forsinkede indkaldelse til screeninger lovforslaget omhandler.
Sundheds- og Ældreministeriet henviser yderligere til, at det fremgår af de kliniske
retningslinjer for mammografiscreening fra 2017, at ” Screeningsintervallet er i Danmark i
lighed med de fleste andre organiserede, populationsbaserede screeningsprogrammer
med målgruppen kvinder i alderen 50-69 år fastsat til 24 mdr. Da det ikke er praktisk
muligt at screene alle med nøjagtig 24 måneders interval, er intervallet af logistiske
grunde fastsat til 24 måneder +/-3 måneder, hvilket er et strammere krav end anbefalet i
”European guidelines for quality assurance in breast cancer screening and diagnosis”, hvor
fastlagt interval + 6 måneder anbefales.
Sundheds- og Ældreministeriet har justeret bemærkningerne og indsat formuleringen
”nationale kvalitetsindikator” i lovforslaget for at gøre det klart, at der ikke er tale om en
ændring af de kliniske retningslinjer.
Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening (DKMS), Dansk
Forening for Radiologisk Mammadiagnostik (DFRM) de lægelige medlemmer af den
regionale mammografiscreeningsstyregruppe i Region Hovedstaden oplyser, at patienter
i to ud af fem regioner inviteres efter egen læges ydernummer, hvilket gør det praktisk
meget svært/ofte umuligt at invitere inden for et interval på 2 år +/- 3.mdr.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at det er regionernes ansvar at sikre at
opgaverne løses på den mest effektive måde.
2.4 Prioritering af ressourcer og økonomi
Det Etiske Råd mener, at lovforslagets elementer er tydelige udtryk for en politisk
prioritering af sundhedsydelserne, eftersom det ifølge rådet vil kræve ressourcer at leve
op til de opstillede krav om at tilbyde de nævnte kræftscreeninger. Hvis loven vedtages,
kan disse ressourcer efter rådets vurdering ikke bruges på andre tiltag, hvilket rådet
mener, at man i princippet kan på nuværende tidspunkt. Også ophævelsen af
ressourcereglen indebærer, ifølge Det Etiske Råd, en form for prioritering, fordi det
enkelte behandlingssted ikke kan udskyde screeningerne og derved opnå en midlertidig
besparelse.
Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening (DKMS), Dansk
Forening for Radiologisk Mammadiagnostik (DFRM) de lægelige medlemmer af den
regionale mammografiscreeningsstyregruppe i Region Hovedstaden vurderer, at der ikke
er tilstrækkelig med lægelige specialister til, at man altid kan sikre, at både syge og raske
(asymptomatiske) patienter vil blive undersøgt inden for de givne tidsrammer. DKMS/
DFRM og de lægelige medlemmer af den regionale mammografiscreeningsstyregruppe i
Side 7
Region Hovedstaden mener, at prioriteringen i lovforslaget vil medføre, at syge kvinder
mister ressourcer.
Sundheds- og Ældreministeriet henviser til bemærkninger ovenfor, hvor det fremgår, at det
er regionernes ansvar at opgaverne løses på den mest effektive måde. Det er således ikke
hensigten med lovforslaget, at fjerne ressourcer fra syge patienter, men at gøre regionerne
erstatningsansvarlige for behandlingsskader opstået som følge af forsinket indkaldelse til
kræftscreeninger; dvs. opgaver, som regionerne allerede er forpligtet til at varetage.
Danske Regioner vurderer, at lovforslagets del om begrænsning af ressourcereglen ved
kræftscreeninger og tilbud om screening for livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft
efter sundhedsloven kan munde ud i at medføre udgifter for regionerne. Regionerne er
enige i, at der ikke er økonomiske konsekvenser forbundet med den øvrige del af
lovforslaget.
Der henvises til de økonomiske bemærkninger til lovforslaget, og at det er regionernes
ansvar at opgaverne løses på den mest effektive måde.
Det er Sundheds- og Ældreministeriet vurderer, at regionerne med den rette planlægning
kan varetage tilbuddet om undersøgelserne for kræftscreening inden for de nærmere
aftalte økonomiske rammer. Regionerne er således allerede kompenseret for indførelsen af
screeningsprogrammet, og da der ikke er tale om nye opgave, medfører forslaget ikke
økonomiske konsekvenser for regionerne.
3. Tandskader
Tandlægeforeningen bemærker, at den lovændring, som blev gennemført med virkning
fra 1. juni 2018, ikke var tilsigtet at ændre på den tidligere retstilstanden for regionernes
erstatningsforpligtelse f.s.v.a. specialtandlæger. Foreningen foreslår derfor, at denne del
af lovforslaget tillægges tilbagevirkende kraft fra 1. juni 2018.
Ministeriet bemærker, at det som anført i lovforslaget ikke var hensigten, at special-
tandlæger i ortodonti og tand-, mund- og kæbekirurgi skulle omfattes af pligten til at
afholde udgifterne til behandling af klage- og erstatningssager, som de måtte blive
inddraget i. Derfor finder ministeriet også, at der er grundlag for at imødekomme
Tandlægeforeningens ønske om, at lovændringen tillægges tilbagevirkende kraft.
Ministeriet bemærker i den forbindelse, at ministeriet ikke har kendskab til, at der i
perioden 1. juni 2018 og frem til i dag skulle være rejst krav om, at specialtandlæger
afholder udgifter til klage- og erstatningssager.


Til udvalgets orientering fremsendes høringssvar og høringsnotat vedrørende
L 206 - forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet og sundhedsloven (Begrænsning af ressourcereglen ved
kræftscreeninger, udvidelse af lægemiddelskadeordningen i nød- og
beredskabssituationer m.v.).
Lovforslaget har været i høring i perioden 13. december 2018 til 11. januar 2019.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Charlotte Beierholm Olsen
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 14-03-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPCBO
Sagsnr.: 1809034
Dok. nr.: 815788
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 206 Bilag 1
Offentligt


Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 206 Bilag 1
Offentligt