Fremsat af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby) den 14. marts 2019

Fremsat af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby) den 14. marts 2019
Forslag
til
Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet og sundhedsloven
(Begrænsning af ressourcereglen ved kræftscreeninger, udvidelse af lægemiddelskadeordningen i nød- og
beredskabssituationer m.v.)
§ 1
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 14. juni
2018 som ændret ved § 5 i lov nr. 1555 af 18. december
2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 18, stk. 5, udgår »klage- og«, og som 2. pkt. indsættes:
»Dette gælder dog ikke praktiserende specialtandlæger,
som ikke leverer ydelser, hvortil der kan ydes tilskud af re-
gionsrådet, jf. § 64 b, stk. 3, i sundhedsloven.«
2. I § 20, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »undgået,«: »jf. dog,
stk. 2.«
3. I § 20 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2. Begrænsninger af erstatningsansvaret i stk. 1, nr.
1, på grund af de i øvrigt givne forhold, som den erfarne
specialist handler under, gælder dog ikke i sager om mang-
lende overholdelse af sundhedslovens §§ 85-85 b.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4. I § 24, stk. 6, ændres »De beløb« til: »Det beløb«
5. I § 24 indsættes efter stk. 5, som nyt stykke:
»Stk. 6. Når erstatning eller godtgørelse fratrækkes det be-
løb, der er nævnt i stk. 2, anvendes den regulering af belø-
bet, der var gældende på tidspunktet for Patienterstatningens
afgørelse efter § 33, stk. 1.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
6. I § 39, stk. 1, 1. pkt. udgår: »kun«.
7. I § 39 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Erstatning ydes desuden, hvis lægemidlet hidrører
fra en medicinkiste til brug i en redningsbåd eller rednings-
flåde ombord på et dansk indregistreret maritimt fartøj, og
medicinkisten er udleveret fra et dansk apotek eller virksom-
heder med tilladelse efter lægemiddellovens § 39, stk. 1, til
at forhandle og udlevere medicinkister til brug i redningsbå-
de og redningsflåder. Det er endvidere en forudsætning, at
erstatningen alene ydes til personer, der har haft legitimt op-
hold på det dansk indregistrerede maritime fartøj, som medi-
cinkisten i redningsbåden eller redningsflåden har været om-
bord på.
Stk. 3. Erstatning ydes endvidere i følgende situationer:
1) Hvis lægemidlet er fremstillet på et apotek til brug for
beredskabssituationer, det statslige redningsberedskab,
øvrige beredskabsmyndigheder eller det militære for-
svar, jf. § 12 b i lov om apoteksvirksomhed, eller
2) hvis lægemidlet er indkøbt og udleveret af det militære
forsvar, det statslige redningsberedskab eller øvrige be-
redskabsmyndigheder uden for apotek i henhold til reg-
ler udstedt efter lægemiddellovens § 60, stk. 1, til op-
læg i beredskabslagre eller til brug for internationale
missioner. Dette gælder også, når lægemidlet undtagel-
sesvist ikke er markedsført i Danmark.«
8. I § 40, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 38, stk. 2«: », eller
lægemidler omfattet af § 39, stk. 2 eller 3.«
9. I § 41 indsættes efter »skadelidte«:, medmindre der er tale
om lægemidler omfattet af § 39, stk. 2 eller 3.«
10. I § 46 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Når erstatning eller godtgørelse fratrækkes det be-
løb, der er nævnt i stk. 2, anvendes den regulering af belø-
bet, der var gældende på tidspunktet for Patienterstatningens
afgørelse efter § 55, stk. 1.«
Lovforslag nr. L 206 Folketinget 2018-19
Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1809034
CN000915
11. I § 58 b, stk. 4, udgår: », 2. pkt.«, og som 2. pkt. indsæt-
tes:
»Klage skal i disse sager indgives inden 3 måneder efter
at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.«
§ 2
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 2.
november 2018, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1732 af
27. december 2018, foretages følgende ændringer::
1. Efter § 85 indsættes i kapitel 18:
»§ 85 a. Personer med en livmoderhals har fra det 23. år
ret til screening for livmodershalskræft i bopælsregionen.
Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
tilbuddet om screening for livmoderhalskræft efter stk. 1.
§ 85 b. Personer mellem 50 og 74 år har ret til screening
for tyk- og endetarmskræft i bopælsregionen.
Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
tilbuddet om screening for tyk- og endetarmskræft efter stk.
1.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2019.
Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. juni 2018.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1,
nr. 1, og nr. 4-11 kan ved kongelig anordning sættes i kraft
for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske for-
hold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Begrænsning af ressourcereglen ved kræftscreeninger samt tilbud om screening for livmoderhals-, og tyk- og ende-
tarmskræft efter sundhedsloven
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Udgifter til klage- og erstatningssager for specialtandlæger
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Udvidelse af lægemiddelskadeordningen ved nød- og beredskabssituationer
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Tekniske tilpasninger af klage- og erstatningsloven
2.4.1. Eget bidrag
2.4.1.1. Gældende ret
2.4.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.2. Klagefrist i tandskadesager
2.4.2.1. Gældende ret
2.4.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgere
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Patienter, der kommer til skade i det danske sundhedsvæ-
sen, kan søge erstatning og godtgørelse for behandlings- el-
ler lægemiddelskader efter reglerne i lov om klage- og er-
statningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og er-
statningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 14. juni
2018.
I vurderingen af om der er grundlag for at yde erstatning,
indgår den såkaldte ressourceregel, der medfører en be-
grænsning i det ellers lempeligere ansvarsgrundlag, som
gælder i sager, der afgøres efter klage- og erstatningsloven.
Det var således med baggrund i ressourcereglen, at Patie-
nterstatningen i 2015 gav 22 kvinder afslag på erstatning på
trods af, at kvinderne ikke var blevet indkaldt rettidigt til un-
dersøgelse (screening) for brystkræft i Region Hovedstaden.
Selvom kvinderne havde udviklet brystkræft, vurderede Pa-
tienterstatningen, at regionen som følge af personalemæssi-
ge og økonomiske begrænsninger ikke kunne ifalde erstat-
ningsansvar.
Én af sagerne blev indbragt for Højesteret, der den 28. au-
gust 2018 stadfæstede Østre Landsrets dom af 15. januar
2018, hvorefter regionen ikke kunne anses for erstatningsan-
svarlig. Selvom retten til tilbud om screening for brystkræft
var lovfæstet i sundhedslovens § 85, vurderede domstolene,
at patienten ikke var berettiget til erstatning for en eventuel
skade som følge af manglede overholdelse af screeningsin-
tervallet.
Med dette lovforslag ønsker regeringen at gøre op med
denne retstilstand. Det er efter regeringens opfattelse ikke ri-
meligt, at regionerne, der er ansvarlige for at tilbyde scree-
ning for brystkræft, ved forsinket indkaldelse kan fritages
for erstatningsansvar efter patienterstatningsordningen med
henvisning til ressourcemæssige begrænsninger i regionen.
3
Regeringen vil med lovforslaget endvidere sikre, at tilbud
om kræftscreening er hjemlet direkte i sundhedsloven, uan-
set om det drejer sig om brystkræft, livmoderhalskræft eller
tyk- og endetarmskræft. Desuden skal tilbuddene om kræft-
screeninger gøres mere gennemsigtige for borgerne, hvilket
også fremmer regeringens ønske om en så høj deltagelse i
screeningsprogrammerne som muligt.
Det foreslås derfor med lovforslaget at begrænse ressour-
cereglens anvendelse i patienterstatningssager, således at de
personer, der fremadrettet påføres en skade som følge af for-
sinket indkaldelse til screeningsundersøgelse for brystkræft,
får adgang til patienterstatning, hvis klage- og erstatningslo-
vens øvrige erstatningsbetingelser er opfyldt.
Det foreslås samtidig at lade begrænsningen i ressource-
reglens anvendelse omfatte samtlige screeningsundersøgel-
ser for kræft. Altså også tilbuddene om undersøgelse for liv-
moderhalskræft og tyk- og endetarmskræft skal samtidig
indskrives i sundhedsloven som patientrettigheder.
Lovforslaget indeholder herudover en række ændringer af
klage- og erstatningsloven.
Det foreslås for det første at fritage specialtandlægerne fra
krav om at afholde udgifter til eventuelle klage- og erstat-
ningssager, der kan henføres til disse tandlæger.
I forbindelse med opsigelse af Overenskomst om Tandlæ-
gehjælp pr. 1. juni 2018 blev der indført krav om, at prakti-
serende tandlæger, der ikke er godkendt efter sundhedsloven
til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regions-
rådet, selv skal afholde udgifter til eventuelle klagesager i
Styrelsen for Patientklager eller Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn. Der blev desuden åbnet mulighed for, at regioner-
ne kunne rejse et regreskrav mod disse tandlæger til dæk-
ning af eventuelle udgifter til erstatningssager. Da special-
tandlæger i ortodonti og tand-, mund- og kæbekirurgi ikke
som udgangspunkt leverer ydelser, hvortil der ydes tilskud
fra regionerne, finder regeringen det rigtigst at undtage spe-
cialtandlæger fra kravet om at afholde udgifter til klage- og
erstatningssager. Udgifterne afholdes i stedet af regionerne,
hvilket svarer til retstilstanden inden 1. juni 2018.
For det andet foreslås det at udvide dækningsområdet for
patienterstatningsordningen i forhold til en række særlige
grupper af lægemidler. Regeringen ønsker hermed at følge
op på en ændring af lægemiddelloven og apotekerloven, der
trådte i kraft den 1. juli 2018. Med lovændringen blev der
bl.a. åbnet mulighed for at visse virksomheder med en sær-
lig tilladelse kan forhandle medicinkister uden for apoteker-
ne til brug i redningsbåde og redningsflåder ombord mariti-
me fartøjer. Desuden fik private apoteker mulighed for at
fremstille lægemidler til brug for beredskabssituationer, det
statslige redningsberedskab, øvrige beredskabsmyndigheder
og det militære forsvar. Skader, som måtte opstå som følge
af egenskaber ved disse lægemidler, er i dag ikke omfattet af
patienterstatningsordningen, og det foreslås derfor, at de
omfattes af ordningen.
I den forbindelse foreslås det, at også skader som følge af
lægemidler indkøbt og udleveret af det militære forsvar, det
statslige redningsberedskab eller øvrige beredskabsmyndig-
heder uden for apotek i henhold til regler udstedt efter læge-
middellovens § 60, stk. 1, til oplæg i beredskabslagre eller
til brug for internationale missioner omfattes af klage- og er-
statningslovens dækningsområde. Dette gælder også undta-
gelsesvist for lægemidlerne, som ikke er markedsført i Dan-
mark.
Endvidere foreslås for det tredje at foretage en række tek-
niske tilpasninger af klage- og erstatningsloven.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Begrænsning af ressourcereglen ved kræftscreeninger
samt tilbud om screening for livmoderhals- og tyk- og ende-
tarmskræft efter sundhedsloven.
2.1.1. Gældende ret
Retten til brystkræftscreening har siden 1999 være regule-
ret i sundhedslovens § 85.
Efter sundhedsloven § 85 har personer mellem 50 og 69 år
med kvindeligt brystvæv ret til brystkræftscreening hvert
andet år i deres bopælsregion. Ifølge de kliniske retningslin-
jer »Mammografiscreening i Danmark«, som senest er revi-
deret i maj 2017, er den nationale kvalitetsindikator for
screeningsintervallet fastsat til 2 år (+/- 3 måneder).
Tilbuddet om livmoderhalskræftscreening er ikke regule-
ret i sundhedsloven, men blev indført i 1962 og systematise-
ret i 1980’erne. Screeningsprogrammet blev dog først ensar-
tet i alle amter i 2006.
I det nuværende screeningsprogram for livmoderhalskræft
tilbydes kvinder mellem 23 og 64 år at blive screenet for liv-
moderhalskræft. Kvinder mellem 23 og 49 år tilbydes scree-
ning hvert tredje år, mens kvinder mellem 50 og 59 år tilby-
des screening hvert femte år. Kvinder mellem 60 og 64 år
tilbydes en screeningsundersøgelse fem år efter deres sidste
screeningsundersøgelse. Sundhedsstyrelsens anbefalinger
»Screening for livmoderhalskræft« fra maj 2018 er det fagli-
ge grundlag for screeningstilbuddet.
Screeningsprogrammet for tyk- og endetarmskræft er hel-
ler ikke reguleret i sundhedsloven, men blev indført som op-
følgning på Kræftplan III, og er finansieret ved finansloven
for 2011.
Personer mellem 50 og 74 år tilbydes screening for tyk-
og endetarmskræft hvert andet år. Sundhedsstyrelsens »An-
befalinger vedrørende screening for tyk- og endetarms-
kræft« fra 2012 giver det faglige grundlag for tilbuddet om
screening.
Efter klage- og erstatningslovens § 19, stk. 1, ydes erstat-
ning efter reglerne i lovens kapitel 3 til patienter eller efter-
ladte til patienter, som her i landet påføres skade i forbindel-
se med undersøgelse, behandling eller lignende, som er fore-
taget:
1) på et sygehus eller på vegne af dette,
2) af sundhedspersoner og andet personale som led i den
præhospitale indsats efter sundhedsloven,
3) på universiteternes tandlægeskoler eller
4
4) af Sundhedsstyrelsen af sager i henhold til sundhedslo-
vens kapitel 21, regler udstedt i medfør heraf eller reg-
ler udstedt i medfør af § 5 d i lov om sygehusvæsenet
som opretholdt ved sundhedslovens § 277, stk. 12.
Ikke alene skade i forbindelse med undersøgelse, behand-
ling eller lignende er imidlertid omfattet af loven. Det frem-
går således af bemærkningerne til den tidligere patientfor-
sikringslov § 2, stk. 1, som er direkte videreført i klage- og
erstatningslovens § 20, stk. 1, at grundsygdommens forløb
kan udgøre en patientskade, hvis dette forløb er blevet påvir-
ket af, at patienten ikke har fået adækvat behandling, jf. Fol-
ketingstidende 1986-87, tillæg A, spalte 5707. Dette bety-
der, at også manglende behandling og undersøgelse m.v. fal-
der inden for lovens dækningsområdet.
Herudover ydes der - uanset stk. 1 - erstatning til patienter
eller efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i
forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende,
som er foretaget af en sundhedsperson, jf. klage- og erstat-
ningslovens § 19, stk. 2.
Med patienter sidestilles personer, der deltager i sund-
hedsvidenskabelige forsøg, herunder kliniske forsøg med
lægemidler, der ikke indgår som led i diagnostik eller be-
handling af personens sygdom. Det samme gælder for dono-
rer, hvorfra der udtages væv og andet biologisk materiale, jf.
klage- og erstatningslovens § 19, stk. 3.
Efter klage- og erstatningslovens § 19, stk. 4, gælder reg-
lerne i kapitel 3 tillige for patienter, der modtager vederlags-
fri behandling eller tilskud til behandling på sygehuse, kli-
nikker m.v. i udlandet efter sundhedsloven.
Sundhedsministeren fastsætter efter klage- og erstatnings-
lovens § 19, stk. 5, nærmere regler om, hvilke områder der
er omfattet af stk. 1, 3 og 4. Sundhedsministeren kan desu-
den efter § 19, stk. 6, henlægge behandlingen af sager efter
kapitel 3 helt eller delvis til en privat institution. Sundheds-
ministeren indgår i sådanne tilfælde de nødvendige aftaler
herom.
Efter klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, ydes
erstatning og godtgørelse, hvis det må antages, at en erfaren
specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne
forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, be-
handling eller lignende, hvorved skaden med overvejende
sandsynlighed ville være undgået (specialistreglen).
Patienterstatningsordningen er således en mere favorabel
erstatningsordning end den, der følger af dansk rets almin-
delige erstatningsregler. Ansvarsgrundlaget og bevisreglerne
er lempeligere end efter de almindelige erstatningsregler.
Men som det fremgår, er specialistreglen underlagt en be-
grænsning ved formuleringen ’under de i øvrigt givne for-
hold’, også kaldt ressourcereglen. Denne regel tager sigte på
de ressourcemæssige rammer, som den pågældende specia-
list handler inden for, herunder de fysiske rammer, tid, øko-
nomi, personel mv. I de tilfælde, hvor skaden er opstået på
baggrund af de ressourcemæssige begrænsninger, som den
erfarne specialist handler under, vil skaden ikke være omfat-
tet af klage- og erstatningsloven.
Domstolene ses i sager, hvor der foreligger ressourcemæs-
sige begrænsninger, at give den behandlingsansvarlige med-
hold i, at patienter, som har fået en skade som følge heraf,
ikke er berettiget til erstatning. I dom af 19. september 2008
(U2008·2813H) vurderede Højesteret således, at det var et
politisk-økonomisk spørgsmål i hvilket omfang, der skulle
være akut beredskab til operation i weekenden. Betingelser-
ne for at yde erstatning efter klage- og erstatningsloven for
skade som følge af ventetid i weekenden var derfor ikke op-
fyldt.
Senest har Højesteret i dom af 28. august 2018 (U2018.
3572H) fastslået, at en kvinde, som blev indkaldt 38 dage
for sent til en undersøgelse for brystkræft, og efterfølgende
fik konstateret brystkræft, ikke var berettiget til erstatning
efter klage- og erstatningsloven for eventuelle skader som
følge af forsinkelsen. Dette skyldtes, at den forsinkede
screening kunne henføres til manglende personalemæssige
og økonomiske ressourcer i regionen. Højesteret vurderede
på den baggrund, at det ikke var tiltænkt at reglerne i klage-
og erstatningsloven skulle anvendes som et instrument til at
udvikle en »optimal standard« for sundhedsvæsenets kvali-
tet. De ressourcemæssige forhold kunne derfor ikke i sig
selv føre til, at forholdet var omfattet af klage- og erstat-
ningslovens § 20, stk. 1, nr. 1.
For at være berettiget til erstatning og godtgørelse skal
man både efter dansk rets almindelige erstatningsregler og
klage- og erstatningsloven have lidt et tab. Efter klage- og
erstatningsloven skal tabet være en følge af en skade påført
her i landet i forbindelse med undersøgelse, behandling eller
lignende, som foretaget i de tilfælde, som er anført i klage-
og erstatningslovens § 19, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3. Her-
udover skal tabet være en følge af en skade, der med overve-
jende sandsynlighed er forvoldt ved de i § 20, stk. 1, nr. 1-4
nævnte situationer. Opgørelsen af erstatning og godtgørelse
for tab af skadens følger er fastsat i kapitel 1 i lov om erstat-
ningsansvar (erstatningsansvarsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1070 af 24. april 2018. Der fremgå heraf, at der ydes er-
statning og godtgørelse for helbredelsesudgifter og andet
tab, tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, varigt mén, er-
hvervsevnetab, begravelsesudgifter, forsørgertabt samt over-
gangsbeløb. Erstatning og godtgørelse for skader efter kla-
ge- og erstatningsloven ydes dog først efter at 7.300 kr.
(2017-niveau) er fratrukket erstatningens eller godtgørelsens
hovedstol.
2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at pa-
tienternes rettigheder undermineres, når en behandlingsan-
svarlig, f.eks. en region, på grund af dårlig planlægning og
prioritering kan fritages fra erstatningsansvar i tilfælde, hvor
en person, som ikke inviteres rettidigt til tilbud om scree-
ning for brystkræft, der er en lovfæstet patientrettighed, får
en skade som følge heraf. Efter Sundheds- og Ændremini-
steriets opfattelse er der derfor behov for at sikre at perso-
ner, som påføres skade som følge af forsinket indkaldelse til
screening for brystkræft, på grund af ressourcemæssige be-
5
grænsninger, ikke afskæres fra muligheden for erstatning ef-
ter patienterstatningsordningen. Ministeriet finder således, at
disse personer bør have adgang til at få tilkendt erstatning,
hvis lovens øvrige betingelser er opfyldt, jf. afsnit 2.1.1
ovenfor.
Ressourcereglen er imidlertid et vigtigt og nødvendigt ele-
ment i patienterstatningsordningen. Målestokken for fejlbe-
dømmelsen kan realistisk set ikke være en fejlfri standard,
men hvad en erfaren specialist ville gøre i den konkrete situ-
ation. Der vil forekomme situationer, hvor den erfarne spe-
cialist er nødt til at foretage nogle akutte og konkrete priori-
teringer i forhold til f.eks. rækkefølgen af patienternes be-
handling på baggrund af en række faktorer; herunder over-
ordnede politiske- og økonomiske prioriteringer i forhold til
brugen af et behandlingssted.
Sundheds- og Ældreministeriet finder derfor, at lovens ud-
gangspunkt fortsat skal være, at manglende efterlevelse af
specialistreglen alene skal være ansvarspådragende, hvis der
reelt er mulighed for at handle anderledes med de ressour-
cer, der faktisk er til rådighed.
Ministeriet finder imidlertid, at der er behov at begrænse
ressourcereglens rækkevidde i situationer, hvor personer
med brystkræft har fået en skade som følge af forsinket ind-
kaldelse til screening for brystkræft efter sundhedslovens §
85. For sådanne forsinkelser skyldes efter Sundheds- og Æl-
dreministeriets opfattelse utilstrækkelig planlægning fra re-
gionernes side. Regionerne har i disse tilfælde adgang til
ganske nøjagtige oplysninger om antallet af kvinder i regio-
nen, som er omfattet af de konkrete screeningsprogrammer
og kan planlægge herefter. Regionerne har således i vidt
omfang mulighed for at tilrettelægge indkaldelserne af bor-
gerne.
Det er endvidere Sundheds- og Ældreministeriets opfattel-
se, at retstilstanden bør være den samme for borgere, der får
en skade, fordi de er blevet indkaldt for sent til screening for
livmoderhalskræft eller tyk- og endetarmskræft. Efter mini-
steriets opfattelse er der således ikke hensyn, som skulle le-
gitimere en erstatningsret i forhold til tilbud om bryst-
kræftsscreening, men ikke i forhold til de nationale screen-
ingsprogrammerne for livmoderhalskræft og tyk- og ende-
tarmskræft, da der er tale om samme type af tilbud.
Det foreslås på den baggrund at indføre en begrænsning i
ressourcereglens anvendelse, således at den ikke finder an-
vendelse i de tilfælde, hvor en patient får en skade som følge
af forsinket indkaldelse til screening for brystkræft. Der kan
dog forekomme særligt ekstraordinære forhold (force ma-
jeure), hvor regionerne ikke er i stand til efterleve kravet om
rettidig indkaldelse til kræftscreening. Dette kan være tilfæl-
det ved fx strejke, naturkatastrofe og krig. Reglerne om
force majeure vil fortsat kunne påberåbes; også i forbindelse
med forsinket indkaldelse til kræftscreening.
Det foreslås endvidere, at begrænsningen i ressourcereg-
lens anvendelse også skal gælde i de tilfælde, hvor en pa-
tient får en skade som følge af forsinket indkaldelse til
screening for livmoderhalskræft eller tyk- og endetarms-
kræft. I den forbindelse foreslås det samtidig at tydeliggøre
patienternes rettigheder ved at indskrive retten til henholds-
vis screening for livmoderhalskræft og tyk- og endetarms-
kræft som patientrettigheder direkte i sundhedsloven.
Da området for kræftscreeninger justeres løbende på bag-
grund af ny viden og den faglige udvikling foreslås det, at
der ved udformningen af de foreslåede bestemmelser, hvor-
efter retten til henholdsvis screening for livmoderhalskræft
og tyk- og endetarmskræft hjemles direkte i sundhedsloven,
tages højde for, at der er behov for hurtigt og smidigt at kun-
ne foretage nødvendige løbende ændringer og justeringer i
regelgrundlaget.
Sundheds- og Ældreministeriet henviser i den forbindelse
til, at Sundhedsstyrelsen løbende evaluerer og justerer ind-
holdet af de nationale kræftscreeningsprogrammer, når de
faglige anbefalinger, som ligger til grund for programmerne,
revideres. Dette er senest sket i forbindelse med udgivelsen
af »Screening for livmoderhalskræft« – anbefalinger i maj
2018, som bl.a. kortlagde evidensgrundlaget for HPV-scree-
ning med henblik på at afgøre, om HPV-screening skal være
primær screeningstest i Danmark. På baggrund af ny viden
og evidens anbefaler Sundhedsstyrelsen en kontrolleret dif-
ferentieret implementering af HPV-test som primær scree-
ningstest i stedet for celleprøve (cytologiscreening), som
bruges i dag. Det anbefales yderligere, at implementeringen
planlægges og koordineres af Den Nationale Styregruppe
for Livmoderhalskræftscreening. Det forventes, at indførsel
af HPV-test vil ske fra 2020.
Sundhedsstyrelsen planlægger ligeledes at revidere de fag-
lige anbefalinger for screeningsprogrammet for tyk- og en-
detarmskræft ved udgangen af 2. screeningsrunde i 2021.
Herudover er der nedsat Sundhedsstyrelsens Rådgivende
Udvalg for Nationale Screeningsprogrammer. Det rådgiven-
de udvalg samles to gange om året og rådgiver Sundhedssty-
relsen om hvorvidt eksisterende screeningsprogrammer skal
afvikles eller justeres, og om nye screeningsprogrammer
skal indføres.
Det foreslås derfor, at sundhedsministeren bemyndiges til
ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om tilbud til
screening for livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft.
2.2. Udgifter til klage- og erstatningssager for specialtand-
læger
2.2.1. Gældende ret
Efter ikrafttrædelsen af lov nr. 558 af 29. maj 2018 om
ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsad-
gang inden for sundhedsvæsenet, lov om social pension og
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v. (Tandpleje til voksne i privat praksis,
tilskud, klageadgang m.v.) den 1. juni 2018 behandles kla-
ger over praktiserende tandlæger og deres sundhedsfaglige
virksomhed af Styrelsen for Patientklager og Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn.
Det følger således af klage- og erstatningslovens § 1, stk.
1, at Styrelsen for Patientklager behandler klager fra patien-
ter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed. Det
6
gælder også behandling modtaget hos en praktiserende tand-
læge. Det fremgår desuden af § 1, stk. 3, at Styrelsen for Pa-
tientklager i sager om sundhedsfaglig virksomhed, der udø-
ves af praktiserende tandlæger, kan træffe afgørelse om, at
det udførte arbejde er mangelfuldt, og at der skal ske hel el-
ler delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten, ligesom
styrelsen kan træffe afgørelse om, at der skal ske omgørelse
af arbejdet eller betaling for omgørelsen. Herudover fremgår
det af § 1, stk. 4, at Styrelsen for Patientklager kan behandle
klager fra patienter over tandlægens manglende tilbud om
skriftligt prisoverslag, jf. sundhedslovens § 57 h, stk. 3,
manglende regelmæssig indkaldelse til tandlæge, jf. sund-
hedslovens § 57 i, stk. 3, og manglende mulighed for akut
behandling, jf. sundhedslovens § 64 c, stk. 1.
Efter § 2, stk. 1, i klage og erstatningsloven kan Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn behandle klager fra patienter
over autoriserede praktiserende tandlægers sundhedsfaglige
virksomhed. Det fremgår desuden af § 3, stk. 2, at Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn kan mægle forlig mellem
parterne og træffe afgørelse om, at det arbejde, en praktise-
rende tandlæge har udført, er mangelfuldt, og at der skal ske
hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan desuden træffe af-
gørelse om, at der skal ske omgørelse af arbejdet eller beta-
ling for omgørelsen.
Efter klage- og erstatningslovens § 18, stk. 1, afholder sta-
ten, regionsråd og kommunalbestyrelser udgifterne til drif-
ten af Styrelsen for Patientklagers aktiviteter i tilknytning til
patientklagesystemet og Sundhedsvæsenets Disciplinær-
nævn. Udgifterne fordeles på baggrund af en standardtakst
pr. afsluttet sag og i forhold til, om behandlingen har fundet
sted ved institutioner, der drives af henholdsvis staten, re-
gioner og kommuner.
Efter klage- og erstatningslovens § 19, stk. 2, ydes erstat-
ning efter reglerne i lovens kapitel 3 til patienter eller efter-
ladte til patienter, som her i landet påføres skade i forbindel-
se med undersøgelse, behandling el.lign., som er foretaget af
en sundhedsperson. Det gælder derfor også praktiserende
tandlæger. Det fremgår endvidere af § 29, stk. 3, at i det om-
fang behandlingen af sager efter kapitel 3 henlægges til en
privat institution efter § 19, stk. 6, kan sundhedsministeren
bestemme, at pligten til at yde erstatning efter kapitlet på-
hviler den pågældende institution eller de pågældende pri-
vatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner, som insti-
tutionen repræsenterer.
Efter bekendtgørelse nr. 494 af 3. maj 2018 om henlæg-
gelse af behandlingen af sager om erstatning efter lov om
klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet til
Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og Tandskadean-
kenævnet er behandlingen af erstatningssager vedrørende
skader forvoldt af de praktiserende tandlæger henlagt til be-
handling i Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, jf. §
1, stk. 1, nr. 3.
Efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 1, nr. 5, har
den region, hvor en privatpraktiserende autoriseret sund-
hedsperson - herunder en praktiserende tandlæge - har sin
praksis, pligt til at yde erstatning for skader, der påføres af
den pågældende.
Af klage- og erstatningslovens § 18, stk. 5, fremgår, at de
praktiserende tandlæger, der ikke er godkendt til at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. §
64 b, stk. 3, i sundhedsloven, afholder udgifterne til driften
af Styrelsen for Patientklagers aktiviteter i tilknytning til pa-
tientklagesystemet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
og de udgifter, der påhviler regionsrådene efter § 29, stk. 1,
nr. 5, for de klage- og erstatningssager, som kan henføres til
disse tandlæger. Sundhedslovens § 64 b, stk. 3, regulerer ad-
gangen for tandlæger til at levere ydelser i voksentandplejen
med regionalt tilskud.
2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Lov nr. 558 af 29. maj 2018 om ændring af sundhedslo-
ven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-
hedsvæsenet, lov om social pension og lov om højeste, mel-
lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. (Tandpleje til voksne i privat praksis, tilskud, klagead-
gang m.v.) havde som overordnet formål at videreføre den
retstilstand, der fulgte af Overenskomst om Tandlægehjælp,
der blev opsagt med virkning fra 1. juni 2018.
På klage- og erstatningsområdet medførte loven den æn-
dring, at praktiserende tandlæger, der ikke er godkendt til at
yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet,
jf. § 64 b, stk. 3, i sundhedsloven, blev pålagt at afholde ud-
gifterne til Styrelsen for Patientklagers aktiviteter i tilknyt-
ning til patientklagesystemet og Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn og de udgifter, der påhviler regionsrådene efter
klage- og erstatningslovens § 29, stk. 1, nr. 5, for de erstat-
ningssager, som kan henføres til disse tandlæger.
Praktiserende tandlæger skal for at blive godkendt til at
yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet,
jf. § 64 b, stk. 3, i sundhedsloven, levere et sortiment af
ydelser i tandplejen, som fremgår af bekendtgørelse nr. 581
af 25. maj 2018 om tilskud til behandling hos praktiserende
tandlæge med bilag, samt leve op til krav om at etablere ind-
kaldeintervaller for deres patienter, deltage i vagttjeneste
m.m.
Specialtandlæger i ortodonti og tand-, mund- og kæbeki-
rurgi var ikke omfattet af de krav, der tidligere var stillet til
de praktiserende tandlæger i Overenskomsten om Tandlæge-
hjælp.
Det har dermed heller ikke være hensigten, at specialtand-
lægerne skulle omfattes af pligten til at afholde udgifterne til
driften af Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævns i forbindelse med klagesager og at afhol-
de de udgifter, der påhviler regionsrådene efter klage- og er-
statningslovens § 29, stk. 1, nr. 5, for de erstatningssager,
der kan henføres til disse tandlæger.
Det foreslås derfor med lovforslaget at ændre klage- og
erstatningsloven således, at specialtandlægerne i ortodonti
og tand-, mund- og kæbekirurgi undtages fra kravet om at
afholde udgiften til driften af Styrelsen for Patientklagers
7
aktivitet i tilknytning til patientklagesystemet og Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn og de udgifter, der påhviler regi-
onsrådene efter § 29, stk. 1, nr. 5, for de erstatningssager,
som kan henføres til disse tandlæger. Udgifterne afholdes i
stedet af regionerne, som det også var tilfældet inden 1. juni
2018, da Overenskomst om Tandlægehjælp var gældende.
I forbindelse med den foreslået ændring for specialtandlæ-
gerne forslår Sundheds- og Ældreministeriet, at denne del af
forslaget får tilbagevirkende kraft fra 1. juni 2018.
2.3. Udvidelse af lægemiddelskadeordningen ved nød- og
beredskabssituationer
2.3.1. Gældende ret
Patienter eller efterladte til patienter har mulighed for at
søge erstatning og godtgørelse for fysiske og psykiske ska-
der påført som følge af egenskaberne ved et lægemiddel i
medfør af reglerne i klage- og erstatningslovens kapitel 4.
Dette gælder ligeledes for personer, som deltager i sund-
hedsvidenskabelige forsøg med lægemidler, der ikke indgår
som led i diagnostik eller behandling af personens sygdom,
samt donorer, hvorfra der udtages væv og andet biologisk
materiale.
Patienter kan yderligere tilkendes erstatning for bivirknin-
ger af et lægemiddel, hvis bivirkningerne efter deres karak-
ter eller omfang går ud over, hvad patienten med rimelighed
bør acceptere, jf. klage- og erstatningslovens § 43, stk. 1.
Erstatning og godtgørelse ydes efter erstatningsansvarslo-
ven, hvis skaden med overvejende sandsynlighed er forårsa-
get ved brug af lægemidlet.
Det følger af klage- og erstatningslovens § 39, at erstat-
ning kun ydes, hvis lægemidlet erhvervsmæssigt er udleve-
ret i Danmark til forbrug eller kliniske forsøg med lægemid-
ler. Udleveringen skal være sket gennem apotek, sygehus,
læge, tandlæge eller salgssted, godkendt til salg af ikke apo-
teksforbeholdte håndkøbslægemidler i henhold til lægemid-
delloven.
Herudover skal lægemidlet være godkendt til markedsfø-
ring i Danmark i henhold til gældende regler, jf. klage- og
erstatningslovens § 40, stk. 2. Dette gælder dog ikke for læ-
gemidler, der anvendes ved kliniske forsøg, jf. klage- og er-
statningslovens § 38, stk. 2.
Magistrelt fremstillede lægemidler og lægemidler, der ef-
ter forudgående tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen importe-
res til brug for enkeltpersoner, er omfattet af lægemiddel-
skadereglerne i henhold til § 40, stk. 3, i klage- og erstat-
ningsloven.
Desuden indeholder klage- og erstatningslovens § 41 et
krav om, at en lægemiddelskade forvoldt af et receptpligtigt
lægemiddel alene erstattes, hvis lægemidlet er ordineret til
skadelidte.
Det er staten, som i henhold til klage- og erstatningslo-
vens § 54, stk. 1, udbetaler erstatning og godtgørelse til pa-
tienter eller efterladte til patienter, der påføres fysisk eller
psykisk skade som følge af egenskaber ved et lægemiddel,
der er anvendt ved undersøgelse, behandling eller lignende,
jf. klage- og erstatningslovens § 38, stk. 1.
2.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Den 1. juli 2018 trådte lov nr. 1687 af 26. december 2017
om ændring af lov om lægemidler, lov om apotekervirksom-
hed og lov om medicinsk udstyr i kraft. Med loven blev der
bl.a. åbnet mulighed for at forhandle medicinkister uden for
apotekerne til brug i redningsbåde og redningsflåder ombord
på dansk indregistrerede maritime fartøjer.
Det fremgår således af en ny bestemmelse i lægemiddello-
vens § 40 c, at virksomheder, der har tilladelse efter § 39,
stk. 1, i lægemiddelloven til at forhandle og udlevere medi-
cinkister til brug i redningsbåde og redningsflåder, til skibs-
førere, skibsredere og personer, der handler på deres vegne,
må forhandle og udlevere medicinkister med lægemidler,
som redningsbåde og redningsflåder skal være forsynet med
efter gældende internationale regler eller nationale regler el-
ler myndighedskrav i fartøjets flagstat.
Med ændringen af apotekerloven, blev der i lovens § 12 b
indsat en udtrykkelig hjemmel til, at apoteker, som har med-
delt Lægemiddelstyrelsen, at de ønsker at fremstille magist-
relle lægemidler i medfør af apotekerlovens § 12, stk. 1, nr.
1, kan fremstille lægemidler til brug for beredskabssituatio-
ner, det statslige redningsberedskab, øvrige beredskabsmyn-
digheder og det militære forsvar i de tilfælde, hvor lægemid-
let ikke kan erstattes af her i landet markedsførte lægemid-
ler.
Desuden kan det militære forsvar, det statslige rednings-
beredskab og øvrige beredskabsmyndigheder til oplæg i be-
redskabslagre uden for apoteker indkøbe og udlevere læge-
midler, der er opført på en særlig liste, der føres af Læge-
middelstyrelsen. Herudover kan det militære forsvar til brug
for internationale missioner uden for apoteker indkøbe og
udlevere lægemidler, der er opført på en særlig liste, der fø-
res af Lægemiddelstyrelsen. Det fremgår af § 7, stk. 1 og 2, i
bekendtgørelse nr. 823 af 19. juni 2018 om lægemidlers fri-
tagelse for apoteksforbehold. Det fremgår af § 7, stk. 3, i be-
kendtgørelsen, at det militære forsvar, det statslige rednings-
beredskab og øvrige beredskabsmyndigheder undtagelses-
vist kan indkøbe og udlevere lægemidler, der ikke er mar-
kedsført i Danmark. Lægemidlerne skal dog være fremstillet
efter god fremstillingspraksis for lægemidler (EU GMP) og
af virksomheder inden for EU med relevant tilladelse til
fremstilling af lægemidler.
Skader, som måtte opstå som følge af egenskaber ved
ovenstående lægemidler, er i dag ikke omfattet af patienter-
statningsordningen.
Det er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse
uhensigtsmæssigt, at eventulle skader, der kan henføres til
egenskaber hos lægemidler, der indgår i medicinkister til
brug i redningsbåde og redningsflåder eller er fremstillet,
indkøbt og udleveret til brug for beredskabssituationer, ikke
er dækket af patienterstatningsordningen. Patienterstatnin-
gen har ikke på nuværende tidspunkt kendskab til skader
8
som følge af denne gruppe af lægemidler. Sundheds- og Æl-
dreministeriets finder, at patienter skal have adgang til er-
statning for eventuelle skader som følge af disse lægemidler
efter patienterstatningsordningen.
Sundheds- og Ældreministeriet foreslår med dette lovfor-
slag for det første, at skader forårsaget af både receptpligtige
lægemidler og håndkøbslægemidler fra en medicinkiste i en
redningsbåd eller en redningsflåde, hidrørende fra et dansk
indregistreret maritimt fartøj, skal være omfattet af patient-
erstatningsordningen. Dette skal gælde, uanset om medicin-
kisterne er udleveret fra et dansk apotek eller fra en virk-
somhed med tilladelse til udlevering efter lægemiddellovens
§ 39, stk. 1, i overensstemmelse med lægemiddelloven § 32
a.
Det er hensigten, at lovforslaget dermed skal supplere den
mulighed, der allerede eksisterer i dag, for at søge erstatning
og godtgørelse for skader efter behandling med håndkøbslæ-
gemidler i medicinkister udleveret fra dansk apotek. Med
forslaget søges dermed sikret en større grad af ensartethed i
dækningen af lægemiddelskader opstået ved nødsituationer
til søs. Det er en forudsætning, at erstatningen alene ydes til
personer, der har haft legitimt ophold på det dansk indregi-
strerede maritime fartøj, som medicinkisten i redningsbåden
eller redningsflåden har været ombord på. Det vil sige, at er-
statning kan ydes til besætning, passagerer og øvrige perso-
ner med lovligt ærinde e.l. på det maritime fartøj.
For det andet foreslår Sundheds- og Ældreministeriet med
lovforslaget, at der kan ydes erstatning for skader som følge
af egenskaber ved lægemidler, fremstillet på private apote-
ker og udleveret til brug for beredskabssituationer, det stats-
lige redningsberedskab, øvrige beredskabsmyndigheder og
det militære forsvar, jf. § 12 b i apotekerloven. Herved dæk-
ker klage- og erstatningsloven skader, der skyldes egenska-
ber ved lægemidler, fremstillet på private apoteker til bered-
skabsformål.
Det foreslås endvidere, at patienterstatningsordningen skal
omfatte skader, der skyldes egenskaber ved lægemidler, der
af det militære forsvar, det statslige redningsberedskab og
øvrige beredskabsmyndigheder er indkøbt uden for apotek
til oplæg i beredskabslagre, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 823 af 19. juni 2018 om lægemidlers fritagelse for apo-
teksforbehold. Tilsvarende foreslås det, at ordningen skal
omfatte skader, der skyldes egenskaber ved lægemidler, der
af det militære forsvar, det statslige redningsberedskab og
øvrige beredskabsmyndigheder er indkøbt uden for apotek
og udleveret til brug for internationale missioner, jf. § 7, stk.
2, i bekendtgørelse nr. 823 af 19. juni 2018 om lægemidlers
fritagelse for apoteksforbehold. Dette gælder også lægemid-
ler det militære forsvar, det statslige redningsberedskab og
øvrige beredskabsmyndigheder undtagelsesvist har indkøbt
uden for apotek, og som ikke er markedsført i Danmark, jf.
§ 7, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 823 af 19. juni 2018 om læ-
gemidlers fritagelse for apoteksforbehold. Lægemidlerne
skal dog være fremstillet efter god fremstillingspraksis for
lægemidler (EU GMP) og af virksomheder inden for EU
med relevant tilladelse til fremstilling af lægemidler.
2.4. Tekniske tilpasninger af klage- og erstatningsloven
2.4.1. Egetbidrag
2.4.1.1. Gældende ret
Det følger af klage- og erstatningslovens § 24, stk. 1, at
erstatning og godtgørelse fastsættes efter reglerne i erstat-
ningsansvarsloven. Erstatning og godtgørelse for skader ef-
ter klage- og erstatningsloven ydes efter at 7.300 kr. (2017-
niveau) (egetbidraget) er fratrukket erstatningen eller godt-
gørelsens hovedstol, jf. § 24, stk. 2. Dette beløb reguleres
ifølge stk. 6 en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov nr.
373 af 28. maj 2013 om en satsreguleringsprocent.
Tilsvarende gælder det for lægemiddelskader i henhold til
klage- og erstatningslovens § 46, stk. 2, at erstatning m.v.
ydes efter at 7.300 kr. er fratrukket erstatningens eller godt-
gørelses hovedstol. Det beløb, der er fastsat i stk. 2. regule-
res ifølge § 46. stk. 5, en gang årligt den 1. januar med 2,0
pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår.
2.4.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Patienterstatningen har påpeget overfor Sundheds- og Æl-
dreministeriet, at det efter den nuværende regulering ikke er
tilstrækkeligt klart, om »egetbidraget« skal nedjusteret fra
7.300 kr. (2017-niveau) for skader, der er forårsaget før
2017.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at det
på intet tidspunkt har været hensigten at nedjustere egetbi-
draget fra 2017-niveauet i forhold til skader, der er forårsa-
get i 2017 eller tidligere.
Sundheds- og Ældreministeriet foreslår derfor med lovfor-
slaget at ændre klage- og erstatningsloven således, at det
præciseres i § 24, stk. 6, og § 46, stk. 6, at egetbidragets
størrelse fastsættes ud fra tidspunktet for Patienterstatnin-
gens afgørelse. Formålet hermed er at lette den praktiske ad-
ministration og imødegå, at forårsagelsestidspunktet kan bli-
ve et stridspunkt i de afgørelser, Patienterstatningen træffer.
Ligeledes foreslås det, at egetbidragets størrelse, i de sager
hvor Ankenævnet for Patienterstatningen fratrækker bidra-
get, fastsættes på baggrund af tidspunktet for Ankenævnet
for Patienterstatningens afgørelse.
2.4.2. Klagefrist i tandskadesager
2.4.2.1. Gældende ret
Ifølge klage- og erstatningslovens § 58 b, kan de afgørel-
ser, som træffes efter lovens §§ 33 og 55, indbringes for An-
kenævnet for Patienterstatningen.
I henhold til § 58 b, stk. 2, skal klager til Ankenævnet for
Patienterstatningen indgives, inden 1 måned efter at klage-
ren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen har opsætten-
de virkning.
Efter § 58 b, stk. 4, gælder bestemmelsen om, at klagen
har opsættende virkning imidlertid ikke for erstatning og
9
godtgørelse for tandskader, der er tilkendt af andre private
institutioner end Patienterstatningen. Det bemærkes i den
forbindelse, at behandlingen af erstatningssager vedrørende
skader forvoldt af tandlæger ansat i regionstandplejen, den
regionale tandpleje, de odontologiske landsdels- og videns-
centre, universiteternes tandlægeskoler, praktiserende tand-
læger og tandlæger, der udfører behandling af værnepligtige
og ansatte i det militære forsvar, redningsberedskabet eller i
Kriminalforsorgen er henlagt til behandling hos Tandlæge-
foreningens Tandskadeerstatning. Det fremgår af § 1 i be-
kendtgørelse nr. 494 af 3. maj 2018 om henlæggelse af be-
handlingen af sager om erstatning efter lov om klage- og er-
statningsadgang indenfor sundhedsvæsenet til Tandlægefor-
eningens Tandskadeerstatning og Tandskadeankenævnet.
2.4.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Ved en lovteknisk fejl blev der i forbindelse med indsæt-
telsen af § 58 b, stk. 2, i klage- og erstatningsloven ved lov
nr. 995 af 14. juni 2018 ikke taget højde for, at den hidtil
gældende klagefrist på 3 måneder for sager om erstatning og
godtgørelse for tandskader tilkendt af andre private instituti-
oner end Patienterstatningen, det vil sige Tandlægeforenin-
gens Tandskadeerstatning, fortsat skulle være gældende.
Det foreslås derfor at fastsætte, at ankefristen i sager om
erstatning og godtgørelse for tandskader tilkendt af andre
private institutioner end Patienterstatningen er 3 måneder,
hvilket er i overensstemmelse med § 3 i bekendtgørelse nr.
494 af 3. maj 2018 om henlæggelse af behandlingen af sager
om erstatning efter lov om klage og erstatningsadgang in-
denfor sundhedsvæsenet til Tandlægeforeningens Tandska-
deerstatning og Tandskadeankenævnet.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Ændring af sundhedsloven for så vidt angår tilbud om
screening for livmoderhalskræft omhandler som udgangs-
punkt alene kvinder.
I forhold til tilbuddet om tyk- og endetarmskræft er både
mænd og kvinder omfattet af lovfæstelsen i sundhedsloven.
Der er dog ikke tale om, at der indføres nye rettigheder
med lovforslaget i forhold til selve kræftscreeningerne. Der
er alene tale om en lovfæstelse af screeningstilbuddene, og
indførsel af adgang til erstatning for skader som følge af for-
sinket indkaldelse til screening for bryst-, livmoderhalskræft
og tyk- og endetarmskræft i tilfælde af ressourcemæssige
begrænsninger.
De kønsspecifikke screeningstilbud er i dag baseret på re-
gistreringen af køn i Det Centrale Personregister (CPR). Et
juridisk kønsskifte indebærer, at personer med juridisk køns-
skifte ikke længere vil modtage de kønsspecifikke tilbud fra
det offentlige; herunder screening for bryst- og livmoder-
halskræft, der relaterer sig til det biologiske køn.
Personer, som har gennemført et juridisk kønsskifte, bli-
ver derfor gjort opmærksom på, at de ikke længere automa-
tisk vil blive indkaldt til screening eller vaccinationer, men
naturligvis bevarer retten til disse tilbud, som de herefter
selv er ansvarlige for at udnytte. Der henvises til de almin-
delige bemærkninger fra ændring af sundhedsloven § 85, jf.
Folketingstidende 2013-14 A, L 189 som fremsat, side 2. På
baggrund af ovenstående er det ministeriets vurdering, at
lovforslaget ikke indeholder væsentlige ligestillingsmæssige
konsekvenser.
4. Økonomiske konsekvenser og implementerings konse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget om begrænsning af ressourcereglen forven-
tes ikke at have økonomiske eller implementerings konse-
kvenser for det offentlig, idet Sundheds- og Ældreministeri-
et vurderer, at regionerne med den rette planlægning kan va-
retage tilbuddet om undersøgelserne for kræftscreening in-
den for de nærmere aftalte økonomiske rammer.
Patienterstatningen havde i 2015 afgjort 22 sager vedr.
forsinket indkaldelse til screening for brystkræft efter res-
sourcereglen. Patienterstatningen ses ikke at have haft sager
vedrørende forsinkelser i screeningsprogrammet for tyk- og
endetarmskræft. Patienterstatningen ses heller ikke at have
haft sager vedrørende screeningsprogrammerne for livmo-
derhalskræft, der kan henføres til ressourcemangel.
I forhold til lovfæstelsen af livmoderhalskræftscreening
vurderes forslaget ikke at medføre økonomiske og admini-
strative konsekvenser for det offentlige, idet der ikke er tale
om nye opgaver, men blot en lovfæstelse af en allerede eksi-
sterende ret.
Screeningsprogrammet for tyk- og endetarmskræft blev
aftalt i finansloven for 2011 mellem den daværende V-K re-
gering, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, som led i
aftalen om Kræftplan III. Implementeringen af screenin-
gsprogrammet blev forbedret i årene 2011-2014, hvorefter
screeningen påbegyndte den 1. marts 2014 og blev indfaset
over 4 år. Det samlede beløb, som Sundheds- og Ældremini-
steriet, kommunerne og regionerne har fået tildelt, fremgår
af finansloven. Regionerne er således allerede kompenseret
for indførelsen af screeningsprogrammet, og da der ikke er
tale om nye opgave, men en lovfæstelse af en allerede eksi-
sterende ret medfører forslaget ikke økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for det offentlige.
Lovforslagets del om at undtage specialtandlægerne i or-
todonti og tand-, mund- og kæbekirurgi fra kravet om at af-
holde udgifterne i forbindelse med klage- og erstatningssa-
ger forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for re-
gionerne af betydning. Sundheds- og Ældreministeriet er ik-
ke bekendt med sager, hvor specialtandlæger har skullet af-
holde udgifter til klage- og erstatningssager og med lovfor-
slaget genindføres tidligere gældende ret med tilbagevirken-
de kraft.
For så vidt angår udvidelsen af dækningsområdet for læ-
gemiddelskader har Patienterstatningen ikke – med de søge-
muligheder, som er til rådighed – fundet sager i deres data-
base omhandlende anmeldelser af skader vedrørende læge-
middelskader ombord på skibe, redningsfartøjer og lignende
eller lægemiddelskader vedrørende lægemidler udleveret til
brug for beredskabssituationer, det statslige redningsbered-
10
skab, øvrige beredskabsmyndigheder eller det militære for-
svar. Herudover har søgning ikke vist anmeldte lægemiddel-
skadesager inden for militæret eller redningsberedskabet.
Det må derfor forventes, at tilfælde af lægemiddelskader ift.
den omhandlede gruppe af lægemidler vil være yderst sjæl-
dent forekommende. Derfor skønnes denne del af forslaget
ikke at medføre merudgifter for staten.
Forslaget vurderes ikke at have andre økonomiske eller
implementeringskonsekvenser; herunder digitaliseringskon-
sekvenser for regionerne eller staten, og det har ingen admi-
nistrative eller økonomiske konsekvenser for kommunerne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske
eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslagets del om begrænsning af ressourcereglen i
klage- og erstatningsloven samt udvidelse af sundhedslo-
vens kapitel 18 vedrørende rettighederne til screening for
livmoderhals- og tyk- og endetarmskræft skønnes, sammen
med udvidelse af erstatningsordningen for nød- og bered-
skabslægemidler, at have en positiv indvirkning på borger-
nes retssikkerhed, idet patientrettighederne styrkes.
Lovforslagets del om at undtage specialtandlægerne i or-
todonti og tand-, mund- og kæbekirurgi fra kravet om at af-
holde udgifterne i forbindelse med klage- og erstatningssa-
ger, forventes ikke at medføre administrative konsekvenser
for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. decem-
ber 2018 til den 11. januar 2019 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Amgros I/S, Danske Regioner, KL, Regionernes Løn-
nings- og Takstnævn, Region Hovedstaden, Region Sjæl-
land, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region
Nordjylland, 3F, 3F Sømændene, Ansatte Tandlægers Orga-
nisation, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Optiker-
forening, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykolog For-
ening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Socialrådgiver-
forening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening,
Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Fodte-
rapeuter, Danske Fysioterapeuter, De Offentlige Tandlæger,
Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA,
Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæ-
ger, HK Service, Industriforeningen for Generiske og Biosi-
milære Lægemidler, Jordemoderforeningen, Landsforenin-
gen af Kliniske Tandteknikere, Lægeforeningen, Lægemid-
delindustriforeningen, Maskinmesterforeningen, Organisati-
onen af Lægevidenskabelige Selskaber, Pharmadanmark,
Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlæ-
gers Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, So-
cialpædagogernes Landsforbund, Søfartens Ledere, Tandlæ-
geforeningen, Yngre Læger, Alzheimerforeningen, Bedre
Psykiatri, Dansk Brystkræft Organisation (DBO), Dansk
Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer, Danske
Patienter, Danske Ældreråd, Det Centrale Handicapråd, Dia-
betesforeningen, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjertefor-
eningen, Høreforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet,
Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af nuværende og
tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV,
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
(LMS), Landsforeningen SIND, Patientforeningen, Patie-
ntforeningen kræft i underlivet, Patientforeningen i Dan-
mark, Patientforeningernes Samvirke, Scleroseforeningen,
Sjældne Diagnoser, Tarmkræftforeningen, Udviklingshæm-
medes Landsforbund, ÆldreForum, Ældresagen, Advokatrå-
det, Ansatte Tandlægers Organisation, Brancheforeningen
for Private Hospitaler og Klinikker, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Dansk IT – Råd for IT-og persondatasikkerhed,
Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medi-
cin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab
for Kvalitet i Sundhedssektoren, Dansk Selskab for Patie-
ntsikkerhed, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Stan-
dard, Danske Dental Laboratorier, Danske Maritime, Dan-
ske Rederier, Danske Seniorer, Den Danske Dommerfor-
ening, DK SeaSafety, Forbrugerrådet, Foreningen af Kom-
munale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-
mark, Forsikring & Pension, Retspolitisk Forening, Sundhed
Danmark, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning, IKAS, Viking Life-Saving Equip-
ments, Ankestyrelsen, Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen,
Datatilsynet, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Det
Etiske Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Finanstilsy-
net, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Fæ-
røernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Institut for Menne-
skerettigheder, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Læge-
middelstyrelsen, Patienterstatningen, Rigsadvokaten, Rigs-
ombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grøn-
land, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte,
Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatasty-
relsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Søfartsstyrelsen.
11
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen økonomiske konsekvenser af be-
tydning for regionerne. Det forventes, at
regionerne kan afholde evt. udgifter in-
den for eksisterende økonomiske ram-
mer.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen væsentlige konsekvenser. Inger
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet,
Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Flere borgere omfattes af klage- og erstat-
ningsordningen for så vidt angår skader
som følge af forsinket indkaldelse til
kræftscreening som følge af ressource-
mæssige begrænsninger samt lægemid-
delskader i nød- og beredskabssituationer.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Af i klage- og erstatningslovens § 18, stk. 5, fremgår, at
de praktiserende tandlæger, der ikke er godkendt til at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. §
64 b, stk. 3, i sundhedsloven, afholder udgifterne til driften
af Styrelsen for Patientklagers aktiviteter i tilknytning til pa-
tientklagesystemet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
og de udgifter, der påhviler regionsrådene efter § 29, stk. 1,
nr. 5, for de klage- og erstatningssager, som kan henføres til
disse tandlæger.
Det foreslås for det første, at § 18, stk. 5, ændres således,
at »klage- og« udgår af teksten, idet § 29, stk. 1, nr. 5, alene
vedrører erstatningspligten og ikke klagesager. § 18, stk. 5,
ændres således, at de praktiserende tandlæger, der ikke er
godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af
regionsrådet, jf. § 64 b, stk. 3, i sundhedsloven, afholder ud-
gifterne til driften af Styrelsen for Patientklagers aktiviteter i
tilknytning til patientklagesystemet og Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn og de udgifter, der påhviler regionsrådene
efter § 29, stk. 1, nr. 5, for de erstatningssager, som kan hen-
føres til disse tandlæger.
Ændringen er alene en lovteknisk tilpasning. Baggrunden
for ændringen er, at det af bestemmelsen fremgår, at de
praktiserende tandlæger skal afholde de udgifter, der påhvi-
ler regionsrådene efter § 29, stk. 1, nr. 5, for de klage- og
erstatningssager, som kan henføres til disse tandlæger. § 29
vedrører alene de praktiserende tandlægers erstatningspligt
og ikke finansieringen af klagesager. Klagesager udtages så-
ledes fra bestemmelsen.
Det foreslås for det andet, at der i § 18, stk. 5, indsættes et
2. pkt., hvorefter finansieringen af klage- og erstatningssa-
gerne nævnt i § 18, stk. 5, ikke gælder for de praktiserende
specialtandlæger, som ikke leverer ydelser, hvortil der kan
ydes tilskud af regionsrådet, jf. § 64 b, stk. 3, i sundhedslo-
ven. Efter den foreslåede bestemmelse undtages specialtand-
lægerne således fra det krav, der stilles til praktiserende
tandlæger, der ikke er godkendt til at yde tandlægehjælp,
hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. § 64 b, stk. 3, i
12
sundhedsloven, om at afholde udgifterne til de klage- og er-
statningssager der kan henføres til disse.
Forslaget indebærer, at specialtandlægerne friholdes fra
krav om at betale udgifterne til eventuelle sager i Styrelsen
for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, li-
gesom der ikke kan rejses et regreskrav mod specialtandlæ-
gerne i forbindelse med eventuelle erstatningssager, der kan
henføres til disse specialtandlæger. Udgifterne afholdes i
stedet af regionerne.
Til nr. 2
Efter klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, ydes
erstatning og godtgørelse, hvis det må antages, at en erfaren
specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne
forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, be-
handling el.lign., hvorved skaden med overvejende sandsyn-
lighed ville være undgået.
Det foreslås, at der efter »undgået« indsættes: »jf. dog,
stk. 2«.
Der er tale om en konsekvensændring til lovforslagets § 1,
nr. 3.
Til nr. 3
Efter klage- og erstatningslovens § 19, stk. 1, ydes erstat-
ning og godtgørelse efter reglerne i lovens kapitel 3 til pa-
tienter eller efterladte til patienter, som her i landet påføres
skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lig-
nende, som er foretaget på et sygehus eller på vegne af det-
te, af sundhedspersoner og andet personale som led i den
præhospitale indsats efter sundhedsloven, på universiteter-
nes tandlægeskoler eller af Sundhedsstyrelsen af sager i hen-
hold til sundhedslovens kapitel 21, regler udstedt i medfør
heraf eller regler udstedt i medfør af § 5 d i lov om sygehus-
væsenet som opretholdt ved sundhedslovens § 277, stk. 12.
Herudover ydes der - uanset stk. 1 - erstatning til patienter
eller efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i
forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende,
som er foretaget af en sundhedsperson, jf. klage- og erstat-
ningslovens § 19, stk. 2.
Efter klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, ydes
erstatning og godtgørelse, hvis det må antages, at en erfaren
specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne
forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, be-
handling el.lign., hvorved skaden med overvejende sandsyn-
lighed ville være undgået.
Det foreslås, at der i klage- og erstatningslovens § 20 ind-
sættes et nyt stk. 2, medførende at de begrænsninger i stk. 1,
nr. 1, på grund af de i øvrigt givne forhold, som den erfaren
specialist handler under ikke gælder i sager om manglende
overholdes af sundhedsloven §§ 85-85 b. Dette betyder, at
erstatning også tilkendes, hvis der er tale om manglede over-
holdelse af den gældende bestemmelse i sundhedslovens §
85, hvorefter personer mellem 50 og 69 år, der har kvinde-
ligt brystvæv, har ret til brystundersøgelse hvert andet år i
bopælsregionen, og de foreslåede bestemmelser i sundheds-
loven §§85 a og 85 b, også selvom en erfaren specialist,
under de i øvrigt give forhold ikke ville have handlet ander-
ledes. Manglende overholdelse af sundhedslovens §§ 85-85
b på grund af ekstraordinære forhold så som krig, strejke og
naturkatastrofe vil dog forsat efter lovforslaget udelukke et
erstatningsansvar.
Det bemærkes, at det er hensigten med lovforslaget, at
skader som følge af forsinket indkaldelse til et kræftscreen-
ingsprogram på grund af ressourcemæssige begrænsninger
omfattes af erstatningsordningen.
Det bemærkes, at den tidligere bemyndigelsesbestemmel-
se i stk. 2, som bliver nyt stk. 3, ikke er udnyttet. Bestem-
melsen giver sundhedsministeren adgang til at fastsætte reg-
ler om, hvilke skader der efter stk. 1 nærmere er omfattet af
loven. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse
skader efter stk. 1, nr. 3, er undtaget fra loves kapitel 3.
Til nr. 4
Det fremgår af klage- og erstatningslovens § 24, stk. 2, at
erstatning m.v. efter stk. 1 ydes efter at 7.300 kr. (2017-ni-
veau) er fratrukket erstatningen eller godtgørelsens hoved-
stol (egetbidrag). I henhold til § 24, stk. 6, skal de beløb, der
er fastsat i stk. 2, reguleres en gang årlig den 1. januar med
2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende fi-
nansår, jf. lov om satsreguleringsprocent.
Det foreslås, at § 24, stk. 6, ændres således, at det beløb,
der er fastsat i stk. 6 reguleres en gang årligt den 1. januar
med 2,0 pct. Tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om satsreguleringsprocent.
Baggrunden for ændringen er, at der i § 24, stk. 6 er an-
ført, »de beløb«, men at der imidlertid kun er tale om et be-
løb.
Af lovtekniske årsager foreslås det, at »de beløb« ændres
til »det beløb«.
Til nr. 5
Ifølge klage- og erstatningsloven § 24, stk. 2, skal den er-
statning og godtgørelse, der tildeles efter lovens §§ 33 og
55, fratrækkes 7.300 kr. (2017-niveau) fra erstatningen eller
godtgørelsens hovedstol (egetbidrag). Dette beløb reguleres
efter § 24, stk. 6, en gang årligt med 2,0 pct. tillagt tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår.
Det foreslås, at der i klage- og erstatningslovens § 24 ind-
sættes et nyt stk. 6, hvoraf det fremgår, at når erstatning eller
godtgørelse fratrække det beløb, der er nævnt i stk. 2, an-
vendes den regulering af beløbet, der var gældende på tids-
punktet for Patienterstatningens afgørelser efter § 33, stk. 1.
Det betyder, at egetbidraget vil blive fastsat på baggrund af
tidspunktet for Patienterstatningens afgørelse fra lovens
ikrafttrædelsestidspunkt.
Hensigten hermed er at lette den praktiske administration
og imødegå, at forårsagelsestidspunktet kan blive et strids-
punkt i fremadrettede afgørelser.
13
Til nr. 6
Det følger af klage- og erstatningslovens § 39, jf. § 38,
stk. 1, at erstatning for skade som følge af egenskaber ved
lægemidler, der er anvendt ved undersøgelse, behandling
el.lign. (lægemiddelskade), kun ydes, hvis lægemidlet er-
hvervsmæssigt er udleveret i Danmark til forbrug eller klini-
ske forsøg med lægemidler.
Det foreslås, at ordet »kun« udgår af stk. 1.
Det betyder, at ikke kun lægemidler udleveret efter de i §
39 nævnte tilfælde skal være omfattet af klage- og erstat-
ningslovens dækningsområde.
Herudover er der tale om en konsekvensændring af lovfor-
slagets § 1, nr. 6 og nr. 7, jf. nedenfor.
Til nr. 7
Efter klage- og erstatningslovens § 39 kan erstatning kun
ydes, hvor lægemidler udleveres erhvervsmæssigt. Udleve-
ringen skal desuden være sket gennem apotek, sygehus, læ-
ge, tandlæge eller salgssted godkendt til salg af ikke apo-
teksforbeholdte håndkøbslægemidler i henhold til lægemid-
delloven.
Det foreslås, at der i klage- og erstatningslovens § 39 ind-
sættes et stk. 2, hvorefter der i henhold til 1. pkt. desuden
ydes erstatning ydes, hvis lægemidlet hidrører fra en medi-
cinkiste til brug i en redningsbåd eller redningsflåde ombord
på et dansk indregistreret maritimt fartøj, og medicinkisten
er udleveret fra et dansk apotek eller en virksomhed med til-
ladelse efter lægemiddellovens § 39, stk. 1, til at forhandle
og udlevere medicinkister til brug i redningsbåde og red-
ningsflåder.
Det er i henhold til 2. pkt. en forudsætning, at erstatningen
alene ydes til personer, der har haft legitimt ophold på det
dansk indregistrerede maritime fartøj, som medicinkisten i
redningsbåden eller redningsflåden har været ombord på.
Det vil sige, at erstatning kan ydes til besætning, passagerer
og øvrige personer med lovligt ærinde på det maritime fartøj
og dermed til personer, som typisk vil være ombord med
kaptajnens eller besætningens vidende og accept. Hensigten
er afskære personer uden legitimt ophold ombord, eksem-
pelvis pirater, fremmede magters kombattanter eller blinde
passagerer, fra at opnå ret til erstatning.
Kravet om legitimt ophold på det maritime fartøj, som
medicinkisten i redningsbåden eller redningsflåden har væ-
ret ombord på, medfører endvidere, at personer, som samles
op i redningsbåden eller redningsflåden, men som stammer
fra andre maritime fartøjer eller af anden årsag har befundet
sig i farvandet, ikke vil være omfattet af retten til erstatning
efter lægemiddelskadeerstatningsordningen. Det skyldes, at
disse personer ikke har haft ophold – hverken legitimt eller
uretmæssigt – på det maritime fartøj, som redningsbåden el-
ler redningsflåden var ombord på, før redningsbåden eller
redningsflåden blev nedsænket i vandet. Der vil i tilfælde af
en eventuel lægemiddelskade dog være almindelig adgang
til at rejse en sag om produktansvar over for den pågælden-
de lægemiddelproducent.
Det foreslås yderligere, at der i klage- og erstatningsloven
§ 39 indsættes et stk. 3, således at erstatning også ydes, hvis
lægemidlet er fremstillet på et apotek til brug for bered-
skabssituationer, det statslige redningsberedskab, øvrige be-
redskabsmyndigheder eller det militære forsvar, jf. § 12 b i
lov om apoteksvirksomhed, eller uden for apotek og i hen-
hold til regler udstedt efter lægemiddelloven § 60, stk. 1, er
indkøbt og udleveret af det militære forsvar, det statslige
redningsberedskab eller øvrige beredskabsmyndigheder til
oplæg i beredskabslagre eller til brug i internationale missio-
ner. Dette gælder også når lægemidlerne undtagelsesvist ik-
ke er markedsført i Danmark.
Ændringen betyder, at erstatning for skader hidrørende fra
lægemidler i danske medicinkister brugt i nødsituationer til
søs vil blive omfattet af klage- og erstatningsloven, selvom
der ikke er tale om erhvervsmæssig udlevering af lægemid-
ler, såsom medicinkister udleveret af redningsflådeprodu-
center eller lignende virksomheder med tilladelse efter læge-
middellovens § 39, stk. 1.
Yderligere betyder ændringen, at også skader fra læge-
midler, som fremstilles på et apotek til brug for beredskabs-
situationer, det statslige redningsberedskab, øvrige bered-
skabsmyndigheder eller det militære forsvar bliver omfattet
af erstatningsordningen.
Ændringen betyder endvidere, at også skader som følge af
lægemidler indkøbt og udleveret uden for apotek i henhold
til regler udstedt efter lægemiddellovens § 60, stk. 1, af det
militære forsvar, det statslige redningsberedskab eller øvrige
beredskabsmyndigheder til oplæg i beredskabslagre eller til
brug i internationale missioner bliver omfattet af erstat-
ningsordningen - også når disse lægemidler undtagelsesvist
ikke er markedsført i Danmark.
Til nr. 8
Det følger af klage- og erstatningslovens § 40, stk. 2, at
lægemidler omfattet af erstatningsordningen skal være god-
kendt til markedsføring i Danmark i henhold til gældende
regler. Det gælder dog ikke for lægemidler, der anvendes
ved kliniske forsøg, jf. §38, stk. 2.
Det foreslås at, klage- og erstatningslovens § 40, stk. 2, 2.
pkt., ændres, således at det dog ikke gælder for lægemidler,
der anvendes til kliniske forsøg, jf. 38, stk. 2, eller lægemid-
ler omfattet af § 39, stk. 2 eller 3.
Det betyder, at også lægemidler, som ikke er godkendt til
markedsføring i Danmark, bliver omfattet af erstatningsord-
ningen, hvis lægemidlet er udleveret fra medicinkister til
brug i redningsbåde og redningsflåder, som hindrører fra et
dansk indregistreret maritimt fartøj, eller hvis lægemidlet er
fremstillet på et privat apotek til brug for beredskabssituatio-
ner, det statslige redningsberedskab, øvrige beredskabsmyn-
digheder eller det militære forsvar.
Dermed sikres, at skader som følge af lægemidler frem-
stillet på et privat apotek til brug for beredskabssituationer,
det statslige redningsberedskab, øvrige beredskabsmyndig-
heder eller det militære forsvar; herunder til søs, kan erstat-
tes efter klage- og erstatningsloven, selvom disse lægemid-
14
ler ikke er godkendt til markedsføring i Danmark. Det sikres
også, at skader som følge af lægemidler indkøbt og udleve-
ret uden for apotek i henhold til regler udstedt efter læge-
middellovens § 60, stk. 1, af det militære forsvar, det statsli-
ge redningsberedskab eller øvrige beredskabsmyndigheder
til oplæg i beredskabslagre eller til brug i internationale mis-
sioner bliver omfattet af erstatningsordningen - også når dis-
se lægemidler undtagelsesvist ikke er markedsført i Dan-
mark.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-
dring af lovforslagets § 1, nr. 6 og 7.
Til nr. 9
Det fremgår i dag af klage- og erstatningslovens § 41, at
en lægemiddelskade forvoldt af et receptpligtigt lægemiddel
kun erstattes, hvis lægemidlet er ordineret til skadelidte.
Det foreslås, at § 41 ændres således, at en lægemiddelska-
de forvoldt af et receptpligtigt lægemiddel kun erstattes hvis
lægemidlet er ordineret til skadelidte, medmindre der er tale
om lægemidler omfattet af § 39, stk. 2 eller 3.
Det betyder, at der undtagelsesvist kan ydes erstatning for
skader forvoldt af et receptpligtigt lægemiddel, selvom læ-
gemidlet ikke er ordineret til den skadelidte, hvis lægemidlet
er udleveret fra medicinkister til brug i redningsbåde og red-
ningsflåder, som hindrører fra det dansk indregistreret mari-
timt fartøj, eller skader som følge af lægemidler fremstillet
på et privat apotek til brug for beredskabssituationer, det
statslige redningsberedskab, øvrige beredskabsmyndigheder
eller det militære forsvar. Ligeledes kan der ydes erstatning
for skader forvoldt af et receptpligtigt lægemiddel, selvom
lægemidlet ikke er ordineret til den skadelidte, hvis læge-
midlet er indkøbt og udleveret uden for apotek i henhold til
regler udstedt efter lægemiddellovens § 60, stk. 1, af det mi-
litære forsvar, det statslige redningsberedskab eller øvrige
beredskabsmyndigheder til oplæg i beredskabslagre eller til
brug i internationale missioner. Dette gælder også, når læge-
midlet undtagelsesvist ikke er markedsført i Danmark.
Ændringen af klage- og erstatningslovens § 41 skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5-7, hvorved der
foretages ændringer i klage- og erstatningslovens § 39, stk.
1, og § 40 samt indsættelse af § 39, stk. 2 og stk. 3.
Til nr. 10
Det følger af klage- og erstatningslovens § 46, stk. 1, at
erstatning og godtgørelse fastsættes efter reglerne i lov om
erstatningsansvar. Erstatning m.v. ydes efter at 7.300 kr. er
fratrukket erstatningen eller godtgørelsens hovedstol, jf. §
46. stk. 2. Det beløb, der er fastsat i stk. 2, reguleres en gang
årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten
for det pågældende finansår, jf. § 46, stk. 5.
Det foreslås, at der i klage- og erstatningslovens § 46, ind-
sættes et stk. 6, hvorefter der ved fastsættelse af erstatning
eller godtgørelse efter stk. 1 anvendes den regulering af det
beløb, der er fastsat efter stk. 2, som var gældende på tids-
punktet for Patienterstatningens afgørelsen efter § 55, stk. 1.
Ændringen betyder, at egetbidraget vil blive fastsat på
baggrund af tidspunktet for Patienterstatningens afgørelse.
Hensigten hermed er at lette den praktiske administration og
imødegå, at forårsagelsestidspunktet kan blive et stridspunkt
i fremadrettede afgørelser.
Til nr. 11
Det fremgår af klage- og erstatningslovens § 58 b, stk. 2,
at klager til Ankenævnet for Patienterstatningen skal indgi-
ves, inden 1 måned efter at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen. Klagen har opsættende virkning. Efter bestem-
melsens stk. 4. gælder stk. 2, 2. pkt. (opsættende virkning)
ikke for erstatning og godtgørelse for tandskader, der er til-
kendt af andre private institutioner end Patienterstatningen,
og som sundhedsministeren har indgået aftale med efter §
19, stk. 6. Det foreslås, at klage- og erstatningslovens § 58
b, stk. 4, ændres, således at 2. pkt. udgår og der indsættes en
3 måneders klagefrist for afgørelser vedrørende tandskader,
der er tilkendt af andre private institutioner end Patienter-
statningen, og som sundhedsministeren har indgået aftale
med efter § 19, stk. 6. Ved seneste ændring af klage- og er-
statningsloven blev bestemmelsen om klagefristen ændret
fra 3 måneder til 1 måned. Det var imidlertid ikke hensigten,
at denne ændring skulle gælde for klager over sager om er-
statning og godtgørelse for tandskader, tilkendt af andre pri-
vate institutioner end Patienterstatningen. Der er således tale
om at vende tilbage den retstilstand, som forelå før lovæn-
dringen 1. juli 2018.
Til § 2
Til nr. 1
I dag tilbydes kvinder i alderen mellem 23 og 64 år at bli-
ve screenet for livmoderhalskræft. Kvinder mellem 23 og 49
år tilbydes screening hvert tredje år, mens kvinder mellem
50 og 59 år tilbydes screening hvert femte år. Kvinder mel-
lem 60 og 64 år tilbydes en screeningsundersøgelse fem år
efter deres sidste screeningsundersøgelse. Sundhedsstyrel-
sens anbefalinger »Screening for livmoderhalskræft« fra maj
2018 er det det faglige grundlag for screeningstilbuddet.
I dag tilbydes personer mellem 50 og 74 år screening for
tyk- og endetarmskræft hvert andet år. Sundhedsstyrelsens
»Anbefalinger vedrørende screening for tyk- & endetarm-
skræft « fra 2012 giver det faglige grundlag for tilbuddet om
screening.
Med de foreslåede bestemmelser i sundhedslovens § 85 a
og b lovfæstes retten til at modtaget tilbud om screeningsun-
dersøgelse for henholdsvis livmoderhalskræft og tyk- og en-
detarmskræft, idet retten i dag ikke fremgår af loven. Liv-
moderhalskræftscreeningsprogrammet blev indført i 1962,
blev systematiseret i 1980’erne, men blev først udrullet til
alle amter i 2006. Tarmkræftscreeningsprogrammet blev
indført som led i Kræftplan III i Danmark den 1. marts
2014.
Der er tale om områder, som løbende udvikler sig fagligt.
Derfor foreslås det samtidig, at sundhedsministeren bemyn-
diges til at fastsætte nærmere regler om screeningstilbud
15
med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger, såle-
des at der hurtigt kan følges op lovmæssigt, når der på grund
af den faglige udvikling sker ændringer i de to screenin-
gsprogrammer.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at loven træder i kraft
den 1. maj 2019.
Lovforslagets ændringer er ikke gældende for afgørelse,
som træffes inden lovens ikræfttrædelse.
Dette medfører også, at de hidtil gældende bestemmelser
skal finde anvendelse for afgørelser truffet af Patienterstat-
ningen inden den 1. maj 2019.
Stk. 2 er en undtagelse til stk. 1, som medfører at lovfor-
slagets § 1, nr. 1, får tilbagevirkede kraft fra 1. juni 2018,
således at specialtandlægerne i ortodonti og tand-, mund- og
kæbekirurgi undtages fra kravet om at afholde udgiften til
driften af Styrelsen for Patientklagers aktivitet i tilknytning
til patientklagesystemet og Sundhedsvæsenets Disciplinær-
nævn og de udgifter, der påhviler regionsrådene efter § 29,
stk. 1, nr. 5, for de erstatningssager, som kan henføres til
disse tandlæger, i overensstemmelse med retstilstanden før
1. juni 2018.
Til § 4
Efter klage- og erstatningsloven § 64 gælder loven ikke
for Færøerne og Grønland, men loven kan ved kongelig an-
ordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med de
afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Efter sundhedsloven § 278 gælder loven ikke for Færøer-
ne, medmindre der er tale om §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§
61-63, kapitel 36-38, kapitel 61, kapitel 66-68, og §§
247-250, 254, 259, 266-268, 272-274 og 276 samt kapitel
12 og kapitel 54-57, som ved kongelig anordning kan sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne.
Det foreslås på den baggrund, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men at § 1, nr. 1 og nr. 4-11 ved
kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-
ger.
Dette betyder, at de foreslået nye bestemmelser i sund-
hedsloven §§ 85 a - 85 b ikke vil gælde for Færøerne, idet §
85 fremgår af sundhedslovens kapitel 18, som i henhold til
ovenstående ikke gælder for Færørene. Det betyder desuden,
at den foreslåede begrænsning i anvendelsen af ressource-
reglen i klage- og erstatningslovens § 20, stk. 2, der henviser
til sundhedslovens § 85 og de foreslåede nye bestemmelser i
§§ 85 a og 85 b ej heller vil kunne sættes i kraft for Færøer-
ne.
16
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af
14. juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 18 - - -
Stk. 5. Praktiserende tandlæger, der ikke er god-
kendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes til-
skud af regionsrådet, jf. § 64 b, stk. 3, i sundheds-
loven, afholder udgifterne til driften af Styrelsen
for Patientklagers aktiviteter i tilknytning til patie-
ntklagesystemet og Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn og de udgifter, der påhviler regionsråde-
ne efter § 29, stk. 1, nr. 5, for de klage- og erstat-
ningssager, som kan henføres til disse tandlæger.
1. I § 18, stk. 5, 1. pkt. udgår »klage- og«, og som
2. pkt. indsættes: »Dette gælder dog ikke praktise-
rende specialtandlæger, som ikke leverer ydelser,
hvortil der kan ydes tilskud af regionsrådet, jf. §
64, stk. 3, i sundhedsloven.«
§ 20. - - -
Stk. 1. Erstatning ydes, hvis skaden med overve-
jende sandsynlighed er forvoldt på en af følgende
måder:
2. I § 20, stk. 1, nr. 1 indsættes efter »undgået,«:
»jf. dog, stk. 2.«
1) Hvis det må antages, at en erfaren specialist
på det pågældende område under de i øvrigt givne
forhold ville have handlet anderledes ved undersø-
gelse, behandling el.lign., hvorved skaden ville
være undgået,
Nr. 2-4) - - - 3. I § 20 indsættes efter stk. 1, nr. 4 som nyt styk-
ke:
Stk.2. - - - »Stk. 2. Begrænsninger af erstatningsansvaret i
stk. 1, nr. 1, på grund af de i øvrigt givne forhold,
som den erfarne specialist handler under, gælder
dog ikke i sager om manglende overholdelse af
sundhedslovens §§ 85-85 b.«
Stk. 2 bliver herefter til stk. 3.
§ 24. - - -
Stk. 1-5. - - -
Stk. 6. De beløb, der er fastsat i stk. 2, reguleres
en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt til-
pasningsprocenten for det pågældende finansår, jf.
lov om en satsreguleringsprocent.
4. I § 24, stk. 6, ændres »De beløb« til: »Det be-
løb.«
17
5. I § 24 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Når erstatning eller godtgørelse fratræk-
kes det beløb, der er nævnt i stk. 2, anvendes den
regulering af beløbet, der var gældende på tids-
punktet for Patienterstatningens afgørelse efter §
33, stk. 1.«
Stk. 6. bliver herefter til stk. 7
§ 39. Erstatning ydes kun, hvis lægemidlet er-
hvervsmæssigt er udleveret i Danmark til forbrug
eller kliniske forsøg med lægemidler. Udleverin-
gen skal være sket gennem apotek, sygehus, læge,
tandlæge eller salgssted godkendt til salg af ikke
apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler i henhold
til lægemiddelloven.
6. I § 39, stk. 1, udgår: »kun,«.
7. I § 39 indsættes som stk. 2 og stk. 3
»Stk. 2. Erstatning ydes desuden, hvis lægemid-
let hidrører fra en medicinkiste til brug i en red-
ningsbåd eller redningsflåde ombord på et dansk
indregistreret maritimt fartøj, og medicinkisten er
udleveret fra et dansk apotek eller virksomheder
med tilladelse efter lægemiddellovens § 39, stk. 1,
til at forhandle og udlevere medicinkister til brug i
redningsbåde og redningsflåder. Det er endvidere
en forudsætning, at erstatningen alene ydes til per-
soner, der har haft legitimt ophold på det dansk
indregistrerede maritime fartøj, som medicinkisten
i redningsbåden eller redningsflåden har været
ombord på.«
Stk. 3. Erstatning ydes endvidere, hvis lægemid-
let er:
1)Fremstillet på et apotek til brug for bered-
skabssituationer, det statslige redningsberedskab,
øvrige beredskabsmyndigheder eller det militære
forsvar, jf. § 12 b i lov om apoteksvirksomhed, el-
ler
2) indkøbt og udleveret af det militære forsvar,
det statslige redningsberedskab eller øvrige bered-
skabsmyndigheder uden for apotek i henhold til
regler udstedt efter lægemiddellovens § 60, stk. 1,
til oplæg i beredskabslagre eller til brug for inter-
nationale missioner. Dette gælder også, når læge-
midlet undtagelsesvist ikke er markedsført i Dan-
mark.«
18
§40. - - -
Stk. 1- - -
Stk. 2. Lægemidlet skal være godkendt til mar-
kedsføring i Danmark i henhold til gældende reg-
ler. Dette gælder dog ikke for lægemidler, der an-
vendes ved kliniske forsøg, jf. § 38, stk. 2.
8. I § 40 stk. 2, indsættes efter »§ 38, stk. 2«: »,
eller lægemidler omfattet af § 39, stk. 2 eller 3.«
§ 41. En lægemiddelskade forvoldt af et recept-
pligtigt lægemiddel erstattes kun, hvis lægemidlet
er ordineret til skadelidte.
9. I § 41 indsættes efter »skadelidte«: medmindre,
der er tale om lægemidler omfattet af § 39, stk. 2
eller 3.«
§ 46. - - -
Stk. 1-5)- - -
10. I § 46 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Når erstatning eller godtgørelse fratræk-
kes det beløb, der er nævnt i stk. 2, anvendes den
regulering af beløbet, der var gældende på tids-
punktet for Patienterstatningens afgørelsen efter §
55, stk. 1.«
§ 58 b. - - -
Stk. 1-3)- - -
Stk. 4. Stk. 2, 2. pkt., gælder ikke for erstatning
og godtgørelse for tandskader, der er tilkendt af
andre private institutioner end Patienterstatningen,
og som sundhedsministeren har indgået aftale med
efter § 19, stk. 6.
11. I § 58 b, stk. 4, udgår: », 2. pkt., « og som 2.
pkt. indsættes: » Klage skal i disse sager indgives
inden 3 måneder efter at klageren har fået medde-
lelse om afgørelsen.«
§2
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1286
af 2. november 2018, foretages følgende ændring-
er:
§ 85. - - - 1. I kapitel 18 indsættes efter § 85:
Ȥ 85 a. Personer med en livmoderhals har fra
23 år ret til screening for livmodershalskræft i bo-
pælsregionen. Stk. 2. Sundhedsministeren fastsæt-
ter nærmere regler om tilbuddet om screening for
livmoderhalskræft efter stk. 1.«
§ 85 b. Personer mellem 50 og 74 år har ret til
screening for tyk- og endetarmskræft i bopælsre-
gionen.
19
Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om tilbuddet om screening for tyk- og ende-
tarmskræft efter stk. 1.«
20