Skriftlig fremsættelse (14. marts 2019)

Tilhører sager:

Aktører:


    CN916

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l206/20181_l206_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (14. marts 2019)
    Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om klage- og er-
    statningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundheds-
    loven (Begrænsning af ressourcereglen ved kræftscree-
    ninger, udvidelse af lægemiddelskadeordningen i nød- og
    beredskabssituationer m.v.)
    (Lovforslag nr. L 206)
    Det foreslås for det første at begrænse anvendelsesområ-
    det for ressourcereglen i klage- og erstatningsloven, således
    at de personer, der fremadrettet påføres en skade som følge
    af forsinket indkaldelse til screeningsundersøgelse for bryst-
    kræft, får adgang til patienterstatning, hvis klage- og erstat-
    ningslovens øvrige erstatningsbetingelser er opfyldt.
    Det foreslås samtidig at lade begrænsningen i ressource-
    reglens anvendelse omfatte samtlige screeningsundersøgel-
    ser for kræft. Det foreslås derfor, at tilbuddene om undersø-
    gelse for livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft ind-
    skrives i sundhedsloven som patientrettigheder, og at res-
    sourcereglen i klage- og erstatningsloven ikke finder anven-
    delse for skader opstået som følge af forsinket indkaldelse
    til screening for bryst-, livmoderhals- og tyk- og endetarms-
    kræft, selvom forsinkelsen kan begrundes i ressourcemæssi-
    ge forhold.
    Det foreslås for det andet at fritage specialtandlæger i or-
    todonti og tand-, mund- og kæbekirurgi fra krav om at af-
    holde udgifter til klage- og erstatningssager, der kan henfø-
    res til disse tandlæger. I forbindelse med opsigelse af Over-
    enskomst om Tandlægehjælp pr. 1. juni 2018 blev der ind-
    ført krav om, at praktiserende tandlæger, der ikke er god-
    kendt efter sundhedsloven til at yde tandlægehjælp, hvortil
    der ydes tilskud af regionsrådet, selv skal afholde udgifter til
    eventuelle klagesager, og regionerne fik mulighed for at rej-
    se et regreskrav mod disse tandlæger til dækning af eventu-
    elle udgifter til erstatningssager. Specialtandlæger leverer
    imidlertid ikke ydelser, hvortil der ydes tilskud fra regioner-
    ne, hvorfor udgifterne foreslås afholdt af regionerne, hvilket
    svarer til retstilstanden før 1. juni 2018.
    For det tredje foreslås det at udvide dækningsområdet for
    patienterstatningsordningen i forhold til en række særlige
    grupper af lægemidler. Dette indebærer, at patienter som får
    en skade som følge af egenskaber ved et lægemiddel fra en
    medicinkiste i redningsbåde og redningsflåder ombord på
    dansk indregistreret maritime fartøjer, vil blive omfattet af
    patienterstatningsordningen.
    I den forbindelse foreslås det, at også skader som følge af
    lægemidler indkøbt og udleveret af det militære forsvar, det
    statslige redningsberedskab eller øvrige beredskabsmyndig-
    heder uden for apotek i henhold til regler udstedt efter læge-
    middelloven til oplæg i beredskabslagre eller til brug for in-
    ternationale missioner omfattes af klage- og erstatningslo-
    vens dækningsområde.
    Endvidere foreslås for det fjerde at foretage mindre til-
    pasninger af klage- og erstatningsloven.
    Idet jeg i øvrigt tillader mig at henvise til lovforslaget og
    de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lov-
    forslaget til det Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 206 Folketinget 2018-19
    CN000916