L 134: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Præcisering af målgruppen for de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, indstillingsret for regionsrådet og justering af visitationskriterierne for de særlige pladser på psykiatrisk afdeling).

Folketinget vedtog i juni 2017 hjemmel til at etablere en ny type særlige pladser på psykiatrisk afdeling i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. Efter vedtagelsen af reglerne om de særlige pladser har der dog vist sig udfordringer med i tilstrækkeligt omfang at visitere patienter til de særlige pladser, og en stor del af pladserne står således tomme. Lovforslaget indeholder derfor lempelse af tre af de seks visitationskriterier, og der skal alene ske opfyldelse af i alt fire af visitationskriterierne. Endvidere får regionsrådet i patientens bopælsregion mulighed for at anmode visitationsforummet om at udfærdige en indstilling til en særlig plads. Endelig præciseres det direkte i loven, at børn og unge under 18 år ikke er omfattet af reglerne om de særlige pladser, og at pladserne kun kan tilbydes til habile patienter, som har givet informeret samtykke hertil. Loven træder i kraft den 1. april 2019.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 107 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Sagstrin

  • 3. behandling
    2019-03-19T00:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2019-03-18T23:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2019-03-14T00:00:00.000Z

  • Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
    2019-03-13T23:00:00.000Z

  • Betænkning
    2019-03-11T23:00:00.000Z

  • Frist for politiske bemærkninger
    2019-02-28T00:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2019-02-26T23:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2019-02-25T23:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2019-02-19T23:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2019-02-01T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2019-01-10T00:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2018-12-20T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2018-12-19T23:00:00.000Z