L 22: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og lov om politiets virksomhed. (Initiativer mod parallelsamfund).

Lovforslaget kriminaliserer, at forældre sender deres børn til udlandet til forhold, der bringer børnenes sundhed eller udvikling i alvorlig fare, eller lader deres børn tage del i et sådant udlandsophold, således at forældrene fremover kan straffes med fængsel i indtil 4 år. Samtidig bliver det også muligt nægte at udstede eller at inddrage et barns pas, når der er grund til at antage, at barnet vil blive sendt på et sådant ophold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare. Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om, at politiet skal kunne udpege et geografisk afgrænset område (skærpet strafzone), hvor straffen for visse udvalgte utryghedsskabende kriminalitetstyper i en periode skærpes markant. Endelig foreslås det, at strafferammen for pligtforsømmelser hæves til fængsel indtil 1 år for nægtelser eller forsætlige undladelser af tjenstlige pligter eller grovere eller oftere gentagne forsømmelser eller skødesløshed, der begås af ansatte i offentligt hverv eller tjeneste i en ledende stilling. Lovforslaget udmønter en række af initiativerne i regeringens udspil ”Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030” fra den 1. marts 2018. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Aktører

Sagstrin

  • 2. behandling
    2018-11-29T00:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2018-11-22T00:00:00.000Z

  • Betænkning
    2018-11-21T23:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2018-11-20T00:00:00.000Z

  • Frist for politiske bemærkninger
    2018-11-19T23:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2018-11-14T23:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2018-11-07T23:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2018-10-25T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2018-10-03T00:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2018-10-02T22:00:00.000Z