Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2018)
Tilhører sager:
Aktører:
AA11056
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l22/20181_l22_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2018) Justitsministeren (Søren Pape Poulsen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund) (Lovforslag nr. L 22) Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark. Et Danmark som bygger på demokratiske værdier som frihed, retssikkerhed, ligeværd, frisind, tolerance og ligestilling. Et Danmark hvor alle deltager aktivt. En utilstrækkelig integra- tion har givet grobund for parallelsamfund, hvor danske værdier og normer ikke er de primære, og hvor en stor del af borgerne ikke deltager aktivt i det danske samfund og på ar- bejdsmarkedet. Regeringen fremlagde den 1. marts 2018 udspillet ”Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030”. Udspillet indeholder bl.a. en række initiativer, der er målret- tet de områder i Danmark, hvor parallelsamfund er mest ud- bredt, og hvor den hidtidige indsats har været utilstrækkelig. Lovforslaget gennemfører en række af initiativerne i udspil- let. Med lovforslaget kriminaliseres det, at forældre sender deres børn til udlandet til forhold, der bringer børnenes sundhed eller udvikling i alvorlig fare, eller lader deres børn tage del i et sådant udlandsophold, således at forældrene fremover kan straffes med fængsel i indtil 4 år. I sammenhæng med forslaget om kriminalisering af ud- landsophold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare, indeholder lovforslaget også forslag om, at det skal være muligt at nægte at udstede eller at inddrage et barns pas, når der er grund til at antage, at barnet vil blive sendt på et sådant ophold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare. Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om, at poli- tiet skal kunne udpege et geografisk afgrænset område (skærpet strafzone), hvor straffen for visse udvalgte, utryg- hedsskabende kriminalitetstyper i en periode skærpes mar- kant. Endelig foreslås det, at strafferammen for pligtforsøm- melser hæves til fængsel indtil 1 år for nægtelser eller for- sætlige undladelser af tjenstlige pligter eller grovere eller of- tere gentagne forsømmelser eller skødesløshed, der begås af ansatte i offentligt hverv eller tjeneste i en ledende stilling. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 22 Folketinget 2018-19 Justitsmin., j.nr. 2018-731-0029 AA011056