B 32: Forslag til folketingsbeslutning om sikring af Folketingets adgang til væsentlige dokumenter på dansk.

Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne at sikre, at væsentlige dokumenter, der ligger til grund for lovforslag eller beslutningsforslag i Folketinget, foreligger på dansk. Der er afgivet beretning over forslaget. Udvalget ønsker, at dokumenter, der indgår i Folketingets arbejde, som hovedregel skal foreligge på dansk, og beder Udenrigsministeriet om at oversætte væsentlige dokumenter på Udenrigsministeriets område, som indgår i behandlingen af lov- og beslutningsforslag i Folketinget, forud for behandlingen af dokumenterne, såfremt det tidsmæssigt er muligt, og såfremt en beslutning i Folketinget ikke derved udskydes unødigt. Udvalget er dog opmærksom på, at det afhængigt af det enkelte dokuments omfang og kompleksitet kan tage tid at producere og berigtige en oversættelse. Folketingets formand træffer efter drøftelse med gruppeformændene i tvivlstilfælde afgørelse om, hvorvidt et dokument skal oversættes til dansk. Ordningen indføres som en forsøgsordning i perioden frem til den 31. december 2017.

Aktører

Sagstrin

  • Beretning
    2015-03-24T23:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2014-12-11T09:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2014-11-18T13:00:00.000Z

  • Forslaget som fremsat
    2014-11-17T23:00:00.000Z