L 13: Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed, lov om forsikringsvirksomhed og lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. (Udskydelse af virksomheders pligt til rapportering om bæredygtighed og afregistrering af revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering).

Lovforslaget udskyder tidspunktet for, hvornår virksomheder skal begynde at rapportere om bæredygtighed med 2 år. Det betyder, at store virksomheder i regnskabsklasse C, store børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber med 500 ansatte eller derunder først skal rapportere fra regnskabsår, der starter i 2027 eller senere, mens børsnoterede SMV’er (undtagen mikrovirksomheder) omfattes fra regnskabsår, der starter i 2028 eller senere. Samtidig indføres en overgangsbestemmelse for afregistrering af bæredygtighedsrevisorer uden krav om særskilt generalforsamlingsbeslutning eller yderligere dokumentation. Lovforslaget implementerer den første del af Europa-Kommissionens simplificeringspakke og skal reducere administrative byrder og styrke konkurrenceevnen. Lovforslaget gennemfører »Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om udskydelse af bæredygtighedsrapportering i to år for visse virksomheder«. Loven foreslås at træde i kraft den 31. december 2025.

Forslaget er vedtaget. For stemte 93 (S, V, SF, LA, M, KF, DF, RV, ALT, BP, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 14 (DD og EL), hverken for eller imod stemte 0.

Aktører

Sagstrin

  • 3. behandling
    2025-12-02T00:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2025-12-02T00:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2025-11-25T00:00:00.000Z

  • Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
    2025-11-25T00:00:00.000Z

  • Omtrykt
    2025-11-24T00:00:00.000Z

  • Betænkning
    2025-11-20T00:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2025-11-20T00:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2025-11-14T00:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2025-11-14T00:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2025-10-31T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2025-10-21T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2025-10-08T00:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2025-10-08T00:00:00.000Z

Dokumenter