Fremsat den 8. oktober 2025 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 8. oktober 2025 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed, lov om
forsikringsvirksomhed og lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter1)
(Udskydelse af virksomheders pligt til rapportering om bæredygtighed og afregistrering af revisorer eller uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering)
§ 1
I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1057 af 23.
september 2024, som ændret ved § 17 i lov nr. 1602 af 17.
december 2024, § 2 i lov nr. 1668 af 30. december 2024
og § 68 i lov nr. 52 af 28. januar 2025, foretages følgende
ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Kommissionens
delegerede direktiv (EU) 2023/2775 af 17. oktober 2023
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/34/EU for så vidt angår justeringer af størrelseskrite-
rierne for mikrovirksomheder, små, mellemstore og store
virksomheder eller koncerner, EU-Tidende, L af 21. decem-
ber 2023« til: »dele af Kommissionens delegerede direk-
tiv (EU) 2023/2775 af 17. oktober 2023 om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU for så
vidt angår justeringer af størrelseskriterierne for mikrovirk-
somheder, små, mellemstore og store virksomheder eller
koncerner, EU-Tidende, L af 21. december 2023, og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/794
af 14. april 2025 om ændring af direktiv (EU) 2022/2464
og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra hvilke
medlemsstaterne skal anvende visse krav til virksomheders
bæredygtighedsrapportering og due diligence, EU-tidende,
L af 16. april 2025«.
2. Efter § 99 a indsættes:
»§ 99 b. For store virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 3, der
er i regnskabsklasse C, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, har § 99, stk.
2, og § 99 a først virkning for regnskabsår, der begynder
den 1. januar 2027 eller senere. Det samme gælder for store
virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 3, der er i regnskabsklasse
D, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, og som på balancetidspunktet havde
et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret
på 500 eller mindre. For regnskabsår, der er påbegyndt før
den 1. januar 2027, finder § 99 a og regler udstedt i medfør
af § 99 a, stk. 9 og 10, som affattet ved lov nr. 1716 af 27.
december 2018 anvendelse.
Stk. 2. For små og mellemstore virksomheder, jf. § 7, stk.
2, nr. 1 og 2, der er i regnskabsklasse D, jf. § 7, stk. 1, nr. 4,
har § 99, stk. 2, og § 99 a først virkning for regnskabsår, der
begynder den 1. januar 2028 eller senere. For regnskabsår,
der er påbegyndt før den 1. januar 2028, finder § 99 a og
regler udstedt i medfør af § 99 a, stk. 9 og 10, som affattet
ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 anvendelse.
Stk. 3. Uanset stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt., kan virk-
somheder, der er omfattet af stk. 1 og 2, for regnskabsår, der
begynder før den 1. januar 2028, vælge at udarbejde deres
bæredygtighedsrapportering efter § 99 a.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på moder-
virksomheder, som aflægger koncernregnskab. Ved opgørel-
se af antal heltidsbeskæftigede, jf. stk. 1, 2. pkt., anvendes
antallet af heltidsbeskæftigede i koncernen som helhed.
Stk. 5. For virksomheder, der er omfattet af stk. 1, som
før den 31. december 2025 har valgt en eller flere reviso-
rer eller uafhængige erklæringsudbydere, jf. § 149 a, stk.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/794 af 14. april 2025 om ændring af
direktiv (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra hvilke medlemsstaterne skal anvende visse krav til virksomheders
bæredygtighedsrapportering og due diligence, EU-Tidende, L af 16. april 2025.
Lovforslag nr. L 13 Folketinget 2025-26
Erhvervsmin.,
Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2025-2506
CQ003329
1, i selskabsloven, § 11, stk. 1, i lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder eller § 75 a, 1. og 2. pkt., i lov om
erhvervsdrivende fonde, til at afgive erklæring om bæredyg-
tighedsrapportering, kræver afregistrering af revisoren eller
den uafhængige erklæringsudbyder ikke særskilt vedtagelse.
Stk. 6. Ved afregistrering efter stk. 5 finder § 149 a, stk.
2 og 3, i selskabsloven, § 11, stk. 2, og § 19 i lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder og § 75 a, 3. pkt., i lov om
erhvervsdrivende fonde, ikke anvendelse.
Stk. 7. Afregistrering efter stk. 5 kan ikke foretages efter
førstkommende ordinære generalforsamling eller tilsvarende
godkendelsesorgan, som er afholdt efter den 31. december
2025.«
3. I § 102, stk. 7, 1. pkt., ændres »§ 99, stk. 3« til: »§ 99, stk.
2«
§ 2
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
650 af 9. juni 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 712 af 20.
juni 2025, foretages følgende ændring:
1. Efter § 193 a indsættes:
»§ 193 b. For virksomheder, der er omfattet af § 193 a,
stk. 1, som før den 31. december 2025 har valgt en eller
flere revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere, jf. §
149 a, stk. 1, i selskabsloven, til at afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering, kræver afregistrering af reviso-
ren eller den uafhængige erklæringsudbyder ikke særskilt
vedtagelse.
Stk. 2. Ved afregistrering efter stk. 1 finder § 149 a, stk. 2
og 3, i selskabsloven ikke anvendelse.
Stk. 3. Afregistrering efter stk. 1 kan ikke foretages efter
førstkommende ordinære generalforsamling eller tilsvarende
godkendelsesorgan, som er afholdt efter den 31. december
2025.«
§ 3
I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
169 af 16. februar 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 711 af
20. juni 2025, foretages følgende ændring:
1. Efter § 187 a indsættes før overskriften før § 188:
»§ 187 b. For virksomheder, der er omfattet af § 187 a,
stk. 1, som før den 31. december 2025 har valgt en eller
flere revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere, jf. §
149 a, stk. 1, i selskabsloven, til at afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering, kræver afregistrering af reviso-
ren eller den uafhængige erklæringsudbyder ikke særskilt
vedtagelse.
Stk. 2. Ved afregistrering efter stk. 1 finder § 149 a, stk. 2
og 3, i selskabsloven ikke anvendelse.
Stk. 3. Afregistrering efter stk. 1 kan ikke foretages efter
førstkommende ordinære generalforsamling eller tilsvarende
godkendelsesorgan, som er afholdt efter den 31. december
2025.«
§ 4
I lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter, jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024,
som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, § 75
i lov nr. 52 af 28. januar 2025 og senest ved § 5 i lov nr. 712
af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
1. Efter § 154 a indsættes før overskriften før § 155:
»§ 154 b. For virksomheder, der er omfattet af § 154 a,
stk. 1, som før den 31. december 2025 har valgt en eller
flere revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere, jf. §
149 a, stk. 1, i selskabsloven, til at afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering, kræver afregistrering af reviso-
ren eller den uafhængige erklæringsudbyder ikke særskilt
vedtagelse.
Stk. 2. Ved afregistrering efter stk. 1 finder § 149 a, stk. 2
og 3, i selskabsloven ikke anvendelse.
Stk. 3. Afregistrering efter stk. 1 kan ikke foretages efter
førstkommende ordinære generalforsamling eller tilsvarende
godkendelsesorgan, som er afholdt efter den 31. december
2025.«
§ 5
Loven træder i kraft den 31. december 2025.
§ 6
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 2. §§ 2 og 4 kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Udskydelse af rapporteringspligten
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Stop-the-clock-direktivet
3.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Overgangsordning for afregistrering af revisorer henholdsvis uafhængige erklæringsudbydere
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets Direktiv (EU) 2025/794 af 14. april 2025 om æn-
dring af direktiv (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så
vidt angår de datoer, fra hvilke medlemsstaterne skal anven-
de visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering
og due diligence (herefter Stop-the-clock-direktivet).
Formålet med Stop-the-clock-direktivet er at udskyde
virkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forord-
ning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv
2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virk-
somheders bæredygtighedsrapportering (herefter bæredyg-
tighedsdirektivet) med to år for de næste to bølger af virk-
somheder, som i dag er omfattet fra henholdsvis regnskabs-
året 2025 og 2026. Det vil sige, at virkningstidspunktet
udsættes til henholdsvis regnskabsåret 2027 og 2028. Ud-
skydelsen sker med henblik på at give tid til at revidere bæ-
redygtighedsdirektivet og forenkle de europæiske standarder
for bæredygtighedsrapportering (ESRS) med det formål at
reducere de administrative byrder forbundet med bæredyg-
tighedsrapportering og derigennem styrke EU᾽s konkurren-
ceevne.
Forhandlingerne i EU om forenkling af bæredygtigheds-
direktivet, herunder en væsentlig reduktion i antallet af
virksomheder, der fremadrettet omfattes af krav om rappor-
tering, er igangsat. Forventningen er, at en ændring til di-
rektivet kan vedtages inden udgangen af 2025, hvorefter
den nationale implementering går i gang. Forenklingen af
standarderne forventes afsluttet i løbet af 2026.
Lovforslaget gennemfører ”Aftale mellem regeringen (So-
cialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale
Venstre om udskydelse af bæredygtighedsrapportering i to
år for visse virksomheder” af 29. april 2025.
Udskydelsen af virkningen af bæredygtighedsdirektivet
finder anvendelse for store virksomheder i regnskabsklasse
C samt børsnoterede og statslige aktieselskaber med 500
ansatte eller derunder. Børsnoterede mikrovirksomheder er
ikke omfattet af bæredygtighedsdirektivet og dermed heller
ikke forslaget om udskydelse af virkningstidspunket.
Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber
med over 500 ansatte, der hører under første bølge af virk-
somheder, som skal rapportere om bæredygtighed, vil ikke
blive påvirket af forslaget.
Udskydelsen påvirker alene tidspunktet for, hvornår visse
af de virksomheder, der er omfattet af krav om bæredygtig-
hedsrapportering, skal begynde at rapportere fra og ikke ind-
holdet af selve rapporteringen. Udskydelsen ændrer heller
ikke på, hvilke virksomheder der skal rapportere om bære-
dygtighed. Det betyder, at de samme virksomheder, som
oprindeligt var omfattet af krav om bæredygtighedsrapporte-
ring, fortsat skal rapportere efter de samme krav, indtil disse
måtte blive ændret som følge af den igangværende revision
af bæredygtighedsdirektivet og den forventede forenkling af
de europæiske rapporteringsstandarder.
Udskydelsen af virkningen af bæredygtighedsdirektivets
anvendelsestidspunkt i medfør af Stop-the-clock-direktivet
gælder tilsvarende for finansielle virksomheder, hvor virk-
ningstidspunktet forventes reguleret i de af Finanstilsynet
3
udstedte regnskabsbekendtgørelser, bekendtgørelse om fi-
nansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglersel-
skaber m.fl. og bekendtgørelse om finansielle rapporter for
forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Som konsekvens af udskydelsen og for at undgå unødi-
ge byrder for virksomhederne indfører forslaget en over-
gangsbestemmelse, der muliggør afregistrering af bæredyg-
tighedsrevisor uden særskilt vedtagelse af generalforsamlin-
gen i det tilfælde, hvor virksomheden allerede har valgt en
revisor i forventning om at skulle rapportere fra regnskabs-
året 2025.
2. Baggrund
Bæredygtighedsdirektivet er implementeret i dansk ret ved
lov nr. 480 af 22. maj 2024 om ændring af årsregnskabslo-
ven, revisorloven og forskellige andre love. Loven trådte i
kraft den 1. juni 2024. Den første bølge af virksomheder
har rapporteret om bæredygtighed fra regnskabsåret 2024
i forbindelse med aflæggelsen af deres årsrapport. Den nati-
onale implementering af bæredygtighedsdirektivets krav til
bæredygtighedsrapportering er senest ændret ved lov nr. 52
af 28. januar 2025.
Der har i tiden efter vedtagelsen af bæredygtighedsdirekti-
vet og den efterfølgende danske implementering været øget
fokus på de geopolitiske udfordringer for EU og på de euro-
pæiske virksomheders konkurrenceevne over for resten af
verdenen, jf. ”The future of European competitiveness” fra
september 2024 (Draghi-rapporten), der peger på, at EU’s
konkurrenceevne skal styrkes. Det har resulteret i et ønske
fra Europa-Kommissionen og Det Europæiske Råd om at
reducere de administrative omkostninger for virksomheder
forbundet med blandt andet bæredygtighedsregulering og
derigennem styrke den europæiske konkurrenceevne.
Stop-the-clock-direktivet er en del af en såkaldt forenk-
lingsomnibuspakke bestående af tre forslag, som Europa-
Kommissionen den 26. februar 2025 fremsatte. Pakken har
til hensigt at styrke europæiske virksomheders konkurren-
ceevne ved at forenkle krav i bæredygtighedsreguleringen
og dermed reducere de administrative byrder forbundet her-
med. Pakken skal bidrage til Kommissionens mål om 25 pct.
byrdelettelse relateret til rapportering for store virksomheder
og med 35 pct. for små og mellemstore virksomheder.
Med Stop-the-clock-direktivet udskydes virkningen af bæ-
redygtighedsdirektivet med to år for de næste to bølger af
virksomheder, der endnu ikke har rapporteret. Dette sker
med henblik på at give de europæiske institutioner tid til
at revidere bæredygtighedsdirektivet og Europa-Kommissio-
nen tid til at revidere de europæiske standarder for rapporte-
ring, som også er en del af forenklingsomnibuspakken.
Siden 2009 har de største danske virksomheder, børsno-
terede virksomheder og statslige aktieselskaber været for-
pligtede til at rapportere om samfundsansvar. Reglerne er
undervejs blevet justeret og udviklet i overensstemmelse
med EU’s direktiver. De seneste regler om redegørelse for
samfundsansvar var en implementering af det såkaldte Non-
financiel Reporting Directive fra 2014 (NFRD), som blev
erstattet af bæredygtighedsdirektivet.
Ved implementeringen af bæredygtighedsdirektivet i 2024
og indførslen af den trinvise indfasning af virkningstids-
punktet blev det besluttet at lade de virksomheder, der ville
blive omfattet af bæredygtighedsdirektivet, fortsætte med at
udarbejde en redegørelse om samfundsansvar frem til, at de
nye regler fik virkning.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Udskydelse af rapporteringspligten
3.1.1. Gældende ret
Årsregnskabslovens § 99 a, om krav til rapportering
om bæredygtighed, omfatter alle store virksomheder i regn-
skabsklasse C, alle børsnoterede virksomheder og statslige
aktieselskaber med undtagelse af børsnoterede mikrovirk-
somheder.
Reglerne indebærer en trinvis ikrafttræden af virknings-
tidspunktet og dermed rapporteringskravene. For store børs-
noterede virksomheder og statslige aktieselskaber med me-
re end 500 ansatte trådte rapporteringskravene i kraft for
regnskabsår, der startede i 2024. Øvrige store virksomheder
og børsnoterede virksomheder skal rapportere efter kravene
for regnskabsår, der starter i 2025 eller senere. Børsnotere-
de SMV’er med undtagelse af børsnoterede mikrovirksom-
heder vil efterfølgende blive omfattet af kravene for regn-
skabsår, der starter i 2026, men kan undlade at rapportere
indtil 2028.
Indtil reglerne får virkning og virksomhederne skal rap-
portere efter bæredygtighedsdirektivet, skal de fortsætte
med at udarbejde en redegørelse om samfundsansvar efter
den tidligere § 99 a i årsregnskabsloven.
3.1.2. Stop-the-clock-direktivet
Stop-the-clock-direktivet udskyder virkningen af bære-
dygtighedsdirektivet med to år for de næste to bølger af
virksomheder, som i dag er omfattet bæredygtighedsdirekti-
vet fra henholdsvis regnskabsåret 2025 og 2026. Det vil
sige, at virkningstidspunktet udsættes til henholdsvis regn-
skabsåret 2027 og 2028.
3.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
For at bæredygtighedsrapportering kan give en konkurren-
cefordel for de virksomheder, som bidrager til den bæredyg-
tige omstilling, skal rapporteringen fungere i praksis. Virk-
somhederne skal fokusere på at levere de oplysninger, som
markedet efterspørger for at gøre det lettere at foretage grøn-
ne investeringer og undgå at bruge tid på indhentning af
unødvendige data.
Det forslås at udskyde den trinvise ikrafttræden af rappor-
teringskravene vedrørende bæredygtighed i årsregnskabslo-
ven med to år, for de virksomheder der endnu ikke har
rapporteret.
4
Den foreslåede ændring vil medføre, at store virksomhe-
der i regnskabsklasse C og store børsnoterede virksomheder
og statslige aktieselskaber med 500 ansatte eller derunder
skal rapportere efter kravene for regnskabsår, der starter i
2027 eller senere. Børsnoterede SMV’er med undtagelse
af børsnoterede mikrovirksomheder vil efterfølgende blive
omfattet fra regnskabsår, der starter i 2028 eller senere.
Den foreslåede ændring vil give virksomhederne mere tid
til at omstille sig til de forventede nye og lempede krav
for bæredygtighedsrapporteringen. En udskydelse af ikraft-
trædelsen af rapporteringskrav for de næste to bølger af
virksomheder, der endnu ikke har rapporteret, vil samtidig
give den nødvendige tid til en gennemarbejdet revision af
bæredygtighedsdirektivet og forenkling af de europæiske
bæredygtighedsstandarder med henblik på at opnå en mar-
kant og reel byrdereduktion for danske og europæiske virk-
somheder.
Ved implementeringen af bæredygtighedsdirektivet i 2024
og indførelsen af den trinvise indfasning af virkningstids-
punktet blev det besluttet, at virksomheder, der ville blive
omfattet af bæredygtighedsdirektivet, skulle fortsætte med
at udarbejde en redegørelse om samfundsansvar indtil de
nye regler får virkning. Kravet om redegørelse for sam-
fundsansvar, blev indført som led i implementeringen af
NFRD fra 2014, men siden 2009 har de største danske
virksomheder, børsnoterede virksomheder og statslige aktie-
selskaber været forpligtede til at rapportere om samfundsan-
svar efter særlige nationale regler. For at sikre kontinuitet
for virksomhederne og regnskabsbrugerne foreslås det at
videreføre denne overgangsordning.
Årsregnskabsloven giver virksomheder mulighed for at
undlade at udarbejde en særskilt redegørelse for samfunds-
ansvar, hvis de i stedet rapporterer efter specifikke interna-
tionale retningslinjer eller standarder. Samtidig er Erhvervs-
styrelsen bemyndiget til at fastsætte regler for, hvilke in-
ternationale standarder, der kan anerkendes, og på hvilke
betingelser disse kan anvendes. På nuværende tidspunkt om-
fatter disse FN’s Global Compact, Global Reporting Initia-
tive (GRI) samt Principperne for Ansvarlige Investeringer
(PRI).
Kommissionen offentliggjorde den 30. juli 2025 henstil-
lingen om frivillig bæredygtighedsrapportering (herefter
VSME-standarden). VSME-standarden blev lanceret som
en midlertidig løsning med henblik på at imødekomme
det nuværende behov for bæredygtighedsrapportering blandt
virksomheder uden for bæredygtighedsdirektivets anvendel-
sesområde. Formålet er at give virksomhederne mulighed
for frivilligt at offentliggøre bæredygtighedsoplysninger i et
forenklet og proportionelt format.
Medlemsstaterne opfordres til at støtte kendskabet til og
anvendelsen af VSME med henblik på at mindske admini-
strative byrder og øge ensartetheden af bæredygtighedsop-
lysninger. Det vurderes hensigtsmæssigt at tilføje VSME-
standarden som en valgmulighed til de standarder, der kan
anvendes som grundlag for at efterleve kravene til redegø-
relsen for samfundsansvar. Dette vil give virksomheder mu-
lighed for at rapportere efter VSME og samtidig opfylde
kravet om redegørelse for samfundsansvar uden yderligere
byrder.
3.2. Overgangsordning for afregistrering af revisorer
henholdsvis uafhængige erklæringsudbydere
3.2.1. Gældende ret
Efter § 135 c i årsregnskabsloven, § 193 a i lov om
finansiel virksomhed, § 187 a i lov om forsikringsvirksom-
hed og § 154 a i lov om fondsmæglerselskaber og inve-
steringsservice og -aktiviteter skal en virksomhed, som er
omfattet af pligten til at rapportere om bæredygtighed, lade
bæredygtighedsrapporteringen forsyne med en erklæring om
bæredygtighedsrapportering. Det er et krav, at den revisor
eller uafhængige erklæringsudbyder, som virksomheden har
valgt, henholdsvis udpeget, til at afgive erklæringen om
bæredygtighedsrapportering registreres i Erhvervsstyrelsens
it-system.
Efter gældende regler i § 149 a i selskabsloven, § 11 i
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og § 75 a i
lov om erhvervsdrivende fonde tilfalder kompetencen til at
afsætte en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder den,
der har valgt revisoren eller den uafhængige erklæringsud-
byder. Afsættelse af en revisor eller uafhængig erklærings-
udbyder, som er valgt til at forsyne et kapitalselskabs bære-
dygtighedsrapportering med en erklæring, vil f.eks. skulle
besluttes af generalforsamlingen, da det kun er dette organ,
der kan vælge en sådan revisor henholdsvis uafhængig er-
klæringsudbyder.
Efter gældende regler i selskabsloven, lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende
fonde kan en revisor eller en uafhængig erklæringsudbyder
alene afsættes før hvervets udløb, hvis der foreligger et
begrundet forhold. I sådanne tilfælde skal virksomheden
ved afregistreringen i Erhvervsstyrelsens it-system, sammen
med anmeldelsen eller registreringen herom, vedlægge en
fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets udløb. Til-
svarende skal revisoren eller den uafhængige erklæringsud-
byder, hvis fratrædelsen sker før hvervets udløb, hurtigst
muligt meddele dette til Erhvervsstyrelsen og vedlægge en
fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets ophør
3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er forventningen, at en række af de virksomheder, der
efter gældende regler skulle have rapporteret om bæredyg-
tighed for regnskabsåret 2025, forud for lovens ikrafttræden
allerede, f.eks. på den ordinære generalforsamling, vil have
valgt en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder til at
skulle afgive erklæring om virksomhedens bæredygtigheds-
rapportering.
Som konsekvens af forslaget om at udskyde den trinvise
virkning af rapporteringskravene vedrørende bæredygtighed
med to år, for de virksomheder der endnu ikke har rapporte-
ret, vil den eventuelt valgte revisor eller uafhængige erklæ-
ringsudbyder skulle afsættes igen. Med henvisning til at lov-
grundlaget for beslutningen om valg af revisor henholdsvis
5
uafhængig erklæringsudbyder er bortfaldet og for at undgå
unødige byrder forbundet med afsættelsen for de berørte
virksomheder, indfører forslaget en midlertidig ordning, der
muliggør afsættelse uden særskilt beslutning af virksomhe-
dens kompetente godkendelsesorgan – f.eks. generalforsam-
lingen i et kapitalselskab. Ligeledes muliggør forslaget at
afregistrering i Erhvervsstyrelsens it-system kan ske uden, at
der skal vedlægges fyldestgørende forklaring fra virksomhe-
den, og dennes revisor eller uafhængige erklæringsudbyder,
om årsagen til hvervets ophør.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Ved implementeringen af bæredygtighedsdirektivet blev
det vurderet, at reglerne kunne have mulige positive ligestil-
lingsmæssige konsekvenser som følge af indførslen af krav
om beskrivelse af virksomhedens mangfoldighedspolitik. En
virksomhed, der er omfattet af reglerne om bæredygtigheds-
rapportering, vil kunne undlade at redegøre særskilt for sin
mangfoldighedspolitik, hvis oplysningerne allerede fremgår
af bæredygtighedsrapporteringen og opfylder de gældende
krav.
Forslaget udskyder alene virkningstidspunktet for de næs-
te virksomheder, der skal rapportere og ændrer ikke ved sub-
stansen af kravene til bæredygtighedsrapporteringen, herun-
der krav til beskrivelse af mangfoldighedspolitik. Forslaget
om udskydelse af virkningstidspunktet for de næste virk-
somheder, der skal rapportere, vil udskyde de mulige positi-
ve ligestillingsmæssige konsekvenser.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Forslaget har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske
eller andre konsekvenser, da der udelukkende er tale om en
udskydelse af virkningsdatoer. Af samme årsag har forslaget
heller ingen implementeringskonsekvenser for stat, regioner
og kommuner.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurde-
res ikke at være relevante for forslaget, da der alene er tale
om en udskydelse af virkningstidspunkter.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
En udskydelse af virkningstidspunktet har ingen direkte
påvirkning af de økonomiske og administrative konsekven-
ser for erhvervslivet. Ved måling af de administrative kon-
sekvenser forudsættes fuld implementering og kendskab til
reglerne, og da en udskydelse isoleret ikke ændrer ved sub-
stansen i de krav virksomhederne skal efterleve, vil forslaget
ikke påvirke de direkte konsekvenser for erhvervslivet.
En udskydelse vil give virksomhederne mere tid til at
omstille sig til forventede nye og lempede krav for bæredyg-
tighedsrapporteringen.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
har modtaget lovforslaget i høring og vurderer, at lovforsla-
get ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervs-
livet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Ved implementeringen af bæredygtighedsdirektivet blev
det vurderet at reglerne indirekte forventes at medføre posi-
tive klimakonsekvenser, idet de ville skabe gennemsigtighed
om virksomheders bæredygtighedsoplysninger, så det ville
blive lettere at foretage grønne investeringer.
Forslaget om udskydelse af virkningstidspunktet for de
næste virksomheder, der skal rapportere, vil udskyde de for-
ventede indirekte positive klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Ved implementeringen af bæredygtighedsdirektivet blev
det vurderet at reglerne indirekte forventes at medføre po-
sitive miljø- og naturmæssige konsekvenser, idet de ville
skabe gennemsigtighed om virksomheders bæredygtigheds-
oplysninger, så det vil blive lettere at foretage grønne inve-
steringer.
Forslaget om udskydelse af virkningstidspunktet for de
næste virksomheder, der skal rapportere, vil udskyde de
forventede indirekte positive miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets Direktiv (EU) 2025/794 af 14. april 2025 om æn-
dring af direktiv (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så
vidt angår de datoer, fra hvilke medlemsstaterne skal anven-
de visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering
og due diligence.
Direktivet skal være gennemført i Danmark senest den 31.
december 2025.
Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget direktivet
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, særlig artikel 50 og 114.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. maj
2025 til den 27. juni 2025 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.: 92-gruppen, Aal-
borg Universitet, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, Advo-
katrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorgani-
sation, Amnesty International Danmark, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP),
Brancheforeningen Aktive Ejere i Danmark, Bryggerifor-
eningen, Bureau Veritas, CEPOS, CONCITO, CSR Forum,
Centralorganisationens Fællesudvalg, Cereda, Certificerende
Organers Forum (COF), Copenhagen Business School, DA-
NAK, Danmarks Nationalbank, Danmarks Naturfrednings-
forening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks
Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske
Universitet, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,
6
Dansk Industri, Dansk Initiativ for Etisk Handel, Dansk
Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Iværksætter-
forening, Dansk Mode & Textil, Dansk Standard, Danske
Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Forsik-
ringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Dan-
ske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirken-
de Købmænd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening,
Den Danske Fondsmæglerforening, Det Færøske Departe-
ment, Det Kooperative Fællesforbund, Det Nationale Net-
værk af Virksomhedsledere, Det Økonomiske Råds Sekre-
tariat, Domstolsstyrelsen, EG Eksportkreditfonden, Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansfor-
bundet, Finansforeningen, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening, First North, Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerrådet,
Force Technology, Foreningen Danske Revisorer, Forenin-
gen af Interne revisorer, Forsikring & Pension, FSR –
Danske Revisorer, Garantifonden for indskydere og investo-
rer, Green Power Denmark, Grønlands Selvstyre, HK, IDA
- Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Menneskeret-
tigheder, IT-Universitetet, IT-branchen, Komiteen for god
Fondsledelse, Komiteen for god Selskabsledelse, Kommu-
nale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunekre-
dit, Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejds-
giverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen,
Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Lands-
dækkende Banker, Landsorganisationen i Danmark, Leder-
nes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pen-
geinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mellemfolkeligt
Samvirke, Miljømærkning Danmark, OXFAM IBIS, Red
Barnet, Rigsadvokaten, økonomi og ledelse, Rigsombuddet
på Færøerne, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter,
Rådet for bæredygtigt byggeri, SEGES, SMV Danmark,
Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet, Syddansk Universitet, Telekommunikationsin-
dustrien i Danmark, UN Global Compact, Verdens Skove,
Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, Værdipapircentralen
og WWF.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Forslaget om udskydelse af virkningstids-
punktet for de næste virksomheder, der
skal rapportere, vil udskyde de forventede
indirekte positive miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Forslaget om udskydelse af virkningstids-
punktet for de næste virksomheder, der
skal rapportere, vil udskyde de forventede
indirekte positive miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU)
2025/794 af 14. april 2025 om ændring af direktiv (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760
for så vidt angår de datoer, fra hvilke medlemsstaterne skal anvende visse krav til
virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence.
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering (der
i relevant omfang også gæl-
der ved implementering af ikke-
Ja Nej
X
7
erhvervsrettet EU-regulering)
(sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres således,
at »og Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2023/2775
af 17. oktober 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår justeringer af
størrelseskriterierne for mikrovirksomheder, små, mellem-
store og store virksomheder eller koncerner, EU-Tidende,
L af 21. december 2023« ændres til: »dele af Kommission-
ens delegerede direktiv (EU) 2023/2775 af 17. oktober
2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/34/EU for så vidt angår justeringer af størrelseskrite-
rierne for mikrovirksomheder, små, mellemstore og store
virksomheder eller koncerner, EU-Tidende, L af 21. decem-
ber 2023, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2025/794 af 14. april 2025 om ændring af direktiv
(EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de
datoer, fra hvilke medlemsstaterne skal anvende visse krav
til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due dili-
gence, EU-tidende, L af 16. april 2025«.
Den ændrede affattelse vil medføre, at fodnoten vil inde-
holde en opdateret oversigt over gældende EU-forskrifter,
som udgør årsregnskabslovens EU-retlige baggrund.
Til nr. 2
Bæredygtighedsdirektivet blev implementeret i dansk ret
ved lov nr. 480 af 22. maj 2024, som indsatte årsregnskabs-
lovens § 99, stk. 2, og § 99 a. Årsregnskabslovens § 99
a, om virksomheders bæredygtighedsrapportering, er siden
blevet ændret ved lov nr. 52 af 28. januar 2025.
Årsregnskabslovens § 99, stk. 2, fastsætter krav om, at
store virksomheder skal medtage oplysninger om immateri-
elle nøgleressourcer i ledelsesberetningen og redegøre for,
hvordan virksomhedens forretningsmodel grundlæggende
afhænger af sådanne immaterielle nøgleressourcer, og hvor-
ledes disse ressourcer er en kilde til værdiskabelse for virk-
somheden.
Årsregnskabslovens § 99 a fastsætter krav om, at store
virksomheder skal rapportere om bæredygtighed i ledelses-
beretningen.
Det fremgår af gældende regler i årsregnskabsloven, at for
store virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 3, der er i regnskabs-
klasse C, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, har § 99, stk. 2, og § 99 a
virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025
eller senere. Det samme gælder for store virksomheder, jf.
§ 7, stk. 2, nr. 3, der er omfattet af regnskabsklasse D, jf.
§ 7, stk. 1, nr. 4, og som på balancetidspunktet havde et
gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på
500 eller mindre. For regnskabsår, der er påbegyndt inden
den 1. januar 2025, finder § 99 a og regler udstedt i medfør
af § 99 a, stk. 9 og 10, som affattet ved lov nr. 1716 af 27.
december 2018 anvendelse.
For små og mellemstore virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr.
1 og 2, der er omfattet af regnskabsklasse D, jf. § 7, stk. 1,
nr. 4, har § 99, stk. 2, og § 99 a virkning for regnskabsår, der
begynder den 1. januar 2026 eller senere. For regnskabsår,
der er påbegyndt inden den 1. januar 2026, finder § 99 a
samt regler udstedt i medfør af § 99 a, stk. 9 og 10, som
affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 anvendelse.
§ 99 a, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december
2018, fastsætter krav om redegørelse for samfundsansvar,
som implementerer NFRD. Bestemmelsen giver medlems-
staterne ret til at fritage virksomheder fra at udarbejde en
særskilt redegørelse for samfundsansvar, hvis rapporterin-
gen sker efter internationale standarder eller retningslinjer,
som opfylder direktivets krav. Efter årsregnskabsloven kan
virksomheder benytte denne mulighed, og Erhvervsstyrelsen
fastsætter, hvilke standarder der kan anerkendes. Dette er
udmøntet i bekendtgørelse om offentliggørelse af en række
redegørelser efter årsregnskabsloven (redegørelsesbekendt-
gørelsen), hvorefter FN’s Global Compact, Global Repor-
ting Initiative (GRI) og Principperne for Ansvarlige Investe-
ringer (PRI) aktuelt kan anvendes som grundlag for redegø-
relsen for samfundsansvar.
Efter årsregnskabslovens § 135 c skal en virksomhed, som
er omfattet af pligten til at rapportere om bæredygtighed i
henhold til § 99 a, lade bæredygtighedsrapporteringen forsy-
ne med en erklæring om bæredygtighedsrapportering. Det
er et krav, at den revisor eller uafhængige erklæringsudby-
der som virksomheden har valgt henholdsvis udpeget til
at afgive erklæringen om bæredygtighedsrapportering, skal
registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.
§ 149 a, stk. 1, i selskabsloven, § 11, stk. 1, i lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder og § 75 a, 1. og 2.
pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, fastsætter regler om
valg henholdsvis udpegning, fratræden og afsættelse af revi-
sorer og uafhængige erklæringsudbydere, som er valgt eller
udpeget til at forsyne virksomhedens bæredygtighedsrappor-
tering med en erklæring, jf. årsregnskabslovens § 135 c.
Efter gældende regler i selskabsloven, lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende
fonde tilfalder kompetencen til at afsætte en revisor eller
uafhængig erklæringsudbyder den, der har valgt revisoren
eller den uafhængige erklæringsudbyder.
Eksempelvis vil afsættelse af en revisor eller uafhængig
erklæringsudbyder, som er valgt til at forsyne et kapitalsel-
skabs bæredygtighedsrapportering med en erklæring, skulle
besluttes af generalforsamlingen, da det kun er dette selska-
bsorgan, der kan vælge en sådan revisor eller uafhængig
erklæringsudbyder, jf. selskabslovens § 149 a, hvorefter lo-
vens § 144, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
8
Efter gældende regler i selskabsloven, lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende
fonde, kan en revisor eller en uafhængig erklæringsudby-
der alene afsættes før hvervets udløb, hvis der foreligger
et begrundet forhold. I sådanne tilfælde skal virksomheden
ved afregistreringen i Erhvervsstyrelsens it-system, sammen
med anmeldelsen eller registreringen herom, vedlægge en
fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets udløb. Til-
svarende skal revisoren eller den uafhængige erklæringsud-
byder, hvis fratrædelsen sker før hvervets udløb, hurtigst
muligt meddele dette til Erhvervsstyrelsen og vedlægge en
fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets ophør.
Det foreslås efter § 99 a at indsætte § 99 b.
Det foreslås i stk. 1, at for store virksomheder, jf. § 7, stk.
2, nr. 3, der er i regnskabsklasse C, jf. § 7, stk. 1, nr. 3,
har § 99, stk. 2, og § 99 a først virkning for regnskabsår,
der begynder den 1. januar 2027 eller senere. Det samme
gælder for store virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 3, der
er omfattet af regnskabsklasse D, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, og
som på balancetidspunktet havde et gennemsnitligt antal
heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på 500 eller mindre. For
regnskabsår, der er påbegyndt før den 1. januar 2027, finder
§ 99 a og regler udstedt i medfør af § 99 a, stk. 9 og 10, som
affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 anvendelse.
Det foreslåede har baggrund i artikel 1, litra a, nr. 1, i
Stop-the-clock-direktivet, der ændrer bæredygtighedsdirek-
tivets artikel 5, stk. 2, første afsnit, litra b, som fastsætter
virkningstidspunktet for bæredygtighedsdirektivets artikel 1,
med undtagelse af nr. 14, for blandt andet store virksom-
heder, jf. regnskabsdirektivets artikel 3, stk. 4, samt store
virksomheder af interesse for offentligheden, jf. regnskabs-
direktivets artikel 2, nr. 1, som på balancetidspunktet havde
et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret
på 500 eller mindre.
Efter artikel 1, litra a, nr. 1, i Stop-the-clock-direktivet,
ændres bæredygtighedsdirektivets artikel 5, stk. 2, første
afsnit, litra b, således, at virkningstidspunktet udskydes fra
regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller derefter,
til regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller deref-
ter.
3. pkt. i det foreslåede stk. 1 vedrører overgangsordnin-
gen, som indebærer, at virksomheder, indtil de bliver omfat-
tet af årsregnskabslovens § 99 a, fortsat skal udarbejde en
redegørelse for samfundsansvar, jf. § 99 a, som affattet ved
lov nr. 1716 af 27. december 2018.
Efter § 99 a, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. decem-
ber 2018, skal virksomheder udarbejde en redegørelse for
samfundsansvar i henhold til en række kriterier fastsat i be-
stemmelsen. Dog giver bestemmelsen mulighed for, at virk-
somheder kan udarbejde redegørelsen for samfundsansvar
i henhold til internationale retningslinjer og standarder. Er-
hvervsstyrelsen har i redegørelsesbekendtgørelsen fastsat,
hvilke internationale standarder og retningslinjer, som rede-
gørelsen for samfundsansvar kan udarbejdes efter, som i dag
omfatter i dag FN’s Global Compact, Global Reporting Ini-
tiative (GRI) og Principperne for Ansvarlige Investeringer
(PRI).
I forbindelse med henstillingen om frivillig bæredygtig-
hedsrapportering (VSME), som Kommissionen offentlig-
gjorde den 30. juli 2025, vil VSME, blive tilføjet som en
anerkendt standard på linje med FN’s Global Compact,
Global Reporting Initiative (GRI) og Principperne for An-
svarlige Investeringer (PRI). Dette vil give virksomheder
mulighed for at anvende VSME som grundlag for at opfylde
kravet om redegørelse for samfundsansvar under forudsæt-
ning af, at rapporteringen lever op til årsregnskabslovens
krav til redegørelsen for samfundsansvar. For eksempel, vil
rapportering efter VSME indholdsmæssigt skulle opfylde de
oplysningskrav, der følger af reglerne om redegørelse for
samfundsansvar, og rapporteringen vil fortsat skulle dække
samme regnskabsperiode som årsrapporten.
I den forbindelse vil redegørelsesbekendtgørelsen blive
ændret, så de trinvise virkningstidspunkter for, hvornår virk-
somheder ikke længere skal følge reglerne om offentliggø-
relse af redegørelsen for samfundsansvar, udgår. Derudover
vil reglerne vedrørende offentliggørelse af redegørelsen for
samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens § 99 a, som affattet
ved lov nr. 1716 af 27. december 2018, udgå.
Samtidig vil Erhvervsstyrelsen udstede en ny bekendtgø-
relse, der særskilt fastsætter de nærmere regler om offent-
liggørelse af redegørelsen for samfundsansvar. Den nye
bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelsen for sam-
fundsansvar vil videreføre de gældende krav vedrørende §
99 a, som i dag er fastsat i redegørelsesbekendtgørelsen, dog
med den ændring, at VSME tilføjes til rækken af standarder,
som redegørelsen for samfundsansvar kan udarbejdes efter
for at opfylde kravet i henhold til § 99 a, som affattet ved
lov nr. 1716 af 27. december 2018.
Det foreslåede § 99 b, stk. 1, vil medføre en toårig ud-
skydelse af tidspunktet for, hvornår store børsnoterede virk-
somheder, der har mindre en 500 heltidsbeskæftigede og
store virksomheder i regnskabsklasse C, vil blive omfattet af
kravene i § 99, stk. 2, og § 99 a. De omfattede virksomheder
vil således først skulle oplyse om immaterielle nøgleressour-
cer og rapportere om bæredygtighed for regnskabsår, der
begynder den 1. januar 2027 eller senere. For regnskabsår,
der er påbegyndt før den 1. januar 2027, vil § 99 a med
tilhørende bekendtgørelser, som affattet ved lov nr. 1716 af
27. december 2018, skulle finde anvendelse.
Endvidere vil der blive fastsat nærmere regler om, at
VSME anerkendes som en af de standarder, som redegørel-
sen for samfundsansvar vil kunne blive udarbejdet efter, for
at opfylde kravet i henhold til § 99 a, som affattet ved lov nr.
1716 af 27. december 2018.
Det foreslås i stk. 2, at for små og mellemstore virksomhe-
der, jf. § 7, stk. 2, nr. 1 og 2, der er i regnskabsklasse D, jf.
§ 7, stk. 1, nr. 4, har § 99, stk. 2, og § 99 a først virkning for
regnskabsår, der begynder den 1. januar 2028 eller senere.
Det foreslåede har baggrund i artikel 1, litra a, nr. 2, i
Stop-the-clock-direktivet, der ændrer bæredygtighedsdirek-
tivets artikel 5, stk. 2, litra c, som fastsætter virkningstids-
9
punktet for bæredygtighedsdirektivets artikel 1, med undta-
gelse af nr. 14, for blandt andet små og mellemstore virk-
somheder, jf. regnskabsdirektivets artikel 3, stk. 4, som er
virksomheder af interesse for offentligheden, jf. regnskabs-
direktivets artikel 2, nr. 1, litra a, og som ikke er mikrovirk-
somheder, jf. regnskabsdirektivets artikel 3, stk.1.
Efter artikel 1, stk. 1, litra a, nr. 2, i Stop-the-clock-direkti-
vet, ændres bæredygtighedsdirektivets artikel 5, stk. 2, litra
c, således at virkningstidspunktet udskydes fra regnskabsår,
der begynder den 1. januar 2026 eller derefter, til regnskabs-
år, der begynder den 1. januar 2028 eller derefter.
2. pkt. i det foreslåede stk. 2 vedrører overgangsordnin-
gen, som indebærer, at virksomheder, indtil de bliver omfat-
tet af årsregnskabslovens § 99 a, fortsat skal udarbejde en
redegørelse for samfundsansvar, jf. § 99 a, som affattet ved
lov nr. 1716 af 27. december 2018. Efter bestemmelsen har
virksomheder mulighed for at udarbejde redegørelsen for
samfundsansvar efter internationale retningslinjer og stan-
darder, der er fastsat i redegørelsesbekendtgøren.
I forbindelse med henstillingen om frivillig bæredygtig-
hedsrapportering (VSME), som Kommissionen offentlig-
gjorde den 30. juli 2025, vil VSME blive tilføjet som en
anerkendt standard på linje med FN’s Global Compact, Glo-
bal Reporting Initiative (GRI) og Principperne for Ansvarli-
ge Investeringer (PRI).. Der henvises i den forbindelse til
bemærkningerne til det foreslåede stk. 1.
Det foreslåede § 99 b, stk. 2, vil medføre en toårig ud-
skydelse af tidspunktet for, hvornår børsnoterede små og
mellemstore virksomheder vil blive omfattet af kravene i
årsregnskabslovens § 99, stk. 2, og § 99 a. De omfattede
virksomheder vil således først skulle oplyse om immateri-
elle nøgleressourcer og rapportere om bæredygtighed for
regnskabsår, der begynder den 1. januar 2028 eller sene-
re. For regnskabsår, der er påbegyndt før den 1. januar 2028,
vil § 99 a med tilhørende bekendtgørelser, som affattet ved
lov nr. 1716 af 27. december 2018, skulle finde anvendelse.
Det foreslås i stk. 3, at uanset stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 2.
pkt., kan virksomheder, der er omfattet af stk. 1 og 2, for
regnskabsår, der begynder før den 1. januar 2028, vælge at
udarbejde deres bæredygtighedsrapportering efter § 99 a.
Stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt., vedrører overgangsord-
ningen, som indebærer, at virksomheder, indtil de bliver
omfattet af årsregnskabslovens § 99 a, fortsat skal udarbejde
en redegørelse for samfundsansvar, jf. § 99 a, som affattet
ved lov nr. 1716 af 27. december 2018.
§ 99 a, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december
2018, skal virksomheder udarbejde en redegørelse for sam-
fundsansvar. Efter bestemmelsen har virksomheder mulig-
hed for at udarbejde redegørelsen for samfundsansvar efter
internationale retningslinjer og standarder, der er fastsat i
redegørelsesbekendtgøren.
I forbindelse med henstillingen om frivillig bæredygtig-
hedsrapportering (VSME), som Kommissionen offentlig-
gjorde den 30. juli 2025, vil VSME blive tilføjet som en
anerkendt standard på linje med FN’s Global Compact, Glo-
bal Reporting Initiative (GRI) og Principperne for Ansvarli-
ge Investeringer (PRI).. Der henvises i den forbindelse til
bemærkningerne til det foreslåede stk. 1.
Det foreslåede er en konsekvens af det foreslåede stk. 1
og 2, der udskyder tidspunktet for, hvornår store virksomhe-
der i regnskabsklasse C, store børsnoterede virksomheder,
der har mindre en 500 heltidsbeskæftigede samt små og
mellemstore børsnoterede virksomheder, omfattes af krav
om bæredygtighedsrapportering, jf. § 99 a.
Med det foreslåede vil virksomheder, der i henhold til stk.
1 og 2, først bliver omfattet af årsregnskabslovens § 99 a for
regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere,
henholdsvis den 1. januar 2028 eller senere, i stedet kunne
vælge at udarbejde en bæredygtighedsrapportering efter §
99 a for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller
senere. Herved vil de omfattede virksomheder få mulighed
for at rapportere om bæredygtighed i overensstemmelse med
den nye affattelse af § 99 a, der gennemfører bæredygtig-
hedsdirektivet, før forpligtigelsen hertil indtræder. Samtidig
vil de pågældende virksomheder blive fritaget fra at skulle
udarbejde en redegørelse for samfundsansvar efter § 99 a,
som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018.
Det foreslåede § 99 b, stk. 3, vil medføre, at uanset be-
stemmelsens stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt., vil virksom-
heder, der er omfattet af stk. 1 og 2, for regnskabsår, der
begynder før den 1. januar 2028, kunne vælge at udarbejde
deres bæredygtighedsrapportering efter årsregnskabslovens
§ 99 a.
Det foreslås i stk. 4, at stk. 1-3 finder anvendelse på
modervirksomheder, som aflægger koncernregnskab. Ved
opgørelse af antal heltidsbeskæftigede, jf. stk. 1, 2. pkt.,
anvendes antallet af heltidsbeskæftigede i koncernen som
helhed.
Det foreslåede har baggrund artikel 1, litra a, i Stop-
the-clock-direktivet, der ændrer artikel 5, stk. 2, litra b,
som fastsætter virkningstidspunktet for bæredygtighedsdi-
rektivets artikel 1, med undtagelse af nr. 14, for modervirk-
somheder i en koncern, jf. regnskabsdirektivets artikel 3,
stk. 7, som på balancetidspunktet havde et gennemsnitligt
antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på 500 eller min-
dre.
Bestemmelsen fastsætter, at de regler som følger af stk. 1-
3, skal finde tilsvarende anvendelse for modervirksomheder,
som aflægger koncernregnskab.
I det foreslåede er det præciseret, at opgørelsen af heltids-
beskæftigede ikke foretages på virksomhedsniveau, men ved
en samlet opgørelse af heltidsbeskæftigede for modervirk-
somheden samt dennes dattervirksomheder. Idet opgørelsen
skal medtage heltidsbeskæftigede i koncernen som helhed,
betyder det også, at koncernvirksomheder, der udeholdes af
konsolideringen efter årsregnskabslovens § 114, vil skulle
inkluderes i opgørelsen af koncernens antal heltidsbeskæfti-
gede.
Det foreslåede § 99 b, stk. 4 vil medføre en toårig udsky-
delse af tidspunktet for, hvornår modervirksomheder, som
aflægger koncernregnskab, vil blive omfattet af kravene i
årsregnskabslovens § 99, stk. 2, og § 99 a. Modervirksom-
10
heder vil uanset virkningstidspunktets udskydelse, for regn-
skabsår, der begynder før den 1. januar 2028, kunne vælge
at udarbejde deres bæredygtighedsrapportering efter § 99 a.
Det foreslås i stk. 5, at for virksomheder, der er omfattet
af stk. 1, som før den 31. december 2025 har valgt en eller
flere revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere, jf. §
149 a, stk. 1, i selskabsloven, § 11, stk. 1, i lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder eller § 75 a, 1. og 2. pkt., i
lov om erhvervsdrivende fonde, til at afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering, kræver afregistrering af reviso-
ren eller den uafhængige erklæringsudbyder ikke særskilt
vedtagelse.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med det foreslåede
stk. 1, som udskyder tidspunktet for, hvornår store virksom-
heder i regnskabsklasse C samt store børsnoterede virksom-
heder, der har mindre en 500 heltidsbeskæftigede, vil blive
omfattet af kravene i årsregnskabslovens § 99 a. Det foreslå-
ede stk. 1 indebærer, at virksomheder, som efter gældende
regler er forpligtet til at udarbejde en bæredygtighedsrappor-
tering for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller
senere, vil få udskudt denne forpligtelse med to år. De om-
fattede virksomheder vil dermed først skulle rapportere om
bæredygtighed for regnskabsår, der begynder den 1. januar
2027 eller senere.
Som konsekvens af udskydelsen af tidspunktet for rappor-
teringspligtens indtræden, udskydes tilsvarende virksomhe-
dernes pligt til at vælge en revisor eller uafhængig erklæ-
ringsudbyder til at afgive erklæring om bæredygtighedsrap-
porteringen, idet denne forpligtelse er direkte betinget af
tidspunktet for virksomhedens udarbejdelse af bæredygtig-
hedsrapporteringen, jf. § 99 a.
Det foreslåede stk. 5 vil medføre, at såfremt en stor virk-
somhed i regnskabsklasse C, som før den 31. december
2025, har valgt eller udpeget en revisor eller uafhængig er-
klæringsudbyder, jf. selskabslovens § 149 a, stk. 1, § 11, stk.
1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller § 75
a, 1. og 2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, til at afgive
erklæring om bæredygtighedsrapportering, vil udskydelsen
af rapporteringspligten, jf. det foreslåede stk. 1, kunne danne
grundlag for afregistrering af den pågældende revisor eller
erklæringsudbyder i Erhvervsstyrelsens it-system.
Efter det foreslåede vil det således ikke være nødvendigt,
at virksomhedens kompetente godkendelsesorgan, eksem-
pelvis generalforsamlingen i et kapitalselskab, træffer sær-
skilt beslutning om afsættelse af den revisor eller uafhængi-
ge erklæringsudbyder, der er valgt eller udpeget til at afgive
erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. årsregnskabs-
lovens § 135 c, idet virksomheden som følge af udskydelsen
ikke længere vil være omfattet af rapporteringspligten for
regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2025.
Det foreslås i stk. 6, at ved afregistrering efter bestemmel-
sens stk. 5 finder § 149 a, stk. 2 og 3, i selskabsloven, § 11,
stk. 2, og § 19 i lov om visse erhvervsdrivende virksomhe-
der og § 75 a, 3 pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, ikke
anvendelse.
Det foreslåede stk. 6 vil medføre, at ved afregistrering, jf.
stk. 5, vil virksomheden ikke skulle vedlægge en fyldestgø-
rende forklaring på årsagen til, hvorfor den valgte revisor
eller den uafhængige erklæringsudbyder afregistreres inden
hvervets udløb. Tilsvarende vil revisoren eller den uafhæn-
gige erklæringsudbyder, hvis fratrædelsen sker før hvervets
udløb, ikke skulle vedlægge en fyldestgørende forklaring på
årsagen til hvervets ophør, når dette meddeles til Erhvervs-
styrelsen.
Det foreslås i stk. 7, at afregistrering efter stk. 5 ikke kan
foretages efter førstkommende ordinære generalforsamling
eller tilsvarende godkendelsesorgan, som er afholdt efter
den 31. december 2025.
Det foreslåede stk. 7 vil medføre, at de omfattede virk-
somheder vil kunne afregistrere revisor eller den uafhængige
erklæringsudbyder i henhold til stk. 5, frem til afholdelsen
af førstkommende generalforsamling eller tilsvarende god-
kendelsesorgan, som afholdes efter den 31. december 2025,
hvilket er datoen for lovforslagets ikrafttræden, jf. lovforsla-
gets § 5.
Overgangsordningen i stk. 5-7, vil give store virksom-
heder mulighed for at kunne afregistrere en revisor eller
uafhængig erklæringsudbyder uden særskilt beslutning fra
det kompetente godkendelsesorgan, idet det oprindelige lov-
grundlag for valget er bortfaldet som følge af udskydelsen af
rapporteringspligten.
Det bemærkes, at overgangsordningen alene finder anven-
delse i en afgrænset periode, fra lovens ikrafttræden og frem
til afholdelsen af virksomhedens førstkommende ordinære
generalforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan.
Såfremt en omfattet virksomheds regnskabsår følger ka-
lenderåret, vil den ordinære generalforsamling typisk skul-
le finde sted i første halvår af 2026, da årsrapporten skal
godkendes i perioden efter regnskabsårets udløb den 31.
december 2025, og før fristens udløb for årsrapportens ind-
beretning til Erhvervsstyrelsen den 30. juni 2026.
Er afregistreringen efter stk. 5 ikke sket forud for den-
ne ordinære generalforsamling, vil afsættelse af revisor el-
ler den uafhængige erklæringsudbyder herefter skulle ske
efter de almindelige regler i selskabsloven, lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende
fonde. Det vil sige, at det skal ske ved særskilt beslutning på
generalforsamlingen og med vedlæggelse af en fyldestgø-
rende forklaring i forbindelse med registreringen i Erhvervs-
styrelsens it-system, såfremt hvervet bringes til ophør inden
udløb.
Til nr. 3
Årsregnskabslovens § 102 fastsætter, hvilke regler der
gælder for udarbejdelse af årsrapporter, for virksomheder
der er omfattet af regnskabsklasse D.
Stk. 3 oplister en række detailregler i årsregnskabsloven,
som finder anvendelse for virksomheder omfattet af regn-
skabsklasse D. Stk. 6 præciserer, at hvor der er forskelle
i kravene til mellemstore og store virksomheder, skal en
virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse D, uanset
virksomhedens egen størrelse, følge reglerne for store virk-
11
somheder. Mikrovirksomheder med værdipapirer optaget til
handel på et reguleret marked i EU/EØS er forpligtet til
at følge årsregnskabslovens regler for regnskabsklasse D,
jf. § 7, stk. 1, nr. 4. Dog fremgår det af § 102, stk. 7, at
uanset stk. 3 finder § 99, stk. 3, og § 99 a ikke anvendel-
se for virksomheder, som opfylder størrelsesgrænserne for
mikrovirksomheder, jf. § 22 a, stk. 1. Tilsvarende finder
bestemmelserne i § 99 a, stk. 7-9, ikke anvendelse for store
virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et
reguleret marked i EU/EØS.
Det foreslås i § 102, stk. 7, 1. pkt., at ændre »§ 99, stk. 3«
til »§ 99, stk. 2«.
Den foreslåede ændring er en alene en lovteknisk rettelse
af en henvisningsfejl i bestemmelsen. Med ændringen af
stk. 7, 1. pkt., rettes henvisningen fra § 99, stk. 3, til § 99,
stk. 2. Der er ved det foreslåede ikke tilsigtet en realitetsæn-
dring.
Det foreslåede i stk. 7, 1. pkt., vil medføre, at uanset
bestemmelsens stk. 2 finder § 99, stk. 2, og § 99 a ikke
anvendelse for virksomheder, som opfylder størrelsesgræn-
serne for mikrovirksomheder, jf. § 22 a.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 193 a, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed, at en virksomhed, som har pligt til at udarbejde bære-
dygtighedsrapportering, skal lade bæredygtighedsrapporte-
ringen forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrappor-
tering. Af bestemmelsens stk. 2 følger, at erklæring efter stk.
1 skal afgives af en revisor, som i henhold til revisorloven
er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrap-
portering, eller gennem en uafhængig erklæringsudbyder,
som er registreret i henhold til lov om uafhængige erklæ-
ringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering. Kra-
vet om en erklæring om bæredygtighedsrapportering blev
indført ved lov nr. 480 af 22. maj 2024.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/794
af 14. april 2025 om ændring af direktiv (EU) 2022/2464
og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra hvilke
medlemsstater skal anvende visse krav til virksomheders
bæredygtighedsrapportering og due diligence (omnibus-di-
rektivet) udskyder imidlertid ikrafttræden af bestemmelser-
ne om bæredygtighedsrapportering, jf. Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022
om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv
2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU
for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering
(bæredygtighedsdirektivet) for visse virksomheder.
Udskydelsen indebærer, at virksomheder, som efter gæl-
dende regler er forpligtet til at udarbejde en bæredygtigheds-
rapportering for regnskabsår, der begynder den 1. januar
2025 eller senere, vil få udskudt denne forpligtelse med
to år. De omfattede virksomheder vil dermed først skulle
rapportere om bæredygtighed for regnskabsår, der begynder
den 1. januar 2027 eller senere.
Bestemmelserne om bæredygtighedsrapportering fremgår
af §§ 160 og 161 i bekendtgørelse om finansielle rappor-
ter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regn-
skabsbekendtgørelsen for kreditinstitutter m.fl.). Af § 181
i samme bekendtgørelse fremgår ikrafttrædelses- og over-
gangsbestemmelserne. Udskydelsen af virkningstidspunktet
for visse virksomheder for kravene om bæredygtighedsrap-
portering vil blive indsat i regnskabsbekendtgørelsen for
kreditinstitutter m.fl.
Som konsekvens af udskydelsen af tidspunktet for rappor-
teringspligtens indtræden, udskydes tilsvarende virksomhe-
dernes pligt til at vælge en revisor eller uafhængig erklæ-
ringsudbyder til at afgive erklæring om bæredygtighedsrap-
porteringen, idet denne forpligtelse er direkte betinget af
tidspunktet for virksomhedens udarbejdelse af bæredygtig-
hedsrapporteringen, jf. § 193 a i lov om finansiel virksom-
hed.
Det foreslås i stk. 1, at for virksomheder, der er omfattet
af § 193 a, stk. 1, som før den 31. december 2025 har valgt
en eller flere revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere,
jf. § 149 a, stk. 1, i selskabsloven til at afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering, kræver afregistrering af reviso-
ren eller den uafhængige erklæringsudbyder ikke særskilt
vedtagelse.
Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at såfremt en stor
virksomhed, der på balancetidspunktet ikke overskrider et
gennemsnitligt antal ansatte på 500, som før den 31. decem-
ber 2025 har valgt eller udpeget en revisor eller uafhængig
erklæringsudbyder, jf. selskabslovens § 149 a, stk. 1, til
at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, vil ud-
skydelsen af rapporteringspligten, jf. ovenfor, kunne danne
grundlag for afregistrering af den pågældende revisor eller
erklæringsudbyder i Erhvervsstyrelsens it-system.
Efter det foreslåede vil det således ikke være nødven-
digt, at virksomhedens kompetente godkendelsesorgan, ek-
sempelvis generalforsamlingen i et kapitalselskab, træffer
særskilt beslutning om afsættelse af den revisor eller uaf-
hængige erklæringsudbyder, der er valgt eller udpeget til at
afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. § 193 a
i lov om finansiel virksomhed, idet virksomheden som følge
af udskydelsen ikke længere vil være omfattet af rapporte-
ringspligten for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar
2025.
Det foreslås i stk. 2, at ved afregistrering efter stk. 1 finder
§ 149 a, stk. 2 og 3, i selskabsloven ikke anvendelse.
Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at ved afregistrering, jf.
stk. 1, vil virksomheden ikke skulle vedlægge en fyldestgø-
rende forklaring på årsagen til, hvorfor den valgte revisor
eller den uafhængige erklæringsudbyder afregistreres inden
hvervets udløb. Tilsvarende vil revisoren eller den uafhæn-
gige erklæringsudbyder, hvis fratrædelsen sker før hvervets
udløb, ikke skulle vedlægge en fyldestgørende forklaring på
årsagen til hvervets ophør, når dette meddeles til Erhvervs-
styrelsen.
Det foreslås i stk. 3, at afregistrering efter stk. 1 ikke kan
foretages efter førstkommende ordinære generalforsamling
12
eller tilsvarende godkendelsesorgan, som er afholdt efter
den 31. december 2025.
Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at de omfattede virk-
somheder vil kunne afregistrere revisor eller den uafhængige
erklæringsudbyder i henhold til bestemmelsens stk. 1, frem
til afholdelsen af førstkommende generalforsamling eller
tilsvarende godkendelsesorgan, som afholdes efter den 31.
december 2025, hvilket er datoen for lovforslagets ikrafttræ-
den, jf. lovforslagets § 5.
Overgangsordningen i lovforslagets § 2, stk. 1-3, vil gi-
ve de omfattede store virksomheder mulighed for at kunne
afregistrere en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder
uden særskilt beslutning fra det kompetente godkendelsesor-
gan, idet det oprindelige lovgrundlag for valget er bortfaldet
som følge af udskydelsen af rapporteringspligten.
Det bemærkes, at overgangsordningen alene finder anven-
delse i en afgrænset periode, fra lovens ikrafttræden og frem
til afholdelsen af virksomhedens førstkommende ordinære
generalforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 187 a, stk. 1, i lov om forsikringsvirk-
somhed, at en virksomhed, som har pligt til at udarbejde
bæredygtighedsrapportering, skal lade bæredygtighedsrap-
porteringen forsyne med en erklæring om bæredygtigheds-
rapportering. Af bestemmelsens stk. 2 følger, at erklæring
efter stk. 1 skal afgives af en revisor, som i henhold til revi-
sorloven er godkendt til at afgive erklæringer om bæredyg-
tighedsrapportering, eller gennem en uafhængig erklærings-
udbyder, som er registreret i henhold til lov om uafhængi-
ge erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapporte-
ring. Kravet om en erklæring om bæredygtighedsrapporte-
ring blev indført ved lov nr. 480 af 22. maj 2024.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/794
af 14. april 2025 om ændring af direktiv (EU) 2022/2464
og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra hvilke
medlemsstater skal anvende visse krav til virksomheders
bæredygtighedsrapportering og due diligence (Omnibus-di-
rektivet) udskyder imidlertid ikrafttræden af bestemmelser-
ne om bæredygtighedsrapportering jf. Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022
om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv
2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU
for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering
(bæredygtighedsdirektivet) for visse virksomheder.
Udskydelsen indebærer, at virksomheder, som efter gæl-
dende regler er forpligtet til at udarbejde en bæredygtigheds-
rapportering for regnskabsår, der begynder den 1. januar
2025 eller senere, vil få udskudt denne forpligtelse med
to år. De omfattede virksomheder vil dermed først skulle
rapportere om bæredygtighed for regnskabsår, der begynder
den 1. januar 2027 eller senere.
Bestemmelserne om bæredygtighedsrapportering fremgår
af §§ 150 og 151 i bekendtgørelse om finansielle rappor-
ter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser
(regnskabsbekendtgørelsen for forsikringsselskaber m.fl.). I
samme bekendtgørelse fremgår ikrafttrædelses- og over-
gangsbestemmelserne af § 181. Udskydelsen af virknings-
tidspunktet for visse virksomheder for kravene om bæredyg-
tighedsrapportering vil blive indsat i regnskabsbekendtgø-
relsen for forsikringsselskaber m.fl.
Som konsekvens af udskydelsen af tidspunktet for rappor-
teringspligtens indtræden, udskydes tilsvarende virksomhe-
dernes pligt til at vælge en revisor eller uafhængig erklæ-
ringsudbyder til at afgive erklæring om bæredygtighedsrap-
porteringen, idet denne forpligtelse er direkte betinget af
tidspunktet for virksomhedens udarbejdelse af bæredygtig-
hedsrapporteringen, jf. § 187 a i lov om forsikringsvirksom-
hed.
Det foreslås i stk. 1, at for virksomheder, der er omfattet
af § 187 a, stk. 1, som før den 31. december 2025 har valgt
en eller flere revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere,
jf. § 149 a, stk. 1, i selskabsloven til at afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering, kræver afregistrering af reviso-
ren eller den uafhængige erklæringsudbyder ikke særskilt
vedtagelse.
Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at såfremt en stor virk-
somhed, der på balancetidspunktet ikke overskrider et gen-
nemsnitligt antal ansatte på 500, som før den 31. december
2025, har valgt eller udpeget en revisor eller uafhængig
erklæringsudbyder, jf. selskabslovens § 149 a, stk. 1, til
at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, vil ud-
skydelsen af rapporteringspligten, jf. ovenfor, kunne danne
grundlag for afregistrering af den pågældende revisor eller
erklæringsudbyder i Erhvervsstyrelsens it-system.
Efter det foreslåede vil det således ikke være nødven-
digt, at virksomhedens kompetente godkendelsesorgan, ek-
sempelvis generalforsamlingen i et kapitalselskab, træffer
særskilt beslutning om afsættelse af den revisor eller uaf-
hængige erklæringsudbyder, der er valgt eller udpeget til
at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. §
187 a i lov om forsikringsvirksomhed, idet virksomheden
som følge af udskydelsen ikke længere vil være omfattet af
rapporteringspligten for regnskabsår, der påbegyndes den 1.
januar 2025.
Det foreslås i stk. 2, at ved afregistrering efter bestemmel-
sens stk. 1 finder § 149 a, stk. 2 og 3, i selskabsloven ikke
anvendelse.
Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at ved afregistrering, jf.
stk. 1, vil virksomheden ikke skulle vedlægge en fyldestgø-
rende forklaring på årsagen til, hvorfor den valgte revisor
eller den uafhængige erklæringsudbyder afregistreres inden
hvervets udløb. Tilsvarende vil revisoren eller den uafhæn-
gige erklæringsudbyder, hvis fratrædelsen sker før hvervets
udløb, ikke skulle vedlægge en fyldestgørende forklaring på
årsagen til hvervets ophør, når dette meddeles til Erhvervs-
styrelsen.
Det foreslås i stk. 3, at afregistrering efter stk. 1 ikke kan
foretages efter førstkommende ordinære generalforsamling
13
eller tilsvarende godkendelsesorgan, som er afholdt efter
den 31. december 2025.
Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at de omfattede virk-
somheder vil kunne afregistrere revisor eller den uafhængige
erklæringsudbyder i henhold til bestemmelsens stk. 1, frem
til afholdelsen af førstkommende generalforsamling eller
tilsvarende godkendelsesorgan, som afholdes efter den 31.
december 2025, hvilket er datoen for lovforslagets ikrafttræ-
den, jf. lovforslagets § 5.
Overgangsordningen i lovforslagets § 3, stk. 1-3, vil gi-
ve de omfattede store virksomheder mulighed for at kunne
afregistrere en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder
uden særskilt beslutning fra det kompetente godkendelsesor-
gan, idet det oprindelige lovgrundlag for valget er bortfaldet
som følge af udskydelsen af rapporteringspligten.
Det bemærkes, at overgangsordningen alene finder anven-
delse i en afgrænset periode, fra lovens ikrafttræden og frem
til afholdelsen af virksomhedens førstkommende ordinære
generalforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan.
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af § 154 a, stk. 1, i lov om fondsmæg-
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksom-
hed, som har pligt til at udarbejde bæredygtighedsrapporte-
ring, skal lade bæredygtighedsrapporteringen forsyne med
en erklæring om bæredygtighedsrapportering. Af bestem-
melsens stk. 2 følger, at erklæring efter stk. 1 skal afgives
af en revisor, som i henhold til revisorloven er godkendt til
at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, eller
gennem en uafhængig erklæringsudbyder, som er registreret
i henhold til lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrø-
rende bæredygtighedsrapportering. Kravet om en erklæring
om bæredygtighedsrapportering blev indført ved lov nr. 480
af 22. maj 2024.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/794
af 14. april 2025 om ændring af direktiv (EU) 2022/2464
og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra hvilke
medlemsstater skal anvende visse krav til virksomheders
bæredygtighedsrapportering og due diligence (omnibus-di-
rektivet) udskyder imidlertid ikrafttræden af bestemmelser-
ne om bæredygtighedsrapportering jf. Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022
om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv
2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU
for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering
(bæredygtighedsdirektivet) for visse virksomheder.
Udskydelsen indebærer, at virksomheder, som efter gæl-
dende regler er forpligtet til at udarbejde en bæredygtigheds-
rapportering for regnskabsår, der begynder den 1. januar
2025 eller senere, vil få udskudt denne forpligtelse med
to år. De omfattede virksomheder vil dermed først skulle
rapportere om bæredygtighed for regnskabsår, der begynder
den 1. januar 2027 eller senere.
Bestemmelserne om bæredygtighedsrapportering fremgår
af §§ 160 og 161 i bekendtgørelse om finansielle rappor-
ter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regn-
skabsbekendtgørelsen for kreditinstitutter m.fl.). I samme
bekendtgørelse fremgår ikrafttrædelses- og overgangsbe-
stemmelserne af § 181. Udskydelsen af virkningstidspunktet
for visse virksomheder for kravene om bæredygtighedsrap-
portering vil blive indsat i regnskabsbekendtgørelsen for
kreditinstitutter m.fl.
Som konsekvens af udskydelsen af tidspunktet for rappor-
teringspligtens indtræden, udskydes tilsvarende virksomhe-
dernes pligt til at vælge en revisor eller uafhængig erklæ-
ringsudbyder til at afgive erklæring om bæredygtighedsrap-
porteringen, idet denne forpligtelse er direkte betinget af
tidspunktet for virksomhedens udarbejdelse af bæredygtig-
hedsrapporteringen, jf. § 154 a i lov om fondsmæglerselska-
ber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i stk. 1, at for virksomheder, der er omfattet
af § 154 a, stk. 1, som før den 31. december 2025 har valgt
en eller flere revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere,
jf. § 149 a, stk. 1, i selskabsloven til at afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering, kræver afregistrering af reviso-
ren eller den uafhængige erklæringsudbyder ikke særskilt
vedtagelse.
Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at såfremt en stor
virksomhed, der på balancetidspunktet ikke overskrider et
gennemsnitligt antal ansatte på 500, som før den 31. decem-
ber 2025 har valgt eller udpeget en revisor eller uafhængig
erklæringsudbyder, jf. selskabslovens § 149 a, stk. 1, til
at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, vil ud-
skydelsen af rapporteringspligten, jf. ovenfor, kunne danne
grundlag for afregistrering af den pågældende revisor eller
erklæringsudbyder i Erhvervsstyrelsens it-system.
Efter det foreslåede vil det således ikke være nødven-
digt, at virksomhedens kompetente godkendelsesorgan, ek-
sempelvis generalforsamlingen i et kapitalselskab, træffer
særskilt beslutning om afsættelse af den revisor eller uaf-
hængige erklæringsudbyder, der er valgt eller udpeget til at
afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. § 154
a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter, idet virksomheden som følge af udskydelsen
ikke længere vil være omfattet af rapporteringspligten for
regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2025.
Det foreslås i stk. 2, at ved afregistrering efter bestemmel-
sens stk. 1 finder § 149 a, stk. 2 og 3, i selskabsloven ikke
anvendelse.
Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at ved afregistrering, jf.
stk. 1, vil virksomheden ikke skulle vedlægge en fyldestgø-
rende forklaring på årsagen til, hvorfor den valgte revisor
eller den uafhængige erklæringsudbyder afregistreres inden
hvervets udløb. Tilsvarende vil revisoren eller den uafhæn-
gige erklæringsudbyder, hvis fratrædelsen sker før hvervets
udløb, ikke skulle vedlægge en fyldestgørende forklaring på
årsagen til hvervets ophør, når dette meddeles til Erhvervs-
styrelsen.
Det foreslås i stk. 3, at afregistrering efter stk. 1 ikke kan
14
foretages efter førstkommende ordinære generalforsamling
eller tilsvarende godkendelsesorgan, som er afholdt efter
den 31. december 2025.
Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at de omfattede virk-
somheder vil kunne afregistrere revisor eller den uafhængige
erklæringsudbyder i henhold til bestemmelsens stk. 1, frem
til afholdelsen af førstkommende generalforsamling eller
tilsvarende godkendelsesorgan, som afholdes efter den 31.
december 2025, hvilket er datoen for lovforslagets ikrafttræ-
den, jf. lovforslagets § 5.
Overgangsordningen i lovforslagets § 4, stk. 1-3, vil gi-
ve de omfattede store virksomheder mulighed for at kunne
afregistrere en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder
uden særskilt beslutning fra det kompetente godkendelsesor-
gan, idet det oprindelige lovgrundlag for valget er bortfaldet
som følge af udskydelsen af rapporteringspligten.
Det bemærkes, at overgangsordningen alene finder anven-
delse i en afgrænset periode, fra lovens ikrafttræden og frem
til afholdelsen af virksomhedens førstkommende ordinære
generalforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan.
Til § 5
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 31. december
2025.
Den foreslåede ikrafttrædelsesdato følger af Stop-the-
clock-direktivet, hvorfor de fælles ikrafttrædelsesdatoer for
erhvervsrettet lovgivning vil blive fraveget.
Til § 6
Det foreslåede i § 6, angiver lovens territoriale gyldig-
hedsområde.
Efter gældende regler kan årsregnskabsloven, lov om fi-
nansiel virksomhed, lov om forsikringsvirksomhed og lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi-
teter ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Årsregnskabsloven er sat i kraft for Grønland ved konge-
lig anordning nr. 625 af 23. juni 2008, som ændret ved
kongelig anordning nr. 487 18. maj 2018 og anordning nr.
220 af 7. marts 2023.
Lov finansiel virksomhed er sat i kraft for Grønland ved
kongelig anordning nr. 1252 af 15. december 2004.
Efter gældende regler kan lov om finansiel virksomhed
og lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter ved kongelig anordning kan sættes helt eller del-
vis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger.
Det foreslås i stk. 2, at § 2 om ændring af lov om finansiel
virksomhed og § 4 om ændring af lov om fondsmæglersel-
skaber og investeringsservice og -aktiviteter, ved kongelig
anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne
med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Sagsområdet i det foreslåede §§ 1 og 3 er overtaget af
de færøske myndigheder, og årsregnskabsloven og lov om
forsikringsvirksomhed kan derfor ikke sættes i kraft for Fær-
øerne.
Lov om finansiel virksomhed er sat i kraft for Færøerne
ved kongelig anordning nr. 86 af 10. februar 2006.
Det forslåede i § 6 vil medføre, at lovens anvendelse
i rigsfællesskabets selvstyrende områder kan ske i overens-
stemmelse med gældende kompetencefordeling og under
hensyntagen til lokale forhold.
15
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1057 af 23.
september 2024, som ændret ved § 17 i lov nr. 1602 af 17.
december 2024, § 2 i lov nr. 1668 af 30. december 2024
og § 68 i lov nr. 52 af 28. januar 2025, foretages følgende
ændringer:
Fodnoten. 1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Rådets direktiv 1982/891/EØF af 17.
december 1982 om spaltning af aktieselskaber, EF-Tiden-
de 1982, nr. L 378, side 47, dele af Rådets direktiv
1989/666/EØF af 21. december 1989 om offentlighed vedrø-
rende filialer oprettet i en medlemsstat af visse former for
selskaber henhørende under en anden stats retsregler, EF-Ti-
dende 1989, nr. L 395, side 36, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overta-
gelsestilbud, EU-Tidende 2004, nr. L 142, side 12, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15.
december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav
i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipa-
pirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om
ændring af direktiv 2001/34/EF, EU-Tidende 2004, nr. L
390, side 38, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af års-
regnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rå-
dets direktiv 1978/660/EØF og om ophævelse af Rådets di-
rektiv 1984/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 87,
dele af Rådets direktiv 2006/99/EF af 20. november 2006
om tilpasning af visse direktiver vedrørende selskabsret på
grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, EU-Tidende
2006, nr. L 363, side 137, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/35/EU af 5. april 2011 om fusioner af
aktieselskaber, EU-Tidende 2011, nr. L 110, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/30/EU af 25.
oktober 2012 om samordning af de garantier, der kræves i
medlemsstaterne af de i artikel 54, stk. 2, i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde nævnte selskaber
til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands
interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt
bevarelse af og ændringer i dets kapital, med det formål
at gøre disse garantier lige byrdefulde, EU-Tidende 2012,
nr. L 315, side 74, dele af Rådets direktiv 2013/24/EU af
13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende
selskabsret på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse,
EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 365, dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013
om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende
beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om op-
hævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF, EU-
Tidende 2013, nr. L 182, side 19, som ændret ved Europa-
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Kommissionens
delegerede direktiv (EU) 2023/2775 af 17. oktober 2023
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/34/EU for så vidt angår justeringer af størrelseskrite-
rierne for mikrovirksomheder, små, mellemstore og store
virksomheder eller koncerner, EU-Tidende, L af 21. decem-
ber 2023« til: »dele af Kommissionens delegerede direk-
tiv (EU) 2023/2775 af 17. oktober 2023 om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU for så
vidt angår justeringer af størrelseskriterierne for mikrovirk-
somheder, små, mellemstore og store virksomheder eller
koncerner, EU-Tidende, L af 21. december 2023, og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/794
af 14. april 2025 om ændring af direktiv (EU) 2022/2464
og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra hvilke
medlemsstaterne skal anvende visse krav til virksomheders
bæredygtighedsrapportering og due diligence, EU-tidende, L
af 16. april 2025«.
16
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober
2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU, for så vidt angår
offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysnin-
ger om mangfoldighed for visse store virksomheder og kon-
cerner, EU-Tidende 2014, nr. L 330, side 1, og som ændret
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/102/EU af
7. november 2014 om tilpasning af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsolidere-
de regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksom-
hedsformer på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse,
EU-Tidende 2014, nr. L 334, side 86, dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober
2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel, og Europa-Kommission-
ens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser
til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende
2013, nr. L 294, side 13, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021
om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offent-
liggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomhe-
der og filialer, EU-Tidende 2021, nr. L 429, side 1, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464
af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr.
537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og di-
rektiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bære-
dygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side
15, og Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2023/2775
af 17. oktober 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår justeringer af
størrelseskriterierne for mikrovirksomheder, små, mellem-
store og store virksomheder eller koncerner, EU-Tidende,
L af 21. december 2023.
2. Efter § 99 a indsættes:
»§ 99 b. For store virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 3, der
er i regnskabsklasse C, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, har § 99, stk.
2, og § 99 a først virkning for regnskabsår, der begynder
den 1. januar 2027 eller senere. Det samme gælder for store
virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 3, der er i regnskabsklasse
D, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, og som på balancetidspunktet havde
et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret
på 500 eller mindre. For regnskabsår, der er påbegyndt før
den 1. januar 2027, finder § 99 a og regler udstedt i medfør
af § 99 a, stk. 9 og 10, som affattet ved lov nr. 1716 af 27.
december 2018 anvendelse.
Stk. 2. For små og mellemstore virksomheder, jf. § 7, stk.
2, nr. 1 og 2, der er i regnskabsklasse D, jf. § 7, stk. 1, nr. 4,
har § 99, stk. 2, og § 99 a først virkning for regnskabsår, der
begynder den 1. januar 2028 eller senere. For regnskabsår,
der er påbegyndt før den 1. januar 2028, finder § 99 a og
regler udstedt i medfør af § 99 a, stk. 9 og 10, som affattet
ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 anvendelse.
17
Stk. 3. Uanset stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt., kan virk-
somheder, der er omfattet af stk. 1 og 2, for regnskabsår, der
begynder før den 1. januar 2028, vælge at udarbejde deres
bæredygtighedsrapportering efter § 99 a.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på moder-
virksomheder, som aflægger koncernregnskab. Ved opgørel-
se af antal heltidsbeskæftigede, jf. stk. 1, 2. pkt., anvendes
antallet af heltidsbeskæftigede i koncernen som helhed.
Stk. 5. For virksomheder, der er omfattet af stk. 1, som
før den 31. december 2025 har valgt en eller flere reviso-
rer eller uafhængige erklæringsudbydere, jf. § 149 a, stk.
1, i selskabsloven, § 11, stk. 1, i lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder eller § 75 a, 1. og 2. pkt., i lov om
erhvervsdrivende fonde, til at afgive erklæring om bæredyg-
tighedsrapportering, kræver afregistrering af revisoren eller
den uafhængige erklæringsudbyder ikke særskilt vedtagelse.
Stk. 6. Ved afregistrering efter stk. 5 finder § 149 a, stk.
2 og 3, i selskabsloven, § 11, stk. 2, og § 19 i lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder og § 75 a, 3. pkt., i lov om
erhvervsdrivende fonde, ikke anvendelse.
Stk. 7. Afregistrering efter stk. 5 kan ikke foretages efter
førstkommende ordinære generalforsamling eller tilsvarende
godkendelsesorgan, som er afholdt efter den 31. december
2025.«
§ 102. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Uanset stk. 3 finder § 99, stk. 3, og § 99 a ikke
anvendelse for virksomheder, som opfylder størrelsesgræn-
serne for mikrovirksomheder, jf. § 22 a, stk. 1. Uanset stk. 3
finder bestemmelserne i § 99 a, stk. 7-9, ikke anvendelse for
store virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel
på et reguleret marked i EU/EØS.
3. I § 102, stk. 7, 1. pkt., ændres »§ 99, stk. 3« til: »§ 99, stk.
2«
Stk. 8-9. ---
§ 2
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
650 af 9. juni 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 712 af 20.
juni 2025, foretages følgende ændring:
1. Efter § 193 a indsættes:
»§ 193 b. For virksomheder, der er omfattet af § 193 a,
stk. 1, som før den 31. december 2025 har valgt en eller fle-
re revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere, jf. § 149
a, stk. 1, i selskabsloven, til at afgive erklæring om bæredyg-
tighedsrapportering, kræver afregistrering af revisoren eller
den uafhængige erklæringsudbyder ikke særskilt vedtagelse.
Stk. 2. Ved afregistrering efter stk. 1 finder § 149 a, stk. 2
og 3, i selskabsloven ikke anvendelse.
Stk. 3. Afregistrering efter stk. 1 kan ikke foretages efter
førstkommende ordinære generalforsamling eller tilsvarende
godkendelsesorgan, som er afholdt efter den 31. december
2025.«
§ 3
18
I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
169 af 16. februar 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 711 af
20. juni 2025, foretages følgende ændring:
1. Efter § 187 a indsættes før overskriften før § 188:
»§ 187 b. For virksomheder, der er omfattet af § 187 a,
stk. 1, som før den 31. december 2025 har valgt en eller fle-
re revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere, jf. § 149
a, stk. 1, i selskabsloven, til at afgive erklæring om bæredyg-
tighedsrapportering, kræver afregistrering af revisoren eller
den uafhængige erklæringsudbyder ikke særskilt vedtagelse.
Stk. 2. Ved afregistrering efter stk. 1 finder § 149 a, stk. 2
og 3, i selskabsloven ikke anvendelse.
Stk. 3. Afregistrering efter stk. 1 kan ikke foretages efter
førstkommende ordinære generalforsamling eller tilsvarende
godkendelsesorgan, som er afholdt efter den 31. december
2025.«
§ 4
I lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter, jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024,
som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, § 75
i lov nr. 52 af 28. januar 2025 og senest ved § 5 i lov nr. 712
af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
1. Efter § 154 a indsættes før overskriften før § 155:
»§ 154 b. For virksomheder, der er omfattet af § 154 a,
stk. 1, som før den 31. december 2025 har valgt en eller fle-
re revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere, jf. § 149
a, stk. 1, i selskabsloven, til at afgive erklæring om bæredyg-
tighedsrapportering, kræver afregistrering af revisoren eller
den uafhængige erklæringsudbyder ikke særskilt vedtagelse.
Stk. 2. Ved afregistrering efter stk. 1 finder § 149 a, stk. 2
og 3, i selskabsloven ikke anvendelse.
Stk. 3. Afregistrering efter stk. 1 kan ikke foretages efter
førstkommende ordinære generalforsamling eller tilsvarende
godkendelsesorgan, som er afholdt efter den 31. december
2025.«
19