Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2025)

Tilhører sager:

Aktører:


    CQ3330

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/lovforslag/l13/20251_l13_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2025)
    Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, lov
    om finansiel virksomhed og lov om forsikringsvirksomhed
    og lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
    og -aktiviteter (Udskydelse af virksomheders pligt til
    rapportering om bæredygtighed og afregistrering af
    revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
    bæredygtighedsrapportering)
    (Lovforslag nr. L 13)
    Lovforslaget implementerer den første del af EU-Kom-
    missionens simplificeringspakke og er samtidig det første
    vigtige skridt på vejen mod at øge europæiske virksomhe-
    ders grønne konkurrencekraft.
    Med forslaget udskydes virkningstidspunktet af rapporte-
    ringskravene om bæredygtighed i årsregnskabsloven med to
    år for de virksomheder, der endnu ikke har rapporteret. For-
    målet er at give tid til at revidere EU’s bæredygtighedsdi-
    rektiv og forenkle de europæiske standarder for bæredygtig-
    hedsrapportering. Hermed skabes grundlag for en markant
    og reel reduktion af de administrative byrder, som bæredyg-
    tighedsrapporteringen pålægger virksomhederne, og styrker
    således både dansk og europæisk konkurrenceevne.
    Det betyder, at store virksomheder i regnskabsklasse C
    og store børsnoterede virksomheder og statslige aktieselska-
    ber med 500 ansatte eller derunder skal rapportere efter kra-
    vene for regnskabsår, der starter i 2027 eller senere. Børsno-
    terede SMV’er med undtagelse af børsnoterede mikrovirk-
    somheder vil efterfølgende blive omfattet fra regnskabsår,
    der starter i 2028 eller senere. Udskydelsen påvirker alene
    virkningstidspunktet for de pågældende virksomheder og
    ikke indholdet eller omfanget af rapporteringskravene
    Som en direkte følge af udskydelsen indeholder lovfor-
    slaget derudover en overgangsbestemmelse, der gør det mu-
    ligt for virksomheder, som allerede har valgt en bæredygtig-
    hedsrevisor eller uafhængig erklæringsudbyder med henblik
    på at opfylde de nu udskudte krav, at afregistrere denne
    uden krav om særskilt generalforsamlingsbeslutning eller
    yderligere dokumentation. Dette skal forhindre unødvendige
    administrative byrder for de berørte virksomheder.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 13 Folketinget 2025-26
    Erhvervsmin.,
    Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2025-2506
    CQ003330