L 143: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Justering af satserne for grøn pulje, ændring af grøn pulje, bemyndigelser til at fastsætte regler om indberetning af oplysninger og offentliggørelse af oplysninger m.v.).

Forslaget har til hensigt at fremme vedvarende energi og konkret at udmønte dele af »Klimaaftale om mere grøn strøm fra sol og vind på land 2023« fra den 12. december 2023. Det indebærer en række justeringer af grøn pulje, herunder at satserne for det beløb, som opstillere af vedvarende energianlæg skal indbetale til grøn pulje, hæves, at opstillere under visse omstændigheder får mulighed for at indbetale beløbet til grøn pulje i årlige rater op til 7 år, at den kommune, der modtager midler fra grøn pulje, kan dele midlerne med nabokommuner, og at allokeringsfristen for de indbetalte midler i grøn pulje ændres fra 3 år til 5 år. Derudover bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at udstede regler om oplysningspligt for opstillere af vedvarende energi og kommuner og regler om offentliggørelse af indhentede oplysninger. Forslaget skønnes samlet at resultere i en merudgift for opstillerne på ca. 300 mio. kr. årligt under antagelse af en firedobling af den samlede elproduktion fra vedvarende energi på land. Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. juli 2024.

Sagstrin

  • 3. behandling
    2024-06-04T00:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2024-05-30T00:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse og betænkningsafgivelse
    2024-05-23T00:00:00.000Z

  • Frist for politiske bemærkninger
    2024-05-21T12:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2024-05-17T10:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2024-05-16T10:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2024-05-02T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2024-04-18T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2024-03-20T00:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2024-03-20T00:00:00.000Z

Dokumenter