Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/1
Ministeren
Dato
20. marts 2023
J nr. 2023 - 4319
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter høringssva-
rene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om ændring af lov
om fremme af vedvarende energi.
Formålet med lovforslaget er at følge op på de aftalte justeringer til VE-ordningerne
som aftalt i Klimaaftale om mere grøn strøm fra sol og vind på land af. 12.
december 2023.
Lovforslaget var i høring fra den 2. januar 2024 til den 30. januar 2024. Høringsno-
tatet og høringssvarene er vedlagt.
Høringen har i korte træk givet anledning til en ændring af kommunernes alloke-
ringsfrist fra 3 år til 5 år efter indbetaling til grøn pulje, justering af lovbemærknin-
gerne der muliggør fastsættelse af regler om sikkerhedsstillelse i forbindelse med
ratebetalinger og ændring af bestemmelse om indberetning af oplysninger om ge-
vinster således at pligten ikke omfatter værditabsordningen og salgsoptionsordnin-
gen, idet disse ordninger ikke medfører gevinster for lokalsamfundet, men er kom-
pensationsordninger.
Lovforslaget fremsættes den 20. marts 2024.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
L 143 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24


Side 1/19
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
(Justering af satserne for grøn pulje, ændring af grøn pulje, bemyndigelser til at
fastsætte regler om indberetning af oplysninger og offentliggørelse af oplysninger m.v.)
Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi blev sendt i ekstern høring
den 2. januar 2024 med frist for afgivelse af høringssvar den 30. januar 2024.
Der er modtaget i alt 26 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 22 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
Aabenraa Kommune, Better Energy, BjerreHolm ApS, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Solcelleforening, Danske Regioner, Danske Revisorer, Eurowind Energy, Green Power
Denmark (GPD), Haderslev Kommune, Holstebro Kommune, KL, Landbrug & Fødevarer,
Landdistrikternes Fællesråd, Lemvig Kommune, Middelfart Kommune, Nordisk Folkecenter for
Vedvarende Energi, Skive Kommune, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Thisted Kommune, Varde
Kommune.
Følgende 4 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
Dansk Arbejdsgiverforening, Dataetisk Råd, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES),
Forbrugerrådet Tænk.
HØRINGSNOTAT Center i departementet
Center for el, vand og VE på
land
Kontor
Kontor for sol, landvind og
vand
Dato
20. feberuar 2024
J nr. 2023 - 4319
/ JULDA
Offentligt
L 143 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Side 2/19
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået
efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med
kursiv. Såfremt høringssvaret giver anledning til ændringer i lovforslaget, vil det fremgå af
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger for hver behandling af høringssvaret.
Det bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger
om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan findes på
Høringsportalen.
Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget
en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i lovforslagets
bemærkninger.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1: Overordnede bemærkninger til lovforslaget, Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og
vind på land 2023 m.v.
Nr. 2: Implementering af anbefalinger fra NEKST
Nr. 3: Forhøjede omkostninger til opsætning af vedvarende energianlæg i Danmark
Nr. 4: Forskel på forhøjelse i grøn pulje
Nr. 5: Forskel i satserne for forskellige typer anlæg
Nr. 6: Mulighed for ratebetaling til grøn pulje
Nr. 7: Allokering af midler og ændring af frist
Nr. 8: Deling af midler mellem kommuner
Nr. 9: Indberetningspligt og offentliggørelse af oplysninger
Nr. 10: Generelle præciseringer
Nr. 11: Ændring af skæringstidspunkt til tidspunkt
Nr. 12: Anvendelse af afsatte midler
Nr. 13: Ensartet støtte til lokale formål
Nr 14: Bemærkninger om emner der ikke reguleres med lovforslaget
Side 3/19
Ad nr. 1: Overordnede bemærkninger til lovforslaget, Klimaaftale om mere grøn energi
fra sol og vind på land 2023 m.v.:
Aabenraa Kommune bemærker, at de er tilfredse med at satserne for grøn pulje forhøjes, men
vurderer at det ikke er tilstrækkeligt til at få opbakning fra naboer og lokalsamfund. Aabenraa
kommune bemærker, at ordningen bør suppleres med andre ordninger og foreslår at
genindføre køberetsordningen.
BjerreHolm ApS bemærker, at VE-loven har til formål at fremme vedvarende energi, men
praksis er, at VE fremmes uden for VE-loven. BjerreHolm ApS henviser i denne sammenhæng
til udtalelser fra en udvikler om eksisterende lovgivning og et konkret eksempel.
BjerreHolm ApS bemærker desuden, at det af klimaaftalen fremgår, at ”Parterne noterer sig,
at aftalen ikke ændrer på muligheden for, at der kan indgås frivillige aftaler med naboer og
lokalsamfund på privatretligt grundlag, hvor VE-opstiller f.eks. betaler penge til naboer eller
udbyder lokalt medejerskab for at styrke opbakningen til udbygningen med vedvarende
energi." BjerreHolm ApS opfordrer til, at Energistyrelsen nærmere beskriver praksis for og veje
til gevinster for lokalsamfundet uden for VE-loven, der kan fremme VE med frivillige aftaler på
et privatretligt grundlag.
BjerreHolm ApS bemærker også, at med baggrund i Klimaftalen og VE-lovens nye
oplysningspligt om gevinster til lokalsamfund, kan eksempelvis energifællesskaber med lokal
og kommunal deltagelse være det privatretlige og oplyste grundlag, der lovligt kan fremme VE
med frivillige aftaler om fællesskabsfordele.
Better Energy bakker op om aftalens mål om at firedoble af den samlede elproduktion fra
solkraft og landvind frem mod 2030, men bemærker at det er ærgerligt, at lovforslaget ikke går
længere for at skabe bedre rammevilkår for sol og vind på land.
Dansk Erhverv bakker overordnet op om hensigten med lovforslaget om at sikre grundlaget
for at nå en firdobling af vedvarende energi på land og vil gerne kvittere for hurtig udmøntning
af den politiske aftale i et lovforslag, der sikrer regulatorisk sikkerhed for berørte virksomheder.
Danske Regioner bemærker, at man går ind for at fremme udbygningen af vedvarende energi
på land og gerne vil bidrage til arbejdet med at fjerne barrierer, der forsinker den grønne
omstilling. Generelt er Danske Regioner interesseret i en mere helhedsorienteret planlægning,
der sammentænker forskellige tiltag og interesser. Danske Regioner ser i øvrigt positivt på
forhøjelsen af satsen for grøn pulje.
GPD bemærker, at aftalens punkt om fremrykning af behandlingen af ansøgninger til grøn
pulje, er fraværende i lovforslaget.
Holstebro Kommune og Skive Kommune bemærker, at det skaber bekymring for udrulningen
af vedvarende energi, at den politiske aftale mangler konkrete operationelle initiativer og at
aftalen ikke vil få kommunerne til at godkende og myndighedsbehandle flere ansøgninger.
Side 4/19
Holstebro Kommune,Skive Kommune og Lemvig Kommune bemærker i øvrigt, at der mangler
finansiering af kommunernes opgave i forbindelse med etablering af VE-anlæg.
Holstebro Kommune, Skive Kommune og Lemvig Kommune anfører, at de i dagligdagen slås
med spørgsmål fra borgere om hvorfor de skal forandre deres område med VE-anlæg for, at
der kan produceres mere strøm end man selv kan bruge, hvis hovedparten af gevinsterne
høstes af andre. Kommunerne råder regeringen til at give kommunerne og lokalsamfundene
mærkbare gevinster i at medvirke til at stille sol og vind op i områderne og anbefaler at indføre
en model, hvor kommunerne modtager udviklingsbidrag svarende til 4 øre pr. kWh lokalt
produceret vedvarende energi, og et udviklingsbidrag svarende til dækningsafgiften på
statslige ejendomme.
Holstebro Kommune og Lemvig Kommune anfører, at de 8 pct. som det anbefales at bruge
til administration af grøn pulje langt fra er det beløb der reelt bliver brugt.
Lemvig Kommune bemærker, at lovforslaget forpasser muligheden for at styrke den lokale
opbakning ved ikke at sikre en rimelig fordeling af gevinster og at der mangler en økonomisk
ramme til kommunen der er hjemsted for VE-anlæg. Lemvig Kommune bemærker i øvrigt, at
der mangler en mærkbar forbedring af VE-bonus.
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi bakker op om forhøjelse af satsen for grøn pulje.
KL bemærker, at det er positivt, at der med lovforslaget tages initiativ til at imødegå lokal
modstand ved at øge satserne for grøn pulje og VE-bonus. KL er dog usikre på om de
ændringer, der lægges op til i grøn pulje og VE-bonus, er tilstrækkeligt til at sikre den fornødne
lokale opbakning. KL bemærker, at opstillernes tilbud til lokalsamfundene omkring
energianlæggene de seneste år væsentligt overstiger de niveauer, der lægges op til med
lovændringen. KL har et ønske om en mere klar melding fra staten på sammenhængen mellem
tilbud om gevinster og dialogen med lokalsamfundet, når kommunen ikke må spille en rolle i
at knytte de to ting sammen. KL noterer sig, at der flere steder i landet har været udtalt ønsker
om lokalt medejerskab, genindførelse af køberetsordning og mulighed for at energiparkerne
kan forsyne lokalområderne med billig grøn strøm. KL vurderer fortsat, at det er relevant med
en klar juridisk ramme herfor, så det kan understøtte en lokal accept til de mange nye
energianlæg.
KL bemærker desuden, at den politiske målsætning om en firedobling af vedvarende energi
på land, vil medføre et betragteligt ressourcetræk i kommunerne og KL imødeser den
økonomiske høring og opfordrer i den sammenhæng til, at kommunernes opgaver knyttet til
denne firedobling adresseres heri.
Landdistrikternes Fællesråd anfører, at forhøjelsen af grøn pulje og mulighed for ratebetaling
er små skridt i den rigtige retning, men mener langt fra at det er nok til at sikre lokal opbakning
til nye VE-projekter.
Landdistrikternes Fællesråd foreslår et markant højere puljeløft, hvor grøn pulje fortsat går til
lokale initiativer, men også direkte til kommunen uden modregning i bloktilskuddet, idet der
Side 5/19
med den i lovforslaget foreslåede ordning fortsat ikke er økonomisk incitament for kommunen
til at bidrage til den grønne omstilling. Landdistrikternes Fællesråd mener, at de kommuner
der tager størst ansvar for den grønne omstilling, skal belønnes for indsatsen og foreslår at
hæve grøn pulje med 200 pct. og lade kommunen bruge halvdelen uden modregning i
bloktilskuddet. Landdistrikternes Fællesråd anbefaler desuden, at der afsættes en årlig pulje
til at udbrede kendskabet og anvendelsen af grøn pulje.
Landdistrikternes Fællesråd kritiserer især VE-bonusordningen idet kompensationen ikke
afhænger af størrelsen på det anlæg man er nabo til og indeholder et loft på 1,5 pct. af
produktionsværdien. Landdistrikterne Fællesråd foreslår i stedet at flere naboer omfattes af
ordningen. Landdistrikterne Fællesråd anbefaler en model hvor 1) 15 pct. af
produktionsværdien bliver lokalt, 2) der gives mere lokal medbestemmelse, 3) sikres mulighed
for lokalt medejerskab samt 4) at energifællesskaber fremmes og at der laves mulighed for
omplacering af boliger i det åbne land.
TEKNIQ Arbejdsgiverne mener, at det er godt at forsøge at fremme VE-anlæg på land, men
at der også skal arbejdes for at fjerne de lovgivningsmæssige, økonomiske og tekniske
hindringer for solceller på tagflader og for oprettelse af energifællesskaber. TEKNIQ
Arbejdsgiverne efterlyser en overordnet plan for hvad der skal understøttes og fremmes.
Thisted Kommune bemærker, at det har stor betydning, at det tidligt i processen tydeliggøres
hvilke gevinster der er for borgerne, hvis et planlagt anlæg opføres, da det er længe for borgere
at vente på, at der kan udbetales midler fra grøn pulje til projekter, som kompenserer for de
gener som opleves. Herudover anfører kommunen at det er vigtigt for borgerne i kommunen
at der er mulighed for lokalt medejerskab.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker indledningsvist, at ministeriet har noteret sig de omtalte synspunkter.
Derudover bemærker ministeriet, at regeringen ikke har en målsætning om en firedobling i
2030, men om at ”sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede
elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030” jf. Klimaaftale om grøn strøm og varme
af 25. juni 2022.
Ministeriet bemærker, at lovforslagets primære formål er at implementere dele af Klimaaftalen
om mere grøn energi fra sol og vind på land af 12. december 2023 for så vidt angår lokal
opbakning og kompensation. Aftalen sætter dermed en ramme for indholdet af lovforslaget og
forslag der falder uden for denne, vil derfor af den grund ikke blive indarbejdet i lovforslaget.
Udover lovforslaget forventer ministeriet også, at bekendtgørelserne om hhv. grøn pulje, VE-
bonus, samt værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden skal
revideres. Dertil er forventningen, at der vil blive udarbejdet en ny bekendtgørelse vedrørende
indberetning og offentliggørelse af lokale gevinster. Disse vil, som lovforslaget, træde i kraft 1.
juli 2024. Derudover henvises der til Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, der
udmønter yderligere dele af aftalen for så vidt angår energiparker.
Side 6/19
Ministeriet er opmærksom på, at de aftalte forhøjelser af hhv. grøn pulje og VE-bonus ikke
alene sikrer lokal opbakning til udbygningen af vedvarende energi på land. Derfor iværksætter
ministeriet også andre initiativer, som skal bidrage hertil, herunder f.eks. ved at forbedre
mulighederne for, at dialog om midler fra grøn pulje kan igangsættes samtidigt med
lokalplanen for anlæggene, således at de forventede gener ved VE-anlægget knyttes tættere
på de forventede gevinster i kommunikationen med lokalbefolkningen. Regeringen har med
sit udspil ikke ønsket at foretage ændringer i beskatningen af virksomheder eller af den
kommunale udligningsordning. Lovforslaget indeholder dermed ikke justeringer hertil.
Ministeriet bemærker, at forhøjelsen af kompensation er lavet med baggrund i beregninger af
økonomien i VE-anlæggene således, at der er balance i de udgifter, der pålægges opstillerne
af vedvarende energi.
Ministeriet bemærker også, at det af Klimaaftalen 2023 fremgår, at regeringen arbejder videre
med tiltag til understøttelse af vedvarende energi på land, herunder som opfølgning på
anbefalinger fra NEKST mm. Derudover evalueres initiativerne i aftalen i primo 2025 med
henblik på at vurdere de igangsatte initiativer samt behov for eventuelle yderligere tiltag.
Ad nr. 2: Implementering af anbefalinger fra NEKST
Better Energy understreger vigtigheden af at anbefalingerne fra NEKST-arbejdsgruppen
implementeres hurtigst muligt. Better Energy foreslår dertil at f.eks. NEKST-anbefalingen om
frivilligt og aftalebaseret salg af elektricitet fra energiparker til de nærmeste naboer
implementeres med lovforslaget.
BjerreHolm ApS opfordrer til, at Energistyrelsen overvejer, hvordan de betragtninger, som i
øvrigt fremgår af BjerreHolms høringssvar kan indgå i ’Den gode VE-ansøgning’ fra Nekst-
arbejdsgruppen, herunder i spørgsmål 26, 39-41, der trods privatretlig aftalepraksis og
Klimaaftale ikke behandler om "VE-opstiller f.eks. betaler penge til naboer eller udbyder lokalt
medejerskab for at styrke opbakningen til udbygningen med vedvarende energi."
Dansk Industri anbefaler, at NEKST arbejdsgruppens anbefalinger indarbejdes i lovforslaget
og at det gøres muligt, at sælge strøm direkte til nærmeste naboer på frivillige aftalebaserede
vilkår.
Dansk Solcelleforening ønsker en opsamling på anbefalingerne fra NEKST arbejdsgruppen
og anbefaler indførelse af regler, der muliggør frivillig og aftalebaseret salg af strøm til
nærmeste naboer for at fremme lokal opbakning. Dansk Solcelleforening anfører, at tarifferne
også bør tilpasses, så de understøtter muligheden.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig, at flere aktører ønsker, at anbefalingerne
fra NEKST arbejdsgruppen Mere sol og vind på land implementeres hurtigst muligt. Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at regeringen i foråret 2023 nedsatte den
Side 7/19
nationale energikrisestab, NEKST, der skal øge tempoet i den grønne omstilling.
Arbejdsgruppen Mere sol og vind på land har gennem det sidste år arbejdet på, at identificere
konkrete løsninger, der kan fjerne barriererne for en hurtigere udrulning af vedvarende energi
på land.
Arbejdsgruppen har i den forbindelse afleveret en række delanbefalinger i efteråret 2023, der
skal styrke lokal opbakning, som bl.a. har dannet grundlag for flere af ændringerne i
nærværende lovforslag. Arbejdsgruppen har derudover arbejdet fokuseret videre på at
identificere løsninger på, hvordan vedvarende energi på land kan udbygges hurtigt og effektivt.
Arbejdsgruppen afrapporterede endeligt i første kvartal 2024, hvorefter regeringen vil tage
stilling til anbefalingerne fra arbejdsgruppen.
Ministeriet noterer sig desuden opfordringen vedrørende ”Den gode VE-ansøgning”.
Ad nr. 3 Forhøjede omkostninger til opsætning af vedvarende energianlæg i Danmark
Dansk Erhverv er generelt bekymret for de højere politisk pålagte omkostninger på
vedvarende energi i Danmark, som kommer i en tid med høje politiske ambitioner for samme
sektor og som betyder, at der vil være projekter og energianlæg, hvor indtægterne ikke vil stå
mål med de øgede omkostninger og derfor ikke kan realiseres. Dansk Erhverv foreslår, at der
i stedet for stigende omkostninger gennem diverse kompensationsordninger, kan arbejdes
med blandt andet muligheden for frivillig aftalebaseret køb af grøn strøm for naboer. Dansk
Erhverv understreger, at der er behov for ro om rammevilkårene og omkostningsniveauet for
udbygning af grøn energi i Danmark, hvis virksomhederne skal have de nødvendige rammer
for at nå den politiske fastsatte ambition om at firdoble vedvarende energi på land i Danmark
i 2030. Dansk Erhverv har desuden en generel bekymring for, at processen omkring
energiparker med høringsrunder og screening af indmeldte energiparker kan risikere at tilføje
endnu et processkridt i udbygningen af vedvarende energi i Danmark og at det derfor er
afgørende med hurtig og løbende sagsbehandling af de indmeldte energiparker.
Eurowind Energy bemærker, at de støtter hensigten med lovforslaget, men samtidig ser med
bekymring på de stigende omkostninger for vedvarende energi i Danmark. Eurowind Energi
anfører, at de ser det som afgørende, at lovgiver fremadrettet er opmærksom på den stigende
økonomiske byrde for VE-projekter på land og at forhøjelse af VE-ordningerne implementeres
samtidig med en ændret forvaltningspraksis der medfører et stop for kommunale
særordninger.
GPD bemærker i deres høringssvar, at de er bekymrede for de stigende omkostninger ved
opsætning af vedvarende energianlæg i Danmark. GPD bemærker, at etablering af
vedvarende energianlæg adskiller sig fra andre erhverv idet der betales kompensationer til
f.eks. de grønne ordninger. GPD forventer, at konsekvensen af lovforslaget vil være todelt,
således at det på den ene side vil føre til, at der vil komme flere større projekter for at sikre
rentabilitet og at Danmark på den anden side vil blive et mindre attraktivt land at investere i og
at disse investeringer i stedet vil søge til udlandet. GPD bemærker, at tidligere forhøjelse af
Side 8/19
ordningerne ikke er evalueret og ønsker derfor at understrege, at der ikke er garanti for at
højere satser for VE-ordningerne vil lede til flere godkendte projekter. GPD opfordrer til ro om
VE-ordningerne samt en evaluering af disse.
Landbrug & Fødevarer tilslutter sig ideen om, at der ved opstilling af VE-anlæg skal tages
hensyn til naboer, men mener ikke at det er hensigtsmæssigt, at det er opstilleren der skal
betale. Landbrug & Fødevarer foreslår en model, hvor de øgede skatteindtægter fra opstilling
af VE-anlæg i stedet bliver undtaget for kommunal udligning.
TEKNIQ Arbejdsgiverne bemærker, at den øgede økonomiske byrde for udviklere og
investorer kan have den modsatte effekt og få dem til at undlade at investere i vedvarende
energianlæg på land.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet bemærker, at ministeriet er opmærksom på, at der
ved Klimaaftalen 2023 og dermed ved nærværende lovforslag pålægges opstillere af
vedvarende energi på land øgede udgifter i forbindelse med indbetalinger til grøn pulje og VE-
bonus. Det er vigtigt for regeringen, at naboer og lokalsamfund får del i gevinsterne ved
opstillingen af vedvarende energi på land for at skabe lokal opbakning til projekterne. Det er
på baggrund af beregninger af business-casen for sol- og vindprojekter vurderet, at den
forhøjelse, som er aftalt i Klimaaftalen 2023, kan indeholdes i projekternes økonomi.
Regeringen er dog optagede af, at udbygningen af vedvarende energi på land sker på
markedsvilkår og at det dermed er vigtigt med den rette balance i de udgifter staten pålægger
opstillerne.
Ministeret bemærker desuden, at det følger af den politiske aftale at ordningerne skal
evalueres i 2025.
Ad nr. 4: Forskel på forhøjelse i grøn pulje
Better Energy anfører, at der indføres en uforholdsmæssigt stor stigning for sol i forhold til
landvindmøller, idet satsen for grøn pulje øges med 150 pct. for landvind, men øges med 213
pct. for solkraft. Better Energy bemærker, at de er usikre på om dette har været
aftalepartiernes hensigt og foreslår at satserne hæves med 150 pct. for hhv. sol og vind, som
det fremgår af den politiske aftale, målt pr. MW, ift. det eksisterende niveau.
Dansk Solcelleforening er bekymrede over, om lovforslaget uforholdsmæssigt straffer
solenergi ved at indføre en stor stigning i den grønne pulje sammenlignet med landvindmøller
og forslår, at satserne for både sol og vind hæves med 150 % i forhold til det eksisterende
niveau.
Varde Kommune bemærker, at de glæder sig over forhøjelsen af satserne for grøn pulje, men
undrer sig over at stigningen for havvindmøller er større end for landvindmøller. Varde
Side 9/19
Kommune henstiller til, at det i stedet er satsen for landvindmøller der forhøjes, idet det vil
komme flere borgere til gode.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale af
12. december 2023, Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023, der danner
baggrund for lovforslaget, at det skal sikres, at satserne for grøn pulje er teknologineutrale.
For at opnå denne teknologineutralitet er satserne, der foreslås med lovforslaget, fastsat
således, at de svarer til 313,000 kr. pr. MV landvindækvivalenter ud fra fuldlasttimer opgjort
på baggrund af AC-effekt. At de foreslåede satser vil medføre en større stigning for
solcelleanlæg end for de øvrige teknologier skyldes, at den gældende sats for solcelleanlæg
er fastsat ud fra fuldlasttimer opgjort på baggrund af DC-effekt.
Ministeriet bemærker yderligere, at der ved fastsættelse af satserne er taget udgangspunkt i
antagelser om fuldlasttimer fra Energistyrelsens seneste teknologikatalog i forbindelse med
beregningerne af beløbssatserne for de fire teknologier.
Ad nr. 5: Forskel i satserne for forskellige typer anlæg
Thisted Kommune bemærker, at det som udgangspunkt er positivt, at indbetalingerne til grøn
pulje forhøjes. Dog bemærkes det, at borgere vil opleve at blive stillet meget forskelligt når der
er en markant forskel på de beløb der indbetales for forskellige typer anlæg og at det desuden
kan medføre fremmelse af én type projekter frem for andre, da højere indbetaling giver flere
muligheder for lokalsamfundene.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale af
12. december 2023, Klimaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023, der danner
baggrund for lovforslaget, at det skal sikres, at satserne for grøn pulje er teknologineutrale.
Grøn pulje indeholder fire teknologiformer, som alle har forskellig produktionskapacitet, hvorfor
teknologineutralitet fordrer at teknologiernes fuldlasttimer tages i betragtning ved beregning af
de forskellige satser for grøn pulje. Dette resulterer i forskellige satser for grøn pulje.
Ministeriet bemærker yderligere, at der ved fastsættelse af satserne er taget udgangspunkt i
antagelser om fuldlasttimer fra Energistyrelsens seneste teknologikatalog i forbindelse med
beregningerne af beløbssatserne for de fire teknologier.
Ad nr. 6: Mulighed for ratebetaling til grøn pulje
Aabenraa Kommune bemærker, at muligheden for ratebetaling alene tilgodeser opstiller og
giver kommunen øget administrativt arbejde.
Side 10/19
Dansk Erhverv støtter muligheden for ratebetaling til grøn pulje, da det bidrager med mere
fleksibilitet for opstiller og lokalsamfund. Dansk Erhverv stiller sig dog uforstående over for,
hvorfor det er begrænset til 7 år, og at ratebetaling er bundet til at skulle overføres i lige store
rater. Dansk Erhverv bemærker, at der bør tilstræbes størst og længst mulig fleksibilitet.
Danske Regioner ser positivt på forslaget om mulighed for ratebetaling over en periode på syv
år.
Eurowind Energy anfører, at de støtter indførelse af en mulighed for ratebetaling til grøn pulje,
men mener at der bør være mulighed for en betalingsperiode på mere end syv år. Eurowind
Energy opfordrer til at det overvejes om ratebetalingerne bør have en samlet frist for, hvornår
ikke-allokerede midler skal overgå til staten, f.eks. 3 år efter sidste ratebetaling.
GPD er overordnet positive over for muligheden for ratebetaling, idet den efterspørges i
praksis, men opfordrer til at rateperioden ændres fra 7 år til at kunne strække sig hele
anlægges levetid, dog som minimum 15 år, hvis begge parter ønsker det. GPD bemærker, at
det i praksis vil være usandsynligt at opstillere vælger ratebetalinger, hvis der er et ønske om
noget andet hos kommunen.
KL bemærker, at det kan være hensigtsmæssigt for opstillere at få mulighed for at udsætte
indbetalingen, men at ændringen dog kan være uhensigtsmæssig for lokalområdet og
kommunerne. KL vurderer, at en drypvis indbetaling, uden mulighed for fremrykning, kan
begrænse størrelsen af initiativer, der kan finansieres fra puljen. En indbetaling over flere år
vil desuden medføre en større administrativ byrde i kommunerne, da midlerne så vil skulle
uddeles ad flere omgange, hvormed der vil gå færre penge til lokalområdet. KL anbefaler
desuden, at der indføres et krav om bankgaranti for indbetalingen for at imødegå udfordringer
ved en eventuel konkurs.
Landbrug & Fødevarer støtter op om muligheden for ratebetaling, men finder det beklageligt
at det alene vil gælde for projekter hvor indbetalingen er over 900.000 kr., idet det vil gøre det
sværere at realisere mindre projekter. Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at muligheden
udvides til også at gælde for mindre projekter.
Landdistrikternes Fællesråd bakker op om muligheden for ratebetaling, men mener at
ratebetalingen af grøn pulje bør udbetales gennem hele anlæggets levetid, hvor der tillades
en vis grad af udsving fra år til år, så puljen fortsat kan bidrage til større projekter eller at det
alternativt er op til kommunen at fastsætte ratebetalingsperioden for et givent VE-projekt.
Landdistrikternes Fællesråd bemærker, at det på den måde kan sikres at kompensationen
også kommer fremtidige borgere i lokalsamfundene til gode.
Thisted Kommune anser mulighed for ratebetaling og den foreslåede minimumsgrænse for
rimelige, men bemærker at det kan få afgørende betydning for hvilke projekter der realiseres
og at det derfor er vigtigt at information om opstillers ønske om indbetaling i rater kommer
kommunen og lokalbefolkningen i hænde så tidligt i forløbet som muligt. Thisted Kommune
opfordrer derfor til, at der tages hensyn til dette ved den nærmere fastsættelse af regler.
Side 11/19
Varde Kommune ser positivt på muligheden for ratebetaling og henstiller til, at tidspunktet for
hvornår opstiller skal meddele, om der ønskes ratebetaling, fastsættes så tidligt i processen
som muligt, af hensyn til planlægning af afstemning af forventninger.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale af
12. december 2023, Klimaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023, at opstiller
får mulighed for at indbetale til grøn pulje i årlige rater.
Den model, der foreslås med lovforslaget, har til hensigt at finde en passende balance mellem
hensynene til opstillere og administratione af puljemidlerne i kommunerne. Det er ministeriets
vurdering, at en mulighed for rateindbetaling over maksimalt 7 år med en indbetaling på mindst
900.000 kr. pr. rateindbetaling på den ene side tilgodeser opstillere, samtidig med at det giver
mulighed for en hensigtsmæssig administration af puljemidlerne i kommunerne.
Ministeriet noterer sig bemærkningerne vedrørende fastsættelse af supplerende regler i
bekendtgørelse. Et udkast til en ændret bekendtgørelse om grøn pulje med supplerende regler
vedrørende ratebetaling forventes at blive sendt i offentlig høring i marts, hvor der også vil
være lejlighed til at afgive bemærkninger til reglerne. Det forventes, at det i bekendtgørelsen
bl.a. vil blive reguleret, hvornår opstiller senest skal give meddelelse til kommunen, hvis
opstiller ønsker at gøre brug af ratebetaling.
I forhold til anbefalingen om, at der indføres et krav om bankgaranti i forbindelse med
ratebetaling for at imødegå udfordringer ved en eventuel konkurs, bemærker ministeriet, at
det vil blive undersøgt, om der kan indføres et sådan krav uden at dette vil være
uforholdsmæssigt eller for byrdefuldt for opstillere. Lovforslagets bemærkninger præciseres
for at tydeliggøre, at et sådan eventuelt krav vil kunne fastsættes i bekendtgørelsen om grøn
pulje.
Ad nr. 7: Allokering af midler og ændring af frist
Aabenraa Kommune bemærker, at det er uklart i hvilket omfang lovforslaget ændrer på fristen
for allokering af midler.
Dansk Erhverv bemærker, at det kan være positivt med en længere tidshorisont på frist for
udmøntning af midlerne.
Danske Regioner bemærker, at tidsrammen måske burde udvides til fem år, så det giver
lokalsamfund bedre mulighed for at udvikle gode og varige projekter.
GPD er skeptiske overfor, at betalinger der ikke er allokeret efter 3 år overføres til statskassen
fremfor til opstillere af VE-anlæg og foreslår, at pengene i stedet tilføres kommunerne. GPD
forventer, at midlerne i praksis vil være brugt inden for perioden, men foreslår at der gives en
frist på fem år i stedet for tre.
Side 12/19
Haderslev kommune anfører, at fristen for allokering af midler bør være 21 år, idet det vil gøre
det nemmere for små lokalsamfund at anvende midlerne, hvor større projekter kan kræve
længere tid.
Holstebro Kommune, Skive Kommune og Lemvig Kommune anfører desuden, at der er
uhensigtsmæssige restriktioner på anvendelsen af grøn pulje, herunder at midlerne skal
allokeres inden for tre år, at midlerne skal indbetales til statskassen, hvis de ikke er allokeret
og at der er restriktioner på, hvordan tilskuddet skal anvendes i de enkelte kommuner. Dette
efterlader et manglende manøvrerum for kommunerne og Kommunerne opfordrer på den
baggrund til at grøn pulje justeres.
KL bemærker, at det er uhensigtsmæssigt og administrativt tungt for kommunerne, at ikke
allokerede beløb skal tilbagetales til staten 3 år efter indbetaling, når der indbetales i rater, da
det vil mindske muligeden for at finansiere større lokale forbedringer såfremt der indbetales i
rater fordelt over 7 år. Det bemærkes endvidere, at der ved etablering af nye anlæg
almindeligvis vil være en form for afledte driftsudgifter i hele anlæggets levetid, der bør kunne
finansieres af midlerne fra Grøn pulje. KL anbefaler på den baggrund, at tilbagebetalingskravet
ændres til 3 år efter indbetaling af sidste rate.
Thisted Kommune bemærker, at det anses som positivt, at der sker en præcisering af
paragraffen, vedrørende ikke allokerede midler.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den foreslåede ændring af
bestemmelsen vedrørende allokering alene indebærer en præcisering, som har til formål at
rette op på, at ordlyden af den nuværende bestemmelse kan efterlade den forståelse, at
kommunalbestyrelsen skal overføre hele det af opstilleren indbetalte beløb til statskassen,
såfremt alle midlerne ikke er allokeret inden for fristen på 3 år. Det er dog udelukkende ikke-
allokerede midler der efter fristen, skal indbetales til statskassen.
Ministeriet bemærker desuden, at den gældende frist på 3 år for allokering har til hensigt at
sikre, at midler, der indbetales til grøn pulje, tildeles til projekter i kommunen inden for en
overskuelig tidshorisont, efter at et VE-anlæg er sat i drift. På baggrund af de indkomne
høringssvar vurderer ministeriet imidlertid, at det er hensigtsmæssigt at ændre
allokeringsfristen til 5 år for at sikre, at der i praksis vil være mulighed for at allokere midlerne
inden for fristen og dermed undgå, at midler skal indbetales til statskassen. Lovforslaget er
derfor ændret således, at en ændring af fristen fra 3 år til 5 år indgår i den foreslåede ændring
i lovforslagets § 1, nr. 13.
Ad nr. 8: Deling af midler mellem kommuner
Dansk Erhverv bakker op om mulighed for, at kommuner kan deles om midler fra grøn pulje
og mener at der i det hele taget er god mulighed for, at kommuner i højere grad har mulighed
Side 13/19
for at deles om opgaven og gevinsterne ved opsætning af vedvarende energi, som i flere
tilfælde går på tværs af kommunegrænser. Dansk Erhverv håber derfor, at det også i anden
sammenhæng bliver muligt at skabe hjemmel til mere fleksible samarbejdsformer mellem
kommuner om myndighedsbehandling.
Danske regioner ser positivt på forslaget om muligheden for deling af midler med
nabokommuner.
Eurowind Energi bemærker, at de ser stor værdi i muligheden for at dele midler i grøn pulje
mellem nabokommuner, men vurderer at det er uhensigtsmæssigt at gøre ordningen frivillig
og afhængig af politiske aftaler mellem kommunerne. Eurowind Energy foreslår, at midlerne i
stedet deles forholdsmæssigt mellem de kommuner, der har areal inden for et
afstandsdefineret lokalområde. Det foreslås, at anvende en radius fra anlægget på 4,5 km,
som svarer til hvad flere kommuners definition af lokalområde er i dag.
Haderslev Kommune hilser muligheden for deling af midler mellem kommuner velkommen,
men mener, at der bør fastsættes nærmere regler.
Thisted Kommune bemærker, at de ser positivt på muligheden for at yde tilskud fra grøn pulje
til nabokommuner.
Varde Kommune glæder sig over muligheden for deling af midler mellem kommunerne, men
anser det for problematisk at der ikke er et krav om deling, ligesom der ikke er fastsat nærmere
regler for fordeling mellem kommunerne. Varde Kommune forslår at der fastsættes en
”påvirkningszone” i f.eks. 30 gange møllehøjde og at det er den procentvise andel i kommunen
der definerer deling af beløbet.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale af
12. december 2023, Klimaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023, at der åbnes
op for, at kommuner kan dele grøn pulje på tværs af kommuner. Det har været hensigten med
aftalen at give kommunerne mulighed for frivilligt at dele grøn pulje på tværs af kommuner.
Det har ikke været hensigten at forpligte kommuner til at dele grøn pulje og der fastsættes
derfor ikke regler om en tvungen fordeling mellem kommuner.
Ministeriet bemærker desuden, at et udkast til en ændret bekendtgørelse om grøn pulje med
supplerende regler vedrørende deling af grøn pulje mellem kommuner forventes at blive sendt
i offentlig høring i marts, hvor der vil være lejlighed til at afgive bemærkninger til reglerne. Det
forventes, at det i bekendtgørelsen bl.a. vil blive reguleret, hvornår en aftale om deling af midler
senest skal være indgået mellem de pågældende kommuner, og hvilken kommune opstiller
skal indbetale til.
Ad nr. 9: Indberetningspligt og offentliggørelse af oplysninger
Side 14/19
Aabenraa Kommune bemærker, at det er uklart hvad bemyndigelsen i lovforslaget vil omfatte,
hvor meget arbejde kommunen pålægges og hvad konsekvensen vil være for kommunen.
BjerreHolm ApS bemærker, at ministeren med lovforslaget fra 1. juli 2024 kan fastsætte, at
opstiller og kommuner ”skal indberette oplysninger om gevinster til lokalsamfundet, som ikke
knytter sig til” VE-loven. Gevinster kan eller skal offentliggøres. BjerreHolm ApS opfordrer til,
at Energistyrelsen nærmere beskriver, hvordan oplysninger om gevinster for lokalsamfundet
uden for VE-loven, kan fremme VE med frivillige aftaler på et oplyst og privatretligt grundlag.
Dansk Erhverv bakker op om styrket tilsyn med betaling til kommuner fra opstillere af VE-
anlæg, da der er behov for at rydde op i kommunale særkrav som samtidigt med forhøjelserne
af VE-ordningerne vil forringe projektøkonomien og sænke hastigheden i at nå
målsætningerne om en firedobling i 2030. Dansk Erhverv opfordrer til, at der i forbindelse med
bekendtgørelsen følges op på hvilken kontrol, der er nødvendig i Energistyrelsen for at leve
op til målet om at reducere ulovlige særordninger, men at f.eks. oplysninger om betaling knyttet
til drift samt til lodsejer- og jordlejeaftaler ikke bør offentliggøres. Derudover anbefaler Dansk
Erhverv, at der tilstræbes mindst muligt administrative byrder for opstillere og myndigheder, fx
gennem årlige indberetninger baseret på skabeloner.
Danske Regioner bakker op om forslaget vedrørende oplysningspligt for opstillere af VE-
anlæg og kommuner, som kan fremme transparens og mindske lokal modstand.
Eurowind Energy efterspørger tydeligere og klarere lovgivningsrammer for kommunale
særordninger og udtrykker bekymring for at de foreslåede ændringer ikke i tilstrækkelig grad
vil forhindre kommunale særordninger, herunder lokale særkrav om forhold der ikke vedrører
direkte betalinger, med f.eks. lokale ejerandele eller andet. Det bemærkes desuden, at
oplysninger om f.eks. lodsejeraftaler og jordleje ikke bør være en del af oplysningspligten idet
der er tale om kommercielt fortrolige aftaler, som af konkurrencemæssige hensyn ikke bør
offentliggøres. Eurowind Energy anfører desuden, at det er tvivlsomt om en tilsynsfunktion
hos Energistyrelsen vil være tilstrækkelig til at undgå kommunale særaftaler fremadrettet.
Eurowind Energy bemærker desuden, at indberetning bør ske på en måde der er mindst muligt
administrativt belastende for både erhvervet og myndighederne, f.eks. ved årlige
indberetninger baseret på skabeloner der er udarbejdet af Energistyrelsen.
GPD støtter principielt formålet med indberetningspligten, men understreger at privatretlige
aftaler som f.eks. lodsejeraftaler eller frivillige aftaler med naboer ikke bør være omfattet. GPD
opfordrer til, at de nye hjemler bruges til at sikre et effektivt tilsyn med henblik på at sikre
transparens, lige og fair rammevilkår i Danmark og at der laves en proces for, hvornår og i
hvilke tilfælde evt. brud på reglerne videregives til relevante myndigheder. Herudover ønsker
GPD, at der laves en analyse af de samlede samfundsmæssige bidrag fra den vedvarende
energi kommunalt og nationalt som belyser f.eks. indbetalinger af ejendomsskat og
selskabsskat. GPD mener, at det vil styrke viden om de samfundsmæssige fordele ved den
vedvarende energi.
Side 15/19
Haderslev Kommune bemærker, at det ikke i lovforslaget er præciseret, om oplysningskravet
også gælder for individuelt forhandlede frivillige kompensationer. Haderslev Kommune
bemærker i øvrigt, at fastsættelse af nærmere regler i bekendtgørelse er et upræcist og
uholdbart forvaltningsgrundlag for kommunerne, for borgerne og for opstillerne, idet reglerne
løbende kan ændres.
KL finder det positivt, at der med forslaget ønskes en større transparens om de aftaler
investorerne indgår med og i lokalområderne omkring energianlæggene, men ser dog
samtidigt fortsat et behov for en klar juridisk ramme for sådanne aftaler og for kommunernes
rolle ift. disse. KL bemærker, at det er uklart, hvilken konsekvens oplysningspligten i
lovforslagets § 14 vil have for kommunerne. KL bemærker at kommunerne ikke selv har
mulighed for at tage imod penge, som investorer måtte tilbyde et lokalområde, eller
administrere pengene på nogen måde og at det derfor er uklart, hvordan kommunen skal
indsende oplysninger om private opstilleres lokale aftaler eller hvilke lokale gevinster, der har
været, hvorfor dette krav bør målrettes til opstillerne. KL foreslår, at det præciseres, hvorvidt
opstillere er forpligtigede til at oplyse om alle privatretlige aftaler, vilkår for ejendomskøb mv. i
tilknytning til energianlæggene og om opgørelsen alene vedrører økonomiske aftaler, eller om
den også omfatter forhold som beplantning og indretning af projektområdet.
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi bemærker, at lokale ejerandele i VE-anlæg er
noget af det der skaber bredere lokal og kommunal opbakning til opføresel af VE-anlæg og
finder det derfor selvmodsigende at kommuners krav om lokale ejerandele problematiseres i
bemærkningerne til lovforslaget. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi anbefaler, at man
i udarbejdelsen af vejledning til kommuner og opstillere giver kommuner råderum til i videst
muligt omfang at sikre lokale ejerandele i VE-anlæg.
Thisted Kommune bemærker, at indberetningspligten kan medføre et større administrativt
arbejde for kommunen, da der kan være tale oplysninger som både skal indhentes og
kontrolleres og der ønskes derfor nærmere retningslinjer eller vejledninger.
Varde Kommune bemærker, at man er enige i ønsket om mere transparens og overskuelighed
i processen og mener at det kan fordre et større fokus på lokal forankring af det enkelte projekt.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har for overskuelighedens skyld valgt at inddele
Ministeriets bemærkninger i to underoverskrifter.
1. Generelle bemærkninger, formål og myndighedskompetence
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker indledningsvist, at formålet med
lovforslaget er at udmønte dele af den politiske aftale af 12. december 2023, Klimaaftale om
mere grøn energi fra sol og vind på land 2023. Etableringen af en indberetningspligt for
opstillere og kommuner og offentliggørelse af indberettede oplysninger har bl.a. til hensigt at
øge transparensen omkring og synliggørelsen af lokale gevinster ved opstilling af vedvarende
energi over for naboer og lokalsamfund. Lokale gevinster kan være bl.a. grøn pulje midler,
Side 16/19
VE-bonus, samt øvrige gevinster, som opstiller bidrager med uden at være forpligtet hertil efter
reglerne i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven).
Ministeriet bemærker, at det i Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023
er aftalt at styrke vejledningsindsatsen i forhold til særaftaler ved at udarbejde en vejledning
rettet mod kommuner og opstillere om, hvilke lovlige hensyn, der kan varetages i
planlægningen for vedvarende energi efter planloven. Vejledningens formål er at tydeliggøre
de lovgivningsmæssige rammer i forbindelse med opstilling af vedvarende energi. Ministeriet
forventer, at øget transparens og en styrket vejledningsindsats kan bidrage til at skabe
ensartede rammebetingelser for opstillere, samt vil have en præventiv effekt overfor et evt.
pres fra kommuner på opstillere om at levere en modydelse i tilknytning til opstilling af
vedvarende energi.
Ministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at reglerne om indberetningspligt reguleres
ved bekendtgørelse i stedet for direkte i VE-loven henset til, at det kan blive relevant at
revurdere oplysningspligtens omfang og format over tid.
Ministeriet bemærker, at kompetencen til at føre tilsyn med, at kommuner og regioner
overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, varetages af
Ankestyrelsen. Lovforslaget tilsigter ikke at ændre i kompetencefordelingen mellem
myndigheder. Det er således ikke hensigten, at Energistyrelsen skal føre tilsyn med offentlige
myndigheders overholdelse af lovgivning, som særligt gælder for offentlige myndigheder.
Ministeriet bemærker hertil, at indberettede oplysninger efter omstændighederne kan give
anledning til, at oplysninger videregives til andre myndigheder med henblik på håndhævelse
af gældende ret.
Ministeriet bemærker desuden, at lovforslaget heller ikke tilsigter at ændre på de
lovgivningsmæssige rammer for, hvilke lovlige hensyn der kan varetages i forbindelse med
planlægningen for vedvarende energi efter planloven eller de lovgivningsmæssige rammer for
opstillers indgåelse af frivillige aftaler med naboer og lokalsamfund på privatretligt grundlag.
I forhold til bemærkninger til medejerskab og lokale ejerandele bemærker ministeriet, at
lovforslaget således ikke ændrer på muligheden for, at der kan indgås frivillige aftaler mellem
opstillere og naboer og lokalsamfund på privatretligt grundlag om f.eks. lokalt medejerskab.
Øvrige bemærkninger, der falder uden for lovforslaget og den politiske aftale, tages til
efterretning.
2. Forventet udmøntning af bemyndigelsesbestemmelser og administrative byrder
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at reglerne om indberetningspligt og
offentliggørelse af oplysninger vil blive udmøntet, dels i bekendtgørelserne omhandlende VE-
ordningerne, dels i en ny bekendtgørelse.
Side 17/19
Ministeriet noterer sig bemærkningerne vedrørende fastsættelse af supplerende regler om
indberetningspligt og offentliggørelse af oplysninger i bekendtgørelse. I forhold til
bemærkninger til, hvorvidt også privatretlige aftaler vil skulle indberettes, kan ministeriet dog
oplyse, at det ikke vil være hensigten.
Ministeriet bemærker, at udformningen af indberetningspligten for opstillere og kommuner,
samt offentliggørelse af oplysninger endeligt vil blive fastlagt ved udmøntningen, og at udkast
til bekendtgørelser forventes at blive sendt i offentlig høring i marts, hvor der vil være lejlighed
til at afgive bemærkninger til udformningen.
Ministeriet bemærker, at omfanget af de administrative konsekvenser for hhv. erhvervslivet og
kommunerne afhænger af den endelige udmøntning af reglerne. Der vil være et fokus på at
etablere en smidig indberetningspligt, hvor indberetning af oplysninger i videst mulig omfang
sker samlet og, for løbende indberetninger, så vidt muligt på årlig basis. Ministeriet forventer,
at der vil blive udarbejdet assisterende materiale i forlængelse af udmøntningen af reglerne
om indberetningspligt. Ministeriet forventer ligeledes, at indberetningspligten vil udgøre en
begrænset administrativ byrde for erhvervslivet og kommunerne. Det forventes, at den
kommunale indberetningspligt ikke vil indebære, at kommunerne vil skulle indhente
oplysninger, som kommunerne ikke i forvejen er i besiddelse af. Ministeriet forventer desuden,
at indberetningen af oplysninger skal ske via et digitalt indberetningsskema, der kan tilgås via
Energistyrelsens hjemmeside.
Ad nr. 10: Generelle præciseringer
Danske Revisorer bemærker, at henvisning til ”revisor” i lovforslaget bør rettes til ”godkendt
revisor”, idet det ikke er en beskyttet titel.
KL bemærker, at lovforslaget omtaler værditabs- og salgsoptionsordningen som gevinster og
at dette er misvisende, da der er tale om kompensationsordninger der erstatter et tab, der som
udgangspunkt vurderes af en uvildig taksationsmyndighed.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at ministeriet er enig i, at henvisningen til
”revisor” bør være en henvisning til ”godkendt revisor”. Der er imidlertid tale om en gengivelse
af lovbemærkningerne fra lov nr. 738 af 30. maj 2020, og ministeriet finder derfor, at ordlyden
ikke bør rettes.
Ministeriet bemærker desuden, at ministeriet er enig i, at værditabs- og salgsoptionsordningen
er kompensationsordninger, og at der derfor ikke er tale om gevinster. Ministeriet har på denne
baggrund ændret den foreslåede § 14 a, stk. 3, og de tilhørende bemærkninger.
Ad nr. 11: Ændring af skæringstidspunkt til tidspunkt
Side 18/19
Better Energy foreslår, at overgangsordningen ændres, så bestemmelserne finder anvendelse
på projekter, hvor kommunen har modtaget en ansøgning om byggetilladelse inden den 1. juli
2024, af hensyn til at sikre, at kommunerne ikke har incitament til at trække sagsbehandlingen
i langdrag for at opnå den højere sats for grøn pulje.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det fremgår af Klimaaftalen om mere
grøn energi fra sol og vind på land af 12. december 2023, at aftalens justeringer af satserne
for VE-ordningerne vil gælde fra juli 2024, og at tidspunktet for byggetilladelsen vil blive
benyttet som skæringstidspunkt for, hvornår justeringerne får virkning.
Ministeriet bemærker i forhold til kommunernes sagsbehandling, at principperne for god
forvaltningsret finder anvendelse, og at sager, på trods af de forventede kommende
ændringer, skal behandles inden for en rimelig sagsbehandlingstid.
Ad nr. 12: Anvendelse af afsatte midler
Haderslev Kommune bemærker, at der med klimaaftalen blev afsat 520 mio kr., men at det
ikke fremgår af lovforslaget, hvordan midlerne skal anvendes. Haderslev Kommune imødeser
en nærmere præcisering af mulighederne for, at disse midler kan anvendes til formål, der
direkte fremmer realiseringen af projekter i kommunerne.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der med aftalen afsættes samlet 529,0
mio. kr. i perioden 2024-2027 til at understøtte lokal opbakning, heraf 520,0 mio. kr. som følge
af statsligt mindreprovenu fra selskabsskatten ved at øge satserne for VE-ordningerne, da
disse er fradragsberettiget for opstillervirksomhederne. De øvrige 9,0 mio. kr. er afsat til en
indsats mod særaftaler og IT-understøttelse for indberetningspligt af midler til lokale gevinster.
Satserne for grøn pulje øges med nærværende lovforslag, mens satserne for VE-bonus øges
ved en ændring af bekendtgørelsen om VE-bonusordningen, som forventes at blive sendt i
offentlig høring i marts.
Ad nr. 13: Ensartet støtte til lokale formål
Haderslev Kommune bemærker, at det er væsentligt at der med lovforslaget etableres et
afstemt og ensartet hjemmelsgrundlag for at yde støtte til lokale formål ved såvel de statsligt
udpegede energiparker som ved øvrige vedvarende energianlæg omfattet af VE-loven, og at
de to planlægningstyper fuldt ud ligestilles for så vidt angår de i loven fastsatte krav.
Ministeriets bemærkninger:
Side 19/19
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at VE-ordningerne i VE-lovens kapitel 2
finder ensartet anvendelse uafhængigt af, om et VE-anlæg ligger i en energipark eller ikke.
Ad nr. 14: Bemærkninger om emner der ikke reguleres med lovforslaget
Better Energy foreslår, at der ved lovforslaget medtages en ændring af reglerne om
oprindelsesgarantier og fremhæver svar afgivet fra Europa Kommissionen vedrørende en
korrekt implementering af VE-II-direktivet artikel 19 af 18. oktober 2023.
Haderslev Kommune bemærker, at der er uklarhed om reglerne for grøn pulje i relation til den
kommunale anlægsramme, hvis kommunen er bygherre eller ejer af et VE-anlæg og i hvilket
omfang langsigtede allokeringer eller reservationer af midler vil påvirke kommunernes
regnskaber og økonomiske dispositionsmuligheder. Haderslev Kommune finder det
problematisk at dette forhold ikke er afklaret med lovforslaget.
Haderslev Kommune bemærker desuden, at metoden for opgørelse af afstanden mellem
boliger og VE-anlæg umuliggør en ensartet planpraksis og at dette fører til usikkerhed for både
borgere og udviklere, når nye anlæg planlægges.
Haderslev Kommune bemærker yderligere, at tinglysning af kompensation på ejendommen
bør være et krav af hensyn til at sikre kompensationens tilknytning til ejendommen og ikke
ejeren og at der bør laves tilsvarende regler for lejere eller andre beboere.
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi foreslår, at kommunalbestyrelsens kompetence til
fastsættelse af retningslinjer for ansøgningsproceduren for grøn pulje kan deles, så
”kommunalbestyrelsen kan vælge at inddrage andre lokale, folkelige
foreninger/organisationer/repræsentantskaber” i fastsættelsen af retningslinjerne.
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi bemærker, at der mangler regler for værditab og
salgsoptioner ved etablering af biogasanlæg der svarer til dem der gælder for
beboelsesejendomme i forbindelse med etablering af vindmøller, solceller, bølge- og
vandkraftanlæg.
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi bemærker desuden, at der mangler regler for
biodiversitet i forbindelse med etablering af solcelleanlæg på terræn, herunder som minimum
faunapassager for vilde dyr.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at de omtalte forhold ikke reguleres med
lovforslaget. Ministeriet har noteret synspunkterne.


Better Energy A/S
Gammel Kongevej 60, 14th
1850 Frederiksberg C
Denmark
Cvr.nr. 3695676
+45 71 99 02 03
info@betterenergy.dk
www.betterenergy.com
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt pr. e-mail til: ens@ens.dk med kopi til kten@ens.dk.
Energistyrelsens journalnummer 2023 – 9079
Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi
Better Energy takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi.
Formålet med lovforslaget er at implementere dele af ”Klimaaftale om mere grøn
energi fra sol og vind på land 2023” og skabe rammevilkårene, der kan muliggøre
en firedobling af den samlede elproduktion fra solkraft og landvind frem mod 2030.
Better Energy bakker selvsagt op om målsætningen og forventer fortsat at bidrage
til målopfyldelsen via større energiparker og hybridanlæg.
Desværre går udviklingen med VE-udbygningen ikke den rigtige vej i øjeblikket.
Udbygningen med vindmøller på land er stagneret efter indførelsen af produktions-
tarifering, og udbygningen med solkraft er faldet i 2023 i forhold til 2022. Derfor er
bedre rammevilkår for VE-udbygningen på land bydende nødvendigt for at nå mål-
sætningerne. Set i det lys, er det ærgerligt, at lovforslaget ikke går længere for at
skabe bedre rammevilkår for sol og vind på land.
NEKST-anbefalinger bør medtages i lovforslaget:
Det fremgår af klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land, at: ”Aftale-
partierne er optagede af, at arealerne udnyttes bedst muligt eksempelvis via hen-
sigtsmæssige rammer for hybridanlæg, herunder opfølgning på anbefalinger fra
NEKST-arbejdsgruppernes: Mere sol og vind på land og Hurtigere udbygning af el-
nettet, som regeringen herefter vil genbesøge”1.
Better Energy vil på det kraftigste understrege vigtigheden af, at anbefalingerne fra
NEKST implementeres hurtigst muligt, da der er behov for at øge tempoet i udbyg-
ningen af sol og vind nu og her. Derfor foreslår vi, at de relevante NEKST-anbefa-
linger bliver implementeret som en del af det foreliggende lovforslag.
Det kan undre, at regeringen ikke har taget initiativ til at fastsætte regler, der imple-
menterer anbefalingerne, da regeringen i sin seneste nationale energi og klimaplan
til Kommissionen giver indtryk af, at man vil handle hurtigt på NEKST-
1
Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023, side 5, Cover (kefm.dk).
30.01.2024
Offentligt
L 143 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Better Energy A/S
Gammel Kongevej 60, 14th
1850 Frederiksberg C
Denmark
Cvr.nr. 3695676
+45 71 99 02 03
info@betterenergy.dk
www.betterenergy.com
anbefalingerne. Det fremgår således af regeringens nationale energi- og klimaplan
til Kommissionen:
”For at understøtte implementering i alle led har regeringen nedsat en national
energikrisestab (NEKST). NEKST har til opgave at identificere løsninger på grønne
udfordringer, så der kan sættes tempo på at få de grønne politiske aftaler ført ud i
livet. NEKST skal bl.a. sikre en national koordinering af udrulningen af grøn varme,
som har til formål hurtigst muligt at nedbringe forbruget af gas og erstatte det med
grønne løsninger. Herudover arbejder NEKST også med, at identificere barrierer
for de aftalte ambitioner for skalering af sol og vind på land og anbefale regeringen
eventuelle tiltag, der kan accelerere udbygningen. NEKST handler operationelt og
kan igangsætte løsninger på de akutte grønne udfordringer, som kan løses med
det samme. Det betyder, at der kan handles hurtigt – også undervejs i NEKST’s ar-
bejde. Regeringsudvalget for grøn omstilling følger arbejdet i NEKST, og kan lø-
bende stille NEKST nye grønne opgaver”2
Det fremgår endvidere, at ”For at fremme udbygningen af vind- og solenergi på
land yderligere har Regeringen besluttet at nedsætte en national energikrisestab
(NEKST), der skal sikre hurtigere handling på akutte grønne udfordringer.”3
De nævnte citater antyder, at regeringen ønsker at iværksætte en hurtig og løs-
ningsorienteret implementering af anbefalingerne fra NEKST for at sikre en hurtig
udbygning med sol og vind på land. Vi opfordrer til, at der følges op på denne hen-
sigt i nærværende lovforslag.
Store energiparker bør kunne sælge elektricitet direkte til de nærmeste na-
boer for at sikre lokal forankring og opbakning:
Først og fremmest anbefaler NEKST, at der indføres regler, som muliggør frivillig,
aftalebaseret salg af elektricitet fra energiparker til de nærmeste naboer. Ligesom
tiltagene i lovforslaget, er formålet med denne anbefaling at sikre de bedst mulige
regulatoriske rammer for lokal opbakning til nye energiparker.
Som opstiller af sol og vind på land møder vi ofte et ønske fra både naboer og
kommuner om, at strømmen fra nye VE-anlæg skal komme naboerne til gavn di-
rekte. Better Energy er en fuldt integreret energivirksomhed. Det indebærer, at vi
ikke afhænder vores VE-anlæg, men beholder anlæggene som aktiv elproduce-
rende virksomhed. Det indebærer, at vi etablerer et langvarigt naboskab til vores
omgivelser, når vi opfører et nyt VE-anlæg. Og vi har et stort ønske om at være
gode naboer i hele anlæggets levetid.
Det er vores opfattelse, at muligheden for at aftage strøm direkte fra anlægget for
naboer inden for 2 km radius, vil være et godt udgangspunkt for at imødekomme
ønsket om at kunne aftage lokalt produceret grøn strøm. Systemmæssigt giver det
mening, at strømmen aftages lokalt. Det vil endvidere være muligt at give sunde in-
citamenter til at aftage strømmen lokalt og til en favorabel pris, når solen skinner
eller vinden blæser i lokalområdet.
2
Sektion A, National Plan, side 4, KEF Almdel Bilag 368 Udkast til ajourføring af Danmarks nationale
energi og klimaplanpdf (ft.dk)
3
Sektion A, National Plan, side 43, KEF Almdel Bilag 368 Udkast til ajourføring af Danmarks nationale
energi og klimaplanpdf (ft.dk)
Better Energy A/S
Gammel Kongevej 60, 14th
1850 Frederiksberg C
Denmark
Cvr.nr. 3695676
+45 71 99 02 03
info@betterenergy.dk
www.betterenergy.com
Desværre udgør den gældende leveringspligt i elforsyningsloven en regulatorisk
barriere for, at man kan sælge strøm direkte fra anlægget til de nærliggende na-
boer.
Derfor foreslår vi, at der indføres en undtagelsesbestemmelse til leveringspligten
for salg af elektricitet fra energiparker, som er omfattet af reglerne om grøn pulje til
naboerne inden for en radius af 2 km.
Med denne afgrænsning vurderer vi ikke, at hensynet med leveringspligten om at
sikre konkurrenceudsatte priser for alle elkunder, vil blive påvirket. Afgrænsningen
til anlæg omfattet af grøn pulje indebærer, at der typisk vil være tale om større
energiparker, som ligger i landlige omgivelser med relativt få naboer inden for 2 km
radius. Desuden vil reglerne om grøn pulje mindske incitamentet til at opstille VE-
anlæg alene med det formål at omgå reglerne for leveringspligt.
For at fremme levering af elektricitet til borgerenergifællesskaber og levering af
elektricitet i forbindelse med aggregering er der på nuværende tidspunkt indført
undtagelsesbestemmelser for leveringspligten. Vi bakker op om NEKST-anbefalin-
gen om at udvide undtagelsesbestemmelserne til også at omfatte lokalt elsalg til de
nærmeste naboer.
Konkret foreslår vi følgende bestemmelse:
Undtagelse fra leveringspligten
§ x. Levering af et elprodukt til en husholdningsforbruger er undtaget fra pligten til
levering af elektricitet efter elforsyningsloven § 6 b, stk. 1, jf. § 6 b, stk. 4, 5 og 8,
hvis
1) elproduktet udelukkende tilbydes til målepunkter inden for en radius af 2 km fra
et elproduktionsanlæg, som er omfattet af § 14 i lov om fremme af vedvarende
energi,
2) der er indgået en VE-elkøbsaftale mellem husholdningsforbrugeren og ejeren af
elproduktionsanlægget,
3) Ejeren af elproduktionsanlægget eller en tredjepart udpeget af ejeren af elpro-
duktionsanlægget har anmodet om oprindelsesgarantier for den elektricitet, som er
leveret til målepunkterne i overensstemmelse med § 2 i bekendtgørelse om oprin-
delsesgaranti for VE-elektricitet og
4) Ejeren af elproduktionsanlægget eller elhandelsvirksomheden annullerer oprin-
delsesgarantierne i forbindelse med levering af elektricitet til målepunkterne.
Vi vil foreslå, at denne undtagelse tages med i lovforslaget som en naturlig fortsæt-
telse af reglerne om lokal opbakning til VE-anlæg, da det er vores vurdering, at
denne ændring vil have en stor og mærkbar effekt på den lokale opbakning i nær-
områderne.
Lovforslaget straffer solkraft uforholdsmæssigt hårdt:
Med lovforslaget foreslås det, at den grønne pulje sættes op for at øge kompensa-
tioner til lokalsamfund. Af den politiske aftale fremgår det, at man vil øge grøn pulje
med 150 pct.
Efter bemærkningerne til lovforslaget er betalingsniveauet dog fastsat således, at
det svarer til 313.000 kr. pr. MW landvindækvivalenter baseret på det forventede
antal fuldlasttimer for de respektive anlægstyper.
Better Energy A/S
Gammel Kongevej 60, 14th
1850 Frederiksberg C
Denmark
Cvr.nr. 3695676
+45 71 99 02 03
info@betterenergy.dk
www.betterenergy.com
Det indebærer, at satserne ændres således:
Gældende sats: Foreslået sats:
Landvind 125.000 kr. pr. MW 313.000 kr. pr. MW
Solcelleanlæg 40.000 kr. pr. MW 125.000 kr. pr. MW
Dermed indføres en uforholdsmæssigt stor stigning for sol i forhold til landvindmøl-
ler. Satsen for grøn pulje øges med 150 pct. for landvind, men øges med 213 pct.
for solkraft.
Vi anser det ikke for hensigtsmæssigt at pålægge solkraft en uforholdsmæssig høj
stigning i den grønne pulje set i forhold til landvindmøller. Derudover kan vi godt
være usikre på, hvorvidt det har været aftaleparternes hensigt at mere end for-
doble omkostningerne til grøn pulje.
Vi foreslår derfor, at satserne hæves med 150 pct. for hhv. sol og vind, som det
fremgår af den politiske aftale, målt pr. MW, ift. det eksisterende niveau.
Lovforslaget bør medtage ændringer af regler om oprindelsesgarantier:
Better Energy foreslår endvidere, at der ved lovforslaget medtages en ændring af
reglerne om oprindelsesgarantier. Vi vil gerne fremhæve svar afgivet fra Europa-
Kommissionen vedrørende en korrekt implementering af VE-II-direktivet artikel 19
af 18. oktober 2023. Vi bemærker hertil, at Europa-Kommissionens svar blev over-
sendt til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget til orientering den 8. januar 2024,
hvilket viser, at der fortsat er og bør være stor fokus på en korrekt implementering
af VE-II-direktivets artikel 19 i dansk ret. Vi henviser ligeledes til vores tidligere
fremsendte høringssvar vedrørende oprindelsesgarantier, som har fokus på en kor-
rekt implementering af reglerne i dansk ret i tråd med Europa-Kommissionens svar.
Høringssvarene vedlægges som bilag.
Overgangsregler bør ændres til modtagelse af ansøgningen:
I den foreslåede overgangsregel i lovforslaget § 2, stk. 2, lægges der op til at be-
stemmelser om højere satser for grøn pulje kun skal gælde for projekter, hvor kom-
munen har udstedt en byggetilladelse inden den 1. juli 2024. Vi foreslår, at over-
gangsordningen ændres, så bestemmelserne finder anvendelse på projekter, hvor
kommunen har modtaget en ansøgning om byggetilladelse inden den 1. juli 2024.
Dermed vil regeringen kunne sikre, at kommunerne ikke har incitament til at trække
sagsbehandlingen i langdrag for at opnå den højere sats for grøn pulje.
Vi står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Ane-Katrine Zink Sørensen
Senior Legal Counsel
Brevdato 13-02-2024
Afsender bjerreholm@gmail.com Sendt af BjerreHolm ApS:
bjerreholm@gmail.com
Modtagere Jan Bækgaard (Sagsbehandler, Land og sol)
Akttitel Høringssvar med forslag fra BjerreHolm ApS ved høring af lov
om ændring af VE-loven
Identifikationsnummer 3462207
Versionsnummer 1
Ansvarlig Jan Bækgaard
Vedlagte dokumenter Høringssvar med forslag fra BjerreHolm ApS ved høring af lov
om ændring af VE-loven
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 16. feb 2024
Til: Jan Bækgaard (jbd@ens.dk)
Fra: bjerreholm@gmail.com (bjerreholm@gmail.com)
Titel: Høringssvar med forslag fra BjerreHolm ApS ved høring af lov om ændring af VE-loven
Sendt: 13-02-2024 12:20
Høringssvar med forslag fra BjerreHolm ApS ved høring af lov om ændring af VE-loven - genfremsendes
efter aftale:
1. VE-loven har til formål at fremme vedvarende energi, men praksis er, at VE fremmes uden for VE-loven.
Udvikler om eksisterende lovgivning: https://energiwatch.dk/Energinyt/article16420596.ece
”Jeg tror ikke, der er sat en vindmølle op de seneste fem år uden en frivillig aftale om at betale noget til
lokalsamfundet – oven i de statslige ordninger”.
VE har således grundlag i frivillige aftaler uden for VE-loven. Se bl.a. eksempel, hvor opstiller beholder 1,53
mølle og forærer 4,47 møller til lokalsamfund: https://www.dr.dk/nyheder/indland/landmaend-vil-foraere-
deres-naboer-179-millioner-vindmoelle-kroner
2. Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af Klimaaftalen indgået af Folketingets partier den 12.
december 2023.
Af Klimaaftalen fremgår følgende: "Parterne noterer sig, at aftalen ikke ændrer på muligheden for, at der kan
indgås frivillige aftaler med naboer og lokalsamfund på privatretligt grundlag, hvor VE-opstiller f.eks.
betaler penge til naboer eller udbyder lokalt medejerskab for at styrke opbakningen til udbygningen med
vedvarende energi." BjerreHolm opfordrer til, at Energistyrelsen nærmere beskriver praksis for og veje
til gevinster for lokalsamfundet uden for VE-loven, der kan fremme VE med frivillige aftaler på
et privatretligt grundlag.
3. Indberetning og offentliggørelse af oplysninger om gevinster til lokalsamfundet uden for VE-loven, jf.
afsnit 2.2.
Med lovforslaget kan ministeren fra 1. juli 2024 fastsætte, at opstiller og kommuner ”skal indberette
oplysninger om gevinster til lokalsamfundet, som ikke knytter sig til” VE-loven. Gevinster kan eller skal
offentliggøres. BjerreHolm opfordrer til, at Energistyrelsen nærmere beskriver, hvordan oplysninger
om gevinster for lokalsamfundet uden for VE-loven, kan fremme VE med frivillige aftaler på et oplyst og
privatretligt grundlag.
4. Med baggrund i Klimaftalen og VE-lovens nye oplysningspligt om gevinster til lokalsamfund, kan
eksempelvis energifællesskaber med lokal og kommunal deltagelse være det privatretlige og oplyste grundlag,
der lovligt kan fremme VE med frivillige aftaler om fællesskabsfordele. BjerreHolm opfordrer til, at
Energistyrelsen overvejer, hvordan ovenstående kan indgå i ’Den gode VE-ansøgning’ fra Nekst-
arbejdsgruppen, herunder i spørgsmål 26, 39-41, der trods privatretlig aftalepraksis og Klimaaftalen ikke
behandler, om "VE-opstiller f.eks. betaler penge til naboer eller udbyder lokalt medejerskab for at styrke
opbakningen til udbygningen med vedvarende energi." Alternativet er, at evt. forslag om VE må trækkes
tilbage efter modstand, jf. Højesteretsdom U2000.1366H, såfremt frivillige aftaler om gevinster til
lokalsamfund ikke kan indgås på et privatretligt og veloplyst grundlag i kommunen.
Med venlig hilsen
Martin Randrup Klintholm
BjerreHolm ApS
bjerreholm@gmail.com
-- AKT 3462207 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar med forslag fra BjerreHolm ApS ved høring af lov om ændring af VE-lov… --
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Side 1/2
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Journalnummer: 2023-9079
Den 23. januar 2024
Høringssvar til ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar til Energistyrelsens høring af Lov om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi. Dansk Erhverv bakker overordnet op om hensigten
med lovforslaget om at sikre grundlaget for at nå en firdobling af vedvarende energi på land. Dansk
Erhverv vil gerne kvittere for hurtig udmøntning af den politiske aftale i et lovforslag, da der sikrer re-
gulatorisk sikkerhed for berørte virksomheder.
Dansk Erhverv er generelt bekymret for de højere politisk pålagte omkostninger på vedvarende energi
i Danmark, som kommer i en tid med høje politiske ambitioner for samme sektor. En stadigt større del
af omkostningerne ved et projekt udgøres af omkostninger, der er pålagt af politikerne i ekstrabetaling
til elnettet, kommunen og naboerne. Det betyder, at der vil være projekter og energianlæg, hvor ind-
tægterne ikke vil stå mål med de øgede omkostninger og derfor ikke kan realiseres – især i en tid med
stigende omkostninger ved udbygning af særligt vindenergi på grund af høj inflation og stigende priser
fra leverandører. Frem for stigende omkostninger gennem diverse kompensationsordninger, kan der i
stedet arbejdet med blandt andet muligheden for frivillig aftalebaseret køb af grøn strøm for naboer.
Dansk Erhverv understreger, at der er for fremtiden behov for ro om rammevilkårene og omkostnings-
niveauet for udbygning af grøn energi i Danmark, hvis virksomhederne skal have de nødvendige ram-
mer for at nå den politiske fastsatte ambition om at firdoble vedvarende energi på land i Danmark i
2030.
Derudover har Dansk Erhverv en generel bekymring for, at processen omkring energiparker med hø-
ringsrunder og screening af indmeldte energiparker kan risikere at tilføje endnu et processkridt i ud-
bygningen af vedvarende energi i Danmark - stik imod hensigten. Derfor er det afgørende med hurtig
og løbende sagsbehandling af de indmeldte energiparker både fra statslig og kommunal side.
Dansk Erhverv har fire konkrete bemærkninger til Energistyrelsens udmøntning af aftalen i lovforsla-
get:
Dansk Erhverv støtter muligheden for ratebetaling til grøn pulje, da det bidrager med mere fleksibilitet
for opstiller og lokalsamfund. Dansk Erhverv stiller sig dog uforstående over for, hvorfor det er be-
grænset til 7 år, og at ratebetaling er bundet til at skulle overføres i lige store rater. Der bør tilstræbes
størst og længst mulig fleksibilitet, så opstiller og lokalsamfund kan aftale en proces, der giver dem
DANSK ERHVERV
Side 2/2
størst mulig nytte af midlerne. Derudover kan det også være positivt med længere tidshorisont på frist
for udmøntning af midlerne.
Dansk Erhverv bakker op om mulighed for, at kommuner kan deles om midler fra grøn pulje. I det hele
taget kunne der være god mulighed for, at kommuner i højere grad har mulighed for at deles om opga-
ven og gevinsterne ved opsætning af vedvarende energi, som i flere tilfælde går på tværs af kommune-
grænser. Derfor håber vi, at det også i anden sammenhæng bliver muligt at skabe hjemmel til mere
fleksible samarbejdsformer mellem kommuner om myndighedsbehandling.
Dansk Erhverv bakker op om styrket tilsyn med betaling til kommuner fra opstillere af VE-anlæg, da
bidrager med gennemsigtighed og fair konkurrence, hvilket kan øge tempoet på udrulningen af grøn
energi på land. Der er behov for at rydde op i kommunale særkrav, da fortsatte kommunale særordnin-
ger samtidigt forhøjelserne af VE-ordningerne vil forringe projektøkonomien og sænke hastigheden i
at nå målsætningerne om en firdobling i 2030. Bestemmelser i lovforslaget omkring indberetnings-
pligt for betalinger til lokale ordninger kan reducere omfanget af lokale særordninger, men der bør i
forbindelse med bekendtgørelsen følges op på hvilken kontrol, der er nødvendig i Energistyrelsen for
at leve op til målet om at reducere ulovlige særordninger.
Som input til bekendtgørelsen om indberetningspligten anbefaler Dansk Erhverv, at der tilstræbes
mindst muligt administrative byrder for opstillere og myndigheder, fx gennem årlige indberetninger
baseret på skabeloner. Offentliggørelse af oplysninger om betalinger bør tage hensyn til personoplys-
ninger, kommercielt fortrolige aftaler og aftaler indgået inden lovforslagets vedtagelse. Det betyder, at
fx oplysninger om betaling knyttet til drift samt at lodsejer- og jordlejeaftaler ikke bør offentliggøres.
Dansk Erhverv håber, at Energistyrelsen vil tage disse overvejelser med i det videre arbejde.
Med venlig hilsen,
Malene Mortensen
Chefkonsulent
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar – lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Dansk Industri takker for lejligheden for at afgive høringssvar til udkast til lov om ændring af lov
om fremme af vedvarende energi (justering af satserne for grøn pulje m.v.)
Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind
på land 2023” af 12. december 2023. I lovforslaget foreslås det, at hæve satserne for de beløb,
opstillere af VE-anlæg (herefter benævnt opstillere) skal indbetale til grøn pulje. Ordningens
formål er at bidrage til bredere lokal og kommunal opbakning ved opførsel af VE-anlæg iht at Grøn
pulje reguleres i VE-lovens § 14. Indbetalingen til grøn puljes øges således, at det svarer til 313.000
kr. pr. MW landvindækvivalenter.
I lovforslaget står der i afsnittet om overvejelser og den foreslåede ordning at: ”Lokal opbakning er
nødvendigt for at realisere udbygningen af vedvarende energi på land. Modstand fra naboer og
lokalsamfundet er en barriere for opsætning af vedvarende energi, da modstanden bl.a. kan
medføre, at kommunalbestyrelsen afviser et VE-projekt eller klagesager fra lokalsamfundet.”
Dansk Industri finder det afgørende, idet VE-udviklerne fremadrettet skal indbetale betydelige
beløb til Grøn pulje, at det sikres, at disse betragtelige kompensationer lever op til formålet om
lokal opbakning, og at den lokale modstand, der er en barriere for opsætning af vedvarende
energi, overkommes. Det skal være med til at sikre, at der kommer reel hastighed i udbygningen af
vind og sol på land.
NEKST-arbejdsgruppe ”Mere Sol og vind på land” har arbejdet med tre centrale spor for hurtigere
VE på land, nemlig 1) hurtigere processer; 2) sammenspil mellem VE-myndighederne og 3) lokal
opbakning.
I udkastet til lovforslaget synes der ikke at være tage højde for de anbefalinger, som NEKST-
arbejdsgruppen har udarbejdet, netop med det formål at få hastighed i udbygningen med
vedvarende energi.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Email:
ens@ens.dk
kten@ens.dk
30. januar 2024
SMEK
DI-2024-00575
Deres sagsnr.: 2023-9079
Dansk Industri anbefaler, at de udarbejdede anbefalinger indgår i udarbejdelsen af det kommende
lovforslag, således at NEKST anbefalingerne implementeres i den fremadrettede regulering for
udbygningen af vedvarende energi.
Det bør også overvejes at gøre det muligt at sælge elektricitet direkte til nærmeste naboer på
frivillige aftalebaserede vilkår. Salg af elektricitet lokalt og til nærmeste naboer kan bidrage til at
sikre lokal opbakning og skal ske indenfor en nærmere defineret afstand mellem VE-anlægget og
naboer. Men den gældende leveringspligt i elforsyningsloven en regulatorisk barriere for, at VE-
anlæggets ejer kan sælge elektricitet direkte fra anlægget til de nærliggende naboer.
Dansk Industri foreslår, at det undersøges nærmere, om der kan indføres en
undtagelsesbestemmelse til leveringspligten for salg af elektricitet fra energiparker, der er
omfattet af reglerne om Grøn Pulje til naboerne inden for en nærmere defineret afstand.
Dansk Industri takker for lejligheden til at afgive høringssvar og har ikke yderligere kommentarer.
Med venlig hilsen
Søren Mensal Kristensen
Skæringvej 88
8520 Lystrup
Telefon: 6053 0331
E-mail: sekretariat@solcelleforening.dk
www.solcelleforening.dk
Side 1/1
Tirsdag den 30. januar 2024
Dansk Solcelleforenings høringssvar over lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi (VE-loven)
Dansk Solcelleforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til lov om fremme af vedvaren-
de energi (Journalnummer 2023-9079).
Formålet med lovændringen er at implementere dele af den politiske aftale om mere grøn energi fra
sol og vind på land 2023 samt skabe de nødvendige rammer for en firedobling af den grønne energi-
produktion på land inden 2030. Den politiske målsætning er 20 GW solkapacitet i 2030. I dag har vi 3,5
GW installeret kapacitet fra sol. Samtidig er der sidste år sket et kraftigt fald i udbygningen af jordba-
serede solanlæg. Tilsammen understreger det nødvendigheden i, at rammevilkår forbedres og ben-
spænd fjernes og lovgivningsmæssige barrierer ryddes af vejen.
I tråd med den politiske aftaletekst, ønsker Dansk Solcelleforening en opfølgning på anbefalingerne
fra NEKST. I forlængelse heraf anbefaler vi indførelsen af regler, der muliggør frivilligt, aftalebaseret
salg af elektricitet fra VE-anlæg (på tage og marker) til nærmeste naboer. Dette vil sikre optimale regu-
latoriske rammer for lokal opbakning og engagement omkring udrulning af mere VE fra sol. Vi oplever
et klart ønske fra naboer om, at strømmen fra nye VE-anlæg bør komme lokalsamfundet til gode via
lavere elpriser. Vi anbefaler således, at lovforslaget på dette område tilpasses den politiske aftale-
tekst, så NEKST-anbefalingen om muliggørelsen af lokalt elsalg implementeres i forbindelse med den-
ne lovændring. I denne sammenhæng er det afgørende af tarifferne også understøtter og fremmer
samordningen af den lokale produktion og forbrug.
Endelig er vi stærkt bekymrede over, at lovforslaget uforholdsmæssigt straffer solenergi ved at indføre
en stor stigning i den grønne pulje sammenlignet med landvindmøller. Der er tale om mere end en
fordobling af omkostningerne til grøn pulje for solenergi. Vi anser det hverken for hensigtsmæssigt el-
ler i tråd med den politiske aftale, og foreslår derfor, at satserne hæves med 150 pct. for både sol og
vind ift. det eksisterende niveau.
Vi takker for opmærksomheden og opfordrer til, at disse forslag overvejes, for at skabe bedre rammer
for vedvarende energi i Danmark.
Skulle fremsendte give anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Flemming Vejby Kristensen
Formand for Dansk Solcelleforening
Til
Energistyrelsen
Sendt pr. mail til Energistyrelsens hovedpostkasse
ens@ens.dk med cc. til kten@ens.dk
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
30-01-2024
EMN-2023-01184
1680945
Høringssvar vedrørende ændring af lov om fremme af
vedvarende energi
Energistyrelsen har den 2. januar 2024 sendt udkast til Lov om ændring af lov
om fremme af vedvarende energi (VE-loven) i høring.
Danske Regioner går ind for at fremme udbygningen af vedvarende energi på
land og vil gerne bidrage til arbejdet med at fjerne barrierer, der forsinker den
grønne omstilling. Generelt er Danske Regioner interesseret i en mere
helhedsorienteret planlægning, der sammentænker forskellige tiltag og
interesser. Det gælder fx klimatilpasning, råstofudgravning,
grundvandsbeskyttelse, biodiversitets- og naturinteresser, samt en større
prioritering af multifunktionalitet i arealanvendelsen.
Med lovændringen foreslås det, at satserne for grøn pulje bliver forhøjet, at
opstillere af VE-anlæg får mulighed for at vælge at indbetale beløb til grøn pulje
i årlige rater over op til syv år, og at kommuner, der modtager midler fra grøn
pulje, kan dele dem med nabokommuner. Danske Regioner ser overvejende
positivt på lovforslaget. Tiltagene vil umiddelbart styrke grundlaget for lokal
opbakning, samt tværkommunale og mere langsigtede udviklingsprojekter,
hvilket kan bidrage til helhedsorienteret planlægning.
Danske Regioner bakker desuden op om forslaget vedrørende oplysningspligt
for opstillere af VE-anlæg og kommuner, som kan fremme transparens, hvilket
også kan mindske lokal modstand.
Det fremgår af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen skal overføre det af
opstilleren indbetalte beløb til staten, såfremt midlerne i grøn pulje ikke er
allokeret til projekter tre år efter indbetaling. Danske Regioner overvejer, om
denne tidsramme burde udvides til fem år, så det giver lokalsamfund bedre
mulighed for at udvikle gode og varige projekter.
Med venlig hilsen
Ann Højer Hoffmann
Teamleder
FSR – danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Telefon +45 7225 5703
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att.: Specialkonsulent Kirstine Tambour Kristensen
Pr. e-mail: ens@ens.dk; cc: kten@ens.dk
29. januar 2024
Høring om lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi – jour-
nalnummer: 2023-9079
Tak for muligheden for at kommentere ovennævnte høring.
Vi har ingen bemærkninger af regnskabs- eller revisionsmæssig karakter til lovforslaget.
Vi vil dog gerne benytte anledningen til at henlede opmærksomheden på side 13 i be-
mærkningerne til lovforslaget, hvor følgende fremgår: ”en bekræftelse af rigtigheden af
oplysningerne fra en revisor til brug for …”. Revisor er ikke en beskyttet titel, så den kor-
rekte term vil være ”godkendt revisor”.
På vegne af FSR – danske revisorers Forsyningsarbejdsgruppe
Med venlig hilsen
Kasper Frølich Kristensen
Chefkonsulent
Eurowind Project A/S
Mariagervej 58 B
9500 Hobro
Denmark
Phone +45 9620 7040
E-mail info@eurowindenergy.dk
CVR 32 07 69 71 eurowindenergy.com
Til Energistyrelsen
Sendt til ens@ens.dk, med kopi til mnlv@ens.dk 10. januar 2024
Journalnummer 2023 - 9079
Høringssvar Eurowind Energy – Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi
(Justering af satserne for grøn pulje, ændring af grøn pulje, bemyndigelser til at
fastsætte regler om indberetning af oplysninger og offentliggørelse af oplysninger
m.v.)
Eurowind Energy takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om ændring
af lov om fremme af vedvarende energi.
Eurowind Energy støtter hensigten med lovforslaget om at sikre rammevilkårene for
realiseringen af målsætningen om en firdobling af energiproduktionen fra vedvarende energi
på land i 2030. Vedvarende energi på land spiller en afgørende rolle for en
omkostningseffektiv opfyldelse af klimamålsætningerne i 2030.
Men Eurowind Energy ser også med bekymring på de stigende omkostninger for vedvarende
energi i Danmark, herunder til VE-ordningerne, men også til bl.a. nettilslutning.
Eurowind Energy ser det som afgørende, at lovforslagets forhøjelse af VE-ordningerne
implementeres samtidig med en ændret forvaltningspraksis, som medfører et stop for
kommunale særordninger. I henhold til anbefalingerne fra NEKST-arbejdsgruppen for mere
sol og vind på land bør der kun være én betalingsordning til kommunerne, og lovforslaget
bør sigte mod at implementere denne anbefaling. Eurowind anerkender, at lovforslaget
indeholder initiativer, som sigter mod at undgå kommunale særordninger, men Eurowind
efterspørger tydeligere og klarere lovgivningsrammer for kommunale særordninger.
Det er yderligere Eurowinds bekymring, at lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad vil forhindre
kommunale særordninger, herunder lokale særkrav f.eks. om forhold som ikke vedrører
direkte betalinger, men kunne være lokale ejerandele mv. eller andre forhold ved
projekterne.
Fortsatte kommunale særordninger vil sammen med forhøjelserne af VE-ordningerne samlet
udgøre en betydelig byrde for VE-projekter i Danmark, som vil forringe projektøkonomien i
en række projekter, og sætte forhindringer for målsætningerne om en firdobling i 2030.
1. Forhøjelse af VE-ordningerne
Eurowind Project A/S
Mariagervej 58 B
9500 Hobro
Denmark
Phone +45 9620 7040
E-mail info@eurowindenergy.dk
CVR 32 07 69 71 eurowindenergy.com
Eurowind Energy vurderer, at de foreslåede forhøjelser af VE-ordningerne i form af grøn
pulje og VE-bonussen på henholdsvis 150 % og 50 % vil forringe projektøkonomien i en
række projekter, men Eurowind anerkender hensigten med lovændringen om at øge den
lokale opbakning til VE-projekter på land.
En synliggørelse af gevinsterne til lokalsamfundet ved opstilling af vedvarende energi på
land vil være et bidrag til at øge den lokale opbakning til projekterne, men det er
afgørende, at gennemsigtigheden i betalingerne til lokalsamfundet og kommunerne
realiseres indenfor hensigtsmæssige rammer.
Eurowind Energy ser det som afgørende, at lovgiver fremadrettet er opmærksom på den
stigende økonomiske byrde for VE-projekter på land. Som nævnt ovenfor bør de forhøjede
VE-ordninger gennemføres samtidigt med et stop for kommunale særordninger
implementeret gennem målrettede ordninger, som kan sikre at lovforslagets hensigt om at
de lovfastsatte betalinger til kommunerne afløser de lokalt aftalte betalinger fra opstillere til
kommuner og lokale fonde.
Lovforslagets bestemmelser omkring indberetningspligt for betalinger til lokale ordninger
kan blive et bidrag til at undgå lokale særordninger i de enkelte kommuner. Det er dog
tvivlsomt om en tilsynsfunktion for lokale betalinger hos Energistyrelsen vil være
tilstrækkeligt til at undgå kommunale særordninger fremadrettet.
Eurowind Energy efterspørger tydelige lovgivningsmæssige rammer for de lokale særkrav
som ikke nødvendigvis involverer direkte betalinger fra projektudvikler. Disse lokale
særordninger kan udgøre betydelige barrierer for projekter med VE på land på samme måde
som lokale krav om direkte betalinger til fonde mv.
1.1 Forhøjelse og ændring af grøn pulje
Eurowind Energy støtter lovforslagets indførelse af en mulighed for ratebetaling til grøn
pulje. Dette vil give mulighed for en fleksibel håndtering af projekternes økonomiske
forpligtigelser i forhold til lokalsamfundet, men lovforslaget bør gøre det muligt at foretage
en ratebetaling i en længere periode end 7 år. Det bør overvejes om ratebetalingerne bør
have en samlet frist for, hvornår ikke-allokerede midler skal overgå til staten for at
forsimple administrationen. F.eks. 3 år efter sidste ratebetaling.
Eurowind Energy ser stor værdi i lovforslagets mulighed for en deling af grøn pulje mellem
nabokommuner, da projekter ofte placeres i de tyndt befolkede område omkring
kommunegrænser. Eurowind Energy vurderer det dog uhensigtsmæssigt at gøre ordningen
for deling af midler frivillig og afhængig af politiske aftaler mellem kommunerne.
Kommunegrænser afgrænser ikke lokalområdet eller naboskabet til et potentielt VE-projekt,
og derfor bør grøn pulje blive delt forholdsmæssigt mellem de kommuner, som har areal
indenfor et afstandsdefineret lokalområde. I dag defineres lokalområdet, i flere kommuners
administration af grøn pulje, som området i en 4,5 km radius fra anlægget. Denne
afgrænsning kunne med fordel bruges i fordelingen af grøn pulje mellem kommunerne
fremover for at kunne bidrage til en øget lokal forankring af VE-projekter på land.
Eurowind Project A/S
Mariagervej 58 B
9500 Hobro
Denmark
Phone +45 9620 7040
E-mail info@eurowindenergy.dk
CVR 32 07 69 71 eurowindenergy.com
Eksempel på to fiktive projekter placeret ved/på kommunegrænsen mellem to kommuner.
Afstandslinjen viser arealet indenfor 4,5 km fra anlægget.
2. Indberetning af betalinger til VE- og lokale ordninger
Indberetning af oplysninger til Energistyrelsen i henhold til lovforslaget bør ske efter
metoder, som er mindst muligt administrativt belastende for projektudvikler og
myndighederne. Årlige indberetninger baseret på skabeloner udarbejdet af Energistyrelsen
kunne være en metode til at begrænse den administrative byrde ved lovforslaget.
Lovforslaget bør desuden skelne mellem betalinger til lokale gevinster, VE-ordninger, lokale
tiltag og initiativer og oplysninger som er knyttet til den kommercielle drift og opførelse af
anlæggene.
Oplysninger om betalinger knyttet til driften og selve opførelsen af anlæggene, dvs. f.eks.
lodsejeraftaler og jordleje bør ikke være en del af oplysningspligten, da dette er
kommercielt fortrolige aftaler, som af konkurrencemæssige hensyn ikke bør offentliggøres.
Lovforslagets bestemmelser bør ikke være til hindring for en kommerciel drift af VE-anlæg
på land.
Eurowind Project A/S
Mariagervej 58 B
9500 Hobro
Denmark
Phone +45 9620 7040
E-mail info@eurowindenergy.dk
CVR 32 07 69 71 eurowindenergy.com
Implementeringen af lovforslagets bestemmelser på bekendtgørelsesniveau bør tage hensyn
til ovenstående hensyn.
Med venlig hilsen / Best regards
Eurowind Energy A/S
Søren Klinge
Senior Regulatory Advisor
Mobile +45 50 69 32 59
E-mail skl@ewe.dk
Høringssvar
Green Power Denmarks høringssvar omændringaf
lov om fremme af vedvarende energi
Green Power Denmark takker for muligheden for at kommentere på Lov om ændring af
lov om fremme af vedvarende energi (justering af satserne for grøn pulje, ændring af
grøn pulje, bemyndigelser til at fastsætte regler om indberetning af oplysninger og
offentliggørelse af oplysninger). Vi vil i dette høringssvar fokusere på at belyse
konsekvenserne, som ændringerne vil have for udbygningen af den vedvarende energi
på land.
Generelt er Green Power Denmark bekymret over den stigende tendens til at pålægge
den vedvarende energi højere omkostninger i en tid, hvor der samtidigt er et stort politisk
ønske om at etablere mere af den. Det harmonerer ikke med at gøre det grønne billigt
og det sorte dyrt, at man lægger sten i vejen for udbygningen og gør Danmark til et
mindre attraktivt land at investere i den grønne strøm. Forøgelsen af betalingerne til
naboer og kommuner er den tredje af sin slags indenfor fem år uden, at der endnu
foreligger klar evidens for,at det rent faktuelt leder til at flere projekter kommeri gennem.
Vi håber på ro om ordninger og en klar evaluering af effekterne.
Omvendt finder Green Power Denmark også, at der med nærværende lovudkast er en
række positive forhold. Der gives mulighed for at opsplitte grøn pulje i rater til gavn for
både opstiller og kommuner, ligesom puljen kan deles på tværs af kommuner. Samtidigt
mener vi dog, at udmøntningen af grøn pulje bør fremrykkes til behandlingen af
lokalplanen, så det er gennemskueligt, hvad lokalsamfund og kommuner får ud af
pengene før projektet godkendes, selvom betalingen først vil falde ved net tilslutningen.
I lovens bemærkninger påpeges det, at der i dag konstateres en praksis i nogle
kommuner som i ”værste fald kan udgøre et ulovligt forhold”. Vi deler denne opfattelse
og ønsker klare rammevilkår, hvor både opstillere og kommuner kan forholde sig til
entydige regler, fremfor et marked gennemsyret af lovgivningsmæssige gråzoner, der
skader den grønne omstilling. Derfor er det afgørende, at de beføjelser som Klima-,
energi- og forsyningsministeriet får også implementeres i en bekendtgørelse, der kan
sikre et ”stop” for lokale særordninger. Ligeledes er det afgørende, at privatretlige aftaler
med lodsejere og aftaler med naboer, herunder detaljerede vilkår for medejerskab,
bibeholdes som private, og således hverken indberettes eller offentliggøres.
Dok. ansvarlig: ANS
Sekretær:
Sagsnr.: s2024-107
Doknr: d2024-2885-2.1
08-01-2024
2
Ændringer af grøn pulje
Green Power Denmark er grundlæggende bekymret for, at man med stigninger på
150% i grøn pulje til kommunerne yderligere medvirker til, at Danmark bliver et dyrere
land at opsætte vedvarende energi i. Etablering af vedvarende energi adskiller sig fra
alt anden erhverv fra kraftværker til svinestalde ved, at der gives store kompensationer
i værditab på ejendomme, salgsoptioner, kontante betalinger til naboer (VE-bonus) og
midler til kommunerne (Grøn pulje). Dette kommer oveni i de samfundsbidrag som
andre brancher giver, såsom ejendomsskatter og selskabsskatter. Dertil foregår der i
visse kommuner en uhjemlet de facto beskatning af vedvarende energi gennem lokale
særregler. Derfor er det afgørende, at de øgede bidrag modsvares af et effektivt stop
for kommunale særregler og ordninger.
Eftersom den politiske intention er at øge tempoet i udbygningen af den vedvarende
energi, så bemærker Green Power Denmark, at konsekvensen ved en forhøjelse af
VE-ordningerne og dermed en fordyrelse vil være todelt. For det første, at der
forventeligt vil komme flere større projekter for at sikre rentabilitet, da dette er den
eneste måde at modsvare fordyrelsen. Dette kan besværliggøre den kommunale
godkendelse. For det andet, at Danmark bliver et mindre attraktivt land at investere i
vedvarende energi, og at investeringer derfor vil søge mod udlandet.
Begge disse effekter understøtter ikke den politiske målsætning om mere vedvarende
energi, men modvirker den. Formålet med ændringerne er dog uden tvivl at øge den
folkelige opbakning til den vedvarende energi i et håb om, at dette vil lede til flere
kommunale godkendelser og dermed mere vedvarende energi. I den sammenhæng
bør det bemærkes, at det er anden gang ordningerne hæves siden deres oprettelse
uden at effekten af ordningerne er blevet evalueret. Green Power Denmark ønsker
derfor at understrege, at der ingen garanti er for, at højere VE-ordninger vil lede til flere
godkendte projekter, men alene, at det vil lede til større projekter og en fordyrelse.
Green Power Denmark opfordrer derfor til, at der politisk kommer ro om ordningerne
nu, og de eksisterende regler både får tid til at virke og at de evalueres før de ændres
igen. Hvis ikke, så rejser det et grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt der er tale om
et tiltag til lokal opbakning eller en de facto særskat på den vedvarende energi.
Når Green Power Denmark alligevel bakker op om aftalen, så skyldes det en
forventning om, at de kommunale særregler, som vi betragter som ulovlige ordninger
omvendt stoppes og, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sikrer, at relevante
myndigheder påtager sig opgaven med at sikre et reelt tilsyn hermed.
Rateindbetaling til grøn pulje
Med lovforslaget lægges der op til, at det fremadrettet vil være muligt for opstillere at
kunne betale grøn pulje over flere rater. Green Power Denmark finder overordnet
denne ændring positiv.
Mange kommuner efterspørger muligheder for at kunne bruge midlerne løbende til
f.eks. vedligehold eller drift, hvor det i dag ikke er muligt idet beløbet udbetales som en
betaling up front. Opstillere har et ønske om at imødekomme dette ønske, men dette
gives der med de nuværende regler ikke mulighed for.
3
Green Power Denmark opfordrer til gengæld til, at årrækken hvor Grøn Pulje kan
opdeles ændres fra højst 7 år. Ideelt bør perioden kunne strække sig over hele
projektperiodens levetid, men det bør som minimum være muligt at strække den til 15
år, såfremt dette er et ønske fra begge parter. I praksis bemærkes det, at det er
usandsynligt opstillere vil vælge ratebetalinger fremfor upfront betalinger, hvis der hos
kommunen er et ønske om noget andet.
Green Power Denmark er principielt skeptisk overfor, at betalinger der ikke er allokeret
efter 3 år overføres til statskassen, fremfor til opstillere. Hvis statsstøtte er en
problematik, så foreslår vi, at pengene i stedet tilføres kommunerne under hensyn til at
formålet er lokal opbakning. I praksis forventer vi dog, at midlerne vil blive brugt
indenfor perioden. I den sammenhæng foreslår vi dog, at der gives fem år fremfor tre til
at udmønte midlerne, så pengene bibeholdes lokalt så længe som muligt.
Deling på tværs af kommuner
Green Power Denmark støtter lovforslagets intention om at muliggøre deling af grøn
pulje midler mellem kommuner og har ikke yderligere at tilføje denne problematik.
Fremrykning af grøn pulje
Green Power Denmark bemærker, at aftalens forslag om at fremrykke behandlingen af
ansøgninger til grøn pulje til lokalplansbehandlingen er fraværende i lovforslaget. Det
bør være gennemskueligt, hvilken effekt godkendelsen af et projekt vil have for
lokalsamfundene før, at projektet gennemføres og derfor vil netop tiltaget med en
fremrykning have en positiv virkning, fremfor det nuværende system, hvor de positive
effekter af et projekt først kan anskueliggøres efter projektets gennemførelse.
Energistyrelsen opfordres til at kommentere på muligheden for fremrykning af grøn
pulje og indskrive dette som en mulighed i selve lovforslaget.
Green Power Denmark opfordrer til:
1. At der kommer en øget politisk opmærksomhed om konsekvenserne af, hvad
en fordyrelse af den vedvarende energi har og vil få for udbygningen af
vedvarende energi i Danmark.
2. At der kommer ro om VE-ordningerne. Med tre forhøjelser af lokale bidrag
indenfor fem år uden evaluering af virkninger, må niveauerne og ordningerne
være fastlagt. Usikkerhed om vilkårene medvirker til et skadeligt stop-and-go for
udbygningen.
3. At VE-ordningerne evalueres med henblik at påvise, hvorvidt de har en effekt
på udbygning af den vedvarende energi.
4. At muligheden for ratebetalinger udvides fra 7 år til 15 år, men allerhelst bliver
mulig i hele projektperioden.
5. At evt. overskydende grønpulje midler efter 5 år tilføres kommunen fremfor
statskassen.
6. At forslagets mulighed for at dele grøn pulje på tværs af kommuner bibeholdes.
7. At allokeringen af de kommende midler af grøn pulje til lokale projekter
fremrykkes til behandlingen af lokalplanen.
Indberetning og offentliggørelse af oplysninger
4
Forhøjelsen af VE-ordningerne vil som nævnt føre til en markant fordyrelse af den
vedvarende energi i Danmark. Dette forudsætter for Green Power Denmark, at der
samtidigt ryddes op i uhjemlede kommunale særregler, der eksisterer uden klar basis i
loven og ved siden af de nationale ordninger.
Ændringen af §14 a, stk. 1-2 og tilføjelsen af stk.3-4 giver Klima-, Energi- og
Forsyningsministeren en række nye beføjelser til at kræve at opstillere indberetter
oplysninger om VE-ordninger, samt afgørende også at opstillere og
kommunalbestyrelser skal indberette gevinster for lokalsamfund som ikke knytter sig til
VE-ordningerne. I tilføjelsen af stk. 5 gives der bemyndigelse til at disse kan
offentliggøres.
I lovforslagets bemærkninger står der, at der er konstateret en praksis, hvor ansøgere
af VE-projekter mødes af et kommunalt pres om at indbetale yderligere lokale gevinster
f.eks. i form af tilskud til lokale, ejerandele til lokalområdet eller anden modydelse for
kommunal godkendelse. Denne praksis gør ”VE-godkendelses-processen
uigennemsigtig for opstillere og borgere. I værste fald kan en sådan praksis
udgøre et ulovligt forhold”. Det fremhæves ydermere, at de indberettede oplysninger
kan videregives til ”rette ressortmyndighed eller det kommunale tilsyn med
henblik på håndhævelse af gældende ret”.
Disse ændringer lader altså til at have to formål 1) At oplyse borgere og lokalsamfund
bedre om hvilke værdier, der skabes gennem den vedvarende energi og 2) at sikre lige
konkurrencevilkår og at gældende ret overholdes i forhold til de kommunale særregler.
Begge disse hensyn støtter Green Power Denmark principielt. Men det er i den
sammenhæng afgørende at understrege, at privatretlige aftaler såsom lodsejeraftaler
eller frivillige aftaler med naboer, herunder detaljerede vilkår for medejerskab, holdes
udenfor en indberetningspligt og offentliggørelse. Disse informationer har i sagens
natur en kommerciel følsom karakter og fortrolighed kan være afgørende for
projekternes gennemførelse. Helt konkret kan der f.eks. være tale om en frivillig aftale
med en nabo om en forhøjet kompensation, fordi ejendommen er negativt påvirket af
projektet eller selve lejeaftalen om et specifikt stykke jord. Offentliggøres disse, vil der
være mindre lyst til at indgå dem. Dette vil skade udbygningen af vedvarende energi.
Skillelinjen mellem hvad der indberettes og offentliggøres og hvad, der ikke gør kan
baseres på, hvorvidt der er tale om en forening eller en fond eller som ovennævnte en
privatretlig kompensation eller leje. Medejerskab kan indberettes, men de detaljerede
økonomiske vilkår og medejere bør ikke inkluderes.
Omvendt finder vi det positivt, at der med lovbemærkningernes ord vil rettes et øget
fokus på at sikre et tilsyn med den kommunale praksis på dette område. Selvom det
ingen nyhed bør være at gældende ret skal overholdes, så gives Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet gennem stk. 3-5 øget redskaber til at sikre dette sker i praksis. I
denne sammenhæng er det vores opfattelse, at opstillerne er villige til at indberette evt.
lokale gevinster som ikke knytter sig til VE-ordningerne både i og udenfor
projektområde, forudsat at disse er nødvendige for at myndighederne kan sikre et
tydeligt tilsyn, samt skabe ensartede rammebetingelser. Green Power Denmark er dog
bekymret for, om disse ændringer er tilstrækkelige til at sikre et reelt stop for
5
kommunale særordninger og opfordrer til, at det overvejes om yderligere initiativer skal
implementeres. Hvis intentionen skal opnås, så er det vigtigt, at der efterfølgende laves
en tydelig bekendtgørelse og afsættes tilstrækkelige ressourcer til reelt at sikre et
effektivt tilsyn, samt at der foretages en klar politisk afstandtagen til praksissen.
Green Power Denmark støtter ønsket om at gøre fordelene ved den vedvarende energi
mere tydelig for borgere og lokalsamfund. Derfor ønsker vi, at der laves en national
analyse af de samlede samfundsgevinster som firdoblingen af den vedvarende energi
på land vil kunne give over projektperiodens levetid. Her tænkes der specifikt på
ejendomsskatter og selskabsskat, hvor der i de kommende år og årtier vil blive betalt
betragtelige samfundsbidrag.
Green Power Denmark kommer til at følge arbejdet med at udmønte loven i en
bekendtgørelse og forvaltningen heraf tæt, da det er af afgørende betydning for
energibranchen og den vedvarende energis fremtidige sundhed.
Justering af frivillige aftaler om værditab og salgsoption
Green Power Denmark har ingen kommentarer til, at det specificeres, at hverken
spørgsmålet om værditabets eller salgsoptionens størrelse kan indbringes for
Taksationsmyndigheden ved frivillige aftaler. Dette ligger fint i tråd med eksisterende
praksis hos udviklere og naboer.
Green Power Denmark opfordrer til
8. At der bør foretages en afbalanceret offentliggørelse af den indberettede data
under hensyn til at aftaler mellem VE udvikler og private naboer ikke inkluderes.
9. At intentionen om transparens i lokale gevinster bibeholdes og at
forudsætningen er en håndhævelse af reglerne i praksis for at stoppe de
kommunale særregler.
10. At Klima-, Energi- og Forsyningsministeren tager de nye hjemler i brug til at
sikre et effektivt tilsyn med henblik på at sikre transparens, lige og fair
rammevilkår i Danmark.
11. At der sigtes mod en ambitiøs implementering i bekendtgørelsen af lovens
intention og, at der laves en proces for, hvornår og i hvilke tilfælde evt. brud på
reglerne videregives til relevante myndigheder.
12. At intentionen om en øget vejledning af kommunerne for hvilke lovlige hensyn
der må lægges vægt på i planprocesserne bibeholdes.
13. At der laves en analyse af de samlede samfundsmæssige bidrag fra den
vedvarende energi kommunalt og nationalt over projekternes levetid såsom
ejendomsskat og selskabsskat. Dette vil styrke viden om de samfundsmæssige
fordele ved den vedvarende energi.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Green Power Denmark vil påpege, at antagelserne om at lovforslaget vil have en
positiv påvirkning forudsætter, at flere parker vil blive godkendt som følge af de
forhøjede VE-ordninger.
Vi deler opfattelsen af, at en del af fordyrelsen for virksomhederne vil kunne modvirkes,
hvis forhøjelserne af VE-ordningen erstatter lokale særaftaler som opstillere er presset
6
til at indgå fra kommunerne. Det er derfor afgørende at implementeringen af
bekendtgørelsen sikrer en effektiv stopper for de kommunale særregler.
Green Power Denmark står til rådighed for uddybning af høringssvaret, idet vi
anerkender, at det rejser en del spørgsmål og problematikker
Med venlig hilsen
Anders Engelbrecht Storgaard
ans@greenpowerdenmark.dk
Dir. tlf. +45 22 75 04 14
Energistyrelsen
ens@ens.dk
Haderslev Kommune
Teknik og Klima
Chr. X´s Vej 39
6100 Haderslev
www.haderslev.dk
Dir. tlf. 74343434
totp@haderslev.dk
26. januar 2024 • Sagsident: 24/1664 • Sagsbehandler: Thomas Tram Pedersen
Høringssvar til forslag om ændring af VE-loven,
Ref: Energistyrelsens udsendelsesbrev af 20.12.2023, journalnr. 2023-9079
Energistyrelsen har den 20. december 2023 udsendt forslag til Lov om ændring af lov om fremme
af vedvarende energi (VE-loven) i høring frem til 30. januar 2024. På baggrund af en gennemgang af
lovforslaget har Haderslev Kommune noteret sig en række forhold, som synes uafklarede eller
uhensigtsmæssige. Kommunens vurderinger er sammenfattet i nedenstående høringssvar.
Høringssvaret vedrører særligt mulighederne for forvaltning af den lovpligtige Grøn Pulje, hvor
lovændringen giver kommunerne en ny og central rolle i forhold til lokale aftaler om udmøntning.
- Haderslev Kommune har noteret sig en fastholdelse i lovforslaget (trods opblødning) af
reglen om, at midler fra Grøn Pulje skal allokeres til konkrete projekter inden tre år. Dette
krav bør frafaldes eller generelt ændres til de maksimalt 21 år, som loven reelt giver
mulighed for ved rateindbetalinger. Det er Haderslev Kommunes forventning, at en del af
de til dels meget store beløb i Grøn Pulje primært vil skulle komme meget små
lokalsamfund til gode. Disse lokalsamfund vil ofte ikke have en stærk organisering, der kan
løfte større opgaver i forhold til at ansøge om eller realisere større initiativer. Her vil det
ofte være relevant at realisere en række lokale initiativer over en lang årrække. Derfor ser
Haderslev Kommune et behov for, at loven som udgangspunkt bør åbne for muligheden af
en længere proces til udmøntning af puljemidlerne.
- Det er fortsat uafklaret, hvordan allokering og anvendelse af midler fra Grøn Pulje stiller sig
i forhold til reglerne vedrørende den kommunale anlægsramme, hvis kommunen står som
bygherre eller ejer af etablerede anlæg. Herunder er det ikke entydigt afstemt i afstemt i
forhold til anden lovgivning, i hvilket omfang langsigtede allokeringer eller reservationer af
midler vil påvirke kommunernes regnskaber og økonomiske dispositionsmuligheder.
Haderslev Kommune anser det som problematisk i forhold til kommunens muligheder for
udmøntning af Grøn Pulje, at dette forhold fortsat ikke er afklaret gennem lovforslaget.
Side 2 af 3
- Oplysningspligt vedrørende frivillig kompensation. Her giver lovændringen ingen mulighed
for styring af kompensationer, men skal blot tjene til øget transparens og til vurdering af,
om kommunerne overskrider sine beføjelser i forhold til krav til kompensation eller lokalt
medejerskab. Her er lovteksten meget upræcis i forhold til hjemmelen. Herunder er det
ikke præciseret, om oplysningskravet også gælder for individuelt forhandlede frivillige
kompensationer. Disse regler kan nærmere fastsættes af Energiministeren igennem
bekendtgørelse. Haderslev Kommune vurderer dette som et upræcist og uholdbart
forvaltningsgrundlag for kommunerne, for borgerne og for opstillerne, idet reglerne
løbende kan ændres.
- Det er Haderslev Kommunes vurdering, at muligheden for tinglysning af kompensationer
på den enkelte ejendom bør gøres til et krav for at sikre kompensationens tilknytning til
ejendommen og ikke til ejeren. Dog vil denne ordning fortsat ikke tilgodese lejere eller
andre beboere uden ejerskab på den enkelte ejendom. Haderslev Kommune anser det som
væsentligt at såvel ejere som lejere i berørte boliger skal tilgodeses med hjemmel i
lovgivningen.
- Det er Haderslev Kommunes vurdering på grundlag af erfaringer med det konkrete
planarbejde for særligt solenergianlæg, at metoden til opgørelse af afstande mellem
energianlæg og beboelse vedrørende værditabsordningen og salgsoptionsordningerne
fortsat er angivet på en måde, som umuliggør en entydig og konsistent planpraksis.
Haderslev Kommune imødeser, at en uensartet praksis på området – som eventuelt først
etableres gennem afgørelser gennem klagesystemet – kan give anledning til usikkerhed og
tvivl hos såvel borgere og udviklere i forbindelse med detailplanlægningen for VE-anlæg.
- Haderslev Kommune hilser muligheden for at dele Grøn Pulje på tværs af kommuner
velkommen. Muligheden forudsætter dog en bilateral aftale mellem kommunerne. Det er
væsentligt, at initiativpligten og juraen omkring denne mulighed senere præciseres efter
nærmere regler.
Haderslev Kommune har endvidere noteret sig, at der i forbindelse med indgåelsen af ”Klimaaftale
om mere energi fra sol og vind på land” den 12. december 2023 blev afsat 529 mio. kr. til formålet
som omtalt i bemærkningerne til lovforslaget. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvordan disse
midler tænkes anvendt til formålet i form af puljer eller støtte til kommunernes arbejde med de
meget omfattende planlægningsopgaver, som udbygningen af VE afstedkommer i kommunerne.
Haderslev Kommune vil imødese en nærmere præcisering af mulighederne for, at disse midler kan
anvendes til formål, der direkte fremmer realiseringen af projekter i kommunerne.
Haderslev Kommune anser det som væsentligt, at det ved lovændringen tilsikres, at der etableres
et afstemt og ensartet hjemmelsgrundlag for at yde støtte til lokale formål ved såvel de statsligt
udpegede energiparker som ved øvrige vedvarende energianlæg omfattet af VE-loven. De to
Side 3 af 3
planlægningstyper bør således fuldt ligestilles for så vidt angår såvel Grøn Pulje som alle andre
bestemmelser for etablering af større VE-anlæg.
Venlig hilsen
p.k.v.
Thomas Tram Pedersen
Byplanlægger
Side 1/4
KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO
HØRINGSSVAR
Vedr. lovforslag om fremme af vedvarende
energi
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577, København
Att. til ens@ens.dk og kten@ens.dk
Indsendt den 29. januar 2024
Dato: 29. januar 2024
Sagsnummer: 01.02.20-K04-1-24
Henv. til: Mads Tanderup Sørensen
Direkte tlf.: 9611 7647
Afdeling tlf.: 9611 7558
Mads.Tanderup.Sorensen@holstebro.dk
Indledningsvist vil vi gerne takke Energistyrelsen for at invitere os til at afgive Holstebro
Kommunes høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi.
Midt- og Vestjylland er epicenter for Danmarks grønne energiproduktion
Midt- og Vestjylland er rygraden af den grønne banan i Danmark, hvor der er plads, og hvor vi
er begunstigede af, at vinden blæser. Vi er et knudepunkt, der har Europas fremtidige
energicentrum i Nordsøen, Vesterhavet som nabo og den kommende brintforbindelse, der
løber ned igennem flere af områdets kommuner. Et geografisk område der er forgangsområde
hvad angår produktion af grøn strøm til lands og til vands samt et stærkt fokus på grøn
erhvervsudvikling. Et område der har en lang række større eksisterende vedvarende energi
(VE) projekter samt flere i støbeskeen. Energiproduktion i Midt- og Vestjylland har ikke kun til
hensigt at skabe udvikling, vækst og arbejdspladser lokalt men også, at vi som land når
klimamålsætningerne. I Midt- og Vestjylland er vi danmarksmestre i at udvikle VE-produktion i
tæt samspil med udviklere, lokalsamfund og andre interessenter. Vi har mere end 30 års
erfaring i at arbejde med grøn energiproduktion.
Holstebro Kommune er en del af Business Region MidtVest (BRMV)1
. I BRMV er den samlede
andel af vindenergi produceret klart det største bidrag til Danmarks samlede produktion af
grøn energi. BRMV bosætter 6 pct. af den danske befolkning, men leverer samtidig 27,1 pct.
af landets samlede vind- og solproduktion på land og til vands, hvor det året forinden var 26,8
pct. – altså en stigning. Og BRMV har Danmarks højeste produktion af vind og sol pr. areal
(MWh/km2
). I BRMV blev der i 2023 produceret 3.779.415 MWh fra vindmøller og solceller,
der svarer til mere end 900.000 husstandes forbrug. Dette betyder, at området har en
elproduktion pr. areal på 656 MWh/km2, hvor landsgennemsnittet i 2023 lå på 324,5. Med
andre ord har vores område et elproduktionsniveau, der ikke ses lignende steder i Danmark.
Og dette niveau er stigende for området med 14 pct. fra 2022 til 2023. Og med ni ud af
regeringens 32 udpegede områder for kommende energiparker er BRMV massivt
repræsenteret i fremtidens udvikling af VE i form af landbaserede vindmøller og solceller. Vi vil
med andre ord stilfærdigt mene, at vores mening vægter og har betydning, når det kommer
www.holstebro.dk
www.holstebro.dk
KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO
Side 2/4
til lovforslag og -ændringer inden for VE, da vores syv kommuner ud af de 98 spiller en større
rolle.
Note 1: Business Region MidtVest (BRMV) er en sammenslutning af kommunerne; Herning, Holstebro,
Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive og Struer.
Udvikling i stampe: Gode takter, men der mangler reel kompensation til
kommunerne
Det skaber bekymring for udrulningen af VE, at aftalen mangler konkrete operationelle
initiativer. Manglen på incitamenter og mærkbare gevinster for kommunerne er problematisk.
For at sikre reel lokal opbakning og effektiv planlægning er det afgørende, at der etableres
mekanismer, der gør VE-udbygningen til en fordel for hele lokalsamfundet. Nærværende
aftale vil ikke få kommunerne til at godkende og myndighedsbehandle en større del af den
store bunke ansøgninger, der ligger og venter.
Der er flere gode takter i Regeringens og støttepartiernes udspil. Det er positivt, at aftalen
indgået den 12. december 2023 ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land
2023” afsætter 529 mio. kr. i perioden 2024-2027 til at understøtte lokal opbakning. Det
glæder de syv kommuner. Ligeledes stemmer vi positivt ind på, at grøn pulje fastholdes og
udbygges yderligere, da denne er med til at sikre direkte kompensation til de helt nære
lokalområder, hvilket er et vigtigt redskab i at sikre den lokale opbakning – til gavn for naboer
til VE-anlæg og til gavn for lokalsamfundet generelt.
Mønten har dog en bagside
Det lyder flot, når det bliver fremlagt som en fordobling af f.eks. kompensationen til naboer.
Men når udgangspunktet er lavt, er ”en fordobling” ikke prangende i borgernes lommer. Det
har været fremme, at det kan betyde en skattefri bonus om året på 9.000 kr. til 14.000 kr. til
direkte naboer, men det er tvivlsomt, om det står mål med den reelle tabte ejendomsværdi.
En anden bagside er, at Grøn pulje-ordningen besidder en række restriktioner, vi som område
anser som uhensigtsmæssige. Dels skal midlerne i grøn pulje allokeres til konkrete projekter
inden for 3 år. Såfremt denne præcisering ikke overholdes, skal kommunerne overføre det af
opstillerne indbetalte beløb tilbage til statskassen. Og dels har staten nedlagt en række
restriktioner for, hvordan tilskuddet fra Grøn pulje skal bruges i de enkelte kommuner. Dette
efterlader et manglende manøvrerum hos kommunerne, som Regeringen bør overveje at
tilpasse til kommunernes favør.
Det er vigtigt, at Grøn pulje ikke forveksles med kompensationen til kommunerne, der skal
være med til at sikre hastigheden, og at vi som land kommer i mål med målsætningerne og
reduktion af CO2 samt overgangen til vedvarende energikilder. Grøn pulje anbefaler, at 8 pct.
af de indbetalte midler fra en opstiller til kommunens administration bruges til
sagsbehandling, herunder til indkaldelse af ansøgninger, udvælgelse af projekter, tildeling af
tilsagn om tilskud og udbetaling. Et beløb der er langt fra det, der reelt bliver brugt i
kommunerne.
www.holstebro.dk
KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO
Side 3/4
Aftalen indeholder ikke nye operationelle initiativer, der gør det nemmere for os kommuner at
løse opgaven med at gøre udbygning af VE lettere og gøre det til en gevinst for hele vores
lokalsamfund. Det er kommunerne, der skal drive udviklingen. Og med det konkrete lovforslag
efterlader det kommunerne uden reel finansiering til at varetage denne opgave. I stedet
foreslås, at staten skal opbygge kompetencer, og at udbygningen skal vente på lovgivning og
statslig planlægning af energiparker – hvor der i øvrigt er indlagt en mulighed for, at staten
kan underkende både lokalsamfund og kommuner.
Den lokale opbakning af afgørende i den grønne energiudvikling.
Mange oplever, at VE anlæggene er med til både at skabe splid i lokalsamfundene og samtidig
er med til at udhule grundlagene for helt grundlæggende fællesskaber og kernevelfærd. VE
anlæg er med til at skabe større fysisk afstand mellem husene, men kan også skabe større
afstand mellem mennesker og fællesskaber. Det kan ikke være hensigten med slogans som et
”Danmark i balance”. Der skal derfor meget mere til for at skabe lokal opbakning til VE
anlæggene end en tvivlsom fordobling af nabokompensation og puljemidler, der kun strækker
sig over en brøkdel af anlæggenes levetid.
Det spørgsmål vi som kommuner slås med i dagligdagen fra vores borgere og lokalsamfund,
er, hvorfor vi skal forandre vores område og se på, at der sættes VE-anlæg op, så der kan
produceres langt mere strøm, end vi selv skal bruge, hvis hovedparten af gevinsterne høstes
af alle andre. Det konkrete lovforslag afsætter 100 mio. kr. til løsning af statslige VE-opgaver
og 175 mio. kr. til tilskud til solceller i byerne, mens der ikke er sat nogle midler af til at løse
de kommunale VE-opgaver.
Aftalen får dermed ikke kommunerne til at godkende og myndighedsbehandle en større del af
den store bunke ansøgninger, der ligger og venter.
Fjern barriererne
Staten, Regeringen og Folketinget skal først og fremmest skabe incitamenter og fjerne
barrierer. Man skal huske, at vi er de kommuner i Danmark, som var nogle af de første til at
drive udviklingen og udbygningen af VE siden 90’erne. Den nødvendige viden eksisterer i
vores kommuner til at planlægge og køre sagsbehandling under behørig involvering af
bekymrede borgere. Staten har ikke oparbejdet disse kompetencer. Men i kommunerne kan
det være svært at finde kræfterne og de finansielle midler til at varetage denne opgave – der
er bud efter de kommunale ressourcer i disse tider til opretholdelsen af vores kommunale
velfærd.
Vi risikerer, at hvis der ikke opretholdes et ordentligt serviceniveau, at vores borgere oplever,
at de straffes dobbelt. De skal leve med store produktionsanlæg, der skaber værdi for
Danmark samtidig med, at kommunerne skal bruge deres kapacitet på at betjene
virksomhederne – alt imens der af nød effektiviseres på velfærdsområderne, så livskvaliteten i
vores område kommer under pres.
Vi råder Regeringen at gøre det mere enkelt. Giv kommunerne og lokalsamfundene mærkbare
gevinster i at medvirke til at stille sol og vind op i områderne. Vi anbefaler at indføre en
model, hvor kommunerne modtager en udviklingsbidrag svarende til 4 øre pr. kWh VE
produceret lokalt, og et udviklingsbidrag svarende til dækningsafgiften på statslige
www.holstebro.dk
KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO
Side 4/4
ejendomme. Dette vil ikke blot skabe lokalpolitisk opbakning, men også sikre kommunerne
kapacitet til effektivt samarbejde med VE-udviklere og bidrage til den grønne industri.
Uden en forbedring af lokale gevinster risikerer vi, at befolkningen trækker deres opbakning
og dermed forsinker udbygningen af vedvarende energiproduktion og den grønne omstilling.
Med venlig hilsen
H.C. Østerby
___________________________________________________________________________
Borgmester i Holstebro Kommune
Lars Møller
___________________________________________________________________________
Kommunaldirektør i Holstebro Kommune
Dato: 26. januar 2024
Sags ID: SAG-2024-00505
Dok. ID: 3415236
E-mail: TRGR@kl.dk
Direkte: 3370 3683
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
Til: ens@ens.dk
KL’s bemærkninger til Høring om Lov om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi
Hermed KL’s bemærkninger til Forslag til Lov om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi, hvor der lægges op til justering af satserne
for grøn pulje & VE-bonus, fastsættes regler for indbetaling til grøn pulje
mm.
Overordnede bemærkninger
KL bemærker, som det også fremgår af lovforslaget, at lokal modstand
ofte er en barriere for opsætning af nye større VE-anlæg. De nye
energianlæg har ofte en størrelse, der påvirker et større lokalområde og
kan derfor berøre flere borgere. Det er derfor positivt, at der med
lovforslaget tages initiativ til at imødegå denne lokal modstand ved at
øge satserne for grøn pulje og VE-bonus. KL er dog usikre på om de
ændringer, der lægges op til i grøn pulje og VE-bonus, er tilstrækkeligt til
at sikre den fornødne lokale opbakning. KL bemærker, at opstillernes
tilbud til lokalsamfundene omkring energianlæggene de seneste år
væsentligt overstiger de niveauer, der lægges op til med lovændringen.
Accept fra borgerne er den allerstørste udfordring for at føre VE-projekter
ud i livet, og netop i forhold til borgernes accept noteres ofte, at
investorernes tilbud er af stor betydning. Investorerne ses i stigende grad
at have blik for, at dette er af betydning for den lokalplansproces
kommunerne er ansvarlige for. KL ser derfor gerne en mere klar melding
fra staten på, hvordan de ser sammenhængen mellem tilbud om
gevinster og dialogen med lokalsamfundet, når kommunen ikke må spille
en rolle i at knytte de to ting sammen.
KL noterer, at der flere steder i landet har været udtalt ønsker om lokalt
medejerskab, genindførelse af køberetsordning og mulighed for at
energiparkerne kan forsyne lokalområderne med billig grøn strøm. KL
vurderer fortsat, at det er relevant med en klar juridisk ramme herfor, så
det kan understøtte en lokal accept til de mange nye energianlæg.
KL finder det positivt, at der med forslaget ønskes en større transparens
om de aftaler investorerne indgår med og i lokalområderne omkring
energianlæggene. KL ser dog samtidigt fortsat et behov for en klar
juridisk ramme for sådanne aftaler og for kommunernes rolle ift. disse.
KL ser det fremsendte lovforslag som et positivt initiativ for at sikre
opbakning til nye VE-anlæg og den grønne omstilling. KL ser samtidigt en
Dato: 26. januar 2024
Sags ID: SAG-2024-00505
Dok. ID: 3415236
E-mail: TRGR@kl.dk
Direkte: 3370 3683
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
række konkrete forbedringsmuligheder til loven, der skitseres nedenfor.
KL indgår gerne i videre dialog herom.
Specifikke bemærkninger
Lokale frivillige aftaler og indrapportering heraf
KL ser et behov for øget transparens omkring de beslutningsprocesser
der ligger til grund for VE-udbygningen. Det er dog uklart, hvilken
konsekvens oplysningspligten i lovforslagets § 14 vil have for
kommunerne, herunder betydningen af at Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
oplysningspligtens omfang og opfyldelse på et senere tidspunkt. Det
skaber usikkerhed om den kommunale opgave knyttet hertil og omfanget
af opgaven. Kommunerne er allerede i dag forpligtet til at oplyse om
anvendelsen af grøn pulje.
Kommunerne har ikke selv mulighed for at tage imod penge, som
investorer måtte tilbyde et lokalområde, eller administrere pengene på
nogen måde. Det er således uklart, hvordan kommunen skal indsende
oplysninger om private opstilleres lokale aftaler eller hvilke lokale
gevinster, der har været, hvorfor dette krav bør målrettes til opstillerne.
Kommunen har ikke hjemmel til at sikre sig det fulde billede af, hvad der
er indgået af lokale aftaler, herunder om en opstiller fx støtter det lokale
fodboldhold, har sponsoreret en lokal legeplads, eller har udbudt
ejerandele af projektet. Kommunen kan kun kende til dette via frivillig
oplysning. Det bør derfor præciseres, hvorvidt opstillere er forpligtigede
til at oplyse om alle privatretlige aftaler, vilkår for ejendomskøb mv. i
tilknytning til energianlæggene. Endvidere bør det afklares om
opgørelsen alene vedrører økonomiske aftaler, eller om den også
omfatter forhold som beplantning og indretning af projektområdet som
tilsvarende kan være af betydning for lokalområdet.
KL bemærker i øvrigt, at lovforslaget omtaler værditabs- og
salgsoptionsordningen som gevinster. Dette er misledende, da der er tale
om kompensationsordninger der 1:1 erstatter et tab, der som
udgangspunkt vurderes af en uvildig taksationsmyndighed.
Administration af Grøn Pulje, rateopdeling og tilbagebetaling
Reglerne for Grøn pulje foreslås ændret, således at opstillere af VE-
anlæg nu får mulighed for at vælge at indbetale beløbet til grøn pulje
fordelt i årlige rater over 7 år. Det kan være hensigtsmæssigt for
opstillere at få mulighed for at udsætte indbetalingen. Ændringen kan dog
være uhensigtsmæssig for lokalområdet og kommunerne.
KL vurderer, at en drypvis indbetaling, uden mulighed for fremrykning,
kan begrænse størrelsen af initiativer, der kan finansieres fra puljen. En
indbetaling over flere år vil desuden medføre en større administrativ
byrde i kommunerne, da midlerne så vil skulle uddeles ad flere omgange,
hvormed der vil gå færre penge til lokalområdet.
Nærområdet vil opleve at få generne fra anlægget fra dag 1, mens der
således vil kunne gå en årrække, før projekter i nærområdet kan
realiseres. For at borgerne kan få en varig og mærkbar gevinst for
Dato: 26. januar 2024
Sags ID: SAG-2024-00505
Dok. ID: 3415236
E-mail: TRGR@kl.dk
Direkte: 3370 3683
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
lokalområdet, kan der være ønske om at anvende midlerne til større
anlæg, som etablering af stier, naturområder eller lignende, frem for
midlertidige tilskud til foreningsdrift eller lignende.
I sager, hvor opstiller indbetaler over flere år, er det desuden
uhensigtsmæssigt og administrativt tungt for kommunerne, at ikke
allokerede beløb skal tilbagetales til staten 3 år efter indbetaling. Dette vil
mindske muligheden for at finansiere større lokale forbedringer, såfremt
der indbetales i rater fordelt over 7 år. Det bemærkes endvidere, at
såfremt der er etableres nye egentlige anlæg, vil der almindeligvis være
en form for afledte driftsudgifter i hele anlæggets levetid, der bør kunne
finansieres af midlerne fra Grøn pulje. KL anbefaler på den baggrund, at
tilbagebetalingskravet ændres til 3 år efter indbetaling af sidste rate.
Da opstillerne kan gå konkurs i perioden, hvor indbetalingen sker, bør det
skrives ind i loven, at der som minimum stilles en bankgaranti for
indbetalingen.
Endeligt bemærker KL, at den politiske målsætning om en firedobling af
vedvarende energi på land, som det aktuelle lovforslag understøtter, vil
medføre et betragteligt ressourcetræk i kommunerne til borgerdialog,
planlægning, miljøtilladelser mv. KL imødeser den økonomiske høring og
opfordrer i den sammenhæng til, at kommunernes opgaver knyttet til
denne firedobling adresseres heri.
Der tages forbehold for den politiske behandling af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Troels Graversen, Chefkonsulent KL
Dato 30. januar 2024
Side 1 af 1
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Høringssvar er sendt elektronisk til ens@ens.dk med kopi til kten@ens.dk
Høring over forslag til lov om ændring af lov om vedvarende energi jnr. 2023-9079
Landbrug & Fødevarer har modtaget ovennævnte i høring den 20. december 2023 og har følgende
kommentarer:
Landbrug & Fødevarer noterer sig, at det i forbindelse med ”Klimaaftale om mere grøn energi fra
sol og vind på land 2023” af 12. december 2023 ml. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre
og Alternativet, er aftalt at hæve kompensationen til naboer til energianlæg.
Helt overordnet kan Landbrug & Fødevarer tilslutte sig ideen om, at der ved opstilling af VE-anlæg
skal tages behørigt hensyn til naboer. Det er dog samtidig vigtigt for os at understrege, at det ikke
er hensigtsmæssigt at tage lokal kompensation ud af lommerne på opstillere af VE-anlæg. Med de
omkostninger, som de senere år er pålagt producenter, er det uheldigt for den grønne omstilling, at
forretningen ved at udbygge grøn energi endnu engang forringes.
I Landbrug & Fødevarer havde vi hellere set, at den lokale forankring og belønning ikke var sket på
bekostning af opstiller, men havde været resultat af en fair model, hvor de øgede skatteindtægter
fra opstilling af VE-anlæg blev friholdt kommunal udligning.
Af lovforslaget fremgår det, at de forhøjede satser til Grøn Pulje fremover kan indbetales som rater
over en 7-årig periode. Landbrug & Fødevarer støtter op om muligheden for en rateopdeling af
indbetalingen. Vi finder det dog meget beklageligt, at denne mulighed kun tildeles projekter, hvor
den samlede indbetaling overstiger 900.000 kr. Dermed gør lovforslaget det relativt sværere at
realisere mindre projekter. Der er en generel udvikling, båret af lovgivningen og de omkostninger
der bæres af projektudvikler, hvor større projekter favoriseres over projekter af mindre skala. Det er
uheldigt for den lokale opbakning og forankring, og Landbrug & Fødevarer vil derfor kraftigt
opfordre til, at muligheden for rateopdeling af indbetalingen udvides til projekter med mindre
kapacitet.
Ønskes ovennævnte uddybet er I velkomne til at kontakte os, ligesom vi fra Landbrug & Fødevarers
side gerne vil forbeholde os muligheden for at vende tilbage med yderligere kommentarer.
Med venlig hilsen
Simon Horsholt
Seniorkonsulent
Klima & Energi
M + 4527852384
E simh@lf.dk
Side 1 af 4
Til Energistyrelsen
J nr. 2023 - 9079
Svar på høring af lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven)
Energistyrelsen har den 2. januar 2024 sendt udkast til lovforslag om ændring af lov
om fremme af vedvarende energi i høring. Lovforslaget indeholder bl.a. en forhøjelse
af satserne for grøn pulje og en ændring af grøn pulje, så den kan udbetales i årlige
rater.
Landdistrikternes Fællesråd arbejder generelt for, at den grønne omstilling skal
bidrage til en positiv udvikling i de lokalområder, hvor vindmølle- og
solcelleanlæggene skal stå.
I stedet for små justeringer af eksisterende ordninger, havde Landdistrikternes
Fællesråd gerne set en langt mere ambitiøs tilgang for at sikre lokal opbakning til
udvidelser af VE på land1
. Alternativt burde kommunerne have lov og ret til at kræve
yderligere kompensation og bidrag fra VE-projektudviklerne. Dog er der i det
mindste i loven ingen hindring for at VE-projektudviklerne selv kan bidrage med
yderligere kompensation og bidrag.
Herunder er vores bemærkninger til det konkrete lovforslag efterfulgt af
Landdistrikternes Fællesråds bud på en fair model for VE på land.
Den grønne omstilling skal i højere grad komme kommuner, naboer og lokalsamfund
til gode
Med lovforslaget forhøjes satserne for grøn pulje med 150 pct. Landdistrikternes
Fællesråd har foreslået et markant højere puljeløft, hvor grøn pulje fortsat går til
lokale initiativer, men også direkte til kommunen uden modregning i bloktilskuddet.
Med de foreslåede ændringer af grøn pulje er der fortsat intet økonomisk incitament
til at selve kommunen skal bidrage til den grønne omstilling ved at lave planlægning
for store VE-anlæg. Firdoblingen af VE på land bliver således en administrativ byrde
og i næsten alle tilfælde ikke en mulighed for kommunal udvikling.
Landdistrikternes Fællesråd mener, at de kommuner, der tager størst ansvar i den
grønne omstilling, skal belønnes for indsatsen.
1
Landdistrikternes Fællesråd (2023). Notat om kompensation til naboer og lokalsamfund
ifm. VE på land
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
DK-8300 Odder
Tlf.: 61 313 636
Email: mail@landdistrikterne.dk
www.landdistrikterne.dk
CVR: 20257180
Dato: 30.01.2024
Enhed: Sekretariatet
Sagsbehandler: PHA
Side 2 af 4
Et konkret forslag er at hæve grøn pulje med 200 pct. og lade kommunen bruge
halvdelen uden modregning i bloktilskuddet. En engageret kommune vil i højere grad
kunne være positiv ift. at finde passende områder til nye VE-anlæg og samtidig sikre
at generne fra den grønne omstilling bliver mindst mulig.
Mulighed for ratebetaling af grøn pulje bør gælde for hele anlæggets levetid
Landdistrikternes Fællesråd bakker op om, at der med lovforslaget gives mulighed
for, at grøn pulje kan betales i årlige rater frem for et engangsbeløb. Det bærende
princip i kompensationsordningerne ifm. VE-anlæg bør være, at kompensationen
udbetales årligt i hele VE-anlæggets levetid. I Landdistrikternes Fællesråds
kompensationsmodel er afkastet til naboer, lokalsamfund og kommune – under ét –
så stort, at der er mere økonomi årligt til hver af de 3 parter, end vi kender i dag. I
forhold til ratebetaling, bør grøn pulje ligesom VE-bonusordningen udbetales årligt.
På den måde kommer VE-kompensationen ikke blot lokalsamfundene og deres
borgere til gode her-og-nu, men kommer også fremtidige borgere i lokalsamfundene
til gode – vindmøllerne flytter sig ikke, og genen fra dem bliver heller ikke mindre
over tid. Et lokalsamfunds attraktivitet i forhold til bosætning og visse typer
virksomheders drift bliver negativt påvirket af energianlæg, så derfor skal der arbejdes
meget med attraktiviteten i lokalsamfundet
Har lokalsamfundet en lokaldemokratisk organisering med et lokalråd eller lignende,
med generalforsamling med valgte repræsentanter, som repræsenterer alle interesser
lokalt, så kan man lokalt få lov til at administrere de årlige midler ud fra nogle
nærmere definerede rammer.
Derfor mener Landdistrikternes Fællesråd, at ratebetalingen af grøn pulje bør
udbetales gennem hele anlæggets levetid, hvor der tillades en vis grad af udsving fra
år til år – så puljen fortsat kan bidrage til større projekter. (Alternativt kan det være
op til kommunen at fastsætte ratebetalingsperioden for et givent VE-projekt)
Udbed kendskab og anvendelse af grøn pulje
Der er brug for, at der kommer et bredere kendskab til hvad Grøn Pulje kan bruges til
fremadrettet. Det er en indsats, der kunne styrkes ved at prioritere en årlig pulje til én
eller flere aktører som på landsplan har kendskab til landdistrikter, VE-udvikling og
lokalsamfund.
Side 3 af 4
En opgørelse fra Kraka Advisory viser, at grøn pulje stort set kun bruges etablering og
renovering af bygninger, mens den meget sjældent bruges til natur og
kulturaktiviteter2
.
§ 5, pkt. 4 i bekendtgørelse om grøn pulje giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen
kan prioritere at give tilskud fra grøn pulje til ”Projekter vedrørende tiltag i
kommunen”. Bestemmelsen er meget bred, og den skæve benyttelse af grøn pulje
synes derfor ikke, at være forsaget af lovgivningen, men snarere af et begrænset
kendskab til puljen.
Med forøgelsen af satserne for grøn pulje, kommer puljen til at kunne give langt større
nytte ude i landet. Derfor mener Landdistrikternes Fællesråd, at kommunerne skal
sørge for at udbrede kendskabet til grøn pulje og anvendelsesmulighederne af denne.
Landdistrikternes Fællesråds bud på en fair model for VE på land
Landdistrikternes Fællesråd havde gerne set en langt mere ambitiøs gentænkning af,
hvordan den grønne omstilling (herunder ambitionen om at nå firdoblingen af VE på
land) kan bidrage til lokal og kommunal udvikling. Det er velkendt, at udbygningen af
VE har været på standby gennem flere år, på nær i en håndfuld kommuner –
hovedsageligt på grund af lokal modstand mod nye VE-anlæg.
Med den klimaaftale der blev præsenteret 12. december – og som nærværende
lovforslag er en delvis udmøntning af – har regeringen og aftalepartierne ikke taget
den lokale modstand mod VE-projekter alvorligt nok. Mens forhøjelserne af grøn pulje
og muligheden for flerårige ratebetalinger er (små) skridt i den rigtige retning, er
initiativerne i klimaaftalen langt fra nok til at sikre lokal opbakning til nye VE-
projekter.
Særligt VE-bonusordningen er kritisabel, idet kompensationen ikke afhænger af
størrelsen på det anlæg, man er nabo til, samt indeholder et loft over den samlede
nabokompensation på 1,5 pct. af produktionsværdien. Dermed får opstillerne
paradoksalt nok en rabat, hvis deres VE-anlæg generer tilstrækkelig mange mennesker.
Desuden bør flere naboer indbefattes af VE-bonusordningen. I dag tilkommer VE-
bonus naboer til vindmøller, som bor indenfor 8 møllehøjders afstand, og her burde
den øvre grænse hæves til 10 møllehøjder. For solcellers vedkommende er afstanden
for VE-bonusordningen 200 meter, hvilket burde øges til minimum 300 meter og
måske endda 400 meter.
2
Kraka advisory (2023). Grøn Pulje kommer kun ganske sjældent naturen til gavn
Side 4 af 4
Derfor opsummerer følgende afsnit Landdistrikternes Fællesråds bud på en model,
der kan sikre lokal opbakning og dermed bane vejen for både grøn omstilling og lokal
udvikling (se uddybende notat3
):
1) 15 pct. af produktionsværdien bliver lokalt… til fordeling mellem naboer,
lokalsamfund og kommune. Udgangspunktet for fordelingen af de 15 pct. er
kompensation til naboer. Her skal den nuværende VE-bonusordningen
udvides markant, så naboer mindst kompenseres dobbelt så meget som i dag.
Den resterende del af de 15 pct. fordeles mellem kommunen og lokalsamfund
– kommunen skal kunne bruge sin andel uden modregning.
2) Lokal medbestemmelse… til de nærmeste naboer og lokalråd. Naboer skal
inddrages direkte i planlægningen af nye energianlæg, og derudover bør
lokalrådene være en direkte indgang for lokalbefolkningen med henblik på at
opnå indflydelse på projektet.
3) Lokalt medejerskab… skal tilbydes til naboer og lokalbefolkning. Helt
konkret bør naboer og lokalbefolkningen sikres mulighed for at købe
anparter/andele i de nye VE-anlæg til kostpris. Samtidig bør VE-anlæg, der
planlægges og ejes 100 pct. lokalt som energifællesskab fremmes. Ved
energifællesskab køber alle borgere og SMV-virksomheder i
energifællesskabet deres strøm til kostpris. Energifællesskaber skaber større
accept og forståelse for udbygningen af VE-anlæg.
4) Omplaceringer af boliger i det åbne land… skal være med til at sikre, at
lokalsamfund ikke skrumper. Det er afgørende, at boliger, der opkøbes,
nedlægges eller nedrives (som følge af nye VE-anlæg), kan medføre
udstedelse af en byggeret til en ny bolig et andet sted i det åbne land i
landzone. Byggeretten kan placeres rundt i hele kommunen, men helst til
placering i nærheden af det lokalsamfund, hvor VE-anlægget opføres. De
omplacerede byggeretter administreres af den lokale kommune.
Med venlig hilsen
Landdistrikternes Fællesråd
Steffen Damsgaard
Formand
3
Landdistrikternes Fællesråd (2023). Notat om kompensation til naboer og lokalsamfund
ifm. VE på land
HØRINGSSVAR
Vedr. lovforslag om fremme af vedvarende energi
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577, København
Att. til ens@ens.dk og kten@ens.dk
Indsendt den 30. januar 2024
Indledningsvist vil vi gerne takke Energistyrelsen for at invitere os til at afgive Lemvig Kommunes
høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi.
Lemvig Kommunes har følgende bemærkninger til lovforslaget:
- Lovforslaget forpasser muligheden for at styrke den lokale opbakning ved at sikre en rimelig fordeling af
gevinster. Der mangler en økonomisk ramme til kommunen, der er hjemsted for VE anlæg.
Lokalsamfundet får alene engangsbeløb, som kan anvendes ved VE anlæggets opstart. Der er med
andre ord 2-3 år med fordeling af små gevinster til lokalsamfundet efterfulgt at 27 år (levetiden på VE
anlægget sættes til 30 år) uden at der tilfalder lokalsamfundet en krone. Der mangler også en mærkbar
forbedring af nabokompensationen: folketinget må anerkende at naboskab til vindmøller og
solcelleparker medfører værditab, ringere lånemulighed og daglige gener for naboejendomme, og sæte
niveauet for økonomisk kompensation op, så det er attraktivt at være nabo til VE anlæg
- Forslaget til ændring af Grøn pulje-ordningen medfører en række nye uhensigtsmæssige og
bureaukratiske restriktioner. Dels skal midlerne i grøn pulje allokeres til konkrete projekter inden for 3 år.
Såfremt denne præcisering ikke overholdes, skal kommunerne overføre det af opstillerne indbetalte
beløb tilbage til statskassen. Og dels har staten nedlagt en række restriktioner for, hvordan tilskuddet fra
grøn pulje skal bruges i de enkelte kommuner. Dette efterlader et manglende manøvrerum hos
kommunerne, som folketinget må trække tilbage. Regeringen bør overveje at tilpasse til kommunernes
favør.
- Lovforslaget og den bagved liggende politiske aftale får næppe kommunerne til at godkende flere VE
ansøgninger
Baggrund
Midt- og Vestjylland er center for Danmarks grønne energiproduktion
Midt- og Vestjylland er et knudepunkt, der har Europas fremtidige energicentrum i Nordsøen, Vesterhavet
som nabo og den kommende brintforbindelse, der løber ned igennem flere af områdets kommuner. Vi er et
geografisk område, der er foregangsområde hvad angår produktion af grøn strøm til lands og til vands samt
et stærkt fokus på grøn erhvervsudvikling. Et område der har en lang række større eksisterende Vedvarende
energi(VE)-projekter samt flere i støbeskeen. Energiproduktion i Midt- og Vestjylland har ikke kun til hensigt
at skabe udvikling, vækst og arbejdspladser lokalt men også, at vi som land når klimamålsætningerne. I
Midt- og Vestjylland er vi danmarksmestre i at udvikle VE energiproduktion i tæt samspil med udviklere,
lokalsamfund og andre interessenter. Vi har mere end 30 års erfaring i at arbejde med grøn
energiproduktion.
Lemvig Kommune er en del af Business Region MidtVest (BRMV)1. I BRMV er den samlede andel af
vindenergi produceret klart det største bidrag til Danmarks samlede produktion af grøn energi. BRMV
bosætter 6 pct. af den danske befolkning, men leverer samtidig 27,1 pct. af landets samlede vind- og
solproduktion på land og til vands, hvor det året forinden var 26,8 pct. – altså en stigning. Og BRMV har
Danmarks højeste produktion af vind og sol pr. areal (MWh/km2). I BRMV blev der i 2023 produceret
3.779.415 MWh fra vindmøller og solceller, der svarer til mere end 900.000 husstandes forbrug. Dette
betyder, at området har en elproduktion pr. areal (MWh/km2) på 656, hvor landsgennemsnittet i 2023 lå på
324,5. Med andre ord har vores området et elproduktionsniveau, der ikke ses lignende steder i Danmark.
Note 1: Business Region MidtVest (BRMV) er en sammenslutning af kommunerne; Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig,
Ringkøbing-Skjern, Skive og Struer.
Der mangler reel kompensation til kommunerne
Manglen på incitamenter og mærkbare gevinster for kommunerne er problematisk. For at sikre reel lokal
opbakning og effektiv planlægning er det afgørende, at der etableres mekanismer, der gør VE-udbygningen
til en fordel for hele lokalsamfundet.
Grøn pulje må samtidig ikke forveksles med kompensationen til kommunerne, der skal være med til at sikre
hastigheden, og at vi som land kommer i mål med målsætningerne og reduktion af CO2 samt overgangen til
vedvarende energikilder. Grøn pulje anbefaler, at 8 pct. af de indbetalte midler fra en opstiller til kommunens
administration bruges til sagsbehandling, herunder til indkaldelse af ansøgninger, udvælgelse af projekter,
tildeling af tilsagn om tilskud og udbetaling. Et beløb der er langt fra det, der reelt bliver brugt i kommunerne.
Aftalen indeholder ikke nye operationelle initiativer, der gør det nemmere for os kommuner at løse opgaven
med at gøre udbygning af VE lettere og gøre det til en gevinst for hele vores lokalsamfund. Det er
kommunerne, der skal drive udviklingen. Og med det konkrete lovforslag efterlader det kommunerne uden
reel finansiering til at varetage denne opgave. I stedet foreslås, at staten skal opbygge kompetencer, og at
udbygningen skal vente på lovgivning og statslig planlægning af energiparker – hvor der i øvrigt er indlagt en
mulighed for, at staten kan underkende både lokalsamfund og kommuner.
Den lokale opbakning af afgørende i den grønne energiudvikling. Det spørgsmål vi som kommuner slås med
i dagligdagen fra vores borgere og lokalsamfund, er, hvorfor vi skal forandre vores område og se på, at der
sættes VE-anlæg op, så der kan produceres langt mere strøm, end vi selv skal bruge, hvis hovedparten af
gevinsterne høstes af alle andre. Det konkrete lovforslag afsætter 100 mio. kr. til løsning af statslige VE-
opgaver og 175 mio. kr. til tilskud til solceller i byerne, mens der ikke er sat nogle midler af til at løse de
kommunale VE-opgaver.
Fjern barriererne
Staten, Regeringen og Folketinget skal først og fremmest skabe incitamenter og fjerne barrierer. Man skal
huske, at vi er de kommuner i Danmark, som var nogle af de første til at drive udviklingen og udbygningen af
vedvarende energi siden 90’erne. Den nødvendige viden eksisterer i vores kommuner til at planlægge og
køre sagsbehandling under behørig involvering af bekymrede borgere. Staten har ikke oparbejdet disse
kompetencer. Men i kommunerne kan det være svært at finde kræfterne og de finansielle midler til at
varetage denne opgave – der er bud efter de kommunale ressourcer i disse tider til opretholdelsen af vores
kommunale velfærd.
Vi risikerer, at hvis der ikke opretholdes et ordentligt serviceniveau, at vores borgere oplever, at de straffes
dobbelt. De skal leve med store produktionsanlæg, der skaber værdi for Danmark samtidig med, at
kommunerne skal bruge deres kapacitet på at betjene virksomhederne – alt imens der af nød effektiviseres
på velfærdsområderne, så livskvaliteten i vores område kommer under pres.
Vi råder Regeringen til at gøre det mere enkelt. Giv kommunerne og lokalsamfundene mærkbare gevinster
ved at medvirke til at stille sol og vind op. Vi anbefaler at indføre en model, hvor kommunerne modtager en
udviklingsbidrag svarende til 4 øre pr. kWh VE produceret lokalt, og et udviklingsbidrag svarende til
dækningsafgiften på statslige ejendomme. Dette vil ikke blot skabe lokalpolitisk opbakning, men også sikre
kommunerne kapacitet til effektivt samarbejde med VE-udviklere og bidrage til den grønne industri. Vi
risikerer, at befolkningen trækker deres opbakning og dermed forsinker udbygningen af vedvarende
energiproduktion og den grønne omstilling.
Søren Søndergaard Kjær
Kommunaldirektør
Lemvig Kommune
1
Kirstine Tambour Kristensen
Fra: Helene Bjerre-Nielsen <Helene.Bjerre-Nielsen@middelfart.dk>
Sendt: 30. januar 2024 19:52
Til: Energistyrelsens officielle postkasse
Cc: Kirstine Tambour Kristensen; Thorbjørn Sørensen
Emne: Vedr. Høring af lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven),
journalnummer 2023 – 9079.
Vedr. journalnummer 2023 – 9079.
Høringssvar vedr. Grøn Pulje:
Med reference til at Grøn Pulje ordningens formål er at bidrage til bredere lokal og kommunal
opbakning ved opførsel af VE-anlæg.
Med reference til at det fremgår af § 4 i bekendtgørelse om grøn pulje, at de der kan ansøge om
tilsagn om tilskud fra grøn pulje er fysiske og juridiske personer, som er naboer beliggende inden for
seks gange møllehøjde, naboer beliggende inden for 200 meter fra et solcelleanlæg og et
vandkraftværk og lokale i øvrigt i kommunen.
Med reference til at Grøn Pulje indbetalingen forøges fra 40.000 kr./MW til 125.000 kr./MW for
solcelleanlæg og fra 125.000 kr/MW til 313.000 kr/MW for landvindmøller
Ønskes der en afklaring af hvorvidt bevilling fra Grøn Pulje til en privatperson, som er nabo til VE-
anlægget, til et specifikt klimaprojekt på ejendommen (fx udskiftning af varmekilde fra fossil til
vedvarende eller udskiftning af utætte vinduer til energibesparende vinduer) vil være underlagt
personbeskatning ift den modtagne bevilling?
Venlig hilsen
Helene Bjerre-Nielsen
Programleder Klimaplan
Klimastaben
Middelfart Kommune
Nytorv 9
5500 Middelfart
www.middelfart.dk
Telefon + 45 8888 5500
Direkte + 45 2325 8478
Thy, 10. januar 2024
Til Energistyrelsen
Høringssvar til udkast til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) –
journalnummer 2023 – 9079.
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi hilser lovforslagets hovedpunkter velkomne, og vi bakker
op om forøgelsen af beløbsstørrelserne i grøn pulje. Bredere lokal og kommunal opbakning til
opførelse af VE-anlæg er afgørende for den grønne omstilling. Dog har Nordisk Folkecenter for
Vedvarende Energi følgende bemærkninger:
Indledning
Vi vil gerne foreslå, at kommunalbestyrelsernes kompetence til fastsættelse af retningslinjer for
ansøgningsproceduren for tilskud til grøn pulje kan deles. Altså at kommunalbestyrelserne kan vælge
at inddrage andre lokale, folkelige foreninger/organisationer/repræsentantskaber i fastsættelsen af
disse retningslinjer.
2.2.2.
Lokale ejerandele i VE-anlæg er noget af det, der skaber bredere lokal og kommunal opbakning til
opførsel af VE-anlæg, hvilket jo er selve formålet med grøn pulje-ordningen. Derfor finder Nordisk
Folkecenter for Vedvarende Energi det selvmodsigende, at lovforslaget i næstsidste afsnit på side 15
problematiserer kommuners krav om lokale ejerandele i fremtidige VE-anlæg. Vi vil anbefale, at man i
udarbejdelsen af vejledningen til kommuner og opstillere giver kommuner råderum til i videst muligt
omfang at sikre lokale ejerandele i VE-anlæg.
2.3.
Mens der er fastsat regler for værditab og salgsoptioner på beboelsesejendomme ved opstilling af
visse vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftanlæg, så savner Nordisk Folkecenter for
Vedvarende Energi, at det samme gør sig gældende for biogasanlæg.
Biodiversitet/faunapassager
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi savner bestemmelser omkring biodiversitet i forbindelse
med opførsel af solcelleanlæg på terræn. Disse anlæg er i sagens natur omfangsrige, og der bør som
minimum sikres faunapassager for vilde dyr gennem områder med solcelleanlæg på terræn.
Med venlig hilsen
Jane Kruse, forstander, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
Til Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577, København
Att. til ens@ens.dk og kten@ens.dk
Høringssvar til lovforslag om fremme af vedvarende energi
Skive Kommune vil gerne afgive høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi.
Midt- og Vestjylland er epicenter for Danmarks grønne energiproduktion
Skive Kommune er foregangskommune hvad angår produktion af grøn strøm med et stærkt fokus på
grøn erhvervsudvikling. Skive Kommune er en del af Business Region MidtVest (BRMV), som er en
sammenslutning af kommunerne; Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive og
Struer. I BRMV er den samlede andel af vindenergi produceret klart det største bidrag til Danmarks
samlede produktion af grøn energi. I BRMV bor 6 pct. af den danske befolkning, men vi leverer 27,1 pct.
af landets samlede vind- og solproduktion.
Vi vil med andre ord stilfærdigt mene, at vores mening vægter og har betydning, når det kommer til nye
lovforslag inden for VE.
Gode takter, men der mangler reel kompensation til kommunerne
Det skaber bekymring for udrulningen af VE, at der i lovforslaget mangler konkrete operationelle
initiativer og mærkbare gevinster for kommunerne. For at sikre reel lokal opbakning og effektiv
planlægning er det afgørende, at der etableres mekanismer, der gør VE-udbygningen til en fordel for hele
lokalsamfundet. Nærværende lovforslag vil ikke få kommunerne til at godkende og myndighedsbehandle
en større del af den store bunke ansøgninger, der ligger og venter.
Det er positivt, at der afsættes ekstra til at understøtte lokal opbakning. Ligeledes stemmer vi positivt ind
på, at grøn pulje fastholdes og udbygges, da denne er med til at sikre direkte kompensation til de helt
nære lokalområder, hvilket er et vigtigt redskab i at sikre den lokale opbakning – til gavn for naboer til VE-
anlæg og til gavn for lokalsamfundet generelt.
Det lyder flot, når det bliver fremlagt som en fordobling af f.eks. kompensationen til naboer. Men når
udgangspunktet er lavt, er ”en fordobling” ikke prangende i borgernes lommer. Det har været fremme, at
det kan betyde en skattefri bonus om året på 9.000 kr. til 14.000 kr. til direkte naboer, men det er
tvivlsomt, om det står mål med den reelle tabte ejendomsværdi. Derfor skal kompensationen til naboer
forøges.
30. januar 2024
2
En anden bagside er, at Grøn pulje-ordningen besidder en række restriktioner, vi mener er
uhensigtsmæssige. Dels skal midlerne i grøn pulje allokeres til konkrete projekter inden for 3 år. Såfremt
denne præcisering ikke overholdes, skal kommunerne overføre det af opstillerne indbetalte beløb tilbage
til statskassen. Og dels har staten nedlagt en række restriktioner for, hvordan tilskuddet fra Grøn pulje
skal bruges. Dette efterlader et manglende manøvrerum hos kommunerne, som Regeringen bør overveje
at tilpasse til kommunernes favør.
Vi får ikke nye operationelle muligheder, der gør det nemmere for os kommuner at løse opgaven med at
gøre udbygning af VE lettere. Det er kommunerne, der skal drive udviklingen, men med det konkrete
lovforslag efterlades kommunerne uden reel finansiering til at varetage denne opgave. I stedet foreslås,
at staten skal opbygge kompetencer, og at udbygningen skal vente på lovgivning og statslig planlægning
af energiparker – hvor der i øvrigt er indlagt, at staten kan underkende både lokalsamfund og
kommuner.
Mange oplever, at VE anlæggene er med til både at skabe splid i lokalsamfundene og samtidig udhule
grundlaget for fællesskaber. VE anlæg er med til at skabe større fysisk afstand mellem husene, men kan
også skabe større afstand mellem mennesker og fællesskaber. Det kan ikke være hensigten med slogans
som et ”Danmark i balance”. Skive Kommune har derfor sendt et konkret forslag til Ministeren for
Landdistrikter om bedre muligheder for at kunne omplacere boliger i det åbne land, så det fortsat kan
være attraktivt at bosætte sig på landet, selv om der opstilles flere VE-anlæg.
Det spørgsmål vi som kommuner slås med i dagligdagen fra vores borgere og lokalsamfund, er, hvorfor
vi skal forandre vores område og se på, at der sættes VE-anlæg op, så der kan produceres langt mere
strøm, end vi selv skal bruge, hvis hovedparten af gevinsterne høstes af alle andre. Det konkrete
lovforslag afsætter 100 mio. kr. til løsning af statslige VE-opgaver og 175 mio. kr. til tilskud til solceller i
byerne, mens der ikke er sat nogle midler af til at løse de kommunale VE-opgaver.
Aftalen får dermed ikke kommunerne til at godkende og myndighedsbehandle en større del af den store
bunke ansøgninger, der ligger og venter.
Skab incitamenter og fjern barrierer
Staten, Regeringen og Folketinget skal først og fremmest skabe incitamenter og fjerne barrierer. Man skal
huske, at vi har drevet udviklingen og udbygningen af VE siden 90’erne. Vi har derfor den nødvendige
viden til at planlægge og køre sagsbehandling under behørig involvering af bekymrede borgere. Staten
har ikke oparbejdet disse kompetencer. Men i kommunerne kan det være svært at finde kræfterne og de
finansielle midler til at varetage denne opgave.
Vi råder Regeringen at gøre det mere enkelt. Giv kommunerne og lokalsamfundene mærkbare gevinster
ved at medvirke til at opstille mere sol og vind. Vi anbefaler at indføre en model, hvor kommunerne
modtager en udviklingsbidrag svarende til 4 øre pr. kWh VE produceret lokalt, og et udviklingsbidrag
svarende til dækningsafgiften på statslige ejendomme. Dette vil ikke blot skabe lokalpolitisk opbakning,
men også sikre kommunerne kapacitet til effektivt samarbejde med VE-udviklere og bidrage til den
grønne industri.
3
Uden en forbedring af lokale gevinster risikerer vi, at befolkningen trækker deres opbakning og dermed
forsinker udbygningen af vedvarende energiproduktion og den grønne omstilling.
Med venlig hilsen
Peder Christian Kirkegaard
Borgmester
2
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
tekniq@tekniq.dk
www.tekniq.dk
Mobil: 25291932
Email: ris@tekniq.dk
Dato: 30. januar 2024
Side 1/2
TEKNIQ Arbejdsgiverne er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark og repræsenterer 4.100 virksomheder med i alt
60.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Høring af lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi(Justering af satser for grøn pulje, ændring af grøn pulje,
bemyndigelser til at fastsætte regler om indberetninger af op-
lysninger og offentliggørelse af oplysninger m.v.)
TEKNIQ Arbejdsgiverne er takker for at kunne kommentere og svare på "høringen
om ændring af lov om fremme af vedvarende energi."
I forslaget er der besluttet at afsætte 529,0 millioner kroner i perioden 2024-2027
til at støtte udbygningen af vedvarende energi. Forslaget handler grundlæggende
om, at dem, der opstiller visse vedvarende energianlæg, skal betale et beløb pr.
opstillet MW til en pulje i den pågældende kommune, hvor anlægget opstilles.
Generelle bemærkninger:
TEKNIQ Arbejdsgiverne mener at det er godt at forsøge at fremme VE anlæg på
land, men der skal også arbejdes også for at fjerne de lovgivningsmæssige, øko-
nomiske og tekniske hindringer for solceller på tagflader og for oprettelse af ener-
gifællesskaber.
TEKNIQ Arbejdsgiverne mener ikke, at det er tilstrækkeligt at fokusere kun på
økonomiske incitamenter for at fremme vedvarende energi på land. TEKNIQ Ar-
bejdsgiverne vurderer, at den øgede økonomiske byrde for udviklere og investo-
rer kan have den modsatte effekt og få dem til at undlade at investere i vedvaren-
de energianlæg på land. Omkostningerne i form af effektbetaling for egenprodu-
center er allerede betydeligt stigende oven i den betaling der foreslås.
TEKNIQ Arbejdsgiverne mener, at det er nødvendigt at fjerne hindringer og for-
bedre rammevilkårene. Derfor foreslår de alternative virkemidler, såsom mulig-
heder for energifællesskaber og aftaler med naboer til anlæg, der ønskes opstillet.
Vi savner en overordnet plan for, hvad vi ønsker at understøtte, og hvad vi vil ha-
ve mere af, og at der udarbejdes en plan for det.
Med Venlig Hilsen
Til
Energistyrelsen
Sendt pr. mail til Energistyrelsens hovedpostkasse
ens@ens.dk med cc. til kten@ens.dk
(Journalnummer 2023-9079).
2
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
tekniq@tekniq.dk
www.tekniq.dk
Mobil: 25291932
Email: ris@tekniq.dk
Dato: 30. januar 2024
Side 2/2
TEKNIQ Arbejdsgiverne er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark og repræsenterer 4.100 virksomheder med i alt
60.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Richard Schalburg
Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted
99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560
Energistyrelsen
ens@ens.dk
Att. Kirstine Tambour Kristensen
Journalnummer: 2023-9079
Borgmesteren
30. januar 2024
SagsID.: 01.30.00-P22-3-24
Medarbejder: IBENIE
Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Forhøjelse af satserne for grøn pulje.
Thisted Kommune ser som udgangspunkt positivt på, at indbetalingen til grøn pulje øges. Det bemærkes
dog, at gevinsten for lokalsamfundet vil variere enormt, afhængig af projekttype, altså om der er tale om
f.eks. sol eller vind. Med en markant forskel i de beløb som skal indbetales for henholdsvis sol og vind,
og med en lavere effekt fra solenergiproduktion, vil borgere opleve at blive stillet meget forskelligt.
Desuden kan det medføre fremmelse af én type projekter frem for andre, da højere indbetaling giver
flere muligheder for lokalsamfundene.
Bemyndigelse til fastsættelse af regler om oplysningspligt for opstillere af VE-anlæg samt
hjemmel til offentliggørelse af visse af de indhentede oplysninger.
Det foreslås i udkastet, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelser skal indberette oplysninger om gevinster for
lokalsamfundet, som ikke knytter sig til værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen samt grøn pulje.
Det bemærkes hertil, at indberetningspligten kan medføre et større administrativt arbejde for
kommunen, da der kan være tale oplysninger som både skal indhentes og kontrolleres. Der ønskes
retningslinjer eller vejledninger til hvilke oplysninger om gevinster for lokalsamfundet opstillere af
vindmøller, solceller, bølgekraftanlæg og vandkraftværker og kommunalbestyrelser skal indberette samt
hvordan disse oplysninger skal indhentes.
Øvrige ændringer af VE-ordningen, herunder mulighed for ratebetaling og deling af midler med
nabokommuner.
Ratebetaling
Thisted Kommune anser forslaget om mulighed for rateindbetaling til grøn pulje som rimeligt. Det
bemærkes desuden, at det er positivt, at der forventes en minimumsgrænse for, hvornår der kan
indbetales i rater, og at minimumsgrænsen ikke er lavere end 900.000 kr. Minimumsgrænsen på de
900.000 kr. i årlig indbetaling, medfører en rimelig fleksibilitet i forhold til hvilke og hvor omfattende
projekter, som kan opnå finansiering igennem grøn pulje. Rateindbetaling, samt at fristen på tre år for
at allokere midlerne til projekter følger rateindbetalingen, ses også som værende positivt i forhold til
mulighederne for at drifte visse typer af projekter i en længere periode. Der vil dog stadig være en
Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted
99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560 2
begrænsning i løbende driftsfinansiering på grund af fristen for udbetaling af midler på tre år fra
indbetalingen.
Det bemærkes, at det kan få afgørende betydning for projekters gennemførelse samt hvilke projekter
der kan realiseres, om der ønskes ratebetaling eller ej. Hvis midlerne i grøn pulje skal bidrage til den
lokale opbakning, er det derfor afgørende, at information om opstillers ønske om indbetaling i rater,
kommer kommunen og lokalbefolkningen i hænde tidligt projektforløbet. Altså i projektets opstartsfase.
Der bør tages højde for dette, når der fastlægges ”supplerende administrative regler om ratebetaling”.
Deling af Grøn puljemidler med nabokommuner
Thisted Kommune ser positivt på muligheden for at yde tilskud fra grøn pulje til nabokommuner.
Ikke allokerede midler
Det anses som positivt, at der sker en præcisering af paragraffen, vedrørende ikke allokerede midler.
Generelle bemærkninger
Det er Thisted Kommunes opfattelse, at lokal opbakning ikke alene opnås igennem en forhøjet
kompensation til nærmeste naboer og flere midler til grøn pulje. Lokal opbakning kræver tidlig
inddragelse af borgerne og mulighed for indflydelse. Det kan være længe for borgere at ”vente” på, at
der kan udbetales midler fra grøn pulje til projekter, som kompenserer for de gener som opleves. Derfor
har det stor betydning, at det tidligt i en proces er tydeligt, hvilke ”gevinster” der er tale om, og at de er
værd at vente på.
Ud over tidlig inddragelse, mener Thisted Kommune også, at lokalt ejerskab kan have betydning for
lokalsamfundets opbakning. Thisted Kommune har i efteråret udsendt et spørgeskema til samtlige af
kommunens borgere om grøn omstilling. I besvarelserne står det klart, at lokalt ejerskab er vigtigt for
vores lokalsamfund. Borgerne i Thisted Kommune ønsker, at der lokalt (fællesskaber, foreninger såvel
som enkeltpersoner) skal være mulighed for at eje andele i projekterne. Lokalt ejerskab giver værdi til et
lokalområde, en egn og måske endda en landsdel.
Med venlig hilsen
Niels Jørgen Pedersen
Borgmester Ulrik Andersen
Kommunaldirektør
Side 1 / 2
Høringssvar til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Varde Kommune har modtaget høring af lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi på mail
den 2. januar 2024, med frist for høring den 30. januar 2024.
Lovforslaget omhandler opsummeret følgende elementer
• Ændringer til grøn pulje,
o hæve satserne for indbetalinger til grøn pulje,
o åbne muligheden for en løbende indbetaling for grøn pulje,
o kommuner skal kunne dele grøn puljemidlerne imellem sig, og
o administrativ præcisering vedrørende grøn puljemidler, som ikke er allokerede inden for
frist på 3 år.
• Indberetning og offentliggørelse af oplysninger,
• Justering af frivillige aftaler om værditab og salgsoption.
Varde Kommune har sammenfattet en række bemærkninger til punkterne i dette høringsbrev.
Bemærkning til hævning af satserne for grøn pulje:
Varde Kommune glæder sig over forslaget om forhøjelse af satserne i grøn pulje. Det vil gøre det muligt
at løfte større og flere projekter for en bredere målgruppe og bidrage til at skabe en øget lokal accept af
nye VE-anlæg.
Nedenfor ses den procentvise stigning for de forskellige tiltag:
Anlægstype Gammel sats Ny sats Procent stigning
Landvindmøller 125.000 313.000 250,4 %
Havvindmøller 165.000 418.000 253,3 %
Solcelleanlæg 40.000 125.000 312,5 %
Vandkraftværker 92.000 226.000 245,7 %
Varde Kommune glæder sig over at grøn-puljesatsen for solcelleanlæg er steget med ca. 300 %, men
undrer sig over stigningen i grøn pulje til havvindmøller fremfor vindmøller på land. Varde Kommune
henstiller til, at man i stedet forøger den grønne pulje for vindmøller på land yderligere. Dette ønsker vi,
fordi vi mener, at langt flere borgere vil være påvirket af vindmøller på land og dermed vil flere borgere
også kunne få glæde af puljemidlerne.
Bemærkning til mulighed for ratebetaling til grøn pulje:
Varde Kommune ser positivt på at åbne mulighederne for løbende indbetaling til grøn pulje, da dette vil
løfte en økonomisk udgift for opstillere og potentielt sikre flere realiserede projekter.
I de supplerende administrative regler om ratebetaling vil Varde Kommune appellere til, at tidspunktet
for, hvornår opstiller skal meddele, om der ønskes ratebetaling, fastsættes så tidligt i processen som
muligt. Dette er nødvendigt for, at kommunen kan planlægge grøn pulje-uddelingsforløb bedst muligt og
for, at lokalområdets borgere kan afstemme forventninger og projektidéer herefter.
Bemærkning til deling af grøn puljemidler med nabokommuner:
Varde Kommune glæder sig over lovforslagets åbning for deling af puljemidler med nabokommuner. Den
30. januar 2024
Ref.: Sofie Kirstine Pedersen
Side 2 / 2
manglende mulighed i nuværende ordning har været kilde til stor frustration, ærgrelse og undren i Varde
Kommune.
Varde Kommune bider mærke i, at muligheden for at dele grøn-puljemidlerne er frivillig. Vi ser det som
problematisk, hvis der ikke er direkte krav om deling af midlerne mellem kommunerne, hvis VE-
anlæggets påvirkningszone går over kommunegrænsen. Samtidig ser vi en udfordring i, at beløbet
fordeles frit til aftale mellem kommunerne.
Varde Kommune foreslår, at ordlyden vedr. deling af grøn-puljemidler ændres til man skal dele. Samtidig
ønskes det, at man arbejder med en fast fordeling af midlerne som kommunerne minimum skal dele med
nabokommunen.
Varde kommune foreslår, at man beslutter en afstand på f.eks. 30 meter gange møllens højde
(Vindmøller) som giver en ”påvirkningszone”. Den procentmæssige del af zonen som ligger på
nabokommunens areal, bør da korrespondere med samme procentmæssige del af den grønne pulje for
projektet. Således kan der ikke skabes splid mellem kommunerne og alle borgere behandles, efter vores
opfattelse mere fair i processen. Varde Kommune henstiller til, at påvirkningszoner bør defineres for hhv.
solcelleanlæg og vindmøller.
Varde Kommune vil dog understrege, at deling af grøn-puljemidler ud fra en påvirkningszone
udelukkende skal afgøre, hvordan puljen fordeles mellem kommunerne. Påvirkningszonen skal altså ikke
definere det område, hvor puljen kan uddeles. Hvilke områder, der kan søges puljemidler til og kredsen
af ansøgningsberettigede skal fortsat defineres af den enkelte kommunes retningslinjer for uddeling af
grøn pulje.
Bemærkning til indberetning og offentliggørelse af oplysninger:
Varde Kommune istemmer sig ønsket om mere transparens og overskuelighed i processen. Samtidig kan
det lovmæssige initiativ fordre et større fokus på lokal forankring af det enkelte projekt.
Energistyrelsen
ens@ens.dk
cc: kten@ens.dk
Plan
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
Tlf.: 7376 7676
www.aabenraa.dk
Dato: 25-01-2024
Sagsnr.: 23/7605
Kontakt: Lene Nebel
Direkte tlf.: 7376 7050
E-mail: lne@aabenraa.dk
Aabenraa Kommunes høringssvar til Lov om ændring af fremme af vedva-
rende energi
Aabenraa Kommune noterer med tilfredshed, at satserne for grøn pulje forhøjes. Set i
lyset af kommunens store erfaring med VE-planlægning og det øgede pres på det
åbne land som ressource, vurderes VE-lovens kompensationsordninger imidlertid ikke
at være tilstrækkelige til at få naboers og lokalsamfunds opbakning. Kompensations-
ordningerne skal suppleres med andre ordninger, der fremmer lokal opbakning f.eks.
ved at genindføre køberetsordningen. Der er behov for at den lokale forankring sikres
inden plan- og miljøvurderingsprocessen igangsættes. Dette er ansøgernes, grund-
ejernes og opstillernes opgave. Direkte berørte naboer skal kompenseres tilstrække-
ligt, og anlæg skal udformes og drives, så det bliver en gevinst for naboer og lokalom-
råde – økonomisk og miljømæssigt.
Konkret i forhold til grøn pulje, er der behov for at kunne operere med driftstilskud,
f.eks. i hele anlæggets levetid. I forlængelse heraf er det uklart, i hvilket omfang lov-
forslaget ændrer på 3-års fristen for allokering af midlerne.
Det er ikke løsningen, at opstiller kan vælge at indbetale til grøn pulje i 7 rater – det
er en løsning, som alene tilgodeser opstiller, og som giver kommunen øget admini-
strativt arbejde.
Kommunen bifalder transparens i planprocesser og vurderer at planlovens og forvalt-
ningsretlige principper burde være garant for god forvaltningsskik knyttet op på plan-
lægningen. Der er i lovforslag lagt op til en bred bemyndigelse til klima, energi, og
forsyningsminister om i senere bekendtgørelse af fastsætte regler om oplysningspligt
for kommuner og opstillere ud over VE-ordningens ordninger. Det er meget uklart
hvad dette vil omfatte og hvilke merarbejder kommunerne pålægges og hvad konse-
kvensen af oplysningspligten i §14 rummer, såfremt overskriften omformuleres. Popu-
lært sagt er den forslåede ændring kombineret med ændring af §14a stk. 2 ”blanko-
check” om at Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler
om oplysningspligtens omfang og opfyldelse. Det giver usikkerhed om den kommunale
opgave knyttet hertil og omfanget af opgaven. Kommunerne er allerede forpligtet til at
oplyse om anvendelsen af grøn pulje.
Side 2 af 2
Venlig hilsen
Dorte Soll / Ditte Lundgaard Jakobsen
Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter, formand Direktør, Plan, teknik & Miljø


Fremsat den 20. marts 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
(Justering af satserne for grøn pulje, ændring af grøn pulje, bemyndigelser til at fastsætte regler om indberetning af oplysninger
og offentliggørelse af oplysninger m.v.)
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, § 1 i lov nr.
504 af 23. maj 2018 og § 1 i lov nr. 328 af 28. marts 2023,
foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 10, 1. pkt., ændres »værditabets og« til: »værdi-
tabets eller«.
2. I Overskriften før § 13, ændres »opstillerens oplysnings-
pligt vedrørende gennemførelse og evaluering af værditabs-,
salgsoptions- og VE-bonusordningen samt grøn pulje« til:
»oplysningspligt«.
3. I § 14, stk. 1, indsættes efter »kilowatt-time«: », jf. dog
stk. 2,«.
4. I § 14, stk. 1, ændres »stk. 4« til: »stk. 6«.
5. I § 14 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2. Opstilleren kan indbetale beløbet efter stk. 6 i
årlige rater over højst 7 år med lige store indbetalingsra-
ter. Udestående rater efter første indbetalte rate pristalsregu-
leres hvert år pr. 1. januar efter Danmarks Statistiks netto-
prisindeks. Reguleringen sker på grundlag af den gældende
årlige procentvise ændring i nettoindekset beregnet ud fra
indekset i oktober måned. Rateindbetaling er kun mulig,
såfremt den årlige indbetaling til grøn pulje er 900.000 kr.
eller højere.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
6. I § 14, stk. 2, der bliver stk. 3, og § 14, stk. 3, 2. pkt., der
bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 6«.
7. I § 14, stk. 3, 3. pkt., der bliver stk. 4, 3. pkt., ændres »stk.
1-3« til: »stk. 1, 3 og 4«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 6«.
8. I § 14 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 4, som nyt
stykke:
»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at dele midler
fra grøn pulje med nabokommuner. Kommunalbestyrelsen
i en nabokommune, der modtager beløb efter 1. pkt., yder
tilskud fra grøn pulje efter stk. 7.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.
9. I § 14, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1 og 3«.
10. I § 14, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 6, nr. 1, ændres
»125.000 kr. pr. MW« til: »313.000 kr. pr. MW«.
11. I § 14, stk. 4, nr. 2, der bliver stk. 6, nr. 2, ændres
»165.000 kr. pr. MW« til: »418.000 kr. pr. MW«.
12. I § 14, stk. 4, nr. 3, der bliver stk. 6, nr. 3, ændres
»40.000 kr. pr. MW« til: »125.000 kr. pr. MW«.
13. I § 14, stk. 4, nr. 4, der bliver stk. 6, nr. 4, ændres
»92.000 kr. pr. MW« til: »226.000 kr. pr. MW«.
14. I § 14, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres
»3 år« til: »5 år«, og »det af opstilleren indbetalte beløb«
ændres til: »ikke allokerede midler«.
15. I § 14, stk. 6, der bliver stk. 8, indsættes som nr. 6 og 7:
»6) Ratebetaling.
7) Deling af midler med nabokommuner.«
16. I § 14 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »VE-bonusordnin-
gens«: »samt grøn puljes«.
Lovforslag nr. L 123456 Folketinget 2023-24
Journalnummer
DokumentId
Offentligt
L 143 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
17. I § 14 a, stk. 2, ændres »nærmere regler om oplysnings-
pligtens omfang og opfyldelse« til: »regler om forhold om-
fattet af stk. 1 og regler om indberetning af oplysninger
uden forudgående anmodning«.
18. I § 14 a indsættes som stk. 3-4:
»Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om indberetning og offentliggørelse af oplysnin-
ger om gevinster ved VE-bonusordningen og grøn pulje.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om indberetning og offentliggørelse af oplysnin-
ger om gevinster for lokalsamfundet, som ikke knytter sig til
VE-bonusordningen og grøn pulje.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. § 1, nr. 5 og 10-13, finder ikke anvendelse for
projekter, hvor den pågældende kommune har udstedt en
byggetilladelse efter byggeloven før den 1. juli 2024 eller
for havvindmølleprojekter i et område udpeget til kystnære
havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 2, i lov om fremme
af vedvarende energi, eller havvindmøller uden for udbud
efter § 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi,
hvis Energistyrelsen har udstedt en forundersøgelsestilladel-
se efter § 23, stk. 1, eller § 23, stk. 4, før den 1. juli
2024. For sådanne projekter finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 14, stk. 6, i lov om
fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132
af 6. februar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt i medfør af § 14, stk. 8, i lov om
fremme af vedvarende energi, jf. denne lovs § 1, nr. 8.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af grøn pulje
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Indbetaling til grøn pulje øges
2.1.2.2. Mulighed for rateindbetaling til grøn pulje
2.1.2.3. Deling af grøn pulje-midler med nabokommuner
2.1.2.4. Ikke allokerede midler
2.2. Indberetning og offentliggørelse af oplysninger
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Justering af frivillige aftaler om værditab og salgsoption
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lov om
fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132
af 6. februar 2024 (herefter benævnt VE-loven).
Den 12. december 2023 blev der indgået en ”Klimaaftale
om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023” mel-
lem Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderater-
ne) og Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Radikal Venstre og Alternativet. Med aftalen
blev det bl.a. besluttet, at der afsættes 529,0 mio. kr. i perio-
den 2024-2027 til at understøtte lokal opbakning.
Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af aftalen.
Med lovforslaget foreslås det således at hæve satserne for de
beløb, opstillere af VE-anlæg (herefter benævnt opstillere)
skal indbetale til grøn pulje.
Endvidere foreslås det med lovforslaget, at grøn pulje æn-
dres således, at opstillere under visse omstændigheder får
mulighed for at vælge at indbetale beløbet til grøn pulje i
årlige rater over op til 7 år.
Det foreslås desuden, at grøn pulje ændres således, at den
kommune, der modtager midler fra grøn pulje, kan dele
midlerne med nabokommuner.
Det foreslås herudover, at klima-, energi- og forsyningsmini-
sterens bemyndiges til at udstede regler om oplysningspligt
for opstillere og kommuner, samt regler om offentliggørelse
af indhentede oplysninger.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af grøn pulje
2.1.1. Gældende ret
Grøn pulje er en af fem ordninger i VE-lovens kapitel 2,
hvis formål er at fremme udbygningen af vedvarende energi.
Grøn pulje blev oprettet på baggrund af en række analyser,
som blev aftalt med energiaftalen af 29. juni 2018. På bag-
grund af analyserne blev energiforligskredsen (den davæ-
rende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Fol-
keparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-
sten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Al-
ternativet) i november 2019 enige om at oprette en grøn
pulje, hvor opstilleren ved opstilling af visse vedvarende
energi-anlæg indbetaler et beløb pr. opstillet MW til en
pulje i den pågældende kommune, hvor VE-anlægget opstil-
3
les. Beløbssatserne blev senere hævet som en del af Klima-
aftale for energi og industri mv. 2020, som blev indgået mel-
lem den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance
og Alternativet den 22. juni 2020.
Ordningens formål er at bidrage til bredere lokal og kommu-
nal opbakning ved opførsel af VE-anlæg.
Grøn pulje reguleres i VE-lovens § 14.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at opstilleren senest
14 hverdage efter første producerede kilowatt-time skal ind-
betale et beløb efter § 14, stk. 4, der bliver stk. 6, til en
kommunal grøn pulje, ved opstilling af følgende:
1) En eller flere vindmøller.
2) Solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-5.
3) Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et
teknologineutralt udbud efter § 50 d.
4) Hybridanlæg.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 2, at hvis et anlæg er
opstillet i flere kommuner, skal beløbet efter stk. 4 fordeles
forholdsmæssigt mellem kommunerne i forhold til den ka-
pacitet i megawatt, der opstilles i hver enkelt kommune.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 3, at forpligtelsen til at
indbetale til grøn pulje ikke omfatter vindmøller på under 25
m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store
vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et
område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. §
22, stk. 3, nr. 1, og § 23.
Det fremgår desuden af VE-lovens § 14, stk. 3, at hvis flere
kommunalbestyrelser har vetoret efter § 22 b, skal opstille-
ren fordele og indbetale beløbet efter stk. 4 ligeligt mellem
de berettigede kommuner.
Det fremgår yderligere af VE-lovens § 14, stk. 3, at der skal
betales et beløb efter stk. 4 svarende til de VE-teknologier
omfattet af stk. 1-3, som er omfattet af hybridanlægget efter
stk. 1, nr. 4.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 4, at opstillere omfattet
af VE-lovens § 14, stk. 1 og 2, skal betale et beløb, som
svarer til
1) 125.000 kr. pr. MW ved landvindmøller,
2) 165.000 kr. pr. MW ved havvindmøller,
3) 40.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg og
4) 92.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 5, at kommunalbestyrel-
sen yder tilskud fra grøn pulje. Er midlerne i grøn pulje ikke
allokeret til projekter 3 år efter indbetaling, skal kommunal-
bestyrelsen overføre det af opstilleren indbetalte beløb til
statskassen.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 6, at klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om grøn
pulje. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 742
af 30. maj 2020 om grøn pulje (herefter bekendtgørelse om
grøn pulje).
Det fremgår af § 3 i bekendtgørelse om grøn pulje, at kom-
munalbestyrelsen fastsætter retningslinjer for ansøgnings-
proceduren for tilskud fra grøn pulje, herunder bl.a. om
puljens størrelse, om puljen udloddes løbende eller en eller
flere gange om året, ansøgningsberettigede, jf. bekendtgø-
relsens § 4, og hvorledes ansøgningerne prioriteres, jf. be-
kendtgørelsens § 5.
Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse om grøn pulje, at de, der
kan ansøge om tilsagn om tilskud fra grøn pulje, er fysiske
og juridiske personer, som er naboer beliggende inden for
seks gange møllehøjde, naboer beliggende inden for 200
meter fra et solcelleanlæg og et vandkraftværk og lokale i
øvrigt i kommunen.
Det fremgår af § 5 i bekendtgørelse om grøn pulje, at kom-
munalbestyrelsen kan prioritere at give tilsagn om tilskud
fra grøn pulje til kommunale tiltag til projekter nær nabo-
er til vedvarende energianlæg, projekter vedrørende grønne
tiltag i kommunen, projekter fra naboer til vedvarende ener-
gianlæg og projekter vedrørende tiltag i kommunen.
Det fremgår af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om grøn pulje,
at kommunalbestyrelsen kan afsætte op til 8 procent af de
indbetalte midler fra en opstiller til kommunens administra-
tion af midlerne i grøn pulje, herunder til indkaldelse af
ansøgninger, udvælgelse af projekter, tildeling af tilsagn om
tilskud og udbetaling.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Lovforslaget fremsættes på baggrund af Klimaaftale om me-
re grøn energi fra sol og vind på land 2023, hvor det blandt
andet er aftalt at hæve satserne for indbetalinger til grøn
pulje, at opstillere får mulighed for at indbetale til grøn pulje
i årlige rater, samt at nabokommuner skal kunne dele grøn
pulje-midlerne imellem sig. Dertil kommer en præcisering
af, hvornår midler fra grøn pulje skal indbetales til statskas-
sen, samt en forlængelse af fristen for allokering af midler.
2.1.2.1. Indbetaling til grøn pulje øges
Med Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på
land 2023 forbedres forholdene for borgere, der bor tæt på
VE-anlæg, blandt andet ved, at indbetalingen til grøn puljes
øges. Med de foreslåede satser fastsættes det beløb, som
opstiller vil skulle betale til grøn pulje, forskelligt for de fire
teknologier, fordi fuldlasttimerne, dvs. det forventede antal
af timer på et år, som svarer til, at VE-anlægget producerer
4
ved anlæggets nominelle effekt, er forskellige. Betalingsni-
veauet er fastsat således, at det svarer til 313.000 kr. pr. MW
landvindækvivalenter. Der er taget udgangspunkt i antagel-
ser om fuldlasttimer fra Energistyrelsens seneste teknologik-
atalog i forbindelse med beregningerne af beløbssatserne for
de fire forskellige teknologier.
Teknologi Fuldlasttimer
Landvindmøller 3.460
Havvindmøller etableret uden for ud-
bud
4.625
Solcelleanlæg 1.385
Vandkraftværker 2.500
Det er hensigten, at forøgelsen af betalingen til grøn pulje
ved opstilling af VE-anlæg kan være med til at sikre bredere
lokal og kommunal opbakning.
Det bemærkes, at der for alle teknologier er anvendt fuld-
lasttimer opgjort på baggrund af AC-effekt. Dette er en
ændring i forhold til de gældende satser, hvor der for sol-
celleanlæg er anvendt fuldlasttimer opgjort på baggrund af
DC-effekt. Ændringen foretages for at opnå det oprindelige
mål med ordningerne om teknologineutralitet.
Det foreslås at ændre VE-lovens § 14, stk. 4, nr. 1-4, der
bliver stk. 6, nr. 1-4, så beløbet til grøn pulje øges, så det
kommer til at svare til følgende:
1) 313.000 kr. pr. MW for landvindmøller.
2) 418.000 kr. pr. MW for havvindmøller.
3) 125.000 kr. pr. MW for solcelleanlæg.
4) 226.000 kr. pr. MW for vandkraftværker.
For nærmere om de foreslåede ændringer henvises til de
specielle bemærkninger til § 1, nr. 10-13.
2.1.2.2. Mulighed for rateindbetaling til grøn pulje
Med Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på
land 2023 er det aftalt, at opstillere får mulighed for at
indbetale til grøn pulje i rater.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at det i forbindelse med forøgelsen af indbetalingen til grøn
pulje kan være fordelagtigt for opstillere at afbetale beløb
til grøn pulje i rater over en årrække. Hvis opstiller vælger
at betale i rater, vil kommunen samtidig få årlige midler i
en årrække, hvilket kan gøre det lettere at prioritere mellem
ansøgninger om midler til både større anlægsprojekter samt
projekter med vedligehold.
Det foreslås, at der i VE-lovens § 14, som nyt stykke 2,
indsættes en ny bestemmelse, hvorefter en opstiller under
visse omstændigheder kan vælge at indbetale beløbet til
grøn pulje som en årlig ratebetaling over højst 7 år.
Hvis opstiller vælger at benytte muligheden for at indbeta-
le i rater, vil opstilleren skulle indbetale beløb i lige store
rater årligt i den pågældende årrække. Udestående rater vil
blive pristalsreguleret hvert år pr. 1. januar efter Danmarks
Statistiks nettoprisindeks. Reguleringen vil ske på grundlag
af den gældende årlige procentvise ændring i nettoindekset
beregnet ud fra indekset i oktober måned. Første indbetaling
vil skulle ske senest 14 hverdage efter første producerede
kilowatt-time, og indbetalingen skal herefter ske årligt med
udgangspunkt i dette tidspunkt.
Af hensyn til administrationen af puljemidlerne foreslås det,
at rateindbetaling kun er mulig, såfremt den årlige indbeta-
ling er mindst 900.000 kr. Såfremt dette ikke kan ske, så
skal indbetalingen ske som en engangsbetaling.
I forhold til bestemmelsen i VE-lovens § 14, stk. 5, der
bliver § 14, stk. 7, om indbetaling af midler til statskassen,
der ikke er allokeret til projekter 3 år efter indbetaling, vil
fristen, der med lovforslaget ændres til 5 år, løbe separat for
hver rateindbetaling fra tidspunktet for den enkelte indbeta-
ling.
Der vil kunne fastsættes nærmere regler om ratebetaling i
bekendtgørelse i henhold til VE-lovens § 14, stk. 6, der bli-
ver § 14, stk. 8, herunder regler der fastsætter yderligere be-
tingelser og krav for anvendelse af muligheden for rateind-
betaling, f.eks. krav om, at opstiller skal stille bankgaranti
for udestående rater. Det forventes, at der som minimum vil
blive fastsat regler om, hvordan og hvornår opstiller skal
meddele, om der ønskes ratebetaling.
Det bemærkes, at det med lovforslaget i øvrigt foreslås,
at VE-lovens § 14, stk. 6, der bliver § 14, stk. 8, ændres
således, at det af lovteksten kommer til at fremgå, at der kan
fastsættes regler om ratebetaling, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
For nærmere om de foreslåede ændringer henvises til de
specielle bemærkninger til § 1, nr. 3, 5 og 15.
2.1.2.3. Deling af grøn pulje-midler med nabokommuner
Kommuner kan i dag ikke aftale en anden fordeling af beløb
fra grøn pulje end det, der følger af VE-lovens § 14. Den
kommune, hvor VE-anlægget opstilles, kan således f.eks.
ikke vælge at dele beløbet fra grøn pulje med en nabokom-
mune, selvom VE-anlægget f.eks. ligger tæt på grænsen til
nabokommunen. Hvor VE-anlæg er beliggende i flere kom-
muner, har kommunerne f.eks. heller ikke mulighed for at
aftale en anden fordeling af beløbet fra grøn pulje, end det
der følger af VE-lovens § 14, stk. 2.
Med Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på
land 2023 er det aftalt, at kommunerne fremadrettet skal
have mulighed for at dele midler fra grøn pulje med nabo-
kommuner.
Det foreslås, at der i VE-lovens § 14, som nyt stykke 5,
indsættes en ny bestemmelse om deling af midler med nabo-
kommuner.
5
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrel-
sen i den kommune, der i henhold til VE-lovens § 14 skal
yde tilskud fra grøn pulje, vil kunne beslutte at dele mid-
lerne med nabokommuner, der ønsker at modtage sådanne
midler. Der vil således kunne indgås en aftale mellem kom-
munernes kommunalbestyrelser om deling. Hvordan beløbet
fordeles kan frit aftales mellem kommunalbestyrelserne.
Når en kommune på denne måde modtager et beløb fra grøn
pulje, vil det være kommunalbestyrelsen i kommunen, som
yder tilskud fra grøn pulje efter reglerne i VE-lovens § 14
og regler udstedt i medfør af VE-lovens § 14, stk. 6, der
bliver § 14, stk. 8.
Der vil kunne fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse
i henhold til VE-lovens § 14, stk. 6, der bliver § 14, stk.
8, herunder regler der fastsætter yderligere betingelser og
krav for anvendelse af muligheden for deling af midler. Det
forventes, at der som minimum vil blive fastsat regler om,
hvornår en aftale om deling af midler senest skal være
indgået mellem de pågældende kommuner, og om hvilken
kommune opstiller skal indbetale til.
Det bemærkes, at det med lovforslaget i øvrigt foreslås,
at VE-lovens § 14, stk. 6, der bliver § 14, stk. 8, ændres
således, at det af lovteksten kommer til at fremgå, at der kan
fastsættes regler om deling af midler med nabokommuner,
jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
For nærmere om de foreslåede ændringer henvises til de
specielle bemærkninger til § 1, nr. 8 og 15.
2.1.2.4. Ikke allokerede midler
Efter ordlyden af VE-lovens § 14, stk. 5, skal kommunal-
bestyrelsen overføre det af opstilleren indbetalte beløb til
statskassen, såfremt midlerne i grøn pulje ikke er allokeret
inden for 3 år efter indbetalingen.
En ren ordlydsfortolkning efterlader den forståelse, at en
kommune skal indbetale det samme beløb til statskassen,
som en kommunalbestyrelse har fået indbetalt fra en opstil-
ler. Dette er uanset, om der allerede er allokeret midler til
projekter eller ej. Ud fra bestemmelsens formål, må den
imidlertid fortolkes således, at det kun er ikke allokerede
midler, der skal indbetales. Dette er også tilkendegivet i
en orientering til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget,
omhandlende afslutning af høring af lovforslag, hvor det
nævnes: ”I udarbejdelsen af loven blev der identificeret
en potentiel statsstøtteudfordring i tilbagebetalingsmekanis-
men, hvor midlerne i Grøn Pulje tilbagebetales til opstiller,
hvis kommunerne ikke tildeler midlerne efter 3 år. Energi-
styrelsen har været i dialog med EU-Kommissionen, som
anbefaler, at lovforslaget ændres, således at ikke allokere-
de midler overføres til statskassen i stedet for opstiller,
da potentiel tilbagebetaling til opstiller er problematisk i
forhold til statsstøttereglerne. ” Af orienteringen til Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalget fremgår det således, at inten-
tionen alene har været, at de ikke allokerede midler skal
indbetales til staten.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det er
hensigtsmæssigt, at bestemmelsen præciseres.
Det foreslås derfor, at ordlyden af VE-lovens § 14, stk. 5,
der bliver stk. 7, ændres, så det præciseres, at det udelukken-
de er de midler, som ikke er allokeret inden for fristen for
allokering, der skal indbetales til statskassen.
Der er tale om en præcisering, og ændringen vil ikke have
nogen materiel virkning. Det er forventningen, at en præ-
cisering af lovteksten vil sikre, at der er klarhed over de
indbetalinger, som skal ske til statskassen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer på bag-
grund af tilkendegivelser fra kommuner og branchen desu-
den, at det er hensigtsmæssigt, at forlænge fristen for alloke-
ring af midler. Ministeriet vurderer således, at en forlængel-
se af fristen med 2 år vil sikre, at der vil være tid til en
hensigtsmæssig allokeringsproces, samtidig med at det sik-
res, at der ikke går uforholdsmæssigt lang tid fra opstillers
indbetaling af midler til allokering.
Det foreslås derfor, at ordlyden af VE-lovens § 14, stk. 5,
der bliver stk. 7, ændres, således at fristen for allokering
af midler ændres fra 3 år efter indbetaling til 5 år efter
indbetaling.
For nærmere om de foreslåede ændringer henvises til de
specielle bemærkninger til § 1, nr. 14.
2.2. Indberetning og offentliggørelse af oplysninger
2.2.1. Gældende ret
Værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusord-
ningen og grøn pulje er fire gældende ordninger i VE-lovens
kapitel 2. Ordningerne har til hensigt at fremme udbygnin-
gen af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vand-
kraftværker ved at øge den lokale accept af sådanne nye
anlægsprojekter.
Det fremgår af VE-lovens § 14 a, stk. 1, at opstillere
af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraft-
værker efter klima-, energi- og forsyningsministerens an-
modning skal meddele de oplysninger, der er nødvendige for
1) administration af og tilsyn med værditabs-, salgsoptions-,
og VE-bonusordningens gennemførelse og
2) evaluering af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusord-
ningen samt grøn pulje.
Kompetencen til at anmode om oplysninger er delegeret til
Energistyrelsen.
Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, Folketingstiden-
de 2019-20, tillæg A, L 114 som fremsat, side 60, at § 14 a,
stk. 1, nr. 1, pålægger opstillere af VE-anlæg en oplysnings-
pligt, der sikrer, at der kan indhentes oplysninger til brug for
administrationen med og tilsyn af værditabs-, salgsoptions-
og VE-bonusordningens gennemførelse, herunder til brug
6
for stikprøvekontrol af opstillers forpligtelser efter VE-lo-
vens §§ 6-13. Oplysninger kan også anvendes til at udarbej-
de statistik med hensyn til f.eks. opstillernes omkostninger
ved at gennemføre værditabs-, salgsoptions- og VE-bonus-
ordningen, og omkostningernes fordeling og størrelse m.v.
Oplysningspligten omfatter enhver oplysning om ordninger-
nes gennemførelse, eventuelt i en bestemt form. Oplysnings-
pligten omfatter tillige - efter ministerens anmodning - en
bekræftelse af rigtigheden af oplysningerne fra en revisor til
brug for tilsynet med ordningernes gennemførelse. § 14 a,
stk. 1, nr. 2, pålægger opstillere af VE-anlæg en oplysnings-
pligt, der sikrer, at der kan indhentes oplysninger nødvendigt
for evalueringen af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonus-
ordningen samt grøn pulje.
Det fremgår af VE-lovens § 14 a, stk. 2, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
oplysningspligtens omfang og opfyldelse.
VE-lovens kapitel 2 indeholder foruden bemyndigelsen i §
14 a, stk. 2, bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om VE-lovens
ordninger, jf. henholdsvis VE-lovens § 6, stk. 7, § 6 a, stk. 7,
§ 13, stk. 4, og § 14, stk. 6. Bemyndigelserne er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 935 af 18. juni 2022 om værditabsordnin-
gen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden (her-
efter bekendtgørelse om værditab og salgsoption), bekendt-
gørelse nr. 742 af 30. maj 2020 om grøn pulje (herefter be-
kendtgørelse om grøn pulje) og bekendtgørelse nr. 2161 af
14. december 2020 om VE-bonusordning til naboer til vind-
møller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker
(herefter bekendtgørelse om VE-bonusordning).
Bemyndigelsen i VE-lovens § 14 a, stk. 2, er udnyttet til at
fastsætte regler i bekendtgørelse om grøn pulje. Det fremgår
af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at opstiller efter anmodning
fra Energistyrelsen skal give oplysninger om indbetalte mid-
ler til grøn pulje til brug for evaluering.
Bemyndigelsen i VE-lovens § 14 a, stk. 2, er ligeledes ud-
nyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse om VE-bonus-
ordning. Det følger af bekendtgørelsens § 18, at opstillere
efter anmodning skal give Energistyrelsen alle relevante op-
lysninger om forhold vedrørende modtagere af VE-bonus
for den pågældende opstillers anlæg, og størrelsen af den
udbetalte bonus pr. bonusmodtager.
I henhold til VE-lovens § 13, stk. 4, er der herudover i
bekendtgørelsen om VE-bonusordningen fastsat regler, der
pålægger opstiller at orientere Energistyrelsen om projek-
tændringer, der har betydning for VE-bonus.
I henhold til VE-lovens § 14, stk. 6, er der i bekendtgørelsen
om grøn pulje fastsat regler, der pålægger kommunalbesty-
relsen efter anmodning fra Energistyrelsen at give Energi-
styrelsen visse oplysninger om grøn pulje.
Herudover indeholder bekendtgørelse om værditab og salgs-
option, bekendtgørelse om VE-bonusordning, og bekendtgø-
relse om grøn pulje ikke regler, der pålægger opstiller eller
kommunalbestyrelser oplysningspligt over for klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren eller Energistyrelsen.
Det fremgår af VE-lovens § 7, stk. 4, at taksationsmyndig-
heden offentliggør myndighedens afgørelser om værditab og
salgsoption. Det fremgår desuden af § 7 i bekendtgørelse om
grøn pulje, at kommunalbestyrelsen senest 1 uge efter afgi-
velse af tilsagn om tilskud på kommunens hjemmeside skal
offentliggøre, hvilke projekter kommunalbestyrelsen har gi-
vet tilsagn om tilskud til fra grøn pulje, herunder tilskudsbe-
løbets størrelse og en beskrivelse af projektet. VE-loven
og bekendtgørelserne indeholder ikke yderligere regler om
offentliggørelse af oplysninger i relation til VE-lovens ord-
ninger.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Lovforslaget fremsættes på baggrund af Klimaaftale om me-
re grøn energi fra sol og vind på land 2023, hvor det blandt
andet er aftalt, at der skal etableres en indberetningspligt
til Energistyrelsen for kommuner og opstillere vedrørende
betalte og modtagne midler i forbindelse med opstillingen af
vedvarende energi på land, som giver mulighed for synlig-
gørelse og transparens om gevinster, samt løbende at holde
øje med udviklingen i brugen af lokale gevinster.
Lokal opbakning er nødvendigt for at realisere udbygningen
af vedvarende energi på land. Modstand fra naboer og lo-
kalsamfundet er en barriere for opsætning af vedvarende
energi, da modstanden bl.a. kan medføre, at kommunalbe-
styrelsen afviser et VE-projekt eller klagesager fra lokalsam-
fundet. Der peges bl.a. ofte på, at modstanden forstærkes,
når der ikke er synlige lokale gevinster til naboer og lokal-
samfundet nær VE-anlæggene.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at det over for naboer og lokalsamfund er vigtigt at synlig-
gøre de lokale gevinster, som lokalsamfund modtager i for-
bindelse med udbygningen af VE-anlæg. Øget transparens
om lokale gevinster via VE-lovens ordninger, samt lokale
gevinster, som opstiller bidrager med uden at være forpligtet
efter reglerne i VE-loven, kan bidrage til denne synliggørel-
se. Med henblik på at opbygge viden, samt sikre tilstræk-
kelig transparens om og synliggørelse af lokale gevinster,
er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der skal indføres nye regler om indberetning og offentlig-
gørelse af oplysninger om lokale gevinster forbundet med
opstilling af VE-anlæg. Dette skal også gælde for oplysnin-
ger om lokale gevinster, som opstiller bidrager med uden at
være forpligtet til det efter reglerne i VE-loven.
Det er ligeledes Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at der er behov for indberetning af en række
oplysninger til brug for henholdsvis evaluering af og tilsyn
med VE-lovens ordninger. Et forbedret datagrundlag kan
bidrage til at styrke evaluering og tilsyn.
Der har desuden været omtalt tilfælde, hvor ansøgere om
plangrundlag for VE-projekter i forbindelse med den kom-
7
munale sagsbehandling af planlægning, tilladelser og priori-
tering af VE-projekter, mødes af et kommunalt pres eller
krav om at levere en modydelse. En modydelse kan bestå
i, at opstiller eksempelvis indbetaler et beløb til en lokal
fond eller udbyder ejerandele til lokalområdet. En sådan
praksis gør VE-godkendelsesprocessen uigennemsigtig for
opstillere og borgere. En sådan praksis kan udgøre et ulov-
ligt forhold.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at transparens omkring og synliggørelse af lokale gevinster,
som opstiller bidrager med uden at være forpligtet til det ef-
ter reglerne i VE-loven, også kan bidrage til at imødekomme
et pres på opstillere fra kommuner om at levere modydel-
ser og kan bidrage til at skabe ensartede rammebetingelser
for opstillere. Dette skal ses i sammenhæng med, at det i
Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land
2023 er aftalt, at der skal udarbejdes en vejledning rettet
mod kommuner og opstillere om, hvilke lovlige hensyn, der
kan varetages i planlægningen for vedvarende energi efter
planloven. Øget transparens og en styrket vejledningsindsats
forventes at have en præventiv effekt over for et pres på
opstillere. Dertil kan opbygningen af viden bidrage til at
tydeliggøre det samlede billede af de lokale gevinster ved
udbygningen af VE-anlæg. Det bemærkes, at indberettede
oplysninger efter omstændighederne kan give anledning til,
at oplysninger videregives til andre myndigheder med hen-
blik på håndhævelse af gældende ret.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at det er mest hensigtsmæssigt, at de nye regler om oplys-
ningspligt reguleres ved bekendtgørelse i stedet for direkte
i VE-loven, særligt henset til, at det formentlig vil blive
relevant at revurdere oplysningspligtens omfang og format
over tid.
Med henblik på at sikre, at VE-loven kommer til at indehol-
de hjemmel til, at klima-, energi-, og forsyningsministeren
kan fastsætte sådanne regler, foreslås det at ændre VE-lo-
vens § 14 a, som beskrevet i det følgende. Herudover fore-
slås det, at der i VE-lovens § 14 a indsættes bemyndigelse til
at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger. Denne
ændring er også beskrevet i det følgende.
Den gældende bestemmelse i VE-lovens § 14 a, stk. 1, nr.
1, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan ind-
hente oplysninger fra opstiller til brug for administration og
tilsyn, omfatter ikke forhold vedrørende grøn pulje. Dette
skyldes, at det ikke har været hensigten, at Energistyrelsen
skulle føre tilsyn med grøn puljes gennemførelse. Det er
fortsat ikke hensigten, at Energistyrelsen skal føre tilsyn
med kommunernes administration af grøn pulje, men der
er behov for, at Energistyrelsen kan indhente oplysninger
fra opstiller med henblik på at føre tilsyn med reglerne om
indbetalingsforpligtelsen til grøn pulje.
Det foreslås derfor, at VE-lovens § 14 a, stk. 1, nr. 1, ændres
således, at det kommer til at fremgå, at oplysningspligten
også gælder oplysninger, som er nødvendige for administra-
tion af og tilsyn med grøn pulje.
Det er Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering,
at den gældende bestemmelse i VE-lovens § 14 a, stk. 2, for-
mentlig ikke giver mulighed for at fastsætte regler om op-
lysningspligt, hvorefter opstiller er forpligtet til at indberette
oplysninger om VE-lovens ordninger til brug for administra-
tion, tilsyn og evaluering uden en forudgående anmodning
fra klima-, energi-, og forsyningsministeren.
Det foreslås derfor, at VE-lovens § 14 a, stk. 2, ændres
således, at det kommer til at fremgå, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om forhold omfat-
tet af VE-lovens § 14 a, stk. 1, og regler om indberetning af
oplysninger uden forudgående anmodning.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bemyndigelsen i
VE-loven § 14 a, stk. 2, til at fastsætte regler om oplysnings-
pligt for opstillere vedrørende oplysninger, der er nødvendi-
ge for administration, tilsyn og evaluering, jf. VE-lovens §
14 a, stk. 1, ikke vil være begrænset til regler, der forudsæt-
ter en forudgående anmodning om oplysninger.
Det forventes, at der efter VE-lovens § 14 a, stk. 2, vil
blive fastsat regler om, at opstillere skal indberette visse
oplysninger til brug for administration, tilsyn og evaluering
af VE-lovens ordninger, til Energistyrelsen. Reglerne for-
ventes fastsat i bekendtgørelse om værditab og salgsoption,
bekendtgørelse om grøn pulje og bekendtgørelse om VE-
bonusordning. Hvilke oplysninger, der skal indberettes vil
endeligt blive fastlagt i forbindelse med udmøntningen. Det
forventes, at indberetning skal ske via et digitalt indberet-
ningsskema, som kan tilgås fra Energistyrelsens hjemmesi-
de.
Det foreslås herudover, at der i VE-lovens § 14 a, som
stykke 3, indsættes en ny bestemmelse, hvoraf det fremgår,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte reg-
ler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger om
gevinster ved VE-bonusordningen og grøn pulje.
Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at
fastsætte regler om, at opstillere af vindmøller, solcellean-
læg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker skal indberette
oplysninger om de lokale gevinster for naboer og lokalsam-
fund, der knytter sig til VE-bonusordningen og grøn pulje.
Den foreslåede ændring vil ligeledes medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om, at oplysninger indberettet i henhold til regler udstedt
med hjemmel i bestemmelsen kan eller skal offentliggø-
res. Der vil desuden kunne fastsættes supplerende regler om
offentliggørelsen.
Bemyndigelsen vil bl.a. give mulighed for at fastsætte reg-
ler om oplysningspligt og offentliggørelse af oplysninger
med henblik på synliggørelse af lokale gevinster knyttet til
VE-lovens ordninger. Bemyndigelsen vil gøre det muligt
8
at justere reglerne over tid. Dette anses for hensigtsmæs-
sigt i lyset af, at det kan blive relevant at revurdere oplys-
ningspligtens og offentliggørelsens omfang og format over
tid. Ministeren vil bl.a. kunne fastsætte regler om, hvilke
oplysninger opstiller skal indberette, i hvilken form oplys-
ninger skal indberettes, hvordan oplysninger skal indberettes
og frister for indberetning.
Det forventes, at der efter VE-lovens § 14 a, stk. 3, bl.a. vil
blive fastsat regler om, at opstillere skal indberette oplysnin-
ger om gevinster ved VE-lovens ordninger til Energistyrel-
sen. Det forventes ligeledes, at der vil blive fastsat regler om
offentliggørelse af oplysninger indberettet af opstillere. Reg-
lerne forventes fastsat i bekendtgørelse om grøn pulje og be-
kendtgørelse om VE-bonusordning. Hvilke oplysninger og
hvordan oplysningerne skal indberettes og offentliggøres vil
endeligt blive fastlagt i forbindelse med udmøntningen. Det
forventes, at indberetning skal ske via et digitalt indberet-
ningsskema, som kan tilgås fra Energistyrelsens hjemmesi-
de. Det forventes desuden, at offentliggørelse vil ske på
Energistyrelsens hjemmeside.
Det foreslås herudover, at der i VE-lovens § 14 a, som
stykke 4 indsættes en ny bestemmelse, hvoraf det kommer
til at fremgå, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om indberetning og offentliggørelse af op-
lysninger om gevinster for lokalsamfundet, som ikke knytter
sig til VE-bonusordningen og grøn pulje.
Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at
fastsætte regler om, at opstillere af vindmøller, solcellean-
læg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker samt kommuner
skal indberette oplysninger om gevinster for lokalsamfun-
det, som ikke knytter sig til VE-lovens ordninger.
Med gevinster for lokalsamfundet, som ikke knytter sig til
VE-lovens ordninger, menes bidrag, tiltag og initiativer, som
opstiller iværksætter uden at være forpligtet hertil i henhold
til VE-loven med henblik på bl.a. lokal forankring af VE-
projektet, samt til fremme af naboer og lokalsamfundets
accept af VE-projektet. Med lokale gevinster menes desuden
både lokale gevinster i tilknytning til VE-anlæggets projekt-
område og til lokale gevinster forankret uden for VE-anlæg-
gets projektområde.
Den foreslåede ændring vil ligeledes medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om, at oplysninger indberettet i henhold til regler udstedt
med hjemmel i bestemmelsen kan eller skal offentliggø-
res. Der vil desuden kunne fastsættes supplerende regler om
offentliggørelsen.
Bemyndigelsen vil bl.a. give mulighed for at fastsætte regler
om oplysningspligt og offentliggørelse af oplysninger med
henblik på at opbygge viden om og synliggøre lokale gevin-
ster, samt med henblik på at skabe øget transparens generelt
om bidrag, tiltag og initiativer, som opstiller iværksætter
uden at være forpligtet hertil i henhold til VE-loven. Be-
myndigelsen vil gøre det muligt at justere reglerne over tid,
hvilket anses for hensigtsmæssigt i lyset af, at det kan blive
relevant at revurdere oplysningspligtens og offentliggørel-
sens omfang og format over tid. Ministeren vil bl.a. kunne
fastsætte regler om, hvilke oplysninger opstiller skal indbe-
rette, i hvilken form oplysninger skal indberettes, hvordan
oplysninger skal indberettes og frister for indberetning.
Det bemærkes, at indberettede oplysninger potentielt kan
give anledning til, at oplysninger videregives til rette res-
sortmyndighed eller det kommunale tilsyn med henblik på
håndhævelse af gældende ret.
Det forventes, at der efter VE-lovens § 14 a, stk. 4, bl.a. vil
blive fastsat regler om, at opstillere og kommuner skal ind-
berette visse oplysninger om gevinster, der ikke knytter sig
til VE-lovens ordninger til Energistyrelsen. Det forventes li-
geledes, at der vil blive fastsat regler om offentliggørelse af
oplysninger indberettet af opstillere og kommuner. Bemyn-
digelsen forventes anvendt til udstedelse af en ny bekendt-
gørelse. Hvilke oplysninger og hvordan oplysningerne skal
indberettes og offentliggøres vil endeligt blive fastlagt i for-
bindelse med udmøntningen. Det forventes, at indberetning
skal ske via et digitalt indberetningsskema, som kan tilgås
fra Energistyrelsens hjemmeside. Det forventes desuden, at
offentliggørelse vil ske på Energistyrelsens hjemmeside.
I det omfang, der vil være tale om regler om indberetning og
offentliggørelse af personoplysninger, vil personoplysnin-
gerne skulle behandles i overensstemmelse med databeskyt-
telsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i
henhold til VE-lovens § 58 b bl.a. kan udstede regler om, at
kommunikation om forhold, som er omfattet af bestemmel-
ser fastsat i henhold til VE-loven, skal ske digitalt.
For nærmere om de foreslåede ændringer henvises til de
specielle bemærkninger til § 1, nr. 16-18.
2.3. Justering af frivillige aftaler om værditab og salgs-
option
2.3.1. Gældende ret
VE-lovens §§ 6-12 indeholder regler om værditab og
salgsoption på beboelsesejendomme ved opstilling af vis-
se vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraft-
værk. Ordningen vedrørende værditab medfører, at opstillere
skal betale for værditab på en beboelsesejendom, som forår-
sages ved opstilling af de af ordningen omfattede VE-anlæg,
såfremt værditabet er større end 1 procent af beboelsesejen-
dommens værdi. Ordningen vedrørende salgsoption medfø-
rer, at opstillere, der forårsager et værditab på en beboelses-
ejendom større end 1 procent, skal tilbyde ejeren af beboel-
sesejendommen at købe ejendommen ved salgsoption. Dette
gælder dog kun, hvis beboelsesejendommen er helt eller
delvist beliggende inden for 6 gange vindmøllehøjde fra en
vindmølle, eller helt eller delvist inden for 200 meter af et
solcelle-, bølgekrafts- eller vandkraftværk.
9
Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 4, at krav på at få
tilbudt en salgsoption bortfalder, hvis ejeren af beboelses-
ejendommen indgår aftale med opstilleren om værditabets
størrelse efter § 7, stk. 1.
Det fremgår af VE-lovens § 7, stk. 1, at det er taksati-
onsmyndigheden, som træffer afgørelse om værditabets og
salgsoptionens størrelse på baggrund af en individuel vurde-
ring heraf. Det fremgår desuden, at opstilleren og ejeren
af beboelsesejendommen uanset dette, kan indgå aftale om
værditabets og salgsoptionens størrelse, jf. § 9, stk. 10.
Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 10, at indgår opstilleren
og ejeren aftale om værditabets og salgsoptionens størrelse,
kan spørgsmål herom ikke indbringes for taksationsmyndig-
heden. Ejeren skal anmelde aftalen til klima-, energi- og for-
syningsministeren snarest muligt efter aftalens indgåelse. En
aftale medfører, at anmeldte krav om betaling af værditab og
salgsoption bortfalder.
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Efter ordlyden af § 9, stk. 10, finder bestemmelsen anven-
delse, hvis der er indgået aftale om både værditabet og
salgsoptionens størrelse. På trods af ordlyden er det Energi-
styrelsens vurdering, at bestemmelsen ud fra bestemmelsens
forarbejder og formål skal fortolkes således, at bestemmel-
sen finder anvendelse, hvis der enten er indgået en aftale om
værditabets eller salgsoptionens størrelse. Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet fortolker således § 9, stk. 10, på
den måde, at hverken spørgsmål om værditabets eller salgs-
optionens størrelse kan indbringes for taksationsmyndighe-
den, hvis opstilleren og ejeren indgår en aftale om enten
værditab eller salgsoption eller en aftale om begge dele.
Ordlyden har dog givet anledning til tvivl, og Klima-, Ener-
gi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det er hensigtsmæs-
sigt, at der skabes klarhed over, hvilken virkning det har
i forhold til ordningerne om værditab og salgsoption, når
opstiller og ejer indgår en aftale om salgsoption, uden at der
også indgås en aftale om værditab.
Det foreslås derfor, at ændre VE-lovens § 9, stk. 10, 1. pkt.,
således at ”værditabets og” ændres til ”værditabets eller”.
Den foreslåede ændring af § 9, stk. 10, 1. pkt., vil med-
føre, at der fremadrettet skabes klarhed over, at hverken
spørgsmål om værditabets eller salgsoptionens størrelse kan
indbringes for taksationsmyndigheden, hvis opstilleren og
ejeren indgår en aftale om enten værditab eller salgsoption
eller en aftale om begge dele.
For nærmere om de foreslåede ændringer henvises til de
specielle bemærkninger til § 1, nr. 1.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
Behandling af personoplysninger er reguleret i databeskyt-
telsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Det følger af den foreslåede ændring af VE-lovens § 14
a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kun-
ne fastsætte regler om indberetningspligt for opstillere ved-
rørende oplysninger, der er nødvendige for administration,
tilsyn og evaluering af værditabs-, salgsoptions- og VE-bo-
nusordningen samt grøn pulje.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i VE-lovens § 14
a, stk. 3 og 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren
vil kunne fastsætte regler om indberetning og offentliggø-
relse af oplysninger om lokale gevinster i forbindelse med
opstilling af vedvarende energi-anlæg. Med lokale gevinster
menes her, dels lokale gevinster, der knytter sig til VE-bo-
nusordningen og grøn pulje, dels bidrag, tiltag og initiativer,
som opstillere iværksætter uden at være forpligtet hertil i
henhold til VE-loven med henblik på bl.a. lokal forankring
af VE-projektet, samt til fremme af naboer og lokalsamfun-
dets accept af VE-projektet.
Det forventes, at der efter den foreslåede ændring af VE-lo-
vens § 14 a, stk. 2, vil blive fastsat regler om, at opstillere
skal indberette visse oplysninger til brug for administration,
tilsyn og evaluering af VE-lovens ordninger til Energistyrel-
sen.
De foreslåede bestemmelser i VE-lovens § 14 a, stk. 3 og
4, forventes udmøntet ved fastsættelse af regler om indbe-
retning af visse oplysninger til Energistyrelsen om lokale
gevinster og offentliggørelse af indberettede oplysninger.
I de tilfælde, hvor de oplysninger, der indberettes, vil kun-
ne henføres til en enkeltmandsvirksomhed eller en fysisk
person, vil reglerne indebære en behandling af personop-
lysninger. Der vil være tale om behandling af almindelige
personoplysninger, som vil kunne være eksempelvis oplys-
ninger vedrørende opstillers omkostninger forbundet med
salgsoption, udbetaling af VE-bonus, betaling til grøn pul-
je, etablering af anlæg og infrastruktur, tilbud om lokalt
medejerskab og bidrag til fonde, foreninger o.lign. Der vil
også kunne være oplysninger om opstillere og modtagere af
lokale gevinster i relation til de pågældende gevinster.
Der vil bl.a. kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger
opstiller skal indberette, i hvilken form oplysninger skal
indberettes og hvordan oplysninger skal indberettes. Hvilke
oplysninger og hvordan oplysninger skal indberettes og of-
fentliggøres vil endeligt blive fastlagt i forbindelse med ud-
møntningen. Det forventes, at offentliggørelsen vil bestå i en
beskrivelse af de enkelte lokale gevinster, som opstillere har
iværksat med henblik på lokal forankring samt til fremme
af naboer og lokalsamfundets accept af VE-projekter. Det
forventes ligeledes, at der ikke vil blive offentliggjort oplys-
ninger om den enkelte fysiske eller juridiske person, hvis
offentliggørelse vil være særligt indgribende. Det forventes
endvidere, at indberetning skal ske via et digitalt indberet-
ningsskema, som kan tilgås fra Energistyrelsens hjemmesi-
10
de. Det forventes desuden, at offentliggørelse vil ske på
Energistyrelsens hjemmeside. Reglerne skal leve op til kra-
vene i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven.
Databeskyttelsesforordningen giver mulighed for, at med-
lemsstaternes kan indføre mere specifikke bestemmelser for
behandling af personoplysninger. Sådanne særregler skal
dog opfylde en række krav i forordningen, jf. databeskyttel-
sesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3.
For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det
af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der
er mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke
bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele af artikel
6, stk. 1. Det gælder bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter
behandling af almindelige personoplysninger kan ske, hvis
det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i sam-
fundets interesse eller som henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Regler om indberetning af oplysninger fastsat i henhold
til VE-lovens § 14 a, stk. 2, og regler om indberetning af
oplysninger og offentliggørelse af indberettede oplysninger
fastsat i henhold til VE-lovens § 14 a, stk. 3 og 4, vil være
nationale særregler for behandling af almindelige personop-
lysninger inden for rammerne af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 6, stk. 2, og 3, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Henset til personoplysningernes karakter vurderer Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet, at de samfundsmæssige
hensyn, som varetages ved behandlingen berettiger fastsæt-
telse af regler om indberetning og offentliggørelse af indbe-
rettede oplysninger om lokale gevinster. Disse hensyn er for
så vidt angår regler i henhold til VE-lovens § 14 a, stk. 2,
hensyn til administration, tilsyn og evaluering af værditabs-,
salgsoptions- og VE-bonusordningen samt grøn pulje. For
så vidt angår regler i henhold til VE-lovens § 14 a, stk.
3 og 4, er det hensyn til transparens omkring og synliggø-
relse af gevinster for naboer og lokalsamfund i forbindelse
med udbygningen af vedvarende energi, samt hensynet til at
mindske modstanden mod udbygning af vedvarende energi i
øvrigt.
Offentliggørelsesordninger anses i almindelighed for at være
særligt indgribende for den enkelte fysiske eller juridiske
person, hvis personoplysninger bliver offentliggjort. Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at hensynet til at
sikre synliggørelse af gevinsterne ved udbygningen af ved-
varende energi for naboer og lokalsamfund er tilstrækkeligt
tungtvejende til at etablere en offentliggørelsesordning. Det-
te bl.a. henset til den forventede karakter af de oplysninger
som offentliggøres. Offentliggørelse af oplysninger vurderes
således at være proportionel med behovet for offentliggørel-
se.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at regler
fastsat i henhold til de foreslåede bestemmelser i § 14 a,
stk. 2-4, som indebærer behandling af personoplysninger,
kan fastsættes på grundlag af databeskyttelsesforordningen
artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingerne er nødvendi-
ge til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller
som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, jf. data-
beskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at sær-
reglerne vil ligge inden for det nationale råderum i forord-
ningens artikel 6, stk. 2, til at fastsætte mere præcist speci-
fikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at
sikre lovlig og rimelig behandling. Det er ligeledes ministe-
riets vurdering, at behandlingerne af personoplysninger vil
være nødvendige og proportionale i forhold til de legitime
mål, der forfølges, jf. forordningens artikel 6, stk. 3, og
artikel 5, 1, litra c, idet der henvises til redegørelsen lige
ovenfor vedrørende de hensyn, der ligger til grund for de
enkelte regler.
Det vurderes desuden, at behandlingerne vil være i overens-
stemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, her-
under proportionalitetsprincippet og princippet om formåls-
begrænsning. Det forudsættes, at reglerne om oplysnings-
pligt over for den registrerede i artikel 13 og 14 overholdes.
Det bemærkes i øvrigt, at oplysninger, der indberettes i hen-
hold til regler udstedt i medfør af VE-lovens § 14 a, stk.
4, potentielt kan give anledning til, at oplysninger videregi-
ves til rette ressortmyndighed eller det kommunale tilsyn
med henblik på håndhævelse af gældende ret. Klima-, Ener-
gi- og Forsyningsministeriet vurderer, at i det omfang, det
i en sådan forbindelse vil være nødvendigt at videregive
personoplysninger, vil dette kunne ske med hjemmel i data-
beskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter
behandling af almindelige personoplysninger kan ske, hvis
det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i sam-
fundets interesse eller som henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslaget vil bidrage til at fremme udbygningen af ved-
varende energi, og lovforslaget vurderes derfor at have posi-
tive konsekvenser for opnåelse af FN’s verdensmål 7 om
bæredygtig energi og verdensmål 13 om klimaindsats.
I forhold til verdensmål 7 vurderes lovforslaget at have posi-
tive konsekvenser specifikt i forhold til delmål 7.2: ”Inden
2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energi-
mix øges væsentligt”.
I forhold til verdensmål 13 vurderes lovforslaget at have
positive konsekvenser i forhold til det konkrete delmål 13.2:
”Tiltag mod klimaforandringer skal integreres i nationale
politikker, strategier og planlægning”.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Den foreslåede forhøjelse af beløbssatserne til grøn pulje,
den foreslåede mulighed for indbetaling til grøn pulje i rater
11
og den foreslåede ændring om deling af midler med nabo-
kommuner vurderes at medføre mindre administrative byr-
der for kommuner. Det vurderes imidlertid, at dette ikke vil
have negative økonomiske konsekvenser for kommunerne,
da kommunerne har mulighed for at benytte op til 8 pct. af
de indbetalte midler til administration af ordningen. Bemyn-
digelserne til at fastsætte regler om oplysningspligt, der skal
bidrage til øget transparens omkring og synliggørelse af lo-
kale gevinster, forventes at medføre en minimal administra-
tiv byrde for kommunerne. Omfanget af de administrative
konsekvenser afhænger af udmøntningen af bemyndigelser-
ne.
Bemyndigelserne til at fastsætte regler om oplysningspligt
samt bemyndigelsen til at offentliggøre oplysninger, der skal
bidrage til øget transparens omkring og synliggørelse af
lokale gevinster, forventes at medføre en administrativ byrde
samt implementeringskonsekvenser for Energistyrelsen. Der
er afsat 1,9 mio. kr. årligt til forøgelsen af arbejdsopgaver
i perioden 2024-2027 og 1,4 mio. kr. i alt til implemen-
tering og drift af it-understøttelse ligeledes for perioden
2024-2027. Administration og drift udgør faste udgifter for
Energistyrelsen. Lovforslaget har således negative økonomi-
ske konsekvenser for staten.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for regionerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller imple-
menteringskonsekvenser i øvrigt.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin-
cipperne om digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslaget le-
ver op til princip 1 om enkle og klare regler. Lovforslaget le-
ver op til princip 2 om digital kommunikation, da VE-loven
allerede giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om
digital kommunikation, herunder regler om anvendelse af
et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk
anvendelse for visse personer og virksomheder. Der vil blive
taget højde for princip 4-6 for digitaliseringsklar lovgivning
i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelserne til at
fastsætte regler om oplysningspligt for opstillere og kommu-
ner, samt regler om offentliggørelse af indhentede oplysnin-
ger. Principperne 3 og 7 vurderes ikke at være relevante for
lovforslaget.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forhøjelsen af beløbssatserne til grøn pulje vil medføre øge-
de omkostninger for opstillere. I dag skønnes de nuværende
satser pr. MW for grøn pulje samlet set at resultere i udgifter
for opstillerne på ca. 70 mio. kr. årligt frem mod 2030,
under antagelse af forudsætningerne i Energistyrelsens Kli-
mastatus og -fremskrivning 2023 (KF23). Det skønnes ud
fra samme forudsætninger, at opstillerne samlet set vil have
udgifter på ca. 190 mio. kr. årligt efter opjusteringen af
beløbssatserne for grøn pulje. Opstillernes udgifter skønnes
således at stige med ca. 120 mio. kr. årligt som følge af de
opjusterede beløbssatser under antagelse af at udbygningen
sker som beskrevet i KF23. Under antagelse af en firedob-
ling af den samlede elproduktion fra VE på land frem mod
2030 skønnes de opjusterede beløbssatser for grøn pulje
samlet at resultere i merudgifter for opstillerne på ca. 300
mio. kr. årligt mod ca. 160 mio. kr. årligt med nuværende
satser – dvs. udgifter på i alt 460 mio. kr. årligt med forhøje-
de satser. Det er hensigten, at det lovfæstede krav om beta-
ling til kommunerne helt eller delvis afløser lokalt aftalte
betalinger fra opstillerne til kommuner og lokale fonde, og
at nettopåvirkningen for opstillerne derfor vil være mindre
end de hhv. ca. 120 og ca. 300 mio. kr. årligt.
Under antagelse af en firedobling af den samlede elproduk-
tion fra VE på land frem mod 2030 skønnes lovforslaget
således at medføre merudgifter for erhvervslivet på ca. 300
mio. kr. årligt frem mod 2030, dog med hensigt om en
lavere nettopåvirkning, idet at opjusterede satser for grøn
pulje har til hensigt at afløse de lokalt aftalte betalinger.
Lovforslaget forventes samlet at fremme mulighederne for
at etablere nye VE-anlæg, hvilket forventes at medføre posi-
tive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Bemyndigelserne til at fastsætte regler om oplysningspligt,
der skal bidrage til øget transparens omkring og synliggø-
relse af lokale gevinster, forventes at medføre en mindre
administrativ byrde for erhvervslivet. Omfanget af de ad-
ministrative konsekvenser afhænger af udmøntningen af be-
myndigelserne.
De foreslåede ændringer vurderes ikke at påvirke virksom-
heders mulighed for at udvikle, teste og anvende digitale
teknologier og forretningsmodeller. Energistyrelsen vurderer
derfor, at principperne for agil erhvervsrettet lovgivning ik-
ke er relevante for lovforslaget.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes at bidrage til at fremme den lokale
accept af VE-projekter, og dermed udbygningen vedvarende
energi. Det vurderes derfor, at lovforslaget vil have positive
klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes at bidrage til at fremme udbygnin-
gen af vedvarende energi, og vil dermed indirekte øge de
miljø- og naturmæssige konsekvenser, som er forbundet
med vedvarende energi-anlæg. Hensynet til miljø og natur
i forbindelse med opstilling af VE-anlæg iagttages efter de
miljøretlige regler.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige aspekter.
12
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. januar 2024
til den 30. januar 2024 (28 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
ADB (Association Dansk Biobrændsel), Advokatrådet –
Advokatsamfundet, Akademikerne, Akademisk Arkitektfor-
ening, Aktiveenergiforbrugere, Affald Plus, AffaldVarme
Aarhus, Aluminium Danmark, Ankenævnet på Energio-
mrådet, Andel, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressour-
ceindustrien under DI), BAT-kartellet, Better Energy, Bio-
brændselsforeningen, Biofos A/S, Borger, Brancheforening
Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvar-
me, Brancheforening for Husstandsvindmøller, Branchefor-
ening for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen,
Brunata, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa
Law, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartel-
let (BATT-kartellet), Byggecentrum, Bygningssagkyndige &
Energikonsulenter, Bærebro A/S, Byggeskadefonden,Cross-
bridge Energy Fredericia, Center for Electric Power and
Energy (DTU), CEPOS, Cerius, Cevea, Center for Electric
Power and Energy (DTU), Centrica Energy Trading A/S,
CO-industri, Concito, COWI, Copenhagen Infrastructure
Partners, Copenhagen Merchants, Crossbridge Energy Fre-
dericia, DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske
Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOUR-
CES ApS, Danske halmleverandører, Danmarks Almene
Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie
Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jæ-
gerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Vindmøl-
leforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil
Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske
Bygningscenter, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendoms-
mæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Manage-
ment (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk
Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Land-
brugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Me-
tal, Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk
Ornitologisk Forening, Dansk Retursystem A/S, Dansk
Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening,
Dansk Standard, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk
Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dan-
ske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere, Dan-
ske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Com-
modities A/S, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske
Havne, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Dan-
ske Regioner, Danske Tegl, Danske Vandværker, DANVA
(Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Data-
etisk Råd, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, Decentral
Energi, DELTA Dansk Elektronik, DI, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU – Myndighedsbe-
tjening, EA Energianalyse, EBO Consult A/S, E. ON
Danmark A/S, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Ener-
gi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Ener-
gisammenslutningen, Energi- og Bygningsrådgivning A/S
(EBAS), Energisystemer ApS, Energitjenesten, Energyclu-
ster, Enyday, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-
DAA), EUROPEAN GREEN CITIES, European Energy,
Eurowind Energy A/S, Evida, Everfuel, EWE Energie AG,
Fagligt Fælles Forbund (3F), FDO, FH - Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Fi-
nansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - Finans-
Danmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet
Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af
Danske Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og im-
portører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Forenin-
gen af fabrikanter og importører af elektriske husholdnings-
apparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen
af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Revi-
sorer, Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsikringsmægler-
foreningen, Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S,
Frederiksberg Forsyning, Frie Funktionærer, FSE, FSR Dan-
ske revisorer, GRAKOM, Greenpeace, GreenTech Advisor,
Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Green Power Denmark,
GTS (Godkendt Teknologisk service), Grundfos, Havari-
kommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Hess
Denmark ApS, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR Vind
A/S, HOFOR el og varme, HORESTA, SMV danmark, H2
Energy Esbjerg, Hulgaard advokater, IBIS, Ingeniørforenin-
gen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU),
Intelligent Energi, Ineos Danmark, Investering Danmark,
IT-Branchen, Justitia, Klimarådet, KlimaEnergi A/S, Kom-
munernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative
arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Kraka,
Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune - Teknik-
og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomi-
forvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Uni-
versitet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fælles-
råd, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere,
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforenin-
gen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Polio-,
Trafik- og Ulykkesskadede, LCA Center, Lederne Søfart,
Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, MOE
Rådgivende ingeniører, Mellemfolkeligt Samvirke, Middel-
grundens Vindmøllelaug, Mærsk Drilling, Maabjerg Ener-
gy Center – MEC, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Natio-
nalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Nature
Energy, N1 A/S, Neptune Energy Denmark ApS, NetVar-
me, Niras, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter
for Vedvarende Energi, Nordisk Energirådgivning ApS, No-
reco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nuuday, Nævnenes
Hus, Olie Gas Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS, Partner-
skabet for Bølgekraft, Planenergi, Plan og Projekt, Plesner
Advokatpartnerselskab, Plastindustrien, Radius Elnet A/S,
Rambøll, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark,
Ren Energi Oplysning (REO), Restaurationsbranchen.dk,
Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Regstrup Natur og miljø-
forening, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet for Bære-
dygtig Trafik, Rådet for grøn omstilling, SEAS-NVE, SE-
GES, Serviceforbundet, Siemens Gamesa, SKAD - Auto-
skade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, SMVdan-
mark, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Spirit
13
Energy, Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig Forening,
Statens ByggeforskningsInstitut, Synergi, Substain, TEK-
NIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S. A., T-
REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen,
Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK – VVS- og El-
Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove,
VEKS, VELTEK, Verdo Randers, Vestforbrænding, Vest-
as Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Vin og Spiri-
tus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, Visit-
Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V.,
WWF Verdensnaturfonden, Ældre Sagen, Økologisk Lands-
forening, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Energikon-
cern, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, 92-Gruppen,
Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kom-
mune, Ballerup Kommune, Billund Kommune, Bornholms
Regionskommune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kom-
mune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg Kom-
mune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kom-
mune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Fre-
deriksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederiks-
sund Kommune, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kom-
mune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup
Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guld-
borgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kom-
mune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev
Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjør-
ring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune,
Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup
Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune,
Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kom-
mune, Kerteminde Kommune, Kolding Kommune, Køben-
havns Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune,
Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune,
Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariager-
fjord Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune,
Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kom-
mune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kom-
mune, Odsherred Kommune, Randers Kommune, Rebild
Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kom-
mune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre
Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skan-
derborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune,
Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Stru-
er Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune,
Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommu-
ne, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kom-
mune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands
Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø
Kommune, Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune og
Aarhus Kommune.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Der er afsat 1,9 mio. kr. årligt til staten til eta-
blering af indberetningspligt og offentliggø-
relse af indhentede oplysninger for perioden
2024-2027.
Etableringen af en indberetningspligt forven-
tes at indebære en minimal administrativ byr-
de for kommunerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomi-
ske konsekvenser for regionerne.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Der er afsat 1,4 mio. kr. til staten til imple-
mentering og drift af indberetningspligt og
offentliggørelse af indhentede oplysninger i
perioden 2024-2027.
Lovforslaget vurderes ikke at have implemen-
teringskonsekvenser for kommuner og regio-
ner.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forøgelsen af betalinger til grøn pulje for-
ventes samlet at fremme mulighederne for
at etablere nye VE-anlæg, hvilket forven-
tes at medføre positive økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet.
Forøgelse af betalinger til grøn pulje forven-
tes at medføre negative konsekvenser for er-
hvervslivet, som skønnes til mindre end 300
mio. kr. årligt under antagelse af en firedob-
ling af den samlede elproduktion fra VE på
land frem mod 2030.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen. Bemyndigelserne til at fastsætte regler om op-
lysningspligt forventes at medføre en mindre
14
administrativ byrde for erhvervslivet. Omfan-
get af de administrative konsekvenser afhæn-
ger af udmøntningen af bemyndigelserne.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Det vurderes, at lovforslaget vil have posi-
tive klimamæssige konsekvenser.
Ingen.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Lovforslaget forventes indirekte at øge de
miljø- og naturmæssige konsekvenser, som
er forbundet med vedvarende energi-an-
læg. Hensynet til miljø og natur i forbin-
delse med opstilling af VE-anlæg iagttages
efter de miljøretlige regler.
Lovforslaget forventes indirekte at øge
de miljø- og naturmæssige konsekvenser,
som er forbundet med vedvarende energi-an-
læg. Hensynet til miljø og natur i forbindelse
med opstilling af VE-anlæg iagttages efter de
miljøretlige regler.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementeret af ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 10, at indgår opstilleren
og ejeren aftale om værditabets og salgsoptionens størrelse,
kan spørgsmål herom ikke indbringes for taksationsmyndig-
heden.
På trods af ordlyden er det Energistyrelsens vurdering, at
bestemmelsen ud fra bestemmelsens forarbejder og formål
skal fortolkes således, at bestemmelsen finder anvendelse,
hvis der enten er indgået en aftale om værditabets eller
salgsoptionens størrelse. Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet fortolker således § 9, stk. 10, på den måde, at hver-
ken spørgsmål om værditabets eller salgsoptionens størrelse
kan indbringes for taksationsmyndigheden, hvis opstilleren
og ejeren indgår en aftale om enten værditab eller salgsopti-
on eller en aftale om begge dele.
Det foreslås, at § 9, stk. 10, 1. pkt., ændres således, at »vær-
ditabets og« ændres til »værditabets eller«.
Den foreslåede ændring af § 9, stk. 10, 1. pkt., vil med-
føre, at der fremadrettet skabes klarhed over, at hverken
spørgsmål om værditabets eller salgsoptionens størrelse kan
indbringes for taksationsmyndigheden, hvis opstilleren og
ejeren indgår en aftale om enten værditab eller salgsoption
eller en aftale om begge dele.
Til nr. 2
Den gældende overskrift før VE-lovens § 13, der omfatter
§§ 13-14 a, har ordlyden: »VE-bonus til beboere, der er na-
boer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vand-
kraftværker, grøn pulje og opstillerens oplysningspligt ved-
rørende gennemførelse og evaluering af værditabs-, salgsop-
tions- og VE-bonusordningen samt grøn pulje«.
Det foreslås, at overskriften før § 13, ændres således, at
»opstillerens oplysningspligt vedrørende gennemførelse og
evaluering af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordnin-
gen samt grøn pulje« ændres til »oplysningspligt«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at overskriften før
VE-lovens § 13, der omfatter §§ 13-14 a, får ordlyden:
»VE-bonus til beboere, der er naboer til vindmøller, solcel-
leanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, grøn pulje og
oplysningspligt«.
Ændringen har sammenhæng med de foreslåede § 14 a, stk.
3 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og vil medføre, at over-
skriften vil kunne rumme disse bestemmelser, der handler
om oplysningspligt, som ikke vedrører gennemførelse og
evaluering af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordnin-
gen samt grøn pulje. Overskriften vil fortsat rumme bestem-
melserne om oplysningspligt vedrørende værditabs-, salgs-
options- og VE-bonusordningen samt grøn pulje.
Til nr. 3
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at opstiller senest 14
hverdage efter første produceret kilowatt-time skal indbetale
et beløb efter stk. 4 til en kommunal grøn pulje.
Det foreslås, at § 14, stk. 1, ændres således, at der efter
»kilowatt-time« indsættes », jf. dog stk. 2,«.
Den foreslået ændring er en følge af, at der med lovforslaget
foreslås en ny bestemmelse i VE-lovens § 14, stk. 2, som
indeholder en undtagelse til bestemmelsen i § 14, stk. 1, om,
at beløbet skal indbetales til grøn pulje senest 14 hverdage
15
efter første produceret kilowatt-time, jf. lovforslagets § 1, nr.
5.
For virkningen af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2,
henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 4
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at opstiller senest 14
hverdage efter første produceret kilowatt-time skal indbetale
et beløb efter stk. 4 til en kommunal grøn pulje.
Det foreslås, at § 14, stk. 1, ændres således, at »stk. 4«
ændres til: »stk. 6«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der i § 14, stk. 1,
vil blive henvist til VE-lovens § 14, stk. 6, i stedet for til
VE-lovens § 14, stk. 4.
Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af, at § 14,
stk. 4, med lovforslaget vil blive § 14, stk. 6, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 8.
Til nr. 5
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at opstiller seneste 14
hverdage efter første produceret kilowatt-time skal indbetale
et beløb efter stk. 4 til en kommunal grøn pulje.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 14, stk. 2, 1. pkt., om,
at opstilleren uanset stk. 1 kan indbetale beløbet efter stk. 6 i
årlige rater over højst 7 år, med lige store indbetalingsrater.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en opstiller vil kun-
ne vælge at indbetale beløbet til grøn pulje som en årlig
ratebetaling over højst 7 år. Hvis opstiller vælger at benytte
muligheden for at indbetale i rater, vil opstilleren skulle
indbetale beløb i lige store rater årligt i den pågældende år-
række. Første indbetaling vil skulle ske senest 14 hverdage
efter første producerede kilowatt-time, og indbetalingen skal
herefter ske årligt med udgangspunkt i dette tidspunkt.
I forhold til bestemmelsen i VE-lovens § 14, stk. 5, der
bliver § 14, stk. 7, om indbetaling af midler til statskassen,
der ikke er allokeret til projekter 3 år efter indbetaling, vil
fristen, der med lovforslaget ændres til 5 år, løbe separat for
hver rateindbetaling fra tidspunktet for den enkelte indbeta-
ling.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 14, stk. 2, 2. pkt.,
om, at udestående rater efter første indbetalte rate hvert
år pr. 1. januar pristalsreguleres efter Danmarks Statistiks
nettoprisindeks.
Den foreslåede ændring vil medføre, at udestående rater
efter første indbetalte rate vil blive pristalsreguleret hvert år
pr. 1. januar efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Den
første indbetaling, der skal ske senest 14 hverdage efter
første producerede kilowatt-time, vil således ikke blive pris-
talsreguleret.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 14, stk. 2, 3. pkt.,
om, at reguleringen sker på grundlag af den gældende årlige
procentvise ændring i nettoindekset beregnet ud fra indekset
i oktober måned.
Den foreslåede ændring vil medføre, at pristalsreguleringen
efter § 14, stk. 2, 2. pkt., vil skulle ske på grundlag af den
gældende årlige procentvise ændring i nettoindekset bereg-
net ud fra indekset i oktober måned.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 14, stk. 2, 4. pkt., om,
at rateindbetaling kun er muligt, såfremt den årlige indbeta-
ling til grøn pulje er 900.000 kr. eller højere.
Den foreslåede ændring vil medføre, at opstiller kun har mu-
lighed for rateindbetaling, såfremt den årlige indbetalingsra-
te er 900.000 kr. eller højere. Rateindbetaling over to år
vil således forudsætte, at det samlede beløb er minimum
1.800.000 kr., mens rateindbetaling over tre år vil forudsæt-
te, at det samlede beløb er minimum 2.700.000 kr. osv.
Såfremt det samlede beløb er under 1.800.000 kr. skal ind-
betalingen ske som en engangsbetaling.
Der vil kunne fastsættes nærmere regler om ratebetaling i
bekendtgørelse i henhold til VE-lovens § 14, stk. 6, der bli-
ver § 14, stk. 8, herunder regler der fastsætter yderligere be-
tingelser og krav for anvendelse af muligheden for rateind-
betaling, f.eks. krav om at opstiller skal stille bankgaranti
for udestående rater. Det forventes, at der som minimum vil
blive fastsat regler om, hvordan og hvornår opstiller skal
meddele, om der ønskes ratebetaling.
Det bemærkes, at det med lovforslaget i øvrigt foreslås,
at VE-lovens § 14, stk. 6, der bliver § 14, stk. 8, ændres
således, at det af lovteksten kommer til at fremgå, at der kan
fastsættes regler om ratebetaling, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 6
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 2, at hvis et anlæg er
opstillet i flere kommuner, skal beløbet efter VE-lovens §
14, stk. 4, fordeles forholdsmæssigt mellem kommunerne
i forhold til den kapacitet i megawatt, der opstilles i hver
enkelt kommune.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 3, 2. pkt., at har flere
kommunalbestyrelser vetoret efter VE-lovens § 22 b, skal
opstilleren fordele og indbetale beløbet efter VE-lovens §
14, stk. 4, ligeligt mellem de berettigede kommuner.
Det foreslås, at § 14, stk. 2, der bliver stk. 3, og § 14, stk. 3,
2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres således, at »stk. 4«
ændres til: »stk. 6«.
De foreslåede ændringer vil medføre, at der i § 14, stk. 2,
der bliver stk. 3, og § 14, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2.
pkt., vil blive henvist til VE-lovens § 14, stk. 6, i stedet for
til VE-lovens § 14, stk. 4.
Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af, at § 14,
16
stk. 4, med lovforslaget vil blive § 14, stk. 6, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 8.
Til nr. 7
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 3, 3. pkt., at der skal
betales et beløb efter VE-lovens § 14, stk. 4, svarende til de
VE-teknologier omfattet af VE-lovens § 14, stk. 1-3, som er
omfattet af hybridanlægget efter VE-lovens § 14, stk. 1, nr.
4.
Det foreslås, at § 14, stk. 3, 3. pkt., der bliver stk. 4, 3. pkt.,
ændres således, at »stk. 1-3« ændres til »stk. 1, 3 og 4«, og
»stk. 4« ændres til »stk. 6«.
De foreslåede ændringer vil medføre, at der i § 14, stk. 3, 3.
pkt., der bliver stk. 4, 3. pkt., vil blive henvist til VE-lovens
§ 14, stk. 1, 3 og 4, i stedet for til VE-lovens § 14, stk. 1-3,
og til VE-lovens § 14, stk. 6, i stedet for til VE-lovens § 14,
stk. 4.
Ændringerne er en konsekvensrettelse som følge af, at § 14,
stk. 2 og 3, med lovforslaget vil blive § 14, stk. 3 og 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5, og at § 14, stk. 4, med lovforslaget
vil blive § 14, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 8
Kommuner kan i dag ikke aftale en anden fordeling af beløb
fra grøn pulje end det, der følger af VE-lovens § 14.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 14, stk. 5, 1. pkt.,
hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte at dele midler
fra grøn pulje med nabokommuner.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrel-
sen i den kommune, der i henhold til VE-lovens § 14 skal
yde tilskud fra grøn pulje, vil kunne beslutte at dele mid-
lerne med nabokommuner, der ønsker at modtage sådanne
midler. Der vil således kunne indgås en aftale mellem kom-
munernes kommunalbestyrelser om deling. Hvordan beløbet
fordeles kan frit aftales mellem kommunalbestyrelserne.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 14, stk. 5, 2. pkt., hvor-
efter kommunalbestyrelsen i en nabokommune, der modta-
ger beløb efter 1. pkt., yder tilskud fra grøn pulje efter stk. 7.
Den foreslåede ændring vil medføre, at når en kommune
modtager et beløb fra grøn pulje efter det foreslåede § 14,
stk. 5, 1. pkt., vil det være kommunalbestyrelsen i kommu-
nen, som yder tilskud fra grøn pulje efter reglerne i VE-lo-
vens § 14 og regler udstedt i medfør af VE-lovens § 14, stk.
6, der bliver § 14, stk. 8.
Der vil kunne fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse
i henhold til VE-lovens § 14, stk. 6, der bliver § 14, stk.
8, herunder regler der fastsætter yderligere betingelser og
krav for anvendelse af muligheden for deling af midler. Det
forventes, at der som minimum vil blive fastsat regler om,
hvornår en aftale om deling af midler senest skal være
indgået mellem de pågældende kommuner, og om hvilken
kommune opstiller skal indbetale til.
Det bemærkes, at det med lovforslaget i øvrigt foreslås,
at VE-lovens § 14, stk. 6, der bliver § 14, stk. 8, ændres
således, at det af lovteksten kommer til at fremgå, at der kan
fastsættes regler om deling af midler med nabokommuner,
jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 9
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 4, at opstillere omfattet
af VE-lovens § 14, stk. 1 og 2, skal betale et beløb, som
svarer til satserne i stk. 4, nr. 1-4.
Det foreslås, at § 14, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres således,
at »stk. 1 og 2« ændres til »stk. 1 og 3«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der i § 14, stk. 4, der
bliver stk. 6, vil blive henvist til VE-lovens § 14, stk. 1 og 3,
i stedet for til VE-lovens § 14, stk. 1 og 2.
Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af, at § 14,
stk. 2, med lovforslaget vil blive til § 14, stk. 3, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 5.
Til nr. 10
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 4, nr. 1, at opstillere
omfattet af VE-lovens § 14, stk. 1 og 2, skal betale et beløb,
som svarer til 125.000 kr. pr. MW ved landvindmøller.
Det foreslås, at § 14, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 6, nr. 1, æn-
dres således, at »125.000 kr. pr. MW« ændres til »313.000
kr. pr. MW«.
Den foreslåede ændring af § 14, stk. 4, nr. 1, der bliver
stk. 6, nr. 1, vil medføre, at betalinger til grøn pulje for så
vidt angår landvindmøller øges, så de kommer til at svare til
313.000 kr. pr. MW.
Til nr. 11
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 4, nr. 2, at opstillere
omfattet af VE-lovens § 14, stk. 1 og 2, skal betale et beløb,
som svarer til 165.000 kr. pr. MW ved havvindmøller.
Det foreslås, at § 14, stk. 4, nr. 2, der bliver stk. 6, nr. 2, æn-
dres således, at »165.000 kr. pr. MW« ændres til »418.000
kr. pr. MW«.
Den foreslåede ændring af § 14, stk. 4, nr. 2, der bliver
stk. 6, nr. 2, vil medføre, at betalinger til grøn pulje for så
vidt angår havvindmøller øges, så de kommer til at svare til
418.000 kr. pr. MW.
Til nr. 12
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 4, nr. 3, at opstillere
omfattet af VE-lovens § 14, stk. 1 og 2, skal betale et beløb,
som svarer til 40.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg.
17
Det foreslås, at § 14, stk. 4, nr. 3, der bliver stk. 6, nr. 3,
ændres således, at »40.000 kr. pr. MW« ændres til »125.000
kr. pr. MW«.
Den foreslåede ændring af § 14, stk. 4, nr. 3, der bliver
stk. 6, nr. 3, vil medføre, at betalinger til grøn pulje for så
vidt angår solcelleanlæg øges, så de kommer til at svare til
125.000 kr. pr. MW.
Til nr. 13
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 4, nr. 4, at opstillere
omfattet af VE-lovens § 14, stk. 1 og 2, skal betale et beløb,
som svarer til 92.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker.
Det foreslås, at § 14, stk. 4, nr. 4, der bliver stk. 6, nr. 4,
ændres således, at »92.000 kr. pr. MW« ændres til »226.000
kr. pr. MW«.
Den foreslåede ændring af § 14, stk. 4, nr. 4, der bliver
stk. 6, nr. 4, vil medføre, at betalinger til grøn pulje for så
vidt angår vandkraftværk øges, så de kommer til at svare til
226.000 kr. pr. MW.
Til nr. 14
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 5, 2. pkt., at kommunal-
bestyrelsen skal overføre det af opstilleren indbetalte beløb
til statskassen, såfremt midlerne i grøn pulje ikke er alloke-
ret inden for 3 år efter indbetalingen. Ud fra bestemmelsens
formål, må den imidlertid fortolkes således, at det kun er
ikke allokerede midler, der skal indbetales.
For nærmere om gældende ret henvises til almindelige be-
mærkninger i afsnit 2.1.2.4.
Det foreslås, at § 14, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2.
pkt., ændres således, at »3 år« ændres til: »5 år« og »det
af opstilleren indbetalte beløb« ændres til »ikke allokerede
midler«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrel-
sens frist for at allokere midlerne fra grøn pulje vil være 5
år efter indbetaling, således at det kun er midler, der ikke
allokeres inden for denne frist, som skal indbetales til stats-
kassen.
Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at der fremad-
rettet skabes klarhed over, at det udelukkende er midler, som
ikke er allokeret inden for fristen for allokering, som skal
indbetales til statskassen.
Til nr. 15
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 6, at klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om grøn
pulje, herunder om følgende:
1) Kommunalbestyrelsens oprettelse og administration af
grøn pulje.
2) Ansøgningsprocedure for tilskud fra grøn pulje.
3) Kredsen af ansøgningsberettigede.
4) Tildeling af midler i prioriteret rækkefølge.
5) Bagatelgrænse for overførsel til statskassen.
Det foreslås, at der i § 14, stk. 6, der bliver stk. 8, som nr.
6, indsættes et nyt nummer med følgende ordlyd »Ratebeta-
ling«.
Ændringen har sammenhæng med, at det foreslås, at der
indsættes en ny bestemmelse i VE-lovens § 14, stk. 2, om
ratebetaling, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Der vil efter det foreslåede kunne fastsættes nærmere reg-
ler om ratebetaling i bekendtgørelse, herunder regler der
fastsætter yderligere betingelser og krav for anvendelse af
muligheden for rateindbetaling, f.eks. krav om at opstiller
skal stilles bankgaranti for udestående rater. Det forventes,
at der som minimum vil blive fastsat regler om, hvordan og
hvornår opstiller skal meddele, om der ønskes ratebetaling.
Det foreslås, at der i § 14, stk. 6, der bliver stk. 8, som nr.
7, indsættes et nyt nummer med følgende ordlyd »Deling af
midler med nabokommuner«.
Ændringen har sammenhæng med, at det foreslås, at der
indsættes en ny bestemmelse i VE-lovens § 14, stk. 5, om
deling af midler med nabokommuner, jf. lovforslagets § 1,
nr. 8.
Der vil efter det foreslåede kunne fastsættes nærmere regler
om deling i bekendtgørelse, herunder regler der fastsætter
yderligere betingelser og krav for anvendelse af muligheden
for deling af midler. Det forventes, at der som minimum
vil blive fastsat regler om, hvornår en aftale om deling
af midler senest skal være indgået mellem de pågældende
kommuner, og om hvilken kommune opstiller skal indbetale
til.
Til nr. 16
Det fremgår af VE-lovens § 14 a, stk. 1, at opstillere
af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraft-
værker efter klima-, energi- og forsyningsministerens an-
modning skal meddele de oplysninger, der er nødvendige for
1) administration af og tilsyn med værditabs-, salgsoptions-,
og VE-bonusordningens gennemførelse og
2) evaluering af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusord-
ningen samt grøn pulje.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens §
14 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og
opfyldelse.
Det foreslås, at § 14 a, stk. 1, nr. 1, ændres således, at der
efter »VE-bonusordningens« indsættes »samt grøn puljes«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og
18
forsyningsministeren vil kunne indhente oplysning fra op-
stillere, som er nødvendig for administration af og tilsyn
med grøn pulje.
Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere
regler om denne oplysningspligt i henhold til VE-lovens §
14 a, stk. 2, som bestemmelsen foreslås affattet med dette
lovforslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.
Til nr. 17
Det fremgår af VE-lovens § 14 a, stk. 1, at opstillere
af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraft-
værker efter klima-, energi- og forsyningsministerens an-
modning skal meddele de oplysninger, der er nødvendige for
1) administration af og tilsyn med værditabs-, salgsoptions-,
og VE-bonusordningens gennemførelse og
2) evaluering af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusord-
ningen samt grøn pulje.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens §
14 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og
opfyldelse.
Det er Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering,
at den gældende bestemmelse i VE-lovens § 14 a, stk. 2, ik-
ke giver mulighed for at fastsætte regler om oplysningspligt,
hvorefter opstiller er forpligtet til at indberette oplysninger
om VE-lovens ordninger til brug for administration, tilsyn
og evaluering uden en forudgående anmodning fra klima-,
energi-, og forsyningsministeren.
Det foreslås, at § 14 a, stk. 2, ændres således, at »nærmere
regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse« ændres
til »regler om forhold omfattet af stk. 1 og regler om indbe-
retning af oplysninger uden forudgående anmodning«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bemyndigelsen i
VE-loven § 14 a, stk. 2, til at fastsætte regler om oplysnings-
pligt for opstillere vedrørende oplysninger, der er nødvendi-
ge for administration, tilsyn og evaluering, jf. VE-lovens §
14 a, stk. 1, ikke vil være begrænset til regler, der forudsæt-
ter en forudgående anmodning om oplysninger. Ændringen
vil således medføre, at der i henhold til bestemmelsen vil
kunne fastsættes regler, der direkte forskriver indberetning
af oplysninger.
Det forventes, at der efter VE-lovens § 14 a, stk. 2, vil
blive fastsat regler om, at opstillere skal indberette visse
oplysninger til brug for administration, tilsyn og evaluering
af VE-lovens ordninger til Energistyrelsen. Reglerne forven-
tes fastsat i bekendtgørelse om værditab og salgsoption,
bekendtgørelse om grøn pulje og bekendtgørelse om VE-
bonusordning. Hvilke oplysninger, der skal indberettes vil
endeligt blive fastlagt i forbindelse med udmøntningen. Det
forventes, at indberetning skal ske via et digitalt indberet-
ningsskema, som kan tilgås fra Energistyrelsens hjemmesi-
de.
I det omfang, der vil være tale om personoplysninger,
vil personoplysningerne skulle behandles i overensstemmel-
se med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven. Oplysningspligter efter regler fastsat i medfør af den
foreslåede § 14 a, stk. 2 afgrænses af det almindelige forbud
mod selvinkriminering, som bl.a. følger af retssikkerhedslo-
vens § 10.
Det bemærkes, at det følger af VE-lovens § 58 b, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsættes regler om, at
kommunikation skal ske digitalt. Det bemærkes ligeledes, at
det følger af VE-lovens § 73, at der i regler, som udstedes
i henhold til loven, kan fastsættes regler om bødestraf for
overtrædelse af regler. Den foreslåede ændring vil blive om-
fattet af disse regler.
Det følger desuden af VE-lovens § 71, at klima-, energi-
og forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen), kan på-
byde, at forhold, der strider imod regler fastsat i henhold
til VE-loven eller mod regler eller afgørelser i henhold
til loven, bringes i orden straks eller inden en nærmere
angivet frist. Såfremt et sådan påbud ikke efterleves, kan
Energistyrelsen anmelde opstiller til politiet med henblik på
udstedelse af bødeforelæg for manglende overholdelse af
oplysningspligten, jf. VE-lovens § 72, nr. 6 og 8. Den fore-
slåede ændring vil ligeledes blive omfattet af disse regler.
Til nr. 18
Det fremgår af VE-lovens § 14 a, stk. 1, at opstillere
af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraft-
værker efter klima-, energi- og forsyningsministerens an-
modning skal meddele de oplysninger, der er nødvendige for
1) administration af og tilsyn med værditabs-, salgsoptions-,
og VE-bonusordningens gennemførelse og
2) evaluering af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusord-
ningen samt grøn pulje.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens §
14 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og
opfyldelse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 14 a, stk. 3, hvorefter
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om indberetning og offentliggørelse af oplysninger om ge-
vinster ved VE-bonusordningen og grøn pulje.
Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at
fastsætte regler om, at opstillere af vindmøller, solcellean-
læg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker skal indberette
oplysninger om de lokale gevinster for naboer og lokalsam-
fund, der knytter sig til VE-bonusordningen og grøn pulje.
Den foreslåede ændring vil ligeledes medføre, at klima-,
19
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,
at oplysninger indberettet i henhold til regler udstedt med
hjemmel i bestemmelsen kan eller skal offentliggøres. Der
vil desuden kunne fastsættes supplerende regler om offent-
liggørelsen.
Bemyndigelsen vil bl.a. give mulighed for at fastsætte reg-
ler om oplysningspligt og offentliggørelse af oplysninger
med henblik på synliggørelse af lokale gevinster knyttet til
VE-lovens ordninger. Bemyndigelsen vil gøre det muligt
at justere reglerne over tid. Dette anses for hensigtsmæs-
sigt i lyset af, at det kan blive relevant at revurdere oplys-
ningspligtens og offentliggørelsens omfang og format over
tid. Ministeren vil bl.a. kunne fastsætte regler om, hvilke
oplysninger opstiller skal indberette, i hvilken form oplys-
ninger skal indberettes, hvordan oplysninger skal indberettes
og frister for indberetning.
Det forventes, at der efter VE-lovens § 14 a, stk. 3, bl.a. vil
blive fastsat regler om, at opstillere skal indberette oplysnin-
ger om gevinster ved VE-lovens ordninger til Energistyrel-
sen. Det forventes ligeledes, at der vil blive fastsat regler om
offentliggørelse af oplysninger indberettet af opstillere. Reg-
lerne forventes fastsat i bekendtgørelse om grøn pulje og be-
kendtgørelse om VE-bonusordning. Hvilke oplysninger og
hvordan oplysninger skal indberettes og offentliggøres vil
endeligt blive fastlagt i forbindelse med udmøntningen. Det
forventes, at indberetning skal ske via et digitalt indberet-
ningsskema, som kan tilgås fra Energistyrelsens hjemmesi-
de. Det forventes desuden, at offentliggørelse vil ske på
Energistyrelsens hjemmeside.
I det omfang, der vil være tale om regler om indberet-
ning og offentliggørelse af personoplysninger, vil persono-
plysningerne skulle behandles i overensstemmelse med da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Oplys-
ningspligter efter regler fastsat i medfør af den foreslåede
§ 14 a, stk. 3, afgrænses af det almindelige forbud mod
selvinkriminering, som bl.a. følger af retssikkerhedslovens §
10.
Det bemærkes, at det følger af VE-lovens § 58 b, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsættes regler om, at
kommunikation skal ske digitalt. Det bemærkes ligeledes, at
det følger af VE-lovens § 73, at der i regler, som udstedes
i henhold til loven, kan fastsættes regler om bødestraf for
overtrædelse af regler. Den foreslåede ændring vil blive om-
fattet af disse regler.
Det følger desuden af VE-lovens § 71, at klima-, energi-
og forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen), kan på-
byde, at forhold, der strider imod regler fastsat i henhold
til VE-loven eller mod regler eller afgørelser i henhold
til loven, bringes i orden straks eller inden en nærmere
angivet frist. Såfremt et sådan påbud ikke efterleves, kan
Energistyrelsen anmelde opstiller til politiet med henblik på
udstedelse af bødeforelæg for manglende overholdelse af
oplysningspligten, jf. VE-lovens § 72, nr. 6 og 8. Den fore-
slåede ændring vil ligeledes blive omfattet af disse regler.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 14 a, stk. 4, hvor-
efter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger
om gevinster for lokalsamfundet, som ikke knytter sig til
VE-bonusordningen og grøn pulje.
Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at
fastsætte regler om, at opstillere af vindmøller, solcellean-
læg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker samt kommuner
skal indberette oplysninger om gevinster for lokalsamfun-
det, som ikke knytter sig til VE-lovens ordninger.
Med gevinster for lokalsamfundet, som ikke knytter sig til
VE-lovens ordninger, menes bidrag, tiltag og initiativer, som
opstiller iværksætter uden at være forpligtet hertil i henhold
til VE-loven med henblik på bl.a. lokal forankring af VE-
projektet, samt til fremme af naboer og lokalsamfundets
lokale accept af VE-projektet. Med lokale gevinster menes
der desuden både lokale gevinster i tilknytning til VE-an-
læggets projektområde og til lokale gevinster forankret uden
for VE-anlæggets projektområde. Sådanne lokale gevinster
kan eksempelvis bestå i etablering af anlæg og infrastruktur,
tilbud om lokalt medejerskab og bidrag til fonde, foreninger
o.lign.
Den foreslåede ændring vil ligeledes medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,
at oplysninger indberettet i henhold til regler udstedt med
hjemmel i bestemmelsen kan eller skal offentliggøres. Der
vil desuden kunne fastsættes supplerende regler om offent-
liggørelsen.
Bemyndigelsen vil bl.a. give mulighed for at fastsætte regler
om oplysningspligt og offentliggørelse af oplysninger med
henblik på at opbygge viden om og synliggøre lokale gevin-
ster, samt med henblik på at skabe øget transparens generelt
om bidrag, tiltag og initiativer, som opstiller iværksætter
uden at være forpligtet hertil i henhold til VE-loven. Be-
myndigelsen vil gøre det muligt at justere reglerne over
tid, hvilket anses for hensigtsmæssigt i lyset af, at det kan
blive relevant at revurdere oplysningspligtens omfang og
format over tid. Ministeren vil bl.a. kunne fastsætte regler
om, hvilke oplysninger opstiller skal indberette, i hvilken
form oplysninger skal indberettes, hvordan oplysninger skal
indberettes og frister for indberetning.
Det bemærkes, at indberettede oplysninger potentielt kan
give anledning til, at oplysninger videregives til rette res-
sortmyndighed eller det kommunale tilsyn med henblik på
håndhævelse af gældende ret.
Det forventes, at der efter VE-lovens § 14 a, stk. 4, bl.a. vil
blive fastsat regler om, at opstillere og kommuner skal ind-
berette visse oplysninger om gevinster, der ikke knytter sig
til VE-lovens ordninger, til Energistyrelsen. Det forventes li-
geledes, at der vil blive fastsat regler om offentliggørelse af
oplysninger indberettet af opstillere og kommuner. Bemyn-
digelsen forventes anvendt til udstedelse af en ny bekendt-
20
gørelse. Hvilke oplysninger og hvordan oplysninger skal
indberettes og offentliggøres vil endeligt blive fastlagt i for-
bindelse med udmøntningen. Det forventes, at indberetning
skal ske via et digitalt indberetningsskema, som kan tilgås
fra Energistyrelsens hjemmeside. Det forventes desuden, at
offentliggørelse vil ske på Energistyrelsens hjemmeside.
I det omfang, der vil være tale om personoplysninger,
vil personoplysningerne skulle behandles i overensstemmel-
se med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven. Oplysningspligter efter regler fastsat i medfør af den
foreslåede § 14 a, stk. 4 afgrænses af det almindelige forbud
mod selvinkriminering, som bl.a. følger af retssikkerhedslo-
vens § 10.
Det bemærkes, at det følger af VE-lovens § 58 b, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsættes regler om, at
kommunikation skal ske digitalt. Det bemærkes ligeledes, at
det følger af VE-lovens § 73, at der i regler, som udstedes
i henhold til loven, kan fastsættes regler om bødestraf for
overtrædelse af regler. Den foreslåede ændring vil blive om-
fattet af disse regler.
Det følger desuden af VE-lovens § 71, at klima-, energi-
og forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen), kan på-
byde, at forhold, der strider imod regler fastsat i henhold
til VE-loven eller mod regler eller afgørelser i henhold
til loven, bringes i orden straks eller inden en nærmere
angivet frist. Såfremt et sådan påbud ikke efterleves, kan
Energistyrelsen anmelde opstiller til politiet med henblik på
udstedelse af bødeforelæg for manglende overholdelse af
oplysningspligten, jf. VE-lovens § 72, nr. 6 og 8. Den fore-
slåede ændring vil ligeledes blive omfattet af disse regler.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 5 og 10-13,
om de nye satser for grøn pulje og mulighed for ratebetaling
ikke finder anvendelse for projekter, hvor den pågældende
kommune har udstedt en byggetilladelse efter byggeloven
før den 1. juli 2024 eller for havvindmølleprojekter i et
område udpeget til kystnære havvindmølleparker, jf. § 22,
stk. 3, nr. 2, i VE-loven, eller havvindmøller uden for udbud
efter § 23, stk. 4, i VE-loven, hvis Energistyrelsen har ud-
stedt en forundersøgelsestilladelse efter § 23, stk. 1, eller §
23, stk. 4, før den 1. juli 2024. For sådanne projekter finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Det foreslåede vil medføre, at det for sådanne projekter
fortsat vil være de hidtil gældende beløbssatser for grøn
pulje, der vil finde anvendelse. Det foreslåede vil desuden
medføre, at der for sådanne projekter fortsat skal ske en
samlet indbetaling til grøn pulje senest 14 hverdage efter
første producerede kilowatt-time.
Det foreslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af den gæl-
dende § 14, stk. 6, forbliver i kraft indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt i medfør af § 14, stk. 8.
Det foreslåede vil medføre, at bekendtgørelser udstedt i
medfør af § 14, stk. 6, forbliver i kraft, selvom bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 14, stk. 6, rykker til stk. 8, som følge af
denne lovs § 1, nr. 8. Det betyder, at bekendtgørelse nr. 742
af 30. maj 2020 om grøn pulje forsat vil være gældende.
Det bemærkes, at bekendtgørelse nr. 935 af 18. juni 2022
om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksati-
onsmyndigheden og bekendtgørelse nr. 2161 af 14. decem-
ber 2020 om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, sol-
celleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker også fortsat
vil være gældende.
VE-loven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan
heller ikke ved kongelig anordning sættes i kraft for disse
dele af Riget, jf. § 77 i lov om fremme af vedvarende ener-
gi. Derfor vil dette lovforslag heller ikke gælde eller kunne
sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
21
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 132 af 6. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr.
1705 af 23. december 2016, § 1 i lov nr. 504 af 23. maj 2018
og § 1 i lov nr. 328 af 28. marts 2023, foretages følgende
ændringer:
§ 9. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. Indgår opstilleren og ejeren aftale om værditabets
og salgsoptionens størrelse, kan spørgsmål herom ikke ind-
bringes for taksationsmyndigheden. Ejeren skal anmelde af-
talen til klima-, energi- og forsyningsministeren snarest mu-
ligt efter aftalens indgåelse. En aftale medfører, at anmeldte
krav om betaling af værditab og salgsoption bortfalder.
1. I § 9, stk. 10, 1. pkt., ændres »værditabets og« til: »værdi-
tabets eller«.
Stk. 11. ---
VE-bonus til beboere, der er naboer til vindmøller, solcelle-
anlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, grøn pulje og
opstillerens oplysningspligt vedrørende gennemførelse og
evaluering af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordnin-
gen samt grøn pulje
2. I Overskriften før § 13, ændres »opstillerens oplysnings-
pligt vedrørende gennemførelse og evaluering af værditabs-,
salgsoptions- og VE-bonusordningen samt grøn pulje« til:
»oplysningspligt«.
§ 14. Opstilleren skal senest 14 hverdage efter første pro-
ducerede kilowatt-time indbetale et beløb efter stk. 4 til en
kommunal grøn pulje ved opstilling af følgende:
3. I § 14, stk. 1, indsættes efter »kilowatt-time«: », jf. dog
stk. 2,«.
4. I § 14, stk. 1, ændres »stk. 4« til: »stk. 6«.
1) En eller flere vindmøller.
2) Solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-5.
3) Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et
teknologineutralt udbud efter § 50 d.
4) Hybridanlæg.
5. I § 14 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2. Opstilleren kan indbetale beløbet efter stk. 6 i
årlige rater over højst 7 år, med lige store indbetalingsra-
ter. Udestående rater efter første indbetalte rate pristalsregu-
leres hvert år pr. 1. januar efter Danmarks Statistiks netto-
prisindeks. Reguleringen sker på grundlag af den gældende
årlige procentvise ændring i nettoindekset beregnet ud fra
indekset i oktober måned. Rateindbetaling er kun mulig,
såfremt den årlige indbetaling til grøn pulje er 900.000 kr.
eller højere.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 2. Hvis et anlæg er opstillet i flere kommuner, skal
beløbet efter stk. 4 fordeles forholdsmæssigt mellem kom-
munerne i forhold til den kapacitet i megawatt, der opstilles
i hver enkelt kommune.
6. I § 14, stk. 2, der bliver stk. 3, og § 14, stk. 3, 2 pkt., der
bliver stk. 4, 2 pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 6«.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, omfatter ikke vindmøller på under 25
m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store
vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et
område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. §
22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Har flere kommunalbestyrelser
7. I § 14, stk. 3, 3. pkt., der bliver stk. 4, 3. pkt., ændres »stk.
1-3« til: »stk. 1, 3 og 4«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 6«.
22
vetoret efter § 22 b, skal opstilleren fordele og indbetale
beløbet efter stk. 4 ligeligt mellem de berettigede kommu-
ner. Der skal betales et beløb efter stk. 4 svarende til de
VE-teknologier omfattet af stk. 1-3, som er omfattet af hy-
bridanlægget efter stk. 1, nr. 4.
8. I § 14 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 4, som nyt
stykke:
»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at dele midler
fra grøn pulje med nabokommuner. Kommunalbestyrelsen
i en nabokommune, der modtager beløb efter 1. pkt., yder
tilskud fra grøn pulje efter stk. 7.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.
Stk. 4. Opstillere omfattet af stk. 1 og 2 skal betale et
beløb, som svarer til
9. I § 14, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1 og 3«.
1) 125.000 kr. pr. MW ved landvindmøller, 10. I § 14, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 6, nr. 1, ændres
»125.000 kr. pr. MW« til: »313.000 kr. pr. MW«.
2) 165.000 kr. pr. MW ved havvindmøller,
3) 40.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg og 11. I § 14, stk. 4, nr. 2, der bliver stk. 6, nr. 2, ændres
»165.000 kr. pr. MW« til: »418.000 kr. pr. MW«.
4) 92.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker.
12. I § 14, stk. 4, nr. 3, der bliver stk. 6, nr. 3, ændres
»40.000 kr. pr. MW« til: »125.000 kr. pr. MW«.
13. I § 14, stk. 4, nr. 4, der bliver stk. 6, nr. 4, ændres
»92.000 kr. pr. MW« til: »226.000 kr. pr. MW«.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen yder tilskud fra grøn pul-
je. Er midlerne i grøn pulje ikke allokeret til projekter 3 år
efter indbetaling, skal kommunalbestyrelsen overføre det af
opstilleren indbetalte beløb til statskassen.
14. I § 14, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres
»3 år« til: »5 år«, og »det af opstilleren indbetalte beløb«
ændres til: »ikke allokerede midler«.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler om grøn pulje, herunder om følgende:
1) Kommunalbestyrelsens oprettelse og administration af
grøn pulje.
2) Ansøgningsprocedure for tilskud fra grøn pulje.
3) Kredsen af ansøgningsberettigede.
4) Tildeling af midler i prioriteret rækkefølge.
5) Bagatelgrænse for overførsel til statskassen. 15. I § 14, stk. 6, der bliver stk. 8, indsættes som nr. 6 og 7:
»6) Ratebetaling.
7) Deling af midler med nabokommuner.«
§ 14 a. Opstillere af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraf-
tanlæg og vandkraftværker skal efter anmodning meddele
klima-, energi- og forsyningsministeren de oplysninger, der
er nødvendige for
1) administration af og tilsyn med værditabs-, salgsopti-
ons- og VE-bonusordningens gennemførelse og
16. I § 14 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »VE-bonusordnin-
gens«: »samt grøn puljes«.
2) evaluering af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonus-
ordningen samt grøn pulje.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og op-
fyldelse.
17. I § 14 a, stk. 2, ændres »nærmere regler om oplysnings-
pligtens omfang og opfyldelse« til: »regler om forhold om-
fattet af stk. 1 og regler om indberetning af oplysninger uden
forudgående anmodning«.
18. I § 14 a indsættes som stk. 3-4:
»Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om indberetning og offentliggørelse af oplysnin-
ger om gevinster ved VE-bonusordningen og grøn pulje.
23
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om indberetning og offentliggørelse af oplysnin-
ger om gevinster for lokalsamfundet, som ikke knytter sig til
VE-bonusordningen og grøn pulje.«
24