L 182: Forslag til lov om ændring af SU-loven. (Tillægsstipendium til uddannelsessøgende med en funktionsnedsættelse i erhvervsuddannelse og forhøjelse af fribeløb).

Lovforslaget er en udmøntning af en aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti om handicaptillæg til uddannelsessøgende i erhvervsuddannelse og forhøjelse af fribeløb, indgået den 20. december 2018. Med lovforslaget foreslås, at fribeløbet hæves med 1.000 kr. for alle, dvs. til 8.846 kr. pr. måned (i måneder med SU) for elever på ungdomsuddannelserne og til 13.375 kr. pr. måned (i måneder med SU) for studerende på videregående uddannelser. Det foreslås også, at elever på erhvervsuddannelserne med psykiske eller fysiske handicap fremover skal have mulighed for at modtage et handicaptillæg på 5.500 kr. pr. måned i tillæg til den almindelige SU, i lighed med det nuværende handicaptillæg til studerende på videregående uddannelser. Det foreslås, at ændringerne får virkning fra 1. januar 2019.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 104 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 9 (EL).

Sagstrin

  • 3. behandling
    2019-04-23T00:00:00.000Z

    For: 50

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2019-04-22T22:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2019-04-09T00:00:00.000Z

    Imod: 49For: 1

    Resultat: ikke vedtaget

  • Betænkning
    2019-04-01T22:00:00.000Z

  • Frist for politiske bemærkninger
    2019-03-31T22:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2019-03-27T23:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2019-03-26T00:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2019-03-17T23:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2019-03-11T23:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2019-02-27T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2019-02-26T23:00:00.000Z