Betænkning afgivet den 2. juni 2022

Tilhører sager:

Aktører:


    Betænkning (AX27985)

    https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l162/bilag/14/2588772.pdf

    Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2022
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om
    vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
    (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet)
    [af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget. Venstres
    og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stil-
    let ændringsforslag nr. 1, 3 og 7-10, herunder om deling af
    lovforslaget, og justitsministeren har stillet ændringsforslag
    nr. 2 og 4-6.
    2. Indstillinger
    Udvalget vil stemme for det stillede ændringsforslag om
    deling af lovforslaget og ændringsforslag nr. 3 og 7-10, der
    er stillet som konsekvens heraf.
    Et mindretal i udvalget (V, KF, DF og Karina Adsbøl
    (UFG)) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagel-
    se med de stillede ændringsforslag til det under A nævnte
    lovforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lov-
    forslag til forkastelse ved 3. behandling og det under C
    nævnte lovforslag til vedtagelse uændret.
    Et andet mindretal i udvalget (S og SIU) indstiller det
    under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede
    ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag. Mindre-
    tallet indstiller det under B nævnte lovforslag og det under C
    nævnte lovforslag til vedtagelse uændret.
    Et tredje mindretal i udvalget (RV, NB og Simon Emil
    Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller det under A nævnte
    lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
    vil stemme for de stillede ændringsforslag til det under A
    nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det under B nævn-
    te lovforslag til forkastelse ved 3. behandling og det under C
    nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.
    Et fjerde mindretal i udvalget (SF og IA) indstiller det
    under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede
    ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag. Mindre-
    tallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse
    uændret og det under C nævnte lovforslag til forkastelse ved
    3. behandling.
    Et femte mindretal i udvalget (EL) indstiller det under
    A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Min-
    dretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag til det
    under A nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det under
    B nævnte lovforslag til vedtagelse uændret og det under C
    nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.
    Et sjette mindretal i udvalget (FG) indstiller det under
    A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Min-
    dretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag til det
    under A nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det under
    B nævnte lovforslag og det under C nævnte lovforslag til
    forkastelse ved 3. behandling.
    Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Mo-
    deraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde
    ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
    dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
    politiske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Socialistisk Folkeparti
    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener,
    at der er et problem med utryghedsskabende adfærd, og at
    det opleves forskelligt for mænd og kvinder. Vi ved eksem-
    pelvis, at det farligste sted for mænd at opholde sig, er i
    nattelivet, hvor de risikerer at blive udsat for vold af andre
    mænd. Her er der ofte stoffer og alkohol indblandet. For
    kvinder ligger utrygheden i truslen om overgreb, hvor kvin-
    der tager deres forholdsregler for at undgå at blive antastet.
    Til lovforslag nr. L 162 Folketinget 2021-22
    AX027985
    Offentligt
    L 162 - Bilag 14
    Retsudvalget 2021-22
    SF støtter, at politiet kan formene en uromager adgang til
    en nattelivszone for resten af natten. Det giver god mening,
    så andre kan have en god fest. Det giver derfor også mening
    med et krav om dørmænd i nattelivszonerne, men SF finder,
    at det ville give god mening samtidig at knytte mere uddan-
    nelse til dørmandsrollen, idet det bl.a. ville øge trygheden
    for unge med en minoritetsbaggrund, hvis de ikke blev udsat
    for at blive lukket ude fra festen på natklubberne, men også
    fordi der bør lægges vægt på konflikthåndtering i et miljø
    præget af vold og alkohol.
    SF støtter ligeledes forslaget om at lukke af for alkohol-
    salget i nattelivszonerne uden for barerne mellem kl. 24
    og 05. Der er i hvert fald en vis form for voldsdæmpende
    effekt, når man ser på erfaringen fra Tyskland. SF synes, det
    bør prøves af og evalueres for effekten, så vi får konkret
    viden i en dansk kontekst.
    SF støtter ikke forslaget om unge- og forældrepålæg. SF
    finder det ikke påvist, at der er en god effekt af dem, og
    justitsministeren kan ikke henvise til evalueringer, der over-
    beviser SF om gavnligheden i forslagene. SF kommer ikke
    til at støtte en udvidet anvendelse uden sikker grund at stå
    på. SF mener, at når kommunerne anvender muligheden
    meget begrænset, er det nok, fordi de heller ikke kan se
    meningen med dem. Dertil kommer, at det næsten står ud-
    trykkeligt i det fremsatte lovforslag, at man allerede i dag
    kan give de nødvendige pålæg. Dermed fremstår forslage-
    ne som symbolpolitik. Symbolpolitik er vel også den rette
    betegnelse for forslaget om økonomisk kontrol med økono-
    mien for unge med betingede domme. Det er allerede gæl-
    dende retstilstand, at man kan indføre en kontrol, hvis man
    vil det. Nu bliver kontrollen blot obligatorisk, hvilket virker
    ude af proportioner, fordi kriminalforsorgen skal bruge tid
    på det for alle unge idømt betingede domme. SF finder, at et
    forslag, som øger presset på medarbejderne i kriminalforsor-
    gen, burde have været diskuteret grundigere i forhandlinger-
    ne om kriminalforsorgens økonomi, så vi kunne udarbejde
    en model målrettet mod dem, der har brug for det, og hvor
    vi kunne koble en effektiv gældsrådgivning på og give de
    unge lovovertrædere et reelt kursus i privatøkonomi.
    SF beklager, at forslaget ikke adresserer drugging, som
    SF har stillet spørgsmål om. Giftlinjen oplever et stigende
    antal henvendelser om at blive drugget i nattelivet. SF me-
    ner, man bør have ret til en blodprøve ved mistanke om
    drugging, så man kan bevise, at man er blevet udsat for
    drugging, og at det samtidig gøres til en del af offerudsa-
    thedsundersøgelserne, men dette har ministeren desværre
    afvist.
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlem af udvalget deler ambitionen
    om at styrke indsatsen mod utryghed og kriminalitet i nat-
    telivet. Lovforslaget indeholder en række forskellige tiltag,
    herunder et forslag om at indføre et forbud mod detailsalg
    m.v. af alkohol i nattelivszonerne. DF kan ikke støtte et
    forbud mod detailsalg i nattelivet, da det er formynderisk
    og blot vil flytte problemet til andre steder. DF efterlyser
    derudover en ny vagtlov og opfordrer regeringen til at sikre,
    at det længe nærede ønske om en sådan opfyldes.
    Karina Adsbøl (UFG )
    Karina Adsbøl (UFG) deler ambitionen om at sikre bedre
    tryghed i nattelivet. Lovforslaget er imidlertid en blanding
    af rigtig mange forskellige tiltag og modsatrettede hensyn,
    hvilket gør det vanskeligt at bakke entydigt op om forslaget
    i den fremsatte form, og derfor støtter Karina Adsbøl æn-
    dringsforslagene fra SF og V om at opdele forslaget.
    I forhold til den del, der vedrører nattelivszoner m.v.
    bemærker Karina Adsbøl (UFG), at det er bekymrende, at
    forslaget kan komme til at ramme alle dem, der godt kan
    opføre sig ordentligt i nattelivet, og de restauratører, der
    driver deres forretning på rimelig vis. Karina Adsbøl (UFG)
    er positivt indstillet i forhold til forslagets del om autorise-
    rede dørmænd, idet det kan være med til at sikre, at natteli-
    vets dørmænd har de rette kompetencer, og støtter samtidig
    ændringsforslaget om en undtagelse fra kravet om brug af
    autoriserede dørmænd for serveringsteder, der ikke har åbent
    efter kl. 02.00. Derudover bemærker Karina Adsbøl, at kom-
    munerne selv bør kunne vælge at sætte kameraovervågning
    op i bylivet.
    I forhold til forbuddet mod salg alkohol finder Karina
    Adsbøl (UFG) det grundlæggende bekymrende, at man fra
    regeringens side ønsker at udvide det, vi kendte som midler-
    tidige restriktioner under covid-19᾽s hærgen. Det vil være
    indgribende både over for dem, der færdes i nattelivet, og
    over for detailhandelen, og derfor kan Karina Adsbøl (UFG)
    ikke støtte denne del.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (V og SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige
    udvalg):
    a
    Ændringsforslag om deling af lovforslaget
    1) Lovforslaget deles i tre lovforslag med følgende titler
    og indhold:
    A. »Forslag til lov om ændring af lov om politiets virk-
    somhed og lov om vagtvirksomhed (Styrket indsats mod
    utryghedsskabende adfærd og kriminalitet i nattelivszoner
    og udvidelse af adgangen til at udøve vagtvirksomhed på
    offentlige områder)« omfattende §§ 1, 3, 6 og 7.
    B. »Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksom-
    hed (Forbud mod salg m.v. af alkohol i nattelivszoner)«
    omfattende § 1, § 6, stk. 1, og § 7.
    C. »Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om so-
    cial service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse
    af særvilkår om økonomisk kontrol og målrettede forældre-
    pålæg og børne- og ungepålæg ved utryghedsskabende ad-
    færd)« omfattende §§ 2, 4 og 5, § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1.
    [Forslag om deling af lovforslaget]
    2
    b
    Ændringsforslag til det under A nævnte forslag
    Til § 1
    Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
    tagelse af FG):
    2) Den under nr. 2 foreslåede § 6 c affattes således:
    »§ 6 c. På serveringssteder, hvortil der er almindelig ad-
    gang, som er placeret i en nattelivszone, og hvorfra der
    foregår salg af alkoholholdige drikkevarer med en alkohol-
    volumenprocent på 2,8 eller derover til nydelse på eller ved
    salgsstedet, skal der i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 gøres
    brug af en autoriseret dørmand eller vagt, jf. dog stk. 2 og 3.
    Stk. 2. Kravet i stk. 1 gælder ikke for serveringssteder,
    som ikke holder åbent efter kl. 2.
    Stk. 3. Stk. 1 finder anvendelse, 30 dage efter at natteliv-
    szonen får virkning.«
    [Indførelse af en undtagelsesbestemmelse til kravet om brug
    af en autoriseret dørmand eller vagt]
    Af et mindretal (V og SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige
    udvalg):
    3) Det under nr. 2 foreslåede § 6 d udgår.
    §§ 6 e og 6 f bliver herefter §§ 6 d og 6 e.
    [Konsekvens af ændringsforslag om deling]
    Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
    tagelse af FG):
    4) Den under nr. 2 foreslåede § 6 f der bliver § 6 e, affattes
    således:
    »§ 6 e. Politiet kan med samtykke fra vejmyndigheden
    træffe afgørelse om, at ikkenødvendig kørsel med motorkø-
    retøjer er forbudt på hele eller dele af offentlige veje og
    private fællesveje i nattelivszoner i tidsrummet fra kl. 24
    til kl. 5, når ordensmæssige hensyn taler for det. Forbuddet
    skal være behørigt afmærket.
    Stk. 2. Opstår der uenighed mellem politiet og vejmyndig-
    heden, afgøres sagen af rigspolitichefen.
    Stk. 3. Et forbud mod ikkenødvendig kørsel efter stk. 1
    omfatter ikke erhvervsmæssig kørsel.
    Stk. 4. En afgørelse som nævnt i stk. 1, 1. pkt., træffes af
    politidirektøren eller den, som denne bemyndiger hertil. Be-
    slutningen skal offentliggøres og indeholde en begrundelse
    og en angivelse af de veje, som omfattes af forbuddet mod
    ikkenødvendig kørsel.
    Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for
    anden administrativ myndighed.«
    [Ændring af ordning for forbuddet mod ikkenødvendig kør-
    sel]
    5) I den under nr. 3 foreslåede § 24 f affattes stk. 1 såle-
    des:
    »Med bøde straffes den, der overtræder § 6 c, stk. 1,
    eller overtræder et forbud mod ikkenødvendig kørsel fastsat
    i medfør af § 6 f, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt.,
    medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.«
    [Konsekvensrettelse af strafhjemmel som følge af ændrings-
    forslag nr. 4]
    Til § 3
    6) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 20, stk. 1, nr. 2, ændres »og § 6, stk. 2.« til: »og § 6,
    stk. 3.««
    [Konsekvensrettelse]
    Af et mindretal (V og SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige
    udvalg):
    c
    Ændringsforslag til det under B nævnte forslag
    Til § 1
    7) Nr. 2 affattes således:
    »2. Efter § 6 b indsættes før overskriften før § 7:
    »§ 6 c. I nattelivszoner må der ikke fra steder, hvortil der
    er almindelig adgang, sælges eller udleveres alkoholholdige
    drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller der-
    over i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. Forbuddet mod salg og udlevering gælder ikke
    for serveringssteder med alkoholbevilling eller lejlighedstil-
    ladelse efter lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbe-
    villing m.v., når salget eller udleveringen af alkoholholdige
    drikkevarer sker til nydelse på eller ved salgsstedet.
    Stk. 3. Udbringning af alkoholholdige drikkevarer med
    en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover må ikke ske
    i nattelivszoner i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 til steder,
    hvortil der er almindelig adgang. Forbuddet omfatter ikke
    udbringning til virksomheder.
    Stk. 4. I det tidsrum, der er nævnt i stk. 1, skal alkohol-
    holdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8
    eller derover være effektivt afskærmet for publikum. Dette
    gælder dog ikke for de serveringssteder, der er nævnt i stk.
    2.««
    [Konsekvens af ændringsforslag om deling]
    8) I det under nr. 3 foreslåede kapitel 6 b affattes § 24 f
    således:
    »§ 24 f. Med bøde straffes den, der overtræder § 6 c, stk.
    1, 3 eller 4, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
    lovgivning.
    Stk. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
    strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
    [Konsekvens af ændringsforslag om deling]
    3
    Til § 7
    9) Paragraffen affattes således:
    »§ 7
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
    ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
    Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholds-
    vis færøske og grønlandske forhold tilsiger.«
    [Konsekvensændring af territorialbestemmelsen som følge
    af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget]
    d
    Ændringsforslag til det under C nævnte forslag
    Til § 7
    10) I stk. 1 udgår », jf. dog stk. 2 og 3«.
    [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 om
    deling]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det foreslås, at lovforslaget deles op i tre separate lovfor-
    slag, således at der kan stemmes om delen om krav om brug
    af en autoriseret dørmand eller vagt, mulighed for bortvis-
    ning af potentielle uromagere, forbud mod ikkenødvendig
    kørsel i nattelivszoner og udvidelse af adgangen til at udøve
    vagtvirksomhed på offentligt område for sig, og delen om
    særvilkår om økonomisk kontrol og målrettede forældrepå-
    læg og børne- og ungepålæg for sig, og delen om forbud
    mod salg m.v. af alkohol i nattelivszonerne for sig.
    Til nr. 2
    Med ændringsforslaget foreslås det at indføre en undta-
    gelsesbestemmelse i § 6 c, stk. 2, således at serveringssteder,
    som ikke holder åbent efter kl. 2, ikke omfattes af kravet om
    brug af en autoriseret dørmand eller vagt efter det foreslåede
    § 6 c, stk. 1.
    Forslaget indebærer, at der på serveringssteder, hvortil
    der er almindelig adgang, som er placeret i en nattelivszone,
    og hvorfra der foregår salg af alkoholholdige drikkevarer
    med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover til ny-
    delse på eller ved salgsstedet, ikke skal gøres brug af en
    autoriseret dørmand eller vagt, hvis serveringsstedet ikke
    holder åbent efter kl. 2.
    Formålet med ændringsforslaget er at undtage serverings-
    steder fra kravet om brug af en autoriseret dørmand eller
    vagt, jf. det foreslåede § 6 c, stk. 1, i politiloven, når det
    pågældende serveringssted ikke holder åbent til længere end
    kl. 2 om natten.
    Restaurationsbranchen, herunder Horesta og Dansk Er-
    hverv, har således peget på, at et krav om brug af en autori-
    seret dørmand eller vagt efter det foreslåede § 6 c, stk. 1,
    kan være en økonomisk byrde for restauranter med natbevil-
    ling til kl. 1 eller kl. 2 om natten. Branchen har således bl.a.
    opfordret til, at kravet om brug af en autoriseret dørmand el-
    ler vagt ikke gælder for serveringssteder, der alene har åbent
    indtil kl. 2 om natten. I lyset af høringssvarene fra restaura-
    tionsbranchen er der et bredt politisk ønske om at indføre
    en undtagelsesbestemmelse, således at restauranter m.v. ikke
    bliver bebyrdet unødvendigt. Nærværende ændringsforslag
    har til formål at imødekomme dette ønske.
    Udtrykket serveringssteder skal forstås i overensstem-
    melse med restaurationsloven og omfatter således ethvert
    sted, hvorfra der sælges drikkevarer med en alkoholvolu-
    menprocent på 2,8 eller derover til nydelse på eller ved
    salgsstedet. Omfattet er således bl.a. natklubber, diskoteker,
    barer, værtshuse, restauranter, caféer og lign. Som eksempel
    på et serveringssted, der er omfattet af det foreslåede § 6 c,
    stk. 2, og som dermed er undtaget fra et krav om brug af en
    autoriseret dørmand eller vagt efter det foreslåede § 6 c, stk.
    1, kan nævnes en restaurant eller et værtshus, som er place-
    ret i en nattelivszone, og som holder lukket fra kl. 1 eller
    kl. 2 om natten. Disse serveringssteder skal ikke gøre brug
    af en autoriseret dørmand eller vagt i tidsrummet fra kl. 24
    og indtil kl. 1 eller 2, hvor det pågældende serveringssted
    holder lukket.
    Hvis et serveringssted, herunder en restaurant, et værts-
    hus eller en natklub, holder åbent til længere end kl. 2 om
    natten, er serveringsstedet ikke omfattet af det foreslåede §
    6 c, stk. 2. Det indebærer, at serveringsstedet skal gøre brug
    af en autoriseret dørmand eller vagt i tidsrummet fra kl. 24
    til kl. 5, hvis der er almindelig adgang til serveringsstedet,
    som er beliggende i en nattelivszone, og der foregår salg af
    alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent
    på 2,8 eller derover til nydelse på eller ved salgsstedet, jf.
    den foreslåede § 6 c, stk. 1.
    Som eksempel kan nævnes en natklub eller en bar, der er
    beliggende i en nattelivszone, og som holder åbent til kl. 3
    om natten. Hvis der er almindelig adgang til den pågælden-
    de natklub eller bar og der foregår salg af alkoholholdige
    drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller der-
    over til nydelse på eller ved salgsstedet, skal den pågælden-
    de natklub eller bar gøre brug af en autoriseret dørmand
    eller vagt fra kl. 24 og frem til kl. 3 om natten, hvor den
    pågældende natklub eller bar lukker.
    Til nr. 3
    Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-
    dringsforslag nr. 1 om deling.
    Til nr. 4
    Med ændringsforslaget foreslås det at ændre ordningen
    for forbuddet mod ikkenødvendig kørsel i nattelivszoner
    efter den foreslåede § 6 f, stk. 1, i politiloven. Der er med
    den foreslåede ordning i det fremsatte lovforslag lagt op til,
    at forbuddet mod ikkenødvendig kørsel som udgangspunkt
    gælder for alle veje i nattelivszoner, og at forbuddet indtræ-
    der som en automatisk følge af udpegningen af en natteliv-
    szone, medmindre politiet med samtykke fra vejmyndighe-
    den træffer bestemmelse om at undtage hele eller dele af
    veje fra forbuddet, jf. den foreslåede § 6 f, stk. 2, i det
    fremsatte lovforslag.
    4
    Med ændringsforslaget foreslås en ordning i § 6 f, stk. 1,
    1. pkt., hvor forbuddet mod ikkenødvendig kørsel i natteliv-
    szoner ikke gælder for alle veje som en automatisk følge af
    udpegning af nattelivszoner, men hvor politiet med samtyk-
    ke fra vejmyndigheden kan træffe afgørelse om, at forbuddet
    skal gælde for hele eller dele af offentlige veje og private
    fællesveje i nattelivszoner, når ordensmæssige hensyn taler
    for det.
    Udtrykket offentlige veje skal forstås i overensstemmelse
    med lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje
    m.v. § 3, stk. 1, nr. 2, hvorefter offentlige veje er veje, gader,
    broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som
    administreres af staten eller kommuner.
    Udtrykket private fællesveje skal forstås i overensstem-
    melse med lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse
    nr. 1234 af 4. november 2015 § 10, nr. 3, hvorefter en
    privat fællesvej er vej, gade, bro eller plads, der ikke er en
    offentlig vej, og som fungerer som færdselsareal for anden
    ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på,
    når ejendommene ikke har samme ejer.
    Det beror på en konkret vurdering, om ordensmæssige
    hensyn taler for at indføre et forbud mod ikkenødvendig
    kørsel på hele eller dele af veje i nattelivszoner. Ved vurde-
    ringen kan der lægges vægt på, om politiet har erfaringer
    med støjende eller anden generende kørsel i det givne områ-
    de i nattetimerne.
    Ordensmæssige hensyn taler almindeligvis for at indføre
    et forbud mod ikkenødvendig kørsel på hele eller dele af
    veje i nattelivszoner, hvis politiet har erfaringer med, at
    der i nattetimerne på de givne veje forekommer kørsel,
    hvor kørselsmåden afviger fra det normale, herunder hvor
    motorkøretøjer føres på en måde, der kan opfattes som ge-
    nerende for andre mennesker. Det er f.eks. tilfældet, hvor
    der erfaringsmæssigt sker kørsel med en betydeligt forhøjet
    eller nedsat hastighed, eller hvor føreren eller eventuelle
    passagerer er kontaktsøgende mod mennesker på vejen eller
    omkring bilen, f.eks. ved at lave hjulspind, afspille høj mu-
    sik med nedrullede bilruder eller komme med verbale tilråb.
    Der kan endvidere lægges vægt på, om der på de pågæl-
    dende veje er en udpræget gadeaktivitet i nattetimerne og
    det således af hensyn til at sikre god ro og orden på vejene
    vurderes hensigtsmæssigt at begrænse færdslen med motor-
    køretøjer på de pågældende veje i nattetimerne.
    Det forudsættes, at der ikke indføres et forbud mod ikke-
    nødvendig kørsel på hele eller dele af hovedveje eller andre
    veje, der er væsentlige for den almindelige trafikafvikling,
    fordi vejen f.eks. skaber forbindelse mellem forskellige by-
    dele. Som eksempel på en sådan vej, der er væsentlig for
    den almindelige trafikafvikling, kan nævnes Vesterbrogade i
    København, der skaber trafikal sammenhæng mellem Frede-
    riksberg, Vesterbro og Indre København.
    Det forudsættes, at politiet i forbindelse med udpegning
    af en ny nattelivszone i medfør af politilovens § 6 b, for-
    inden nattelivszonen får virkning, i samarbejde med den
    relevante vejmyndighed afklarer, om der er grundlag for at
    træffe afgørelse efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt.
    Endvidere forudsættes det, at politiet forud for lovens
    ikrafttræden i samarbejde med den relevante vejmyndighed
    afklarer, om der skal træffes afgørelse om forbud mod ik-
    kenødvendig kørsel på en eller flere veje i medfør af det
    foreslåede stk. 1, 1. pkt., på veje, der er beliggende i en
    eksisterende nattelivszone på tidspunktet for lovens ikraft-
    trædelse. Det forudsættes, at en eventuel beslutning herom
    offentliggøres på politiets officielle hjemmeside, på sociale
    medier el. lign. i umiddelbar forlængelse af, at loven træder
    i kraft. Forbuddet vil dog først have virkning, når forbuddet
    er behørigt afmærket, jf. det foreslåede stk. 1, 2. pkt.
    Det forhold, at politiet i forbindelse med udpegningen
    af en ny nattelivszone eller i forbindelse med lovens ikraft-
    trædelse har besluttet ikke at indføre et forbud mod ikkenød-
    vendig kørsel på en eller flere veje i nattelivszoner i medfør
    af det foreslåede stk. 1, 1. pkt., hindrer ikke, at politiet
    på et senere tidspunkt kan træffe beslutning herom, hvis
    ordensmæssige hensyn på det pågældende tidspunkt taler for
    det.
    Det foreslås i § 6 f, stk. 1, 2. pkt., at forbuddet skal være
    behørigt afmærket.
    Det indebærer, at hvis der træffes en afgørelse om at ind-
    føre et forbud mod ikkenødvendig kørsel efter det foreslåede
    § 6 f, stk. 1, 1. pkt., skal det tilkendegives ved tydelig af-
    mærkning i overensstemmelse med de regler, der fastsættes i
    medfør af færdselslovens § 95, stk. 1 og 3. Det forudsættes
    i den forbindelse, at forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel
    først gælder fra det tidspunkt, hvor der er opsat behørig
    afmærkning.
    Det foreslås i § 6 f, stk. 2, at hvis der opstår uenighed
    mellem politiet og vejmyndigheden, afgøres sagen af rigspo-
    litichefen.
    Den foreslåede bestemmelse svarer tilnærmelsesvis til
    den gældende ordning efter færdselslovens § 92 c, stk. 1,
    hvorefter transportministeren afgør sagen, hvis der er uenig-
    hed mellem de myndigheder, der er nævnt i færdselslovens
    §§ 92 og 92 a. Hvis politiet og den relevante vejmyndighed
    således ikke kan opnå enighed om, hvorvidt der for en eller
    flere veje i en nattelivszone skal gælde et forbud mod ikke-
    nødvendig kørsel i medfør af det foreslåede stk. 1, 1. pkt.,
    træffer rigspolitichefen afgørelse om det.
    Forinden rigspolitichefen træffer afgørelse efter det fore-
    slåede stk. 2, forudsættes det, at der til brug for sagens
    afgørelse indhentes en vejledende udtalelse fra Transportmi-
    nisteriet om de trafikale hensyn, der gør sig gældende for
    den pågældende vej og det omkringliggende område.
    Det foreslås i § 6 f, stk. 3, at et forbud mod ikkenødven-
    dig kørsel efter stk. 1 ikke omfatter erhvervsmæssig kørsel.
    Der kan henvises til bemærkningerne herom i det frem-
    satte lovforslag, jf. Folketingstidende 2021-2022, tillæg A,
    L 162 som fremsat, side 40.
    Den foreslåede bestemmelse i § 6 f, stk. 4, 1. pkt., inde-
    bærer, at en beslutning om, at der for hele eller dele af veje i
    nattelivszoner skal gælde et forbud mod ikkenødvendig kør-
    sel træffes af politidirektøren i den enkelte politikreds eller
    den, som vedkommende bemyndiger dertil. Det forudsættes,
    at beslutningen træffes på ledelsesniveau.
    Den foreslåede bestemmelse i § 6 f, stk. 4, 2. pkt., inde-
    bærer, at en beslutning efter stk. 1 skal offentliggøres og
    indeholde en begrundelse og en angivelse af de veje, som
    5
    omfattes af forbuddet mod ikkenødvendig kørsel. Offentlig-
    gørelsen vil skulle ske på politiets officielle hjemmeside, på
    sociale medier el. lign. Offentliggørelsen vil kunne ske, i
    forbindelse med at politiet offentliggør en beslutning om at
    udpege en ny nattelivszone i medfør af politilovens § 6 b.
    Da forbuddet mod ikkenødvendig kørsel er knyttet til
    den pågældende nattelivszone, ophører et eventuelt forbud
    samtidig med nattelivszonens eventuelle ophør.
    Det foreslås i § 6 f, stk. 5, at afgørelser efter stk. 1 og 2
    ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
    Den foreslåede bestemmelse indebærer, at politiet beslut-
    ning om, at der for hele eller dele af veje i nattelivszoner
    skal gælde et forbud mod ikkenødvendig kørsel i medfør
    af det foreslåede § 6 f, stk. 1, 1. pkt., ikke kan påklages
    til anden administrativ myndighed. Endvidere kan rigspoliti-
    chefens afgørelser efter den foreslåede stk. 2 ikke indbringes
    for anden administrativ myndighed.
    Afgørelserne vil kunne indbringes for domstolene i med-
    før af grundlovens § 63.
    Til nr. 5
    Der er tale om en konsekvensrettelse af strafhjemmelen
    i det foreslåede § 24 f, stk. 1, i politiloven som følge af
    ændringsforslag nr. 4.
    Til nr. 6
    Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af at det
    nugældende § 6, stk. 2, bliver stk. 3 med lovforslagets § 3,
    nr. 2.
    Til nr. 7-10
    Der er tale om konsekvensændringer, som følge af at det i
    ændringsforslag nr. 1 foreslås at opdele lovforslaget.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 6. april 2022 og var til 1.
    behandling den 22. april 2022. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
    Teknisk gennemgang
    Justitsministeren har den 19. april 2022 over for udvalget
    foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og justitsministeren sendte den 24. februar
    2022 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag
    178. Den 6. april 2022 sendte justitsministeren høringssva-
    rene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 13 bilag på lovfor-
    slaget.
    Samråd
    Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til
    mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent sam-
    råd med udvalget den 10. maj 2022.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 68 spørgsmål
    til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
    har besvaret.
    Bjørn Brandenborg (S) Thomas Jensen (S) Julie Skovsby (S) Leif Lahn Jensen (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S)
    Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV) nfmd. Susan Kronborg (RV)
    Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Kasper Sand Kjær (S)
    Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Kenneth Mikkelsen (V)
    Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (UFG)
    Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
    Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
    medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    6
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Dansk Folkeparti (DF) 10
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Moderaterne (M) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 9
    7