5. udkast til betænkning
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet). (Bilag 13)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet). (Bilag 13)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed og lov om vagtvirksomhed. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet i nattelivszoner og udvidelse af adgangen til at udøve vagtvirksomhed på offentlige områder). (Bilag 13)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed. (Forbud mod salg m.v. af alkohol i nattelivszoner). (Bilag 13)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af særvilkår om økonomisk kontrol og målrettede forældrepålæg og børne- og ungepålæg ved utryghedsskabende adfærd). (Bilag 13)
Aktører:
Bet_L162
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l162/bilag/13/2586367.pdf
Betænkning afgivet af Retsudvalget den [2. juni 2022] 4. udkast til Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) [af justitsministeren (Nick Hækkerup)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Sociali- stisk Folkeparti medlemmer af udvalget har stillet ændrings- forslag nr. 1 og 7-9, herunder om deling af lovforslaget, justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2, 4-6 og Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3. 2. Indstillinger <> Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be- tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 3. Politiske bemærkninger <Parti/partier> <> <Parti/partier> <> 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af et mindretal (SF), tiltrådt af <>: a Ændringsforslag om deling af lovforslaget 1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold: A. »Forslag til lov om ændring af lov om politiets virk- somhed og lov om vagtvirksomhed (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet i nattelivszoner og udvidelse af adgangen til at udøve vagtvirksomhed på offentligt område)« omfattende §§ 1, 3, 6 og 7. B. »Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om so- cial service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af særvilkår om økonomisk kontrol og målrettede forældre- pålæg og børne- og ungepålæg ved utryghedsskabende ad- færd)« omfattende §§ 2, 4 og 5-7. [Forslag om deling af lovforslaget] b Ændringsforslag til det under A nævnte forslag Til § 1 Af justitsministeren, tiltrådt af <>: 2) Den under nr. 2 foreslåede § 6 c affattes således: »§ 6 c. På serveringssteder, hvortil der er almindelig ad- gang, som er placeret i en nattelivszone, og hvorfra der foregår salg af alkoholholdige drikkevarer med en alkohol- volumenprocent på 2,8 eller derover til nydelse på eller ved Til lovforslag nr. L 162 Folketinget 2021-22 Journalnummer DokumentId Offentligt L 162 - Bilag 13 Retsudvalget 2021-22 salgsstedet, skal der i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 gøres brug af en autoriseret dørmand eller vagt, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Kravet i stk. 1 gælder ikke for serveringssteder, som ikke holder åbent efter kl. 2. Stk. 3. Stk. 1 finder anvendelse, 30 dage efter at natteliv- szonen får virkning.« [Indførelse af en undtagelsesbestemmelse til kravet om brug af en autoriseret dørmand eller vagt] Af et mindretal (V), tiltrådt af <>: 3) Den under nr. 2 foreslåede § 6 d udgår. [Forbud mod salg m.v. af alkohol i nattelivszoner udgår] Af justitsministeren, tiltrådt af <>: 4) Den under nr. 2 foreslåede § 6 f affattes således: »§ 6 f. Politiet kan med samtykke fra vejmyndigheden træffe afgørelse om, at ikkenødvendig kørsel med motorkø- retøjer er forbudt på hele eller dele af offentlige veje og private fællesveje i nattelivszoner i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, når ordensmæssige hensyn taler for det. Forbuddet skal være behørigt afmærket. Stk. 2. Opstår der uenighed mellem politiet og vejmyndig- heden, afgøres sagen af rigspolitichefen. Stk. 3. Et forbud mod ikke-nødvendig kørsel efter stk. 1 omfatter ikke erhvervsmæssig kørsel. Stk. 4. En afgørelse som nævnt i stk. 1, 1. pkt., træffes af politidirektøren eller den, som denne bemyndiger hertil. Be- slutningen skal offentliggøres og indeholde en begrundelse og en angivelse af de veje, som omfattes af forbuddet mod ikkenødvendig kørsel. Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.« [Ændring af ordning for forbuddet mod ikkenødvendig kør- sel] 5) I den under nr. 3 foreslåede § 24 f affattes stk. 1 såle- des: »Med bøde straffes den, der overtræder § 6 c, stk. 1, eller § 6 d, stk. 1, 3 eller 4, eller overtræder et forbud mod ikke-nødvendig kørsel fastsat i medfør af § 6 f, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.« [Konsekvensrettelse af strafhjemmel som følge af ændrings- forslag nr. 3] Til § 3 6) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer: »01. I § 20, stk. 1, nr. 2, ændres »og § 6, stk. 2.« til: »og § 6, stk. 3.«« [Konsekvensrettelse] Af et mindretal (SF), tiltrådt af <>: c Ændringsforslag til det under B nævnte forslag Til § 6 7) Stk. 2 udgår. [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 om deling] Til § 7 8) Stk. 1 affattes således: »Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.« [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 om deling] 9) Stk. 2 og 3 udgår. [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 om deling] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Det foreslås, at lovforslaget deles op i to separate lovfor- slag, således at der kan stemmes om delen om initiativerne rettet mod nattelivet og udvidelsen af adgangen til at udøve vagtvirksomhed på offentligt område for sig og delen om indførelsen af særvilkår om økonomisk kontrol og målret- tede forældrepålæg og børne- og ungepålæg ved utrygheds- skabende adfærd for sig. Til nr. 2 Med ændringsforslaget foreslås det at indføre en undta- gelsesbestemmelse i § 6 c, stk. 2, således at serveringssteder, som ikke holder åbent efter kl. 2, ikke omfattes af kravet om brug af en autoriseret dørmand eller vagt efter den foreslåe- de § 6 c, stk. 1. Forslaget indebærer, at der på serveringssteder, hvortil der er almindelig adgang, som er placeret i en nattelivszone, og hvorfra der foregår salg af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover 3 til nydelse på eller ved salgsstedet, ikke skal gøres brug af en autoriseret dørmand eller vagt, hvis serveringsstedet ikke holder åbent efter kl. 2. Formålet med ændringsforslaget er at undtage serverings- steder fra kravet om brug af en autoriseret dørmand eller vagt, jf. den foreslåede § 6 c, stk. 1, i politiloven, når det pågældende serveringssted ikke holder åbent til længere end kl. 2 om natten. Restaurationsbranchen, herunder Horesta og Dansk Er- hverv, har således peget på, at et krav om brug af en autori- seret dørmand eller vagt efter den foreslåede § 6 c, stk. 1, kan være en økonomisk byrde for restauranter med natbevil- ling til kl. 1 eller kl. 2 om natten. Branchen har således bl.a. opfordret til, at kravet om brug af en autoriseret dørmand el- ler vagt ikke gælder for serveringssteder, der alene har åbent indtil kl. 2 om natten. I lyset af høringssvarene fra restaura- tionsbranchen er der et bredt politisk ønske om at indføre en undtagelsesbestemmelse, således at restauranter m.v. ikke 2 bliver bebyrdet unødvendigt. Nærværende ændringsforslag har til formål at imødekomme dette ønske. Udtrykket »serveringssteder« skal forstås i overensstem- melse med restaurationsloven og omfatter således ethvert sted, hvorfra der sælges drikkevarer med en alkoholvolu- menprocent på 2,8 eller derover til nydelse på eller ved salgsstedet. Omfattet er således bl.a. natklubber, diskoteker, barer, værtshuse, restauranter, caféer og lignende. ¬Som ek- sempel på et serveringssted, der er omfattet af den foreslåe- de § 6 c, stk. 2, og som dermed er undtaget fra et krav om brug af en autoriseret dørmand eller vagt efter den foreslåe- de § 6 c, stk. 1, kan nævnes en restaurant eller et værtshus, som er placeret i en nattelivszone, og som holder lukket fra kl. 1 eller kl. 2 om natten. Disse serveringssteder skal ikke gøre brug af en autoriseret dørmand eller vagt i tidsrummet fra kl. 24 og indtil kl. 1 eller 2, hvor det pågældende serve- ringssted holder lukket. Hvis et serveringssted, herunder en restaurant, værtshus eller natklub, holder åbent til længere end kl. 2 om natten, er serveringsstedet ikke omfattet af den foreslåede § 6 c, stk. 2. Det indebærer, at serveringsstedet skal gøre brug af en autoriseret dørmand eller vagt i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, hvis der er almindelig adgang til serveringsstedet, som er beliggende i en nattelivszone, og der foregår salg af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover til nydelse på eller ved salgsstedet, jf. den foreslåede § 6 c, stk. 1. Som eksempel kan nævnes en natklub eller en bar, der er beliggende i en nattelivszone, og som holder åbent til kl. 3 om natten. Hvis der er almindelig adgang til den pågælden- de natklub eller bar, og der foregår salg af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller der- over til nydelse på eller ved salgsstedet, skal den pågælden- de natklub eller bar gøre brug af en autoriseret dørmand eller vagt fra kl. 24 og frem til kl. 3 om natten, hvor den pågældende natklub eller bar lukker. Til nr. 3 Med ændringsforslaget foreslås det, at forbuddet mod salg m.v. af alkohol i nattelivszoner udgår. Til nr. 4 Med ændringsforslaget foreslås det at ændre ordningen for forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel i nattelivszoner efter den foreslåede § 6 f, stk. 1, i politiloven. Der er med den foreslåede ordning i det fremsatte lovforslag lagt op til, at forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel som udgangspunkt gælder for alle veje i nattelivszoner, og at forbuddet indtræ- der som en automatisk følge af udpegningen af en natteliv- szone, medmindre politiet med samtykke fra vejmyndighe- den træffer bestemmelse om at undtage hele eller dele af veje fra forbuddet, jf. den foreslåede § 6 f, stk. 2, i det fremsatte lovforslag. Med ændringsforslaget foreslås en ordning i § 6 f, stk. 1, 1., pkt., hvor forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel i nattelivszoner ikke gælder for alle veje som en automatisk følge af udpegning af nattelivszoner, men hvor politiet med samtykke fra vejmyndigheden kan træffe afgørelse om, at forbuddet skal gælde for hele eller dele af offentlige veje og private fællesveje i nattelivszoner, når ordensmæssige hensyn taler for det. Udtrykket »offentlige veje« skal forstås i overensstem- melse med lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. § 3, stk. 1, nr. 2, hvorefter offentlige veje er veje, gader broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommuner. Udtrykket »private fællesveje« skal forstås i overens- stemmelse med lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgø- relse nr. 1234 af 4. november 2015 § 10, nr. 3, hvorefter en privat fællesvej er vej, gade, bro eller plads, der ikke er en offentlig vej, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer. Det beror på en konkret vurdering, om ordensmæssige hensyn taler for at indføre et forbud mod ikke-nødvendig kørsel på hele eller dele af veje i nattelivszoner. Ved vurde- ringen kan der lægges vægt på, om politiet har erfaringer med støjende eller anden generende kørsel i det givne områ- de i nattetimerne. Ordensmæssige hensyn taler almindeligvis for at indføre et forbud mod ikke-nødvendig kørsel på hele eller dele af veje i nattelivszoner, hvis politiet har erfaringer med, at der i nattetimerne på de givne veje forekommer kørsel, hvor kørselsmåden afviger fra det normale, herunder hvor motorkøretøjer føres på en måde, der kan opfattes som ge- nerende for andre mennesker. Det er f.eks. tilfældet, hvor der erfaringsmæssigt sker kørsel med en betydeligt forhøjet eller nedsat hastighed, eller hvor føreren eller eventuelle passagerer er kontaktsøgende mod mennesker på vejen eller omkring bilen, f.eks. ved at lave hjulspind, afspille høj mu- sik med nedrullede bilruder eller komme med verbale tilråb. Der kan endvidere lægges vægt på, om der på de pågæl- dende veje er en udpræget gadeaktivitet i nattetimerne, og det således af hensyn til at sikre god ro og orden på vejene vurderes hensigtsmæssigt at begrænse færdslen med motor- køretøjer på de pågældende veje i nattetimerne. Det forudsættes, at der ikke indføres et forbud mod ikke- nødvendig kørsel på hele eller dele af hovedveje eller andre veje, der er væsentlige for den almindelige trafikafvikling, fordi vejen f.eks. skaber forbindelse mellem forskellige by- dele. Som eksempel på en sådan vej, der er væsentlig for den almindelige trafikafvikling, kan nævnes Vesterbrogade i København, der skaber trafikal sammenhæng mellem Frede- riksberg, Vesterbro og Indre København. Det forudsættes, at politiet i forbindelse med udpegning af en ny nattelivszone i medfør af politilovens § 6 b, for- inden nattelivszonen får virkning, i samarbejde med den relevante vejmyndighed afklarer, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt. Endvidere forudsættes det, at politiet forud for lovens ikrafttræden i samarbejde med den relevante vejmyndighed afklarer, om der skal træffes afgørelse om forbud mod ik- ke-nødvendig kørsel på en eller flere veje i medfør af det foreslåede stk. 1, 1. pkt., i forhold til veje, der er beliggende i en eksisterende nattelivszone på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse. Det forudsættes, at en eventuel beslutning 3 herom offentliggøres på politiets officielle 6 hjemmeside, på sociale medier eller lignende i umiddelbar forlængelse af, at loven træder i kraft. Forbuddet vil dog først have virkning, når forbuddet er behørigt afmærket, jf. det foreslåede stk. 1, 2. pkt. Det forhold, at politiet i forbindelse med udpegningen af en ny nattelivszone eller i forbindelse med lovens ikrafttræ- delse har besluttet ikke at indføre et forbud mod ikke-nød- vendig kørsel på en eller flere veje i nattelivszoner i medfør af den foreslåede stk. 1, 1. pkt., hindrer ikke, at politiet på et senere tidspunkt kan træffe beslutning herom, hvis ordensmæssige hensyn på det pågældende tidspunkt taler for det. Det foreslås i § 6 f, stk. 1, 2. pkt., at forbuddet skal være behørigt afmærket. Det indebærer, at hvis der træffes en afgørelse om at indføre et forbud mod ikke-nødvendig kørsel efter den fore- slåede § 6 f, stk. 1, 1. pkt., skal det tilkendegives ved tydelig afmærkning i overensstemmelse med de regler, der fastsættes i medfør af færdselslovens § 95, stk. 1, og stk. 3. Det forudsættes i den forbindelse, at forbuddet mod ikke- nødvendig kørsel først gælder fra det tidspunkt, hvor der er opsat behørig afmærkning. Det foreslås i § 6 f, stk. 2, at hvis der opstår uenighed mellem politiet og vejmyndigheden, afgøres sagen af rigspo- litichefen. Den foreslåede bestemmelse svarer tilnærmelsesvis til den gældende ordning efter færdselslovens § 92 c, stk. 1, hvorefter transportministeren afgør sagen, hvis der er uenig- hed mellem de myndigheder, der er nævnt i færdselslovens §§ 92 og 92 a. Hvis politiet og den relevante vejmyndighed således ikke kan opnå enighed om, hvorvidt der for en eller flere veje i en nattelivszone skal gælde et forbud mod ikke- nødvendig kørsel i medfør af det foreslåede stk. 1, 1. pkt., træffer rigspolitichefen afgørelse om det. Forinden rigspolitichefen træffer afgørelse efter det fore- slåede stk. 2, forudsættes det, at der til brug for sagens afgørelse indhentes en vejledende udtalelse fra Transportmi- nisteriet om de trafikale hensyn, der gør sig gældende for den pågældende vej og det omkringliggende område. Det foreslås i § 6 f, stk. 3, at et forbud mod ikke-nødven- dig kørsel efter stk. 1 ikke omfatter erhvervsmæssig kørsel. Der kan henvises til bemærkningerne herom i det frem- satte lovforslag, jf. Folketingstidende 2021-2022, A, L 162 som fremsat, s. 40. Den foreslåede bestemmelse i § 6 f, stk. 4, 1. pkt., inde- bærer, at en beslutning om, at der for hele eller dele af veje i nattelivszoner skal gælde et forbud mod ikke-nødvendig kørsel træffes af politidirektøren i den enkelte politikreds eller den, som vedkommende bemyndiger dertil. Det forud- sættes, at beslutningen træffes på ledelsesniveau. Den foreslåede bestemmelse i § 6 f, stk. 4, 2. pkt., inde- bærer, at en beslutning efter stk. 1 skal offentliggøres og indeholde en begrundelse og en angivelse af de veje, som omfattes af forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel. Offentlig- gørelsen vil skulle ske på politiets officielle hjemmeside, på sociale medier eller lignende. Offentliggørelsen vil kunne ske i forbindelse med, at politiet offentliggør en beslutning om at udpege en ny nattelivszone i medfør af politilovens § 6 b. Da forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel er knyttet til den pågældende nattelivszone, ophører et eventuelt forbud samtidig med nattelivszonens eventuelle ophør. Det foreslås i § 6 f, stk. 5, at afgørelser efter stk. 1 og 2 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at politiet beslut- ning om, at der for hele eller dele af veje i nattelivszoner skal gælde et forbud mod ikke-nødvendig kørsel i medfør af den foreslåede § 6 f, stk. 1, 1. pkt., ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Endvidere kan rigspoliti- chefens afgørelser efter den foreslåede stk. 2 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelserne vil kunne indbringes for domstolene i med- før af grundlovens § 63. Til nr. 5 Der er tale om en konsekvensrettelse af strafhjemlen i den foreslåede § 24 f, stk. 1, i politiloven som følge af ændringsforslag nr. 3. Til nr. 6 Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at den nugældende § 6, stk. 2, bliver stk. 3 med lovforslagets § 3, nr. 2. Til nr. 7 Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at den nugældende § 6, stk. 2, bliver stk. 3 med lovforslagets § 3, nr. 2. Til nr. 8 Der er tale om en konsekvensændring af territorialbe- stemmelsen i lovforslagets § 7 som følge af, at det i æn- dringsforslag nr. 1 foreslås at opdele lovforslaget. Til nr. 9 Der er tale om en konsekvensændring af territorialbe- stemmelsen i lovforslagets § 7 som følge af, at det i æn- dringsforslag nr. 1 foreslås at opdele lovforslaget. 5. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 6. april 2022 og var til 1. behandling den 22. april 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud- valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin- gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i <5> møder. Teknisk gennemgang Justitsministeren har den 19. april 2022 over for udvalget foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget. 4 Høringssvar Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 24. februar 2022 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del –178. Den 6. april 2022 sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt <8> bilag på lovfor- slaget. Samråd Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent sam- råd med udvalget den 10. maj 2022. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <56> spørgs- mål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, [som mini- steren har besvaret. ] Bjørn Brandenborg (S) Thomas Jensen (S) Julie Skovsby (S) Brian Bressendorff (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV) nfmd. Susan Kronborg (RV) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Kasper Sand Kjær (S) Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Kenneth Mikkelsen (V) Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (UFG) Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 49 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Radikale Venstre (RV) 14 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Dansk Folkeparti (DF) 10 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3 Alternativet (ALT) 1 Kristendemokraterne (KD) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 10 5