L 162 - svar på spm. 52 om redegørelse for de erhvervsøkonomiske efterlevelseskonsekvenser for de ramte virksomheder, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet). (Spørgsmål 52)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet). (Spørgsmål 52)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed og lov om vagtvirksomhed. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet i nattelivszoner og udvidelse af adgangen til at udøve vagtvirksomhed på offentlige områder). (Spørgsmål 52)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed. (Forbud mod salg m.v. af alkohol i nattelivszoner). (Spørgsmål 52)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af særvilkår om økonomisk kontrol og målrettede forældrepålæg og børne- og ungepålæg ved utryghedsskabende adfærd). (Spørgsmål 52)
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Morten Dahlin
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Morten Dahlin
Besvarelse af spørgsmål nr. 52 fra REU til L 162.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l162/bilag/0/2576178.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 52 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimina- litet) (L 162) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 52 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksom- hed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket ind- sats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162), som Folketin- gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. maj 2022. Spørgsmå- let er stillet efter ønske fra Morten Dahlin (V). Mattias Tesfaye / Thomas Højgaard Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 16. maj 2022 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Pierre Nydal Sagsnr.: 2022-0037-0146 Dok.: 2435467 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 162 - endeligt svar på spørgsmål 52 Retsudvalget 2021-22 Side 2/3 Spørgsmål nr. 52 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagt- virksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162): ”Vil ministeren redegøre for de erhvervsøkonomiske efterlevel- seskonsekvenser for de ramte virksomheder, jf. svar på spørgs- mål 9?” Svar: Jeg kan indledningsvist henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 53 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162). Jeg kan herudover henvise til lovforslagets pkt. 5 om økonomiske og admi- nistrative konsekvenser for erhvervslivet m.v., hvoraf det fremgår, at forsla- get om forbud mod salg m.v. af alkohol i nattelivszoner vurderes at kunne medføre økonomiske konsekvenser i form af produktionsbegrænsninger for de detailbutikker m.v., der er beliggende i en nattelivszone, og som i dag sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover til forbrugere i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5. Hvis der ikke blot sker en omfordeling af salget på andre tider af døgnet, vil disse virksomheder kunne opleve en omsætningsnedgang. Endvidere kan der være afledte effekter i form af tabt omsætning for grossister, transport- virksomheder m.v., der forsyner de pågældende butikker m.v. med alkohol- holdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover. Det fremgår endvidere af pkt. 5 om økonomiske og administrative konse- kvenser for erhvervslivet m.v., at det foreslåede krav om effektiv afskærm- ning af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 vurderes at medføre mindre omstillingsomkostninger for de berørte virksomheder i form af bl.a. reme- dier til effektiv afskærmning, idet det dog bemærkes, at afskærmningen vil kunne tilvejebringes ved skabe, døre, låger, gitre, forhæng eller anden ef- fektiv sikring. Side 3/3 Det fremgår endvidere af pkt. 5 om økonomiske og administrative konse- kvenser for erhvervslivet m.v., at de erhvervsøkonomiske efterlevelseskon- sekvenser samlet set er af ikke betydelig størrelse, og der er derfor ikke fo- retaget en nærmere kvantificering af lovforslaget.
Besvarelse af spørgsmål nr. 53 fra REU til L 162.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l162/bilag/0/2576179.pdf
Side 1/4 Besvarelse af spørgsmål nr. 53 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimina- litet) (L 162) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 53 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksom- hed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket ind- sats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162), som Folketin- gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. maj 2022. Spørgsmå- let er stillet efter ønske fra Morten Dahlin (V). Mattias Tesfaye / Thomas Højgaard Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 16. maj 2022 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Pierre Nydal Sagsnr.: 2022-0037-0146 Dok.: 2435484 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 162 - endeligt svar på spørgsmål 52 Retsudvalget 2021-22 Side 2/4 Spørgsmål nr. 53 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagt- virksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162): ”Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen kan vurdere, at de erhvervsøkonomiske efterlevelseskonsekvenser samlet set vurderes at være af begrænset intensitet, jf. svar på spørgsmål 9, når Justitsministeriet ikke er i besiddelse af oplysninger om an- tallet af detailbutikker, og dermed ikke ved hvor mange virk- somheder, som initiativerne i lovforslaget vil ramme, jf. svar på spørgsmål 31?” Svar: Som det fremgår af min besvarelse af 9. maj 2022 af spørgsmål nr. 31 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod utrygheds- skabende adfærd og kriminalitet) (L 162), er Justitsministeriet ikke i besid- delse af oplysninger om antallet af detailbutikker, der har åbent i tidsrummet mellem kl. 24 og kl. 5, og som aktuelt er beliggende i en nattelivszone. På trods af, at Justitsministeriet ikke er i besiddelse af de pågældende oplys- ninger, er det alligevel Justitsministeriets vurdering, at de erhvervsøkono- miske efterlevelseskonsekvenser samlet set er af ikke betydelig størrelse, jf. endvidere pkt. 5 i lovforslaget. Justitsministeriet har ved denne vurdering bl.a. lagt vægt på, at det foreslå- ede forbud mod salg af alkohol m.v. i nattelivszonerne må antages at ramme et begrænset antal detailbutikker og lignende. Forbuddet vil således alene gælde for detailbutikker m.v., der er beliggende i nattelivszoner, som er af- grænsede områder, der ikke må være større end påkrævet for at forebygge kriminalitet i nattelivet. Justitsministeriet har endvidere lagt vægt på, at forbuddet gælder et begræn- set tidsrum fra kl. 24 til kl. 5, hvor alene en mindre andel af detailbutikker og lignende holder åbent, og at forbuddet er rettet mod en afgrænset vare- gruppe, som er alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover. Det foreslåede forbud vil således alene ramme detail- butikker m.v., der holder åbent efter kl. 24, og som almindeligvis sælger Side 3/4 alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller der- over til forbrugere i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5. Endelig kan salget flytte sig til andre steder, herunder ind på serveringsstederne, hvor salg af alkohol med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover fortsat vil være tilladt, når det sker til nydelse på eller ved salgsstedet. Det kan supplerende oplyses, at det fremgår af den kommenterede hørings- oversigt til lovforslaget af 6. april 2022, at Dansk Erhverv og De Samvir- kende Købmænd har peget på, at det foreslåede forbud mod salg m.v. af alkohol i nattelivszonerne vil medføre, at de berørte virksomheder vil blive ramt på den samlede omsætning, fordi forbuddet ikke alene vil medføre et tab på fortjenesten ved salg af alkohol, men tillige medføre tabt fortjeneste som følge af manglende mulighed for mersalg/følgesalg. Endvidere er det bl.a. anført, at et forbud vil indebære, at salget flytter til butikker, der ligger uden for nattelivszoner. Selv med de påvirkninger, som Dansk Erhverv og De samvirkende Køb- mænd anfører, at det foreslåede forbud mod salg af alkohol m.v. i nattelivs- zonerne vil medføre for de berørte virksomheder, er det Justitsministeriets vurdering, at de erhvervsøkonomiske efterlevelseskonsekvenser samlet set er af ikke betydelig størrelse. Når regeringen alligevel har valgt at fremlægge et forslag, der vil påvirke erhvervslivet i et vist omfang, er det fordi, at regeringen finder det proble- matisk, at der i flere byer i Danmark har udviklet sig et natteliv med lar- mende og støjende adfærd til stor gene for mange mennesker. Regeringen mener derfor, at der er behov for tiltag, der begrænser incitamentet til at flytte festen ud på gaden og i stedet trækker de festende unge ind på serve- ringsstederne, hvor der er større kontrol og opsyn med festen. Som det fremgår af pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforsla- get, vides det fra flere internationale studier, at en høj koncentration af barer og detailbutikker i et givent område, der sælger alkohol, har en sammen- hæng med mængden af kriminalitet i området. Et tysk studie viser, at der i delstaten Baden-Württemberg, hvor der i årene 2010-2017 gjaldt et forbud mod detailsalg af alkohol i de sene aften- og nattetimer, skete et i fald i an- tallet af anmeldelser om simpel vold og grov vold med henholdsvis 11 og 8 procent i de sene aften- og nattetimer. Side 4/4 Formålet med initiativet er navnlig på denne baggrund at reducere krimina- litet, herunder vold i nattelivet.