L 162 - svar på spm. 54 om talepapir fra åbent samråd den 10/5-22 om L 162 (Om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), jf. L 162 - samrådsspm. A, fra justitsministeren

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 54 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,
lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimina-
litet) (L 162)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 54 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksom-
hed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket ind-
sats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. maj 2022.
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 12. maj 2022
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Pierre Nydal
Sagsnr.: 2022-0037-0146
Dok.: 2438107
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 162 - endeligt svar på spørgsmål 54
Retsudvalget 2021-22
Side 2/2
Spørgsmål nr. 54 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagt-
virksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L
162):
”Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd
den 10/5-22 om L 162 (Om styrket indsats mod utryghedsska-
bende adfærd og kriminalitet), jf. L 162 - samrådsspm. A?”
Svar:
Der vedlægges det udkast til talepapir, som dannede grundlag for justitsmi-
nisterens besvarelse den 10. maj 2022 af samrådsspørgsmål A fra Folketin-
gets Retsudvalg.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A
fra Folketingets Retsudvalg den 10. maj 2022
Samrådsspørgsmål A:
”Vil ministeren redegøre uddybende for hvert enkelt element i det fremsatte
lovforslag, herunder angive hvilke elementer i det fremsatte forslag, der ef-
ter regeringens opfattelse er presserende at få gennemført i indeværende
samling, og som ikke allerede er indeholdt i eksisterende regelsæt?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Britt Bager (KF), Preben Bang Hen-
riksen (V), Peter Skaarup (DF) og Pernille Vermund (NB).
Dato: 5. maj 2022
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Pierre Nydal
Sagsnr.: 2021-10-0780
Dok.: 2427840
Offentligt
L 162 - endeligt svar på spørgsmål 54
Retsudvalget 2021-22
2
Svar:
[Indledning]
Tak for invitationen til at komme her i dag og gennemgå
et vigtigt lovforslag, der grundlæggende handler om at
skabe et tryggere samfund for danskerne.
Lovforslaget hviler overordnet på to søjler.
For det første har vi en søjle med tryghedsskabende ini-
tiativer rettet mod nattelivet, der vil kunne gøre en kon-
kret forskel her og nu.
For det andet har vi en søjle med kriminalitetsforebyg-
gende og resocialiserende initiativer, der har en mere
langsigtet virkning.
For mig at se hænger de to søjler sammen.
Når vi med den ene hånd strammer skruen over for vold
og utryghed i nattelivet og på S-togsstationerne, så må vi
med den anden hånd også række ud til de unge menne-
sker, der – selvom de måske er kommet på afveje – vil
en anden vej.
Som ønsket vil jeg nu gennemgå de enkelte initiativer.
3
[Om krav om dørmand]
Først har vi initiativet om dørmænd.
Det handler helt enkelt om, at serveringssteder i natte-
livszonerne, der vælger at servere alkohol, og som har
åbent mellem kl. 24 og kl. 5, skal have en dørmand til
stede, som primært skal stå ude foran stedet.
Vi skal have flere ”voksne” og frem for alt ædru til stede
i områder, hvor der er en særlig risiko for, at der kan op-
stå konflikter.
Nogle, som de unge kan række ud til, hvis der opstår pro-
blemer, eller hvis de har brug for hjælp eller føler sig
utrygge.
Der er kommet høringssvar fra erhvervslivet, der ønsker
en mere præcis målretning af kravet om dørmand, og det
er jeg villig til at se på.
[Om forbud mod salg af alkohol]
Det næste initiativ handler i bund og grund om, at det
ikke skal være muligt at købe alkohol fra butikker, kio-
sker og lignende i nattelivszonerne fra kl. 24 til kl. 5.
4
Vil de unge så slet ikke have mulighed for at købe alko-
hol? Jo, det vil de. De vil stadig kunne få serveret alkohol
inde på natklubberne, barerne, værtshusene osv.
Det bidrager til utryghed, når fortovene og vejene er
fulde af berusede mennesker, der står og drikker på ga-
den.
Det afgørende her er, at vi får fjernet motivationen for, at
festen trækker ud på gaden, så folk i stedet indtager deres
alkohol inde på serveringsstederne, hvor det sker under
mere kontrollerede og trygge former og uden at være til
gene for forbipasserende og omkringboende.
Det er noget, som vi ved, virker. Det mindsker vold.
Et tysk studie viser, at der skete et fald i antallet af an-
meldelser om simpel vold og grov vold med henholdsvis
11 og 8 procent i de sene aften- og nattetimer i en delstat,
hvor der i årene 2010-2017 var et forbud mod detailsalg
af alkohol sent om aftenen og om natten.
Jeg kan fornemme, at flere partier er skeptiske omkring
dette forslag. Og jeg er klar over, at der måske vil være
et flertal, der ønsker at fjerne dette element. Regeringen
mener fortsat, at det vil være fornuftigt at lade sig
5
inspirere af de tyske erfaringer, men må selvfølgelig an-
erkende Folketingets flertal.
[Om bortvisning af potentielle uromagere]
Det leder mig til næste initiativ i lovforslaget, som hand-
ler om at give politiet mulighed for at bortvise potentielle
uromagere fra en eller flere nattelivszoner resten af afte-
nen og natten.
Hvis en person bliver bortvist, vil bortvisningen gælde
indtil kl. 5.
Det minder om den mulighed, politiet har i politiloven og
ordensbekendtgørelsen for at give en person påbud om,
at de skal holde sig væk fra bestemte områder.
Det er dog nyt, anderledes og målrettet nattelivszonerne,
at politiet får mulighed for at sige til en person, at ved-
kommende skal holde sig væk fra nattelivszonen resten
af aftenen og natten.
Det handler om at få sendt potentielle uromagere væk fra
festen i tide, inden tingene eskalerer og eksempelvis fører
til et overfald.
6
[Om forbud mod paradekørsel]
Som det sidste initiativ rettet mod nattelivet har vi forsla-
get om at indføre et forbud mod ikke-nødvendig kørsel i
nattelivszonerne fra kl. 24 til kl. 5.
Det er et initiativ, der helt grundlæggende handler om at
få den såkaldte ”paradekørsel” væk fra nattelivets veje,
hvor den på ingen måde hører hjemme.
Med forslaget ønsker vi naturligvis ikke at ramme foræl-
dre, der skal hente deres børn efter en bytur, eller beboe-
ren, der har behov for at parkere sin bil.
De skal stadig kunne køre ind i nattelivszonerne.
Det er de personer – f.eks. med tilknytning til bandemil-
jøet – der kører rundt og tiltrækker sig opmærksomhed
ved at køre alt for stærkt eller alt for langsomt og spiller
høj musik til stor gene og utryghed for omgivelserne, vi
vil ramme med forslaget.
Politiet vil desuden i samarbejde med vejmyndigheden
kunne beslutte at undtage veje fra forbuddet.
Det skal sikre, at forbuddet ikke kommer til at ramme
hovedveje og dermed skabe trafikale problemer.
7
[Om udvidelse af lov om vagtvirksomhed]
Endelig indeholder søjlen med her-og-nu-initiativerne et
forslag om at give private vagtvirksomheder mulighed
for at udøve vagtvirksomhed på togstationer.
Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været proble-
mer med utryghedsskabende adfærd på visse S-togsstati-
oner. Vi har også set eksempler på voldelige overfald.
Derfor giver det i min optik god mening at give bl.a. DSB
mulighed for at hyre vagter til at patruljere på S-togssta-
tioner for at øge trygheden.
[Særvilkår om økonomisk kontrol]
Nu vil jeg rette mig mod lovforslagets anden søjle – altså
de mere langsigtede initiativer rettet mod børn og unge
med et kriminalitetsforebyggende og resocialiserende
formål for øje.
Vi vil for det første indføre et nyt særvilkår i straffeloven
om økonomisk kontrol, der retter sig mod unge i alderen
18 til 25 år.
Vilkåret skal kunne bruges over for unge, som er idømt
en betinget dom for visse typer af utryghedsskabende kri-
minalitet.
8
Vilkåret vil bl.a. indebære, at kriminalforsorgen skal
godkende alle økonomiske dispositioner, der overstiger
en beløbsgrænse, som retten fastsætter.
En væsentlig del af vilkåret består desuden i, at kriminal-
forsorgen sammen med den unge lægger en plan for den
unges økonomi, f.eks. ved at lægge et budget, og at der
løbende følges op på den unges økonomi gennem samta-
ler med den unge.
På den måde vil den unge opleve at blive understøttet i at
leve på en økonomisk mere ansvarlig og hensigtsmæssig
måde.
Vi ved fra undersøgelser, at svære økonomiske vilkår kan
bidrage til at øge risikoen for, at nogle personer begår
kriminalitet.
Tanken om at hjælpe den unge med at få styr på økono-
mien for at give bedre forudsætninger for at leve en kri-
minalitetsfri tilværelse på den anden side af dommen er
ikke ny i dansk lovgivning.
Men reglerne er i dag ikke målrettede og anvendes ifølge
myndighederne ikke i praksis – det synes jeg er rigtig ær-
gerligt, så det skal vi selvfølgelig lave om på.
9
[Målrettede forældrepålæg og børne- og ungepålæg]
For det andet har vi initiativerne om målrettede forældre-
pålæg og børne- og ungepålæg ved utryghedsskabende
adfærd.
Med lovforslaget lægges der op til at udvide anvendel-
sesområdet for at meddele forældrepålæg og børne- og
ungepålæg efter serviceloven.
Det foreslås, at oplysninger om, at et barn eller en ung
har udvist utryghedsskabende adfærd på et sted, hvortil
der er almindelig adgang, skal være en indikator, der kan
føre til pålæg.
Det vil på den måde blive tydeliggjort i loven, at utryg-
hedsskabende adfærd udgør en reel fare for udviklingen
hos de børn og unge, der udviser den.
Utryghedsskabende adfærd kan være en glidebane og i
værste tilfælde føre til en kriminel tilværelse.
Med forslaget vil vi derfor give kommunerne mulighed
for at sætte tidligt og målrettet ind over for utryghedsska-
bende børn og unge, så de kan komme ind i en positiv
udvikling.
10
Utryghedsskabende adfærd kan komme til udtryk på
mange måder, men den er grundlæggende kendetegnet
ved at være en adfærd, der er egnet til at gøre andre men-
nesker utrygge.
Som eksempel kan nævnes intimiderende, chikanerende
eller truende adfærd over for f.eks. forbipasserende.
Med lovforslaget lægges der også op til at indføre en ny
handlepligt, som vil kunne fastsættes i et børne- og un-
gepålæg.
Handlepligten går ud på, at kommunen kan fastsætte, at
barnet eller den unge i en begrænset periode ikke må op-
holde sig i et bestemt område.
Det skal hjælpe barnet eller den unge med at bryde med
personer eller miljøer, der hænger ud i bestemte områder,
og som har en negativ indflydelse på barnets eller den
unges udvikling.
Jeg er klar over, at der fra nogle er et ønske om at udskille
denne del af lovforslaget som handler om pålæg og hand-
lepligt, så vi kan stemme om det separat. Det er jeg ind-
stillet på.
11
[Afslutning]
Det var en gennemgang af forslagene.
Nu står vi med det ene ben inde i sommeren og kan glæde
os over lune og lyse aftener.
Vi ved desværre også at det udover hygge og fest kan
betyde mere vold. Nye tal fra Rigspolitiet viser, at der er
sket en stigning på 22 procent i antallet af voldsanmel-
delser fra 1. kvartal 2021 til 1. kvartal 2022. Rigspolitiet
peger på, at en medvirkende årsag til stigningen kan være
genåbningen af samfundet efter corona.
Det er tal, der gør indtryk. Og også derfor mener jeg, at
det vil være gavnligt for en tryg sommer, at vi går kon-
struktivt til værks og får gennemført disse tiltag.
Til sidst vil jeg sige, at jeg håber, at vi i fællesskab kan
finde en god løsning på, hvordan vi bedst får gennemført
lovforslaget i indeværende samling.
Jeg vil række ud til partierne for at få en fornemmelse af,
hvor de enkelte partier står i forhold til de enkelte initia-
tiver i lovforslaget.
12
Hvis drøftelserne viser, at der er behov for justeringer,
eller hvis der er andre gode idéer, der eventuelt kan tages
med i det her lovforslag eller arbejdes videre med i frem-
tiden, så er jeg meget lydhør.
Og så vil jeg på baggrund af drøftelserne overveje, hvor-
dan lovforslaget eventuelt vil kunne opdeles mest hen-
sigtsmæssigt. Jeg ser meget frem til det videre arbejde.
På forhånd tak og tak for ordet.