Betænkning afgivet 18/1-18
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en lokalplan). (Bilag 9)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion). (Bilag 9)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en lokalplan). (Bilag 9)
Aktører:
Bet. L 86
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L86/bilag/9/1847335.pdf
Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 18. januar 2018 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en lokalplan) [af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)] 1. Ændringsforslag Erhvervsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lov- forslaget, herunder om deling af lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 14. november 2017 og var til 1. behandling den 23. november 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 20. septem- ber 2017 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag 268 (folketingsåret 2016-17). Den 14. november 2017 send- te erhvervsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Deputationer Endvidere har Johan Gaunitz, Jægerspris, mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har stillet 12 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af ud- valgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar her- på er optrykt som bilag 2 til betænkningen. 3. Tilkendegivelse fra erhvervsministeren Erhvervsministeren har tilkendegivet over for udvalget, at loven vil blive evalueret 3 år efter lovens ikrafttrædelse, jf. L 86 – bilag 5. 4. Indstillinger og politiske bemærkninger Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om en de- ling af lovforslaget. Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de stille- de ændringsforslag. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at Socialdemokratiet er bevidst om, at lovgivningen skal balan- cere på den ene side borgernes retssikkerhed for at afgive høringssvar og eventuelt klage i forbindelse med lokalplans- sager og på den anden side behovet for at sætte relativt hur- tigt ind med kystbeskyttende foranstaltninger, hvis der er stor sandsynlighed for oversvømmelser. Socialdemokratiet ønsker en lovgivning, som sikrer, at en sag som den, Roskil- de Kommune har været igennem for området Jyllinge Nord- mark, ikke skal gentage sig. Under førstebehandlingen og udvalgsbehandlingen har det været vigtigt for Socialdemokratiet at få præciseret og vurderet rækkevidden af forslaget om, at kommunalbestyrel- sen skal kunne fravige kravet om en lokalplan. Med de svar, udvalget har fået fra erhvervsministeren, om, hvad der ligger i formuleringerne særlige omstændighe- der og væsentlig negativ betydning, samt hvilke hørings- og klagemuligheder borgere, virksomheder og organisationer har i en kystsikringsproces uden en lokalplan, vil Socialde- mokratiet kunne støtte det opdelte lovforslag i sin helhed. Svaret på spørgsmål 5 understreger, at der ved helheds- planer efter kystbeskyttelsesloven er en høringsproces af mi- nimum 4 ugers varighed, og at tilladelser om etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Svaret på spørgsmål 6 forklarer de særlige omstændighe- der, som kan gøre sig gældende, for at kommunalbestyrelsen kan fravige kravet om en lokalplan, f.eks. at risiko for over- Til lovforslag nr. L 86 Folketinget 2017-18 AX021008 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Ek L 86 Bilag 9, L 86 A Bilag 9, L 86 B Bilag 9 Offentligt svømmelse kan medføre store omkostninger for det offentli- ge eller private og forureningsfare. Svaret på spørgsmål 7 uddyber, at formuleringen væsent- lig negativ betydning både kan være i forhold til økonomi- ske forhold, f.eks. store merudgifter for det offentlige eller private, og konsekvenser for miljøet, menneskers sundhed m.v. Et mindretal i udvalget (EL, SF, ALT og RV) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker følgen- de som begrundelse for at afvise det under B nævnte lovfor- slag: Alle bør kunne være enige om, at den manglende ind- sats over for udledningen af klimagasser bliver mere og me- re mærkbar, og at en effekt er flere voldsomme storme og dermed også flere stormfloder, som skaber et voksende pres mod vores kyster. Dette kalder på en nationalt styret indsats, så vi kan sikre de rette indsatser de rette steder. Men rege- ringen har med dette og et kommende yderligere lovforslag fastlagt en strategi, hvor pilen nu peger på en kaotisk og ik- ke særlig velplanlagt situation, hvor det alene er op til den enkelte kommune at prioritere sin egen kystsikring. Hermed har regeringen efter vores vurdering hverken udvist rettidig omhu, idet lovændringen går imod sagkundskaben, som den kommer til udtryk i regeringens egen kystanalyse, eller ud- vist en generel sund fornuft. Problemet er helt grundlæggen- de, at hvis den enkelte kommune eller enkelte lodsejer bare sikrer sin egen kyst, skubber man problemet hen til naboen. Det er jo derfor, kystsikring skal ske på tværs af kommune- grænser, og det er vigtigt, at vi sætter ind der, hvor behovet er størst. Med dette lovforslag går regeringen den stik mod- satte vej. Tilmed sættes planloven ud af kraft, så potentielle løsninger nu kan gennemføres uden hensyn til øvrige inte- resser og hensyn. Det er jo ellers derfor, vi laver planlæg- ning, og planloven er med til at styre udviklingen i vores land. Enhedslisten forudser, at når det om nogle år viser sig, at der er foregået en fuldstændig ukoordineret og kaotisk indsats på det her område, ender vi med alligevel at skulle indføre det, som vi burde gøre allerede nu, nemlig at indføre en statslig koordineret indsats. Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be- tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 5. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget: a Ændringsforslag om deling af lovforslaget 1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold: A. »Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Fo- rebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion)« omfattende § 1, nr. 1-4 og 6-12, og § 2. B. »Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Mu- lighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebrin- gelse af en lokalplan)« omfattende § 1, nr. 5, og § 2. [Forslag om deling af lovforslaget] b Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag Til § 1 2) Efter nr. 2 indsættes som nye numre: »01. I § 11 a, stk. 1, nr. 24, der bliver nr. 25, ændres »jf. nr. 23« til: »jf. nr. 24«. 02. I § 11 a, stk. 1, nr. 25, der bliver nr. 26, ændres »jf. nr. 24« til: »jf. nr. 25«.« [Lovteknisk rettelse] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ændringsforslaget indebærer, at lovforslaget deles i to separate lovforslag, således at den del, der vedrører mulig- hed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebrin- gelse af en lokalplan, udskilles i et selvstændigt lovforslag. Til nr. 2 Der er tale om konsekvensændringer som følge af æn- dringen i lovforslagets § 1, nr. 2. Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Per Nørhave (DF) Tilde Bork (DF) Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Eva Kjer Hansen (V) Hans Christian Schmidt (V) Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Villum Christensen (LA) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. Anders Johansson (KF) Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Kaare Dybvad (S) Morten Bødskov (S) fmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas Jensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Pelle Dragsted (EL) Henning Hyllested (EL) René Gade (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Karsten Hønge (SF) 2 Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 3 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 86 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 1. udkast til betænkning 5 Ændringsforslag, fra erhvervsministeren 6 2. udkast til betænkning 7 Henvendelse af 9/1-18 fra Johan Gaunitz, Jægerspris 8 Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 86 Spm.nr. Titel 1 Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag om en deling af lovfor- slaget, således at den del, der giver kommunerne mulighed for at fra- vige krav om en lokalplan, adskilles fra lovforslagets øvrige elemen- ter, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om, i hvilket omfang kommunerne skal betale for afværgeforan- staltninger, og om kommunerne vil kunne pålægge lodsejere at betale for afværgeforanstaltninger, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om, hvordan ministeren forestiller sig, at man skal løse en situa- tion, hvor en kommune ønsker at kystsikre en strækning, som går på tværs af kommunegrænserne, men hvor den anden kommune ikke øn- sker at kystsikre, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm., om ministeren vil redegøre for, i hvilke tilfælde kommunen kan fravige lokalplanspligten i forbindelse med kystbeskyttelsesprojekter, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm., om ministeren vil redegøre for, hvorvidt ministeren mener, at der i lovforslaget er fundet den rette balance mellem hensynet til en relativt hurtig planlægning og muligheden for at inddrage forskellige interessenter i udformningen af et kystbeskyttelsesanlæg, til erhvervs- ministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm., om ministeren vil uddybe, hvornår der er tale om »særlige om- stændigheder«, som skal gøre det muligt for en kommune at fravige kravet om en lokalplan, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm., om ministeren vil uddybe, hvornår lokalplansprocessen kan ha- ve »væsentlig negativ betydning« for et kystbeskyttelsesprojekt., til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm., om ministeren vil uddybe, af hvem og hvordan etableringen af afværgeforanstaltninger skal finansieres, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 4 9 Spm. om, hvem der skal afgøre eventuelle stridigheder mellem to kommuner, der ikke kan komme overens om et kystbeskyttelsespro- jekt, der berører begge kommuner, til erhvervsministeren, og ministe- rens svar herpå 10 MFU spm. om, hvorledes ministeren vil sikre, at der sker en koordine- ring på tværs af kommunerne, så indsats i en kommune ikke blot skubber problemerne til nabokommunerne, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 11 MFU spm. om årsagen til, at regeringen med dette lovforslag ikke føl- ger op på anbefalingerne fra kystanalysen og sikrer en national koordi- nering af indsatsen, som Enhedslisten f.eks. har gjort ved at foreslå et nationalt kystråd, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/1-18 fra Johan Gaunitz, Jæ- gerspris, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå 5 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar herpå Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra udvalget. Spørgsmål 5: Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt ministeren mener, at der i lovforslaget er fundet den rette balan- ce mellem hensynet til en relativt hurtig planlægning og muligheden for at inddrage forskellige interes- senter i udformningen af et kystbeskyttelsesanlæg? Svar: Det er min opfattelse, at der er fundet den rette balance mellem hensynet til en relativ hurtig planlæg- ning og muligheden for at inddrage forskellige interessenter i udformningen af et kystbeskyttelsesanlæg. Først og fremmest kan kravet om tilvejebringelse af en lokalplan kun fraviges i de tilfælde, hvor tilveje- bringelsen af en lokalplan vil forsinke processen med etablering af et kystbeskyttelsesanlæg væsentligt, og hvis der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betyd- ning, jf. min besvarelse af spørgsmål 4. Det er således kun i særlige tilfælde, at en kommunalbestyrelse kan fravige det at tilvejebringe en lokalplan. For det andet varetager kystbeskyttelsesloven i lighed med planloven muligheden for at inddrage for- skellige interessenter i udformningen af et kystbeskyttelsesanlæg. Således skal der både ved tilvejebrin- gelse af lokalplaner og ved kommunalbestyrelsens godkendelse af kommunale helhedsløsninger efter kystbeskyttelsesloven ske høring i minimum 4 uger af berørte grundejere samt interessenter. Der vil såle- des ske inddragelse af offentligheden efter kystbeskyttelsesloven også i tilfælde, hvor kommunalbestyrel- sen beslutter ikke at tilvejebringe en lokalplan. De klageberettigede er også både ved lokalplaner og kystbeskyttelsesprojekter, parterne i sagen og inte- ressenter. Tilladelse til etablering af en kystbeskyttelsesforanstaltning kan påklages til Miljø- og Fødeva- reklagenævnet, mens afgørelser om lokalplaner kan påklages til Planklagenævnet. Der er således en kla- gemulighed efter kystbeskyttelsesloven også i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen beslutter ikke at tilve- jebringe en lokalplan Spørgsmål 6: Ministeren bedes uddybe – gerne med eksempler – hvornår der er tale om »særlige omstændigheder«, som skal gøre det muligt for en kommune at fravige kravet om en lokalplan. Svar: De særlige omstændigheder for at kunne fravige kravet om at tilvejebringe en lokalplan, kan være pri- vate eller samfundsmæssige hensyn i forhold til økonomi, forurening, miljø, sundhed, osv. Et eksempel på dette kan forekomme, hvis der er en stor risiko for, at et område vil blive oversvømmet, og at dette kan medføre store omkostninger for det offentlige eller private, fx hvis der er tale om et bolig- kvarter, som vurderes vanskeligt at sikre uden kystbeskyttelsesanlægget. Et andet eksempel kan være, hvis der er tale om, at det vurderes vanskeligt at sikre et område, hvor der ligger en virksomhed, og hvor en oversvømmelse kan medføre forurening, anden negativ påvirkning af miljøet eller påvirkning af sundheden for dyr eller mennesker, f.eks. hvis kemikalier, olie eller stoffer, kan risikere at komme ud i vandet og jorden. Spørgsmål 7: 6 Ministeren bedes uddybe – gerne med eksempler – hvornår lokalplanprocessen kan have »væsentlig ne- gativ betydning« for et kystbeskyttelsesprojekt. Svar: Kommunalbestyrelsen kan i henhold til lovforslaget fravige kravet om at tilvejebringe en lokalplan, hvis tilvejebringelsen vil forsinke processen med etablering af kystbeskyttelsesanlægget væsentligt, og hvis der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning. Væsentlig negativ betydning kan både være i forhold til økonomiske forhold, f.eks. store merudgifter for det offentlige eller private, konsekvenser for miljøet, menneskers sundhed m.v., og vil være baseret på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde. Det kan f.eks. være en situation, hvor et boligområde vurderes vanskeligt at sikre med almindeligt be- redskab, hvorfor der vil være en stor risiko for, at der kan ske oversvømmelse med store omkostninger for det offentlige og private til følge. Det kan også være en situation, hvor oversvømmelse af en virksomhed vil medføre en risiko for jord- eller vandforurening. 7