L 86 - svar på spm. 4 om ministeren vil redegøre for, i hvilke tilfælde kommunen kan fravige lokalplanspligten i forbindelse med kystbeskyttelsesprojekter, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en lokalplan). (Spørgsmål 4)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion). (Spørgsmål 4)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en lokalplan). (Spørgsmål 4)
Aktører:
ERU L 86 - svar på spm. 4.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L86/spm/4/svar/1456176/1841487.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 4. januar 2018 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 86 stillet af udvalget den 13. december 2017 efter ønske fra Thomas Jensen (S). Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre for, i hvilke tilfælde kommunen kan fravige lokalplanspligten i forbindelse med kystbeskyttelsesprojekter? Svar: Det fremgår af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen kan beslutte ikke at tilvejebringe en lokalplan, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1. tilvejebringelsen af en lokalplan vil forsinke processen med etab- lering af et kystbeskyttelsesanlæg væsentligt, og 2. der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning. Forslaget betyder for det første, at tilvejebringelsen af en lokalplan skal være grunden til, at processen med etablering af et kystbeskyttelsesanlæg vil blive væsentligt forsinket. Idet behandling af en tilladelse til et kystbe- skyttelsesanlæg (jf. aftalen mellem regeringen og KL om, at beslutnings- kompetencen ved etablering af kystbeskyttelsesprojekter samles hos kommunerne) og tilvejebringelsen af en lokalplan ofte vil ske parallelt, vil det af den grund være sjældent, at en lokalplan vil forsinke processen. For det andet skal der foreligge særlige omstændigheder, der gør, at for- sinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning. De særlige omstændig- heder kan være af private eller samfundsmæssige hensyn i forhold til økonomi, forurening, miljø, sundhed, osv. Et eksempel på dette kan fore- komme, hvis der er en stor risiko for, at et område vil blive oversvømmet, og at dette kan medføre store omkostninger for det offentlige eller private, fx hvis der er tale om et boligkvarter, som vurderes vanskeligt at sikre uden kystbeskyttelsesanlægget. Det er ikke nærmere beskrevet i lovforslaget, hvor lang en periode en forsinkelse skal udgøre, før at den kan betragtes som væsentlig. Baggrun- den for dette er, at forsinkelsen skal sammenholdes med de særlige om- stændigheder, der gør, at forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betyd- ning. Med venlig hilsen Brian Mikkelsen Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Ek L 86 , L 86 A , L 86 B Offentligt