V 4: Folketinget noterer sig, at EU har gjort Europa friere og rigere og sikret fred mellem medlemslandene. Samtidig noterer Folketinget sig, at Europa står over for en række grænseoverskridende udfordringer, der kræver fælles og styrket handling: klimaforandringer, illegal migration og kontrollen med de ydre grænser, social dumping, skatteunddragelse og negativ skattekonkurrence, terror, vækst og beskæftigelse og håndtering af konflikterne i EU's nærområde. Folketinget finder, at Europas udfordringer bedst kan løses ved fælles og styrket handling i EU, og at det i den forbindelse er afgørende at sikre Danmark størst mulig indflydelse. Samtidig er det vigtigt at bevare respekten for medlemslandenes forskellighed og for etablerede, bærende elementer i samfundets indretning, herunder den danske arbejdsmarkedsmodel. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for et Europa, der fortsat leverer konkrete resultater til gavn for borgerne og virksomhederne. Samtidig er det vigtigt, at EU-spørgsmål løbende inddrages som en del af den daglige, politiske debat i Danmark.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 88 (S, V, RV, SF, KF, ALT og 2 DF (ved en fejl)), imod stemte 20 (DF, EL, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Aktører

Sagstrin

  • Behandling
    2019-11-05T00:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Fremsættelse
    2019-10-31T00:00:00.000Z

Dokumenter