S 804: Hvad er ministerens holdning til, at VUC Lyngby har anvendt en hidjab-klædt dansk konvertit i en reklamekampagne for skolen, og at den pågældende konvertit på sin facebookside samtidig deler opslag fra Hizb ut-Tahrirs skandinaviske kvinde-gruppe med opfordring til at deltage i Hizb ut-Tahrir-møder, og finder ministeren, at det er en god idé, at en dansk uddannelsesinstitution bruger kvinder med sympati for Hizb ut-Tahrir som reklamesøjle for VUC, jf. tillige artiklen »Politikere raser over VUC-model med hijab: Promoverer islam for skattekroner« på Ekstrabladet.dk den 14. maj 2018?

Begrundelse: Spørgeren henviser til at VUC Lyngby i en reklame-kampagne med titlen »Din uddannelse – din fremtid« som eneste motiv har et billede af en dansk konvertit, der på sin facebookside opfordrer til deltagelse i Hizb ut-Tahrir-aktiviteter. Den stort anlagte reklamekampagne er bl.a. at finde i busskure og lign. Spørgeren finder det mildt sagt uheldigt, at VUC Lyngby anvender en person, der har forbindelser til og sympatier med Hizb ut-Tahrir som frontfigur i en reklamekampagne. Samtidig finder spørgeren, at det er forkert, at en dansk uddannelsesinstitution anvender en hijab-klædt kvinde som eneste motiv i en reklamekampagne for at få flere elever til at vælge VUC Lyngby. Det er i modsætning til regeringens og Folketingets ønske om, at muslimer ikke samler sig på specielle gymnasier.

Sagstrin

  • Besvarelse, skriftlig
    2018-05-21T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2018-05-13T22:00:00.000Z

Dokumenter