S 696: Når det forholder sig sådan, at Danske Regioner har valgt en akutlægehelikopterordning, som arbejder med 24 timersberedskab uden dagligt vagtskifte, kan ministeren så garantere for patientsikkerheden, når akuthelikopternes mandskab i nogle situationer ikke må flyve på grund af hviletidsbestemmelserne?

Begrundelse: Den valgte norske operatør har ikke vagtskifte af sit mandskab. Dette vil resultere i, at helikopteren ikke kan lette, fordi piloterne skal hvile. Hviletidsreglerne kræver, at mandskabet skal have fået 8 timers sammenhængende hvile, før de igen må flyve. Hviletidsregler for beredskabet i lægehelikoptere har i Danmark kostet menneskeliv, fordi helikopterne ikke har måttet rykke ud. Og formand for Danske Regioner Bent Hansen udtalte i maj 2013, at han var overrasket over, at helikopteren i Region Midtjylland meget ofte måtte blive på jorden på grund af hviletidsregler, men at løsningen måtte ligge ude i fremtiden, når tre akutlægehelikoptere fra oktober 2014 kommer til at dække hele landet.

Sagstrin

  • Tilbagetagelse
    2013-12-18T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2013-12-18T00:00:00.000Z

  • Besvarelse, skriftlig
    1970-01-01T00:00:00.000Z