S 538: Hvad er ministerens mening om et forslag, hvorved fredede bygninger forsikres med almindelig fuld og nyværdi forsikring +25 pct., og hvor staten betaler det ekstra beløb i tilfælde, hvor Kulturstyrelsen ønsker en fredet bygning genopført med særlige materialer/håndværksmetoder?

Begrundelse: Forsikringsselskaber har øget præmierne for fredede bygninger. I nogle tilfælde med flere hundrede procent og således, at præmierne ligger markant over, hvad almindelige husejere betaler. På grund af stigningerne i præmierne har ejere af fredede bygninger i dag færre penge til at vedligeholde bygningerne. Årsagen til stigningerne ses at være, at forsikringsselskaberne mødes med betydelige krav efter storskader på fredede bygninger.

Sagstrin

  • Besvarelse, skriftlig
    2013-12-05T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2013-11-26T00:00:00.000Z