Svar på spm. nr. S 538: Hvad er ministerens mening om et forslag, hvorved fredede bygninger forsikres med almindelig fuld og nyværdi forsikring +25 pct., og hvor staten betaler det ekstra beløb i tilfælde, hvor Kulturstyrelsen ønsker en fredet bygning genopført med særlige materialer/håndværksmetoder?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 538

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S538/svar/1097346/1311719.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 1983843
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
6. december 2013
Folketingsmedlem Brian Mikkelsen (KF) har den 26. november 2013 stillet mig føl-
gende spørgsmål, nr. S 538, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Hvad er ministerens mening om et forslag, hvorved fredede bygninger forsikres med
almindelig fuld og nyværdi forsikring +25 pct., og hvor staten betaler det ekstra beløb i
tilfælde, hvor Kulturstyrelsen ønsker en fredet bygning genopført med særlige mate-
rialer/håndværksmetoder?
Svar:
Den nugældende bygningsfredningslov indeholder ingen bestemmelser om, hvorledes
bygningerne skal forsikres.Det er den enkelte bygningsejers ansvar at forsikre sig i
tilstrækkeligt omfang. Jeg har ingen planer om at ændre de nuværende forhold.
Det er Kulturstyrelsens anbefaling, at ejerne af fredede bygninger tegner en forsikring,
der er tilstrækkelig i forhold til bygningernes fredningsværdier.
Hvis en bygning ødelægges f.eks. ved en brand eller stormskade, vil det altid være en
konkret vurdering fra Kulturstyrelsen, om fredningen kan opretholdes, og bygningens
fredningsværdier genetableres.
Kulturstyrelsen administrerer en årlig bevilling til støtte for istandsættelsesarbejder på
fredede bygninger. Styrelsen oplyser, at der i særlige tilfælde gives tilskud til rådgiver-
honorar i forbindelse med brand, stormskade o.l., men at det ikke er praksis at give til-
skud til selve genopbygningsarbejdet.
Marianne Jelved
2013-14
S 538 endeligt svar
Offentligt