S 2017: Vil ministeren i fortsættelse af spørgsmål nr. S 1807 og 1808 redegøre for, om regeringen på andre områder vil begrænse adgangen til at overdrage myndighedskompetence til fælles selskaber (§ 60-selskaber), jf. mulighederne i lov om kommunernes styrelse i forlængelse af vedtagelsen af lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love den 15. december 2006?

Begrundelse: Med vedtagelsen af L 40 (Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love - ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur- og miljøområde) har Folketinget enstemmigt begrænset mulighederne for, at kommunerne kan overdrage myndighedskompetence på miljøområdet (vandforsyningsloven, jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven) til fælles selskaber, ud fra at kommunerne efter kommunalreformen er store nok til selv at administrere de pågældende love og klare myndighedsopgaven selv. I forlængelse af svar på spørgsmål S 1807 og S 1808 ønskes det derfor oplyst, om der er andre områder, hvor det vil være hensigtsmæssigt at begrænse adgangen til at danne § 60-selskaber - specielt hvor der er muligheder for, at § 60-selskaberne kan konkurrere med private virksomheder.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2007-01-28T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2007-01-16T00:00:00.000Z

Dokumenter