S 1153: Vil ministeren udarbejde en opdatering af besvarelsen af spørgsmål nr. S 1040 fra februar 2002 omkring miljørelaterede bevillingsændringer, således at der for hvert af årene 2002 frem til og med finanslovforslaget for 2005 og akkumuleret over disse år udarbejde en oversigt over de miljørelaterede bevillingsændringer, der er sket i forhold til FFL 2002 fra august 2001?

Begrundelse: I besvarelsen af spørgsmål nr. S 1040 udarbejdede ministeren en tabel, hvor der er foretaget en opgørelse af de vebillingsmæssige ændringer fra FFL 2002 (august) til FFL 2002 (januar), som skønnes at berøre miljøområdet. Denne opgørelse var foretaget, inden regeringen gennemførte besparelserne i den internationale miljøbistand, (der på tidspunktet for besvarelsen var hensat som en reserve), og besvarelsen indeholdt heller ikke en række miljørelaterede besparelser på det tidligere boligministerielle område, f.eks. puljer til byøkologiske tiltag. Med spørgsmålet ønskes den udarbejdede tabel opdateret, idet de anførte 'mangler' bedes indarbejdet, og hvor der yderligere suppleres med tilsvarende tabeller, hvor de efterfølgende finanslove sammenlignes med FFL 2002 fra august 2001. Der forventes således fremlagt 4 tabeller for hvert af årene 2002 til 2005, hvor de relevante finanslovposter sammenlignes med FFL 2002 fra august 2001. Endelig anmodes der i spørgsmålet om en akkumuleret opgørelse over de bevillingsmæssige ændringer set over hele perioden fra 2002 til og med 2005 i forhold til en årlig bevilling i henhold til FFL 2002 fra august 2001.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2004-12-12T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2004-11-29T23:00:00.000Z

Dokumenter