F 20: Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen i fremtiden vil skabe gode rammer for ældre mennesker, så de i hverdagen har mulighed for at leve aktive og sunde ældreliv, hvor isolation og ensomhed forebygges, og hvor færdigheder og selvhjulpenhed fastholdes længst muligt?
Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 27. Af Lise von Seelen (S), Astrid Krag (SF), Marianne Jelved (RV) og Per Clausen (EL). Fremsat 29-01 -09 ....... FF 3120 Bortfaldet 29-01-09 ....... FF 3148 V 28. Af Erling Bonnesen (V), Dennis Flydt- kjær (DF) og Vivi Kier (KF). Fremsat 29-01-09 ....... FF 3121 Vedtaget 29-01-09 ....... FF 3148 Fuld tekst: V 27: »Folketinget konstaterer, at selvmordsraten for ældre mennesker er væsentlig højere end for øvrige aldersgrupper. Hver tredje selvmord udføres af ældre på 65 år og derover, selv om denne aldersgruppe kun udgør omkring 14 pct. af befolkningen. Folketinget opfordrer regeringen til at udarbejde en handleplan for, hvordan vi får selvmordsraten halveret inden 5 år.« V 28: »Folketinget opfordrer regeringen til at fortsætte indsatsen for at forbedre ældres vilkår, så de får gode muligheder for at udfolde et socialt, aktivt og værdigt ældreliv. Folketinget konstaterer, at der også i de næste år er afsat betydelige midler til ældreområdet. Centralt står kommunalbestyrelserne og deres muligheder for lokalt at udvikle ældreområdet som en del af det kommunale selvstyre. Med kommunalreformen har kommunerne det samlede ansvar for forebyggelsesindsatsen. Mange kommuner er allerede godt i gang med at implementere forebyggelsesperspektivet på ældreområdet. Folketinget vil fortsat arbejde for at sikre rammerne for en sådan indsats. Folketinget opfordrer kommunerne til at sikre, at der er overensstemmelse mellem pris og kvalitet for kommunale ydelser, f.eks. mad til ældre.« Afstemning: V 28 vedtaget med 56 stemmer (V, DF, KF og LA) mod 45 (S, SF, RV og EL). V 27 var dermed bortfaldet.
Aktører
Astrid Krag
Forespørgervelfærdsministeren
MinisterSocialudvalget
Relevant forVelfærdsministeriet
MinisterområdeLine Barfod
ForespørgerMarianne Jelved
ForespørgerLise von Seelen
ForespørgerKaren Jespersen
Til
Sagstrin
Forhandling
2009-01-29T00:00:00.000ZFremme
2008-12-12T00:00:00.000ZAnmeldelse
2008-12-09T23:00:00.000Z