B 98: Forslag til folketingsbeslutning om øget ansvarliggørelse i kommuner ved grove svigt i sager om overgreb og omsorgssvigt af børn.

Dansk Folkeparti opfordrer regeringen til inden udgangen af 2015 at foretage alle nødvendige tiltag, som sikrer en øget ansvarliggørelse af kommunalbestyrelsesmedlemmer og kommunale ledere ved grove eller gentagne svigt i sager om overgreb på og omsorgssvigt af børn og unge. Dette skal ske, ved at Statsforvaltningen skal kunne udstede bøder til kommunalbestyrelsesmedlemmer, som er ansvarlige for børn og unge-området, og som er bekendt med og bevidst undlader at handle, hvis kommunen groft eller gentagne gange svigter sin opgave og sit ansvar i sager om overgreb på eller omsorgssvigt af børn og unge. Endvidere skal det ske, ved at kommunalbestyrelsen i alle sager, hvor der er sket grove eller gentagne svigt i sager om overgreb på eller omsorgssvigt af børn og unge, tager stilling til, om der skal drages ansættelsesmæssige konsekvenser for de ansvarlige kommunale ledere.

Aktører

Sagstrin

  • 1. behandling
    2015-04-14T11:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2015-03-19T09:00:00.000Z

  • Forslaget som fremsat
    2015-03-19T00:00:00.000Z