Fremsat den 19. marts 2015 af Karin Nødgaard (DF), Karina Adsbøl (DF), René Christensen (DF), Jens ‌Henrik ‌‌Thulesen Dahl ‌(DF), ‌‌Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17183

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/beslutningsforslag/B98/20141_B98_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 19. marts 2015 af Karin Nødgaard (DF), Karina Adsbøl (DF), René Christensen (DF),
    Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og Peter Skaarup (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om øget ansvarliggørelse i kommuner ved grove svigt i sager om overgreb og
    omsorgssvigt af børn
    Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af 2015 at fremsætte lovforslag og foretage andre nødvendige tiltag,
    som sikrer en øget ansvarliggørelse af kommunalbestyrelsesmedlemmer og kommunale ledere ved grove eller gentagne svigt i
    sager om overgreb og omsorgssvigt af børn og unge. Dette skal ske således:
    1) Statsforvaltningen skal kunne udstede bøder til kom-
    munalbestyrelsesmedlemmer, som er ansvarlige for
    børn og ungeområdet, og som er bekendt med og be-
    vidst undlader at handle, hvis kommunen groft eller
    gentagne gange svigter sin opgave og sit ansvar i sager
    om overgreb eller omsorgssvigt af børn og unge.
    2) Det sikres, at kommunalbestyrelsen i alle sager, hvor
    der er sket grove eller gentagne svigt i sager om over-
    greb eller omsorgssvigt af børn og unge, tager stilling
    til, om der skal drages ansættelsesmæssige konsekven-
    ser for de ansvarlige kommunale ledere.
    Beslutningsforslag nr. B 98 Folketinget 2014-15
    AX017183
    Bemærkninger til forslaget
    Der er de seneste år dukket flere tragiske sager op om gro-
    ve fysiske og psykiske overgreb på og omsorgssvigt af børn
    og unge. Overgrebene er ofte begået af de mennesker, der
    skulle være barnets nærmeste, og som skulle beskytte barnet
    allermest mod ondskab i verden.
    Sagerne har afsløret, hvordan årelange misbrug og misrøgt
    af ofte flere børn inden for samme familie har fundet sted.
    Misbrug, der i flere tilfælde ikke er opdaget af myndighe-
    derne i tide, er blevet fortiet og gemt af vejen. Disse børn
    har befundet sig i et helvede og har ikke haft et børneliv,
    som de fleste andre børn i Danmark har. De har ikke oplevet
    glæde i tilværelsen.
    Når de nærmeste i et barns liv svigter deres opgave med at
    beskytte barnet og sikre det en tryg opvækst – f.eks. hvis der
    er mistanke eller undreretninger om overgreb eller omsorgs-
    svigt – er det vigtigt, at der er offentlige myndigheder, der
    skrider ind med det samme og handler. Her må de offentlige
    myndigheder reagere prompte, så disse børn kan blive red-
    det fra en forfærdelig tilværelse.
    Desværre er dette ikke altid gældende, og der har vist sig
    store svigt, fejl og mangler fra offentlige myndigheders side
    i flere af de sager, som er dukket op de seneste år.
    Folketinget har vedtaget den såkaldte overgrebspakke (lov
    nr. 496 af 21. maj 2013), som var gældende fra oktober
    2013, og som skal styrke beskyttelsen af børn og unge mod
    overgreb og sikre, at man fremover vil undgå at se sager
    som dem, der er blevet opdaget de seneste år. Den skal også
    sikre, at de børn, der alligevel bliver udsat for svigt, frem-
    over vil få en værdig og hurtig behandling. Der skal endvi-
    dere være et beredskab, der tages i brug, straks der kommer
    en indberetning eller en mistanke om omsorgssvigt af et
    barn eller et ungt menneske, og der er krav om hurtig hand-
    ling og en bevidsthed hos myndighederne om, at der iværk-
    sættes de fornødne initiativer i forbindelse med sager om
    omsorgssvigt.
    Der er ikke tvivl om, at langt de fleste kommuner er sig
    denne opgave meget bevidst og på forskellige organisatori-
    ske og politiske niveauer yder en god indsats. Der har dog
    også været eksempler på, at nogle kommuner har siddet
    flere og gentagne indberetninger om omsorgssvigt af børn
    og unge overhørig og ikke handlet derefter. Det er uaccepta-
    belt, at en kommune kan modtage indberetninger fra flere
    instanser som f.eks. en fraflytterkommune, politiet, skolen
    og naboer uden at handle og uden at sikre sig, at der bliver
    fulgt op på situationen med det samme. Det indikerer, at den
    nuværende lovgivning i visse tilfælde ikke er tilstrækkelig.
    Forslagsstillerne foreslår med dette beslutningsforslag, at
    regeringen fremsætter lovforslag og foretager andre nødven-
    dige tiltag, som sikrer en øget ansvarliggørelse af kommu-
    nalbestyrelsesmedlemmer og kommunale ledere ved grove
    eller gentagne svigt i sager om overgreb og omsorgssvigt af
    børn og unge.
    Beslutningsforslaget indebærer for det første, at statsfor-
    valtningen skal kunne udstede bøder til kommunalbestyrel-
    sesmedlemmer, som er ansvarlige for børn og unge-områ-
    det, og som er bekendt med og bevidst undlader at handle,
    hvis kommunen groft eller gentagne gange svigter sin opga-
    ve og sit ansvar i sager om overgreb eller omsorgssvigt af
    børn og unge.
    Beslutningsforslaget indebærer for det andet, at det skal
    sikres, at kommunalbestyrelsen i alle sager, hvor der er sket
    grove eller gentagne svigt i sager om overgreb eller om-
    sorgssvigt af børn og unge, tager eksplicit stilling til, om der
    skal drages ansættelsesmæssige konsekvenser for de ansvar-
    lige kommunale ledere f.eks. i form af advarsel eller i grove
    tilfælde afskedigelse.
    Forslagsstillerne finder, at en øget ansvarliggørelse af
    kommunerne i sådanne sager kan have en præventiv effekt
    på kommunernes opmærksomhed og prioritering af sager
    om svigt af børn. Det er også vigtigt for befolkningens rets-
    bevidsthed, at de ansvarlige kommunalbestyrelsesmedlem-
    mer og kommunale ledere bliver stillet konkret til ansvar i
    sådanne sager.
    Det er vigtigt at understrege, at forslagsstillerne med dette
    forslag ikke ønsker, at der skal ske en hetz mod kommuner,
    kommunalbestyrelsesmedlemmer, kommunale ledere og
    medarbejdere. Men for forslagsstillerne er det meget vigtigt,
    at alle børn får de bedst tænkelige muligheder for et godt liv,
    og at myndigheder griber ind, hvis det er nødvendigt. Det er
    ikke acceptabelt med gentagne forsømmelser i forhold til at
    reagere på indberetninger. Hvis en kommune ikke giver de
    fornødne arbejdsbetingelser for de ansatte sagsbehandlere
    eller mængden af sager er betydelig stor, må det til enhver
    tid være kommunalbestyrelsen og de øverste kommunale le-
    dere, der har ansvaret.
    Forslagsstillerne håber med dette beslutningsforslag at
    skærpe kommunernes incitament til at få fuldstændig styr på
    området, så man sikrer, at de børn og unge, der fra deres
    nærmeste har oplevet svigt af forskellig karakter, kan have
    tillid til og være sikre på, at de får hjælp af myndighederne
    og ikke oplever yderligere svigt.
    Forslaget antages ikke at have økonomiske omkostninger
    for stat og kommuner.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Karin Nødgaard (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om øget ansvarliggørelse
    i kommuner ved grove svigt i sager om overgreb og
    omsorgssvigt af børn.
    (Beslutningsforslag nr. B 98)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3