S 321: Mener ministeren, at det er proportionalt at afskaffe den eneste statsligt anerkendte registreringsordning, der dokumenterer nonprofitvirksomheders og socialøkonomiske virksomheders formål og anvendelse af overskud uden samtidig at pege på et alternativ, og vil ministeren forklare, hvordan kommuner og andre offentlige aktører fremover konkret skal kunne skelne mellem reelle socialøkonomiske virksomheder og almindelige kommercielle aktører, når registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder (RSV-ordningen) er væk?

Begrundelse: Regeringen lægger op til at afskaffe registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder (RSV-ordningen) med henvisning til, at ordningen ikke har givet de ønskede markedsføringsfordele, og at der har været problemer med fejlregistreringer. Men det centrale formål med ordningen har aldrig kun været markedsføring. Det har også været at skabe en statsligt anerkendt og kontrolleret dokumentation for, at virksomheder faktisk er nonprofit og geninvesterer deres overskud i et socialt formål. Kommuner, fonde og andre samarbejdspartnere bruger således RSV-ordningen som et konkret redskab, når der skal indgås partnerskaber, tildeles opgaver eller ydes støtte.

Sagstrin

  • Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
    2025-12-17T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2025-12-11T00:00:00.000Z