Beretning om Forslag til folketingsbeslutning om at udvikle en database over fødevarers klimapåvirkning, der kan danne grundlag for en frivillig klimamærkningsordning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 8. juni 2022
Tilhører sager:
Aktører:
AX28089
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b151/20211_b151_beretning.pdf
Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 8. juni 2022 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at udvikle en database over fødevarers klimapåvirkning, der kan danne grundlag for en frivillig klimamærkningsordning [af Marie Bjerre (V) og Erling Bonnesen (V)] 1. Politiske bemærkninger Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Lise Bech (UFG) Socialdemokratiets, Venstres, Socialistisk Folkepartis, Radikale Venstres, Enhedslistens, Det Konservative Folke- partis og Liberal Alliances medlemmer af udvalget og Lise Bech (UFG) noterer sig, at regeringen har fremlagt et for- slag om udvikling af et klimamærke til fødevarer, og at der i den forbindelse skal nedsættes en arbejdsgruppe. I arbejds- gruppen skal Fødevarestyrelsen sammen med bl.a. branche- og forbrugerorganisationer og nogle af landets største detail- handelsvirksomheder for bordenden komme med et bud på, hvordan et kommende klimamærke kan se ud. S, V, SF, RV, EL, KF, LA og Lise Bech (UFG) roser regeringens initiativ og anerkender, at det er den rigtige ret- ning. Danskerne mangler en overskuelig måde at sammen- ligne produkters klimaaftryk, så det bliver lettere for forbru- gerne at træffe et fødevarevalg med et lavere klimaaftryk, og som samtidig fremmer, at virksomheder og landbruget producerer fødevarer med et lavere klimaaftryk og flere fø- devarer med et lavt klimaaftryk. Forbrugere og virksomheder kan og vil spille en vigtig rolle i den grønne omstilling. Derfor er det vigtigt, at der kommer klimadata, så forbrugerne kan træffe oplyste valg, når de handler ind i hverdagen. S, V, SF, RV, EL, KF, LA og Lise Bech (UFG) noterer i den forbindelse, at Klimarådet, i rapporten »Klimavenlig mad og forbrugeradfærd«, decem- ber 2021, anbefaler, at der etableres en offentligt anerkendt og kontrolleret database for fødevarers klimaaftryk. Klima- rådet lægger i den forbindelse op til, at databasen indled- ningsvis skal kunne sammenligne klimaaftryk mellem pro- duktkategorier, og Klimarådet påpeger, at der med tiden kan tilstræbes en højere detaljeringsgrad med databasen for at gøre det muligt for forbrugerne at navigere sig frem til det mest klimavenlige valg inden for en varegruppe. Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku- rin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i ud- valget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen. 2. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. marts 2022 og var til 1. behandling den 12. maj 2022. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder. P.u.v. Rene Christensen, formand Til beslutningsforslag nr. B 151 Folketinget 2021-22 AX028089