Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 2. juni 2022

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27919

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l174/20211_l174_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 2. juni 2022
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal
    indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og
    folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale grundskoler
    (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.)
    [af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]
    1. Ændringsforslag
    Børne- og undervisningsministeren har stillet 7 ændrings-
    forslag til lovforslaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB)
    indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede æn-
    dringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin stilling
    ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede
    ændringsforslag.
    Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit
    Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
    rin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
    valget og dermed ikke adgang til at komme med indstillin-
    ger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget mener, at en ny og
    bedre udformning af nationale test med obligatoriske test
    i dansk og matematik og frivillige test i en række andre fag
    vil være til gavn for både lærere og elever og forbedre så-
    vel den pædagogiske som den styringsmæssige anvendelse
    af de nationale test. Venstre glæder sig over den politiske
    aftale indgået tilbage i efteråret 2021 om nationale test og
    den opbakning, aftalen har fra alle skolens aktører. Venstre
    ser aftalen som et stabilt og godt grundlag for fremtidens
    evaluerings- og bedømmelseskultur i den danske folkesko-
    le. Både afskaffelsen af begrebet ikkeparat som ændres til i
    stedet at pege på og anvise, hvad den enkelte elev er parat
    til, og afskaffelsen af bureaukrati omkring elevplaner og
    kvalitetsplaner m.m. har været vigtig for Venstre som en del
    af aftalen.
    Det er vigtigt, at testene bliver mere gennemsigtige, ens-
    artede og pædagogisk anvendelige, og det har også været
    helt centralt for Venstre, at der med aftalen sikres en øget
    indsats for aktivt at opspore ordblindhed samt fokus på højt
    begavede elever og adgang til screening og testning, så alle
    elever ses og oplever faglige udfordringer, der matcher deres
    niveau. Venstre anser det for grundlæggende, at folkeskolen
    skal løfte og udfordre alle elever fagligt.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af børne- og undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til titlen
    1) Titlen affattes således:
    »Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om kom­
    munal indsats for unge under 25 år og forskellige andre
    love
    (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folke-
    skolen m.v.)«.
    [Korrektion af lovforslagets titel]
    Til lovforslag nr. L 174 Folketinget 2021-22
    AX027919
    Til § 1
    2) I det under nr. 1 foreslåede § 3 b, stk. 1, ændres
    »Elever, hvis forældre er ordblinde,« til: »Elever med en
    ordblind forælder«.
    [Præcisering af, at der skal gennemføres risikotest for ord-
    blindhed, hvis eleven har en forælder med ordblindhed]
    3) Nr. 2 affattes således:
    »2. § 3 b affattes således:
    »§ 3 b. Elever skal screenes for læsevanskeligheder på 1.
    klassetrin ved brug af det klassebaserede screeningsværktøj,
    som Børne- og Undervisningsministeriet stiller til rådighed.
    Stk. 2. Elever, der viser tegn på specifikke læsevanske-
    ligheder, skal af skolens leder tilbydes en risikotest for ord-
    blindhed senest på 1. klassetrin. Elever med en ordblind for-
    ælder skal tilbydes en risikotest for ordblindhed, medmindre
    skolens leder efter samråd med elevens forældre, jf. § 54,
    vurderer, at der ikke er behov herfor. Risikotesten skal gen-
    nemføres ved anvendelse af den risikotest for ordblindhed,
    som Børne- og Undervisningsministeriet stiller til rådighed.
    Stk. 3. Forældre har én gang på 1. klassetrin krav på,
    at der foretages en risikotest for ordblindhed af deres
    barn. Kommunalbestyrelsen foretager risikotesten for ord-
    blindhed efter forældrenes anmodning.
    Stk. 4. Til elever i grundskolen med læsevanskeligheder,
    der kan skyldes ordblindhed, skal skolens leder tilbyde, at
    der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække
    elevens læsevanskeligheder. Tilbuddet gives fra den 1. marts
    på 3. klassetrin efter samråd med eleven og forældrene, jf. §
    54. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under
    hensyntagen til elevens alder og modenhed.
    Stk. 5. Forældre har én gang i skoleforløbet fra den 1.
    marts på 4. klassetrin krav på, at der foretages en ordblinde-
    test af deres barn. Kommunalbestyrelsen foretager ordblin-
    detesten efter forældrenes anmodning.««
    [Lovteknisk rettelse, så den foreslåede bestemmelse tager
    udgangspunkt i gældende ret frem for i § 3 b, som den vil se
    ud efter ikrafttrædelsen af § 1, nr. 1, og sproglig rettelse i det
    foreslåede stk. 1]
    4) I nr. 4 udgår »og § 55 c, 1. pkt.,«.
    [Lovteknisk rettelse som følge af ændring i nr. 6, hvor lov-
    henvisning rettes]
    5) I den under nr. 12 foreslåede § 13 b udgår i stk. 3, 2.
    pkt., »efter 1. pkt«.
    [Lovteknisk ændring]
    6) Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 55 c, 1. pkt., ændres »testene, jf. § 13, stk. 3«
    til: »testene og øvrige redskaber, jf. kapitel 2«, og i 2. pkt.
    indsættes efter »test«: »og øvrige redskaber efter 1. pkt.««
    [Mulighed for at stille risikotest for ordblindhed, screenin-
    gsværktøj for læsevanskeligheder, screening af højt begave-
    de og sprogvurderingsredskab til rådighed for frie skoler
    m.v.]
    Ny paragraf
    7) Efter § 4 indsættes:
    Ȥ 01
    I lov nr. 691 af 24. maj 2022 om kommunale særlige
    grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 13, stk. 3« til: »§ 13 a, stk.
    1 og 2«.
    2. I § 9, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 13, stk. 1, 2. pkt., § 13 a,
    stk. 1 og 2« til: »§ 13, stk. 1, 2.-4. pkt., § 13 a, stk. 4 og 5«.
    3. I § 24 tilføjes efter »§ 14«: », efter reglerne i folkeskole-
    lovens § 40 a«.«
    [Konsekvensrettelse af henvisninger til regler om obligatori-
    ske test og om skoleudviklingssamtaler]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med ændringsforslag nr. 7 foreslås tilføjet en yderligere
    paragraf i lovforslaget, hvorfor opregningen af love, der
    foreslås ændret, skal tilrettes i titlen. Idet der foreslås mere
    end fire til fem love ændret, foreslås titlen alene at omfatte
    de to vigtigste love med tilføjelse af »og forskellige andre
    love«. Der foreslås ikke foretaget ændringer i undertitlen.
    Til nr. 2
    Med den foreslåede ændring af bestemmelsens ordlyd
    tydeliggøres det, at der ikke er krav om, at begge elevens
    forældre skal være ordblinde, før skolelederen skal tage
    initiativ til at tilbyde risikotesten for ordblindhed, selv om
    skolelederen ikke umiddelbart vurderer, at eleven har speci-
    fikke læsevanskeligheder. Det vil være tilstrækkeligt, at en
    af barnets forældre er ordblind. Der vil ikke være krav om
    dokumentation for, at forælderen er ordblind.
    Til nr. 3
    Efter den gældende folkeskolelovs § 3 b, stk. 1, skal
    skolens leder tilbyde, at der foretages en ordblindetest med
    henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder til elever
    i grundskolen med læsevanskeligheder, der kan skyldes ord-
    blindhed. Tilbuddet gives fra den 1. marts på 3. klassetrin
    efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunk-
    ter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til ele-
    vens alder og modenhed.
    Efter den gældende folkeskolelovs § 3 b, stk. 2, har
    forældre én gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4.
    klassetrin krav på, at der foretages en ordblindetest af deres
    barn. Kommunalbestyrelsen foretager ordblindetesten efter
    forældrenes anmodning.
    Det foreslås, at der i folkeskolelovens § 3 b indsættes
    som nyt stk. 1, at elever skal screenes for læsevanskelighe-
    2
    der på 1. klassetrin ved brug af det klassebaserede screenin-
    gsværktøj, som Børne- og Undervisningsministeriet stiller
    til rådighed.
    Ændringen foreslås at træde i kraft den 1. august 2025, jf.
    lovforslagets § 5, stk. 4, der bliver § 6, stk. 4, jf. ændrings-
    forslagets nr. 07.
    Med den foreslåede bestemmelse vil alle elever i 1. klas-
    se som udgangspunkt skulle screenes for læsevanskelighe-
    der, hvilket vil kunne medvirke til at sikre, at skolerne tidligt
    opdager de elever, der har læsevanskeligheder, med henblik
    på at tilbyde yderligere udredning eller støtte, herunder risi-
    kotesten for ordblindhed, jf. de foreslåede bestemmelser i
    stk. 2 og 3.
    Forslaget medfører, at skolerne vil skulle anvende det
    klassebaserede screeningsværktøj, som Børne- og Undervis-
    ningsministeriet stiller til rådighed, herunder i form af it-
    understøttelse. Screeningen vil skulle gennemføres af hele
    klassen på én gang i løbet af 1. klasse.
    Det bemærkes, at den sproglige rettelse består i, at »ud-
    vikler« ændres til »stiller til rådighed«.
    Det foreslås endvidere, at det i lovens § 3 b indsættes
    som stk. 2, at elever, der viser tegn på specifikke læsevan-
    skeligheder af skolens leder skal tilbydes en risikotest for
    ordblindhed senest på 1. klassetrin til. Elever med en ord-
    blind forælder skal tilbydes risikotesten for ordblindhed,
    medmindre skolens leder efter samråd med elevens forældre
    vurderer, at der ikke er behov herfor. Risikotesten skal gen-
    nemføres ved anvendelse af den risikotest for ordblindhed,
    som Børne- og Undervisningsministeriet stiller til rådighed.
    Den foreslåede bestemmelse er enslydende med den be-
    stemmelse i § 3 b, stk. 1, som foreslås indsat med lovfor-
    slagets § 1, nr. 1, og som vil træde i kraft den 1. august
    2022. Den foreslåede bestemmelse i § 3 b, stk. 2, som affat-
    tet ved lovforslagets § 1, nr. 2, vil således træde i stedet for
    den enslydende bestemmelse, når ændringerne i nr. 2 træder
    i kraft den 1. august 2025, jf. lovforslagets § 5, stk. 4, der
    bliver § 6, stk. 4, jf. ændringsforslagets nr. 07.
    Med den foreslåede bestemmelse vil elever med specifik-
    ke læsevanskeligheder få mulighed for at gennemføre risi-
    kotesten for ordblindhed senest på 1. klassetrin, hvilket vil
    skabe grundlag for, at disse elever får den rette indsats efter
    de gældende regler i folkeskoleloven for tilrettelæggelse af
    undervisningen, herunder med fokus på undervisningsdiffe-
    rentiering, valg af undervisningsmaterialer, brug af holddan-
    nelse m.v.
    Forslaget medfører, at skolerne er ansvarlige for at teste
    de relevante elever, som viser tegn på specifikke læsevan-
    skeligheder. Ved elever med »specifikke læsevanskelighe-
    der« forstås elever, der har afkodningsvanskeligheder, som
    kan skyldes ordblindhed.
    Forslaget medfører endvidere, at skolerne vil skulle an-
    vende en bestemt test, dvs. risikotesten for ordblindhed, som
    udarbejdes af Børne- og Undervisningsministeriet.
    Med forslaget kan skolerne tilbyde risikotesten for ord-
    blindhed for elever med en ordblind forælder, selv om sko-
    lerne ikke umiddelbart vurderer, at eleven har specifikke
    læsevanskeligheder. Der vil ikke være krav om dokumenta-
    tion for, at forældrene er ordblinde.
    Det foreslås også, at det indsættes i lovens § 3 b som stk.
    3, at forældre én gang på 1. klassetrin har krav på, at der
    foretages en risikotest for ordblindhed af deres barn. Kom-
    munalbestyrelsen foretager risikotesten for ordblindhed efter
    forældrenes anmodning.
    Den foreslåede bestemmelse er enslydende med den be-
    stemmelse i § 3 b, stk. 2, som foreslås indsat med lovfor-
    slagets § 1, nr. 1, og som vil træde i kraft den 1. august
    2022. Den foreslåede bestemmelse i § 3 b, stk. 3, som affat-
    tet ved lovforslagets § 1, nr. 2, vil således træde i stedet for
    den enslydende bestemmelse, når ændringerne i nr. 2 træder
    i kraft den 1. august 2025, jf. lovforslagets § 5, stk. 4, der
    bliver § 6, stk. 4, jf. ændringsforslagets nr. 07.
    Med den foreslåede bestemmelse får forældrene et rets-
    krav på at få deres barn testet med risikotesten for ordblind-
    hed senest i 1. klasse uanset skolens vurdering af barnets
    læsefærdigheder.
    De foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5 er den gældende
    lovs § 3 b, stk. 1 og 2, som rykker ned som stk. 4 og 5.
    Der henvises i øvrigt til punkt 3.2 i lovforslagets almin-
    delige bemærkninger.
    Til nr. 4
    Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 4, at henvisningen
    i § 55 c, 1. pkt., ændres, således at henvisningen til § 13,
    stk. 3, ændres til § 13 a. Forslaget er en konsekvensændring
    som følge af lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, hvorefter den
    gældende folkeskolelovs § 13, stk. 3 og 4, foreslås ophævet
    og overført med relevante ændringer til folkeskolelovens §
    13 a.
    Det foreslås, at ændringen i § 55 c, 1. pkt., udgår som
    følge af forslag til nr. 06, hvorefter henvisningen til § 13,
    stk. 3, ændres til en henvisning til kapitel 2.
    Til nr. 5
    Det fremgår af den foreslåede § 13 b, stk. 3, som affattet
    ved lovforslagets § 1, nr. 12, at meddelelsesbogen på 7., 8.
    og 9. klassetrin ud over de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger
    skal indeholde oplysninger om elevernes overvejelser om
    uddannelse og de faglige krav til uddannelsen. Meddelel-
    sesbogen skal tillige indeholde oplysninger om eventuelle
    særlige målrettede skole- og vejledningsindsatser, der måtte
    være igangsat efter 1. pkt.
    Det foreslås, at »efter 1. pkt.« udgår af den foreslåede
    § 13 b, stk. 3, 2. pkt. Meddelelsesbogen skal indeholde
    oplysninger om de eventuelle særlige målrettede skole- og
    vejledningsindsatser, der måtte være igangsat i forlængelse
    af eller i forbindelse med dialogen mellem skole og hjem
    om elevens overvejelser om uddannelse m.v. Som bestem-
    melsen er formuleret, kan den læses således, at de eventuelle
    særlige målrettede skole- og vejledningsindsatser, der måtte
    være igangsat, sker efter reglerne i 1. pkt., hvilket ikke er
    hensigten. Det er således tale om en lovteknisk rettelse.
    Til nr. 6
    Det fremgår allerede af lovforslagets almindelige be-
    mærkningers punkt 3.2.3 og 3.3.3, at screeningstesten for
    læsevanskeligheder, risikotesten for ordblindhed, det natio-
    3
    nale sprogvurderingsredskab og nationale tjeklister til brug
    for screening for høj begavelse også vil kunne stilles til
    rådighed for fri- og privatskoler, efterskoler, frie fagskoler,
    ungdomsskoler og kommunale internationale grundskoler.
    Det foreslås, at der sikres særskilt hjemmel i folkeskole-
    loven til, at Børne- og Undervisningsministeriet kan stille de
    forskellige redskaber m.v. til rådighed for fri- og privatsko-
    ler, efterskoler, frie fagskoler, ungdomsskoler, kommunale
    internationale grundskoler og de nye særlige grundskoler.
    Efter den gældende folkeskolelovs § 55 c kan børne-
    og undervisningsministeren tilbyde statsskoler, frie grund-
    skoler, godkendte efterskoler, godkendte frie fagskoler eller
    ungdomsskoler at anvende testene, jf. lovens § 13, stk.
    3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler
    om afviklingen af test for disse skoler. 1. og 2. pkt. finder
    tillige anvendelse for skoler omfattet af lov om kommunale
    særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra
    Ukraine.
    Det foreslås, at der ændres i § 55 c, 1. pkt., således
    at børne- og undervisningsministeren også kan tilbyde stats-
    skoler, frie grundskoler, godkendte efterskoler, godkendte
    frie fagskoler eller ungdomsskoler at anvende øvrige redska-
    ber efter kapitel 2 i lov om folkeskolen.
    Ministeren vil kunne tilbyde de redskaber, der foreslås
    indført med de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens
    § 3 b som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, § 3 c
    som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, og § 11, stk. 3, som
    affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6, efter deres respektive
    ikrafttrædelsestidspunkter. Det drejer sig om risikotest for
    ordblindhed, der efter forslaget træder i kraft den 1. august
    2022, screening af højt begavede ved anvendelse af tjeklister
    og det nationale sprogvurderingsredskab, som efter forslaget
    træder i kraft den 1. august 2024, og det klassebaserede
    screeningsværktøj for læsevanskeligheder, der efter forslaget
    træder i kraft den 1. august 2025.
    Det vil være en forudsætning for at tilbyde disse red-
    skaber, at Børne- og Undervisningsministeriet sikrer, at det-
    te kan ske i overensstemmelse med konkurrenceretlige og
    statsstøtteretlige regler.
    Det foreslås endvidere, at der ændres i § 55 c, 2. pkt.,
    således at børne- og undervisningsministeren også kan fast-
    sætte regler om afvikling af disse redskaber for disse skoler.
    Med hjemmel i denne bestemmelse vil der bl.a. kunne
    fastsættes regler om tidspunktet for anvendelse af de oven-
    nævnte redskaber.
    Til nr. 7
    Med lov om kommunale særlige grundskoler for børn og
    unge, der er fordrevet fra Ukraine, er der efter fremsættelsen
    af nærværende lovforslag vedtaget en ny skoleform, hvor
    en række bestemmelser i folkeskoleloven finder tilsvarende
    anvendelse. I den vedtagne lov er henvist til reglerne om
    obligatoriske test i folkeskoleloven og tilføjet regler om sko-
    leudviklingssamtaler.
    Det foreslås, at henvisningen i lovens § 9, stk. 2, 1. pkt.,
    til reglerne om obligatoriske test i folkeskolelovens § 13,
    stk. 3, tilrettes i overensstemmelse med de foreslåede æn-
    dringer i lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, således at der i stedet
    henvises til folkeskolelovens § 13 a, stk. 1 og 2. Dermed
    vil særlige grundskoler som udgangspunkt skulle afholde
    obligatoriske test i dansk, læsning og matematik i stedet for
    nationale test efter de hidtil gældende regler.
    Det foreslås endvidere, at henvisningerne i lovens § 9,
    stk. 2, 2. pkt., til reglerne om obligatoriske test i folkeskole-
    lovens § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 13 a, stk. 1 og 2, tilrettes i
    overensstemmelse med de foreslåede ændringer i lovforsla-
    gets § 1, nr. 7 og 10, således at der henvises til folkeskolelo-
    vens § 13, stk. 1, 2.-4. pkt., og § 13 a, stk. 4 og 5.
    Det foreslås herudover, at der i lovens § 24 tilføjes en
    henvisning til bestemmelserne om skoleudviklingssamtaler
    i folkeskoleloven, således at sammenhængen mellem de to
    bestemmelser tydeliggøres.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 27. april 2022 og var til
    1. behandling den 3. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1. be-
    handling henvist til behandling i Børne- og Undervisnings-
    udvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og børne- og undervisningsministeren send-
    te den 7. februar 2022 dette udkast til udvalget, jf. BUU
    alm. del – bilag 93. Den 27. april 2022 sendte børne- og
    undervisningsministeren høringssvarene og et høringsnotat
    til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla-
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål
    til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarel-
    se. Ministeren har besvaret spørgsmål 1-3, og spørgsmål 4
    og 5 forventes besvaret inden 2. behandling.
    Anders Kronborg (S) fmd. Tanja Larsson (S) Jens Joel (S) Jan Johansen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S)
    Orla Hav (S) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Jan Bjergskov Larsen (SF) Lotte Rod (RV)
    Anne Sophie Callesen (RV) Marianne Jelved (RV) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Skipper (EL) Susanne Zimmer (FG)
    4
    Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V) Ellen Trane Nørby (V) Kenneth Mikkelsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
    Stén Knuth (V) nfmd. Marie Krarup (UFG) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Gitte Willumsen (KF)
    Mai Mercado (KF) Mette Thiesen (NB) Henrik Dahl (LA)
    Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde
    ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Dansk Folkeparti (DF) 10
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Moderaterne (M) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 9
    5