Svar på spm. nr. S 947: Vil ministeren kommentere på, om ministeren finder det hensigtsmæssigt, at borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke må overvåges med monitor eller babyalarm om natten, hvis borgeren er i risiko for at udsætte sig selv for fare, og når det er meget ressourcekrævende for personalet at overvåge denne gruppe borgere uden videomonitor eller babyalarmer?

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Mads Fuglede (V) har d. 23. maj 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. S 947 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 947:
”Vil ministeren kommentere på, om ministeren finder det hensigtsmæssigt, at
borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke
må overvåges med monitor eller babyalarm om natten, hvis borgeren er i risiko
for at udsætte sig selv for fare, og når det er meget ressourcekrævende for
personalet at overvåge denne gruppe borgere uden videomonitor eller
babyalarmer?”
Svar:
Jeg vil gerne starte med at sige, at der i varetagelsen af omsorgen for personer
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er en svær balance mellem at
sikre omsorgen for den enkelte borger og hensynet til at gribe mindst muligt ind
i borgerens privatliv ved f.eks. at anvende overvågning.
De gældende regler om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger
udelukker ikke anvendelsen af audioovervågning, der registrerer lyd fra
borgeren og dermed også inaktivitet – som f.eks. babyalarmer.
Audioovervågning er imidlertid et meget indgribende redskab, hvorfor det ofte
vil være aktuelt at anvende teknologier, som er mindre indgribende.
Dertil kommer, at anvendelse af audioovervågning fra f.eks. en babyalarm ofte
ikke vil være i overensstemmelse med mindsteindgrebsprincippet, da der
findes alarmer, som monitorerer på lyd og kun sender en alarm, når de bliver
aktiveret af eksempelvis et anfald. Det, vurderer jeg, er en hensigtsmæssig
afgrænsning, som både sikrer varetagelsen af borgerens omsorg, men som
også opretholder hensynet til borgerens personlige frihed.
For så vidt angår videoovervågning, fremgår det af lovforarbejderne til
serviceloven, at der ikke må anvendes videoovervågning.
Som en del af frikommuneforsøg II fik frikommunenetværk imidlertid mulighed
for at afprøve anvendelse af situationsbestemt video-, audio- og
bevægelsesovervågning over for personer med betydelig og varigt nedsat
psykisk funktionsevne. Denne ordning – blandt andre udvalgte
forsøgsmuligheder fra frikommuneforsøg II – foreslog regeringen at forlænge
med henblik på at sikre et bedre datagrundlag, når ordningen skal evalueres.
Sagsnr.
2022 - 3074
Doknr.
575487
Dato
30-05-2022
Offentligt
Social- og Ældreudvalget 2021-22
2
Jeg er meget tilfreds med, at det lykkedes at træffe en beslutning om at
forlænge forsøget med et år, så den er gældende frem til 31. december 2022.
Det er min forventning, at forlængelsen vil skabe et betydeligt større
erfaringsgrundlag til at vurdere om forsøgene har potentiale til at blive udbredt.
Med venlig hilsen
Astrid Krag