Svar på spm. nr. S 948: Vil ministeren redegøre for, om ministeren finder de endelige resultater i evalueringen af det specialiserede socialområde tilfredsstillende set i lyset af den kritik, der blev fremført af bl.a. Danske Handicaporganisation jf. artiklen ”Utroværdig, tendentiøs og forudfattet: Handicaporganisationer dumper Krags evaluering med et brag” bragt af Sundhedsmonitor d. 31. marts 2022, og finder ministeren, at evalueringen har den fornødne kvalitet til at danne et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at forhandle om strukturelle reformer på området, som flere organisationer påpeger er fuldkommen afgørende for at få løst udfordringerne på socialområdet?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: social- og ældreministeren
- Til: Astrid Krag
- Spørger: Marlene Ambo-Rasmussen
- Minister: social- og ældreministeren
Svar på spm. S 948.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s948/svar/1888351/2582935.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Lovsekretariat Medlem af Folketinget Marlene Ambo-Rasmussen (V) har d. 23. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. S 948 til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 948: ’Vil ministeren redegøre for, om ministeren finder de endelige resultater i evalueringen af det specialiserede socialområde tilfredsstillende set i lyset af den kritik, der blev fremført af bl.a. Danske Handicaporganisation jf. artiklen ”Utroværdig, tendentiøs og forudfattet: Handicaporganisationer dumper Krags evaluering med et brag” bragt af Sundhedsmonitor d. 31. marts 2022, og finder ministeren, at evalueringen har den fornødne kvalitet til at danne et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at forhandle om strukturelle reformer på området, som flere organisationer påpeger er fuldkommen afgørende for at få løst udfordringerne på socialområdet?’ Svar: Jeg mener bestemt, at afrapporteringen af evalueringen af det specialiserede socialområde kan bruges som udgangspunkt for de politiske drøftelser om strukturelle ændringer på området. Den giver os ikke viden om alt, og socialområdet har gennem årtier lidt under et mangelfuldt datagrundlag, som det jo ikke er muligt at fremtrylle retrospektivt, således heller ikke i evalueringen her. Derfor er det også en central del af regeringens forslag til indførelse af en specialeplanlægning, at den indføres på en måde, der sikrer, at vi fremadrettet får et tilstrækkeligt grundlag til at sikre, at vi har den rette kapacitet af højt specialiserede tilbud på det specialiserede socialområde. I arbejdet med evalueringen er der gennemført en lang række undersøgelser og evalueringer, der er samlet i den over 1.700 sider lange rapport ’Afrapportering af evaluering af det specialiserede socialområde’. Dette arbejde har blandt andet givet os ny viden om tilbud, målgrupper og den strukturelle opbygning af det specialiserede socialområde. Kritikken fra Danske Handicaporganisationer, der blev bragt i Sundhedsmonitor den 31. marts 2022, var rettet mod et første udkast til en evaluering, der blev sendt i høring i følgegruppen. Det er en helt gængs arbejdsgang at sende produkter i høring for efterfølgende at tage bemærkninger fra høringen med i det videre arbejde, og det er således også det, der er sket i forbindelse med evalueringen af det specialiserede socialområde. Sagsnr. 2022 - 3075 Doknr. 575521 Dato 25-05-2022 Offentligt Social- og Ældreudvalget 2021-22 2 Jeg er glad for, at vi har taget hul på drøftelserne om indførelse af en specialeplanlægning på det specialiserede socialområde og ser meget frem til de fortsatte forhandlinger. Med venlig hilsen Astrid Krag