B 160 - svar på spm. 6 om kommentar til de fem anbefalinger i resumeet »Energisystemet i 2050 - Hvilken rolle spiller solceller?«, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/3
Ministeren
Dato
24. maj 2022
J nr. 2022 - 283
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 9. maj 2022 stillet mig følgende
spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sø-
ren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 6
Vil ministeren kommentere de fem anbefalinger i resumeet »Energisystemet i 2050
- Hvilken rolle spiller solceller?«, jf. B 160 – bilag 2, baseret på analysen »The role
of photovoltaics towards 100 % Renewable energy systems: Based on international
market developments and Danish analysis« (Aalborg Universitet, 2017)?
Svar
Jeg har indhentet bidrag fra Energistyrelsen til anbefaling 1, 3, 4 og 5 og fra Energi-
styrelsen og Bolig- og Planstyrelsen til anbefaling 2:
Anbefaling 1: Ny ordning, der afkobler produktion og forbrug
Den såkaldte ’nettomålerordning’ er allerede blevet gradvist udfaset for nye anlæg.
Både årsbaseret og timebaseret nettoafregning er afskaffet for nye solcelleanlæg.
Nye anlæg kan alene få øjebliksafregning, hvor de er undtaget fra elafgift fra det
direkte egetforbrug i henhold til elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.
Hvis forbrug og produktion skal kunne adskilles fuldstændigt, skal alle anlæg enten
tilsluttes det kollektive net direkte, eller alle installationstilsluttede anlæg skal have
en produktionsmåler tilsluttet. I dag stilles der kun krav om en produktionsmåler for
anlæg over 50 kW.
Dertil kan samplacering af produktion og forbrug være fordelagtigt i en vis udstræk-
ning, da det øger effektiviteten af elnettet, når produktionen passer til forbruget.
Ift. betaling for brug af elnettet bemærkes det, at disse omkostninger dækkes via
transmissions- og distributionsvirksomhedernes (netvirksomheder) tariffer. Netvirk-
somhederne opkræver i dag rådighedstarif afhængigt af anlæggets størrelse, for det
direkte egetforbrug i henhold til deres tarifmodel. Solcelleanlæg på 50 kW og derun-
der betaler som udgangspunkt ikke rådighedstarif - i stedet betales en fast rådig-
hedsbetaling.
Offentligt
B 160 - endeligt svar på spørgsmål 6
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
Side 2/3
Anbefaling 2 – Solceller ud af bygningsreglementet
Både Bygningsdirektivet og Bygningsreglementet har som overordnet hensigt at be-
grænse primærenergiforbruget i bygninger. Med udgangspunkt i energimærknings-
ordningen anses indregning af solceller i dag som en fordel for bygningsejer. Den
gældende lovgivning, som udspringer af Bygningsdirektivet, giver bygningsejer mu-
ligheden for at installere solceller som supplement til traditionel energieffektivisering,
hvilket kan motivere bygningsejere ift. at begrænse primærenergiforbruget.
Bolig- og Planstyrelsen, der hører under Indenrigs- og Boligministeriet, oplyser des-
uden følgende:
”Bygningsreglementet indeholder krav til bygningers energimæssige ydeevne, der
tager højde for bygningens energiforbrug og bygningens energiforsyning. Kravene
blev indført i 2006 som følge af direktiv om bygningers energimæssige ydeevne
(også kaldet bygningsdirektivet), som stiller krav om, at beregning af bygningers
energimæssige ydeevne tager højde for både bygningens energiforbrugt og må-
den, hvorpå energien tilføres bygningen.
Kravene fra bygningsdirektivet er indført i bygningsreglementet for at sikre følgende
fire hensyn:
 Sikring af, at klimaskærmen er velisoleret, så varmetab mindskes.
 Sikring af, at de tekniske installationer er energieffektive.
 Valg af effektiv varmeforsyning.
 Levering af vedvarende energi på grunden eller nærved.
Bygningsreglementets krav til energirammen er bygget op, så kravene i bygningsdi-
rektivet er opfyldt. Det er Bolig- og Planstyrelsens vurdering, at indregningen af sol-
celler ikke kan fjernes fra energirammen uden at overtræde bygningsdirektivets
krav om indregning af vedvarende energi på grunden eller nærved.
Bolig- og Planstyrelsen har dog indført en begrænsning for, hvor meget vedva-
rende el fra fx solceller, der kan indregnes i energirammen. Begrænsningen er ind-
ført for at afgrænse den indregnede produktion af vedvarende energi på bygningen
til et niveau, hvor produktionen normalt kan benyttes af bygningens brugere.
Samlet virker kravene således til at sikre, at de fire hensyn nævnt ovenfor er op-
fyldt, og understøtter samtidig energieffektive bygninger med et effektivt valg af
energiforsyning.”
Anbefaling 3 – Ny pulje til tagbaseret solceller og innovation og
Anbefaling 4 - Fokusér på de store tage og lokalt medejerskab
Omkostninger til etablering af VE er faldet markant de seneste år og forventes fortsat
at falde. Det har resulteret i lave vindende budpriser i de teknologineutrale udbud i
2018 og 2019 for landvind, solceller, mv. En betragtelig andel af særligt solcelleka-
paciteten på marker siden 2018 er blevet nettilsluttet uden støtte. Solceller på indu-
stritage har kunnet deltage i de teknologineutrale udbud og kan desuden opnå indi-
rekte støtte ved at spare elafgifter og tariffer ved egetforbrug. Der etableres også i
Side 3/3
dag større solcelleanlæg på tage, som leverer en betydelig mængde strøm til det
kollektive net. Omkostninger til solcelleanlæg på tage er dog generelt højere end
solcelleanlæg på marker, og er således mindre omkostningseffektivt.
Anbefaling 5 – Mindre administration
Spørgsmålet forstås som, at der henvises til hhv. ejerforhold ift. tinglysningsretten og
forholdet mellem regler for etablering af solcelleanlæg på offentlige og private/virk-
somheders tage. Der henvises på den baggrund til svaret på spørgsmål 3 og 5.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen