Svar på spm. nr. S 928: Hvad er ministerens holdning til de test af forældre, der kritiseres af flere psykologiske eksperter i P1 Morgen for ikke at tage højde for kulturelle forskelle og sproglige barrierer ift. grønlandske forældre, og indgår i vurderinger af forældrekompetencer med betydning for afgørelser om så voldsomme indgreb som en tvangsfjernelse, og giver kritikken ministeren anledning til at ændre måden, hvorpå test og testresultater anvendes?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: social- og ældreministeren
- Til: Astrid Krag
- Spørger: Trine Torp
- Minister: social- og ældreministeren
Svar på spm. S 928.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s928/svar/1886839/2580143.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Lovsekretariat Medlem af Folketinget Trine Torp (SF) har d. 17. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. S 928 til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 928: Hvad er ministerens holdning til de test af forældre, der kritiseres af flere psykologiske eksperter i P1 Morgen for ikke at tage højde for kulturelle forskelle og sproglige barrierer ift. grønlandske forældre, og indgår i vurderinger af forældrekompetencer med betydning for afgørelser om så voldsomme indgreb som en tvangsfjernelse, og giver kritikken ministeren anledning til at ændre måden, hvorpå test og testresultater anvendes? Svar: For regeringen er det vigtigste, at vi hjælper børn i Danmark og beskytter dem mod svigt og mistrivsel, uanset hvilken baggrund, de har. Kommunerne skal sikre, at sagerne har den fornødne kvalitet og bliver tilstrækkeligt afdækket, for at der kan træffes de afgørelser, som giver børnene den bedste hjælp. Samtidigt er det selvfølgelig helt afgørende for en ordentlig og saglig sagsbehandling, at både børn og deres forældre i anbringelsessager kan forstå den kommunikation, som de har med kommunen i forbindelse med deres sag. Derfor har kommuner og andre myndigheder pligt til at stille en tolk og oversættelsesbistand til rådighed, hvis der er behov for det. Jeg ser frem til, at VIVE d. 24. maj 2022 har deres undersøgelse klar om netop anbringelsessager i grønlandske familier i Danmark. Den giver os forhåbentligt et indblik i, hvordan sagerne behandles og i hvilken grad, der er en opmærksomhed på familiernes sprog og kultur. Jeg har derfor netop invitereret Grønlandsudvalget og socialordførerne til et møde på baggrund af undersøgelsens resultater, så vi sammen kan drøfte de opmærksomhedspunkter, som undersøgelsen peger på. Med venlig hilsen Astrid Krag Sagsnr. 2022 - 2913 Doknr. 572966 Dato 23-05-2022 Offentligt Social- og Ældreudvalget 2021-22