Svar på L 176 - spm. 43 om ministeren finder, at skibe under bekvemmelighedsflag kan overtales til at tage lods om bord på grund af en lavere pris som følge af øget konkurrence, fra erhvervs- og vækstministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lodsloven, lov om sikkerhed til søs og forskellige andre love. (Konkurrenceudsættelse på lodsområdet, skærpet strafniveau ved forvoldelse af søulykke eller ved sejlads i strid med godt sømandskab m.v. og undersøgelse af dykkerulykker). (Spørgsmål 43)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs, lov om ændring af søloven og forskellige andre love og lov om søfarendes ansættelsesforhold. (Skærpet strafniveau ved forvoldelse af søulykke eller ved sejlads i strid med godt sømandskab m.v. og undersøgelse af dykkerulykker). (Spørgsmål 43)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lodsloven og lov om Danpilot (Konkurrenceudsættelse på lodsområdet). (Spørgsmål 43)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervs- og vækstministeren
- Adressat: erhvervs- og vækstministeren
- Stiller: Steen Gade
ERU - L 176 - Spm. 43 - Svar.doc
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L176/spm/43/svar/1138620/1372437.pdf
Besvarelse af spørgsmål 43 ad L 176 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 20. maj 2014 efter ønske fra Steen Gade (SF). Spørgsmål: Det vil sandsynligvis, jf. forrige spørgsmål, være sværere at indgå en af- tale herom med skibe under bekvemmelighedsflag, og ministeren bedes derfor oplyse, om der er grund til at antage, at skibe under bekvemmelig- hedsflag kan lokkes til at tage lods om bord på grund af en lavere pris som følge af øget konkurrence. Svar: Formålet med lovforslaget er få flere skibe til at tage lods om bord og på længere strækninger ved gennemsejling af de danske farvande, hvor der ikke kan kræves lodspligt. Der spørges til, om lavere priser for lodsning kan få skibe under be- kvemmelighedsflag til at vælge at tage lods om bord. Det skal i den for- bindelse bemærkes, at ved bekvemmelighedsflag henvises almindeligvis til skibe, der er indregistreret i lande, der giver adgang til lav skat og ge- nerelt ikke stiller store sikkerhedskrav mv. til skibene. Det er min opfattelse, at også de rederier, hvis skibe sejler under be- kvemmelighedsflag, er omkostningsbevidste, og at lavere priser på gen- nemsejlingslodsning vil kunne medvirke til, at disse rederier i større om- fang end i dag vil benytte lods. Afslutningsvis bemærkes det, at efterlevelse af FN’s internationale sø- fartsorganisation IMO’s lodsanbefalinger for de danske stræder er et om- råde, som Søfartsstyrelsen har løbende fokus på. Jeg henviser i denne forbindelse til min besvarelse af bl.a. spørgsmål 15 om offentliggørelse af navne på de skibe, som ikke følger anbefalingerne, og min besvarelse af spørgsmål 32 om en særlig kontakt til de flagstater, hvor der måtte være problemer. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 22. maj 2014 ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 evm@evm.dk www.evm.dk Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Ek L 176 , L 176 A , L 176 B Offentligt